Every Man Gets His Wish ~ Stephen

Millicent smilede...hun var rigtig glad for at han havde kunne lide det, for selv om Stephen sikkert havde mistænkt hende for at have skumle bagtanker, havde hun egenlig bare ville forkæle ham lidt.Og dette var en hyggelig måde, mente hun selv.
" så lidt" hun kyssede ham på kinden, hvorefter hun lod begge hænder trække ned over hans bryst, for at tørre det sidste overskydende olie af hendes hænder.
" Uhhhh...det er en virkelig eftertragtet massør, jeg ved slet ikke om hun har tid i kalenderen før 2014? Men..." Hun begyndte at grine..." Selvfølgelig....anytime" lød det fra hende.
Hun var efterhånden blevet en smule træt.Baby....og manglende baby sugede stadig af Millicents energi, og hun overvejede at springe resten af aftenen over, gå i seng og være udhvilet og på toppen til nytåret.
Aftenen lød skøn, hun var slet ikke i humør til et kæmpe party med mange folk, så en intim stille og hyggelig aften, med en smule glitter i tøjet, passede hende perfekt.Hun håbede at de ikke skulle sove i et værelse liiiige ved siden af hans forældre!
" Stephen.....Jeg tror det er ved st være sengetid for menneskepigen, jeg er ret flad " tilstod hun og håbede at han forstod.

Stephen strålede af oprigtig glæde, da han fik at vide at hun ville gøre det når det passede. Det ville han glæde sig til, som et lille barn. Det ville blive meget billigere end alle de utallige massagebesøg det ellers kunne koste.
"Ja, du er ret flad." Bekræftede han med et grin, mens han prikkede hende på maven. Et kort knus blev givet, før han slap hende og han slog arme og ben ud, for at fylde så meget som det nu en gang blev muligt. Mens hun gjorde sig klar til at gå i seng, lå han og stirrede op i loftet og tænkte over livets gåder, først da hun vendte tilbage vendte han tilbage fra sine tanker.
"Skal vi sige til mine forældre at du venter barn eller skal vi lade som ingenting og du holder maden inde?" Det var op til Millicent at bestemme det. Han havde sikret en gulerod i begge ender. Hvis hun ville sige det, måtte hun kaste op, til en vis grænse, men hvis de ikke skulle sige det, måtte hun holde det inde men så fik de heller ikke noget mere farligt at vide. Om det helt var en gulerod var han ikke sikker på, men det skulle have den funktion.

Hun forsøgte fange hans prikkende finger, men Stephen var for hurtig, og hun kravlede istedet ud af sengen, og satte kurs mod badeværelset hvor der blev skruppet og skuret alle tænkelige steder.
Tilbage hos Stephen, der nu forsøgte fylde for fire, satte hun sig ved siden af ham og gav hans spørgsmål lidt betænkning.
" Jeg..ved det ikke helt...på en måde vil jeg gerne fortælle det, jeg er både stolt og glad, men omvendt er det måske lidt meget for dem? De finder jo også ud af du har friet, når de ser den her ring" smilede hun varmt og flashede sin hånd så ringen glimtrede i sterinlysets skær.
" Hvad synes du selv Stephen? "
En tanke passerede hende kort....den hals kæde hun havde fået lavet en lille ingravering i, med ringen....den passede igen.' You,me and baby makes three'
Hun lavede en grimasse.....måske var det ok....eller ikke ok! Men...det hun mente var at måske ville hendes hjerte hele igen, og deres lille familie på tre blive en helstøbt en af slagsen, selv om de havde mistet...en....i farten.

Stephen greb ud efter Millicent og trak hende ned til sig, ind under dynen. "Gør det noget? Det vigtigste er jo at jeg elsker dig og det gør jeg." Han pressede læberne mod hendes. "Det er op til dig, jeg skal nok udholde det på den ene eller anden måde." Jessica ville blive pave stolt. Hendes søn havde friet! Han kunne lige forstille sig hvordan hun ville være helt oppe i den syvende himmel og ville sikkert gerne feste hele natten.
"Men lig dig nu til at sove, jeg slukker for det der musik og laver noget selv." Endnu et kys, men kortere og lettere. Han kravlede ud af sengen, trak i tøjet og slukkede lyset som var hun en anden lille pige. Han huskede endda også at lukke døren på klem, så der kun kom en stribe lys ind men hun sagtens ville kunne råbe. Hvis det nu af den ene eller anden grund skulle blive nødvendigt.

Åh gud...det var så dejligt.Han...var dejlig.
At ligge der under dynen, svøbt sammen med Stephen var som en flig af himlen.
Hun følte sig sikker og elsket.
Med et lille smil om læberne , lå hun og bemærkede hvorledes alle muskler langsomt begyndte at slappe af." Okay...så smider vi det hele i hovedet på dem, så kan de tygge lidt på det" besluttede hun.Ændrede hun mening kunne hun jo altid lige Stephen et hint om det.
Hun forsøgte få fingrene i hans hår, da han kyssede hende, men det gik for stærkt og så var han oppe af sengen.Millicent strakte sig før hun krummede sig sammen og mumlede et " godnat" efter Stephen.
Hun faldt hurtigt i søvn, og hun smilede nærmest imens.
Efter en 90 gode minutter, ændrede drømmen sig....og hun fornemmede Maria .
Denne gang var det blot en drøm, men stærkt inspireret af hun sidst var dukket op ' ud af det blå' og havde kick startet et sandt mareridt.
Millicent lå og vendte og drejede sig lidt, inden hun vågnede med et hjerte der bankede meget hurtigt.Havde de nu fået låst...og afspærret Stephens dør ordenligt? Hun huskede hun havde stillet et stol der, men var det overhoved nok? Måske skulle der en kommode derhen?
Hun svingede benene ud, og trippede afsted.Ude i dagligstuen, stoppede hun op og måtte gnide sine øjne, der blev generet af lyset.
" Jeg ...skulle lige tjekke om ...der var ordenligt låst" sagde hun søvnigt, med en lille anspændt klang iblandet .

Stephen sad fordybet i sin musik, så han hørte først Millicent da han åbnede munden. "Det er den, gå ind og lig dig, jeg skal nok tjekke og så kommer jeg om fem minutter." Han forlod klaveret og forsvandt ind på badeværelset, hvor han vaskede ansigt og tænder, før han gik ind i soveværelset. Hvis Millicent alligevel var smuttet hen til døren, gik han hen og svang hende op i sine arme, for at løfte hende tilbage.
Inde i sengen lage han hende og derefter sig selv, med en arm omkring hende så hun blev hvor hun var. "Lig dig nu til at sove, jeg har lagt en køkken kniv under puden, så du skal ikke være banre for noget. Din engel skal nok passe på dig." Kort kyssede Stephen hende på kinden. "Du skal være frisk i morgen, der holder jeg dig vågen til du går i gulvet." Efter at have sikret sig at hun lå godt, lage han sig selv til rette og lukkede øjne.

Hun nikkede automatisk ved hans ord....hendes fornuft gav ham helt ret, men hendes følelser havde en anden frygt og den ville ikke lige slippe.Så da hun nåede soveværelset, og kunne Stephen på badeværelset, hastede hun over til døren ...trak lidt i den og efter at have bedømt at det - næsten- var nok, kom endnu en stol foran- indtil hun fik et helt chok, da Stephen var kommet derhen.Hun havde været for optaget af at undersøge døren, så hun havde ikke bemærket ham.
Med et lille udbrud, blev hun skrabet op og hun fik hurtigt armene omkring hans hals og kinden mod hans skulder.For træt og udmattet til at protesterer, nød hun ham bare.Hans omsorg og det at han synes at forstå hvor hendes måske urimelige opførelse havde sit udløb.
Hun mærkede sengens madress mod sin ryg og åbnede øjnene.Hun smilede søvnigt, og slap ham, så han selv kunne komme på plads.
Hun sagde næsten tak, da hans arm kom over hende.
Han var den bedste beroligelse hun kunne få.
Og hun var ledig at han ikke begyndte at skælde hende ud for at være dum, men istedet beroligede hende.
Millicent skubbede sig lidt mere bagud, især med popoen, så de lå helt tæt.
" Det ved jeg du gør, min skat" lød det stille og hun fangede hans hånd og kyssede hans knoer.
" hmmm du tror jeg bukker under først? Nu må vi se" drillede hun og overvejede at spørge ind til kniven, det var vel en joke?
Men hun var for søvning....hun var jo ikke rigtig vågen og kun den kedelige frygt havde drevet hende op af søvnen.
" Godnat Stephen....sov dejligt, ses i morgen" lød det....inden hun faldt tungt hen i armene på hendes engel.




Morgensolen bragte liv og lethed ind i deres soveværelse, og Millicent kyssede Stephen på hans bløde læber.
Hun havde ligget og set på ham i små fem minutter, og selv om hun gerne ville blive liggende, så var klokken allerede omkring 11 om formiddagen, og de havde stadig lidt at gøre klart , inden de skulle afsted til Jess og David.
" God morgen " hviskede hun og ventede spændt om han kunne høre hende, eller hvor tungt han faktisk sov.

Det var aldrig sjovt at blive vækket før man var rigtig udhvilet, for ligesom natten før, var der gået en halv verdenskrig, før Stephen var faldet i søvn, men han måtte indrømme at hans vækkeur var det bedste han havde haft. "Gør det en gang mere hvis jeg skal vågne og to gange hvis jeg skal stå op." Mumlede han, ikke helt tilfreds med at blive vækket, men hvis han kunne få et ekstra kys eller to, ville han ikke beklage sig.
Uanset om det endte ud med at blive et eller to, ville han nyde det til fulde og sukke vældig tilfreds, hvis det endte med at blive langt nok. Derefter ville han strække sig så lang han var og stå op, hvis han fik to eller blive liggende passiv og vente på nummer to, hvis han kun havde fået ét. "Hvornår skal vi tage af sted?"

Hun var imke sen til at presse sine læber mod hans endnu engang, og nyde den følelse der rendte gennem hende.
Hun smilede da hun trak sig lidt ud og sagde meget kægt.." Jeg håber at vi taler om at stå ud af sengen her.....og ikke noget andet?"
Inden svaret kunne nå at falde, nappede hun ham blidt i underlæber..suttede og sluttede af med et let kys." kom så op Mr.Samson ...du skal opvarte din forlovede hele dagen og aftenen.det er jeres første nytår sammen" smilede hun og puffede til ham, ikke hårdt men nok til at hjælpe sovesmølfen på vej.
" Ved ikke...hvad synes du? Har i aftalt noget....kommer vi bare elelr først til aftens mad?"
Millicent menet at med mindre andet var aftalt, kunne de ligeså godt komme afsted, og få en dag ud af det.

"Du er en lille uartig pige, det burde slet ikke komme ud af din mund!" Brokkede Stephen med et stort smil på læberne, før han trillede ud af sengen. "Jeg tager et bad, så kan du pakke det sidste og så smutter vi ud og får brunch. Jeg giver." Inden Millicent kunne komme med indvendinger, løb han ud af døren og gemte sig på badeværelset, hvor han låste døren og tog et bad så det endte med at blive et dampbad.
Da han var færdig, stod han iklædt t-shirt og bukser. "Hvis du skal have Ally med, så tag hende under armen, så tager jeg rasten." Kufferten blev lukket efter han havde lagt det sidste der ned og så var han klar til at smutte med kuffert i den ene hånd og Ally-tilbehør i anden. "Husk et eller andet at have det monster i, imens vi er inde og spise, skal ikke have skamferet min bil."

Med et drillende blik og et lille ' Oh' mimede hun hun en slags undskyldning, men kunne ikke dy sig for at afslutte med " Well....pas på hvile griller du sætter i mit lille hoved når vi skal nu skal være sammen med dine forældre.Det går jo ikke jeg skal sidder der og være...tændt...hele aftenen , vel?"
Hun vi kede ham afsted til bade værelset, efter at have takket ja til Brunch.
Millicent gik på jagt i klædeskabet og fandt en rød kjole, måske lidt sommereng, men selv om den havde en skå udskæring og den ene skulder fri, blev det fikset med en sort cardigan og lange sorte støvler med hæl, så passede det til årstiden.

De sidste ting , blev smidt i kufferten og i hendes håndtaske.
Og hår og make up, på den vanlig lette stil.Håret i en fletning ned af nakken.
Millicent gik over til Stephen og snusede til ham, straks han kom ud af badeværelset.
" Jeg hørte godt du låste.....tror du jeg vil komme ud og tvinge dig til sex op af vægen i din brusekabine? " spurgte hun...
" SÅ heldig er du altsår heller ikke min engel" drillede hun og satte sig på hug for at tilkalde Ally.
Som et mirakel, kom katten hvilke Millicent næsten blev nervøs over.Var det overhovedet sket før? nå, men Ally kom op i hendes favn og og hun tog et tæppe den kunne ligge i.Selve boksen stod hjemme hos Millicent, den mente hun ikke de havde taget med hertil? Og hvis de havde.....så måtte den være bag i Stephens bil endnu.

I hælene på Stephen forlod de lejligheden, for at finde et sted at spise.

Tanken om sex op af væggen i brusekabinen sad fast i hoved på Stephen, der faktisk godt kunne lide tanken men selvfølgelig ikke sagde det! Så ville han dø langsomt. Han gav hende derfor blot et smil ved idéen og viste ned i bilen, hvor han beordrede katten ind i sit transportbur. Han skulle ikke have den frit i sin bil.
Efter at have kørt i nogle minutter, kom de frem til en ganske normal restaurant med mulighed for brunch. Der bestilte Stephen hvad Millicent ville have og sin egen buffet sammen med en frisk presset appelsinjuice. "Husk nu, ikke for meget alkohol i aften." Slynge han over bordet med en krumning i mundvigen. Det syntes at more ham.

Hun lod ham gennem Ally ind i boksen, efter alt hun havde fået lov at bringe katten med, helt ud og overnatte hos Jess og David, så hun skulle ikke nyde noget af at klage lige nu.
Nogle arme riddere og en bunke forskellig frugt og sågar en pandekage, lå og stirrede på Millicent, og hun spiste lidt af det hele.
Juice,kaffe og te var lignet op...hvorfor dog ikke? Hun havde det en hel del bedre end dagen i forvejen, så det var bare at nyde det.
Men Stephen skulle nok finde et lille surt rønnebær." Ingen alkohol?? Arh...det er nytårsaften , skat....lidt må jeg godt " mente hun helt bestemt og begyndte så at blive nysgerrig på at vide en smule mere om hans forældre.
" Nå...de bor i et lille hus, gør de ikke....jeg synes at kunne huske det ikke var lejlighed? " spurgte hun ..." hvad var det nu din søster hed?" Hun rakte ned efter et jordbær og lænede sig lidt over bordet, hvor hun forsøgte at lade Stephens læber fange det røde bær.

Stephen skulle lige til at sige navnet, men stoppede op og tøvede. Navnet burde komme frem. Han kendte navnet på hans søster. Det var der altid, men lige denne gang svigtede det tydeligvist. Han skulle netop til at trække vejret dybt, i frustration, da Millicent pressede et bær på hans læber. Han kiggede ned på det og tog det ind mellem sine læber. Der lod han det ligge lidt, før han lage det ind mellem tænderne og bed igennem, så saften var ved at smutte ud i mellem læberne på ham. "Jeg kan ikke huske det." Pev han til sidst med et noget overrasket udtryk. Han stak en hånd op i håret og kløede, som om det ville fremkalde noget, men der kom absolut intet.
"Han du huske det?" Denne gang var det Stephens tur til at trække i grislinge udtrykket, mens han næsten kiggede fortabt på hende. Han forstod ikke hvordan man kunne glemme sin søsters navn. Han gravede rundt efter det, men det var som om det var løbet sin egen vej. Langt væk.

Først sad hun og tilegnede opmærksomheden til hans læber.
De var mere end kysse egnet, og hun savnede dem..nej...det hun savnede var at
være tæt på ham....nå, men det kom så til at vente til efter nytår, sukkede hun inden i.
Dernæst blev hun meget bekymret, og greb ud efter hans hånd."Kan du ikke huske hendes navn? Amanda....det er Amanda, Stephen" hun strøg beroligende over hans hånd med et par fingre."Stephen...er det sket før...at du sådan...glemmer ting?" Spurgte hun.
Det var da ret...meget...sådan at glemme sin søsters navn.Nu var han vel ikke syg....eller slet ned af stress, måske over barnet eller ...Maria?

Stephen nikkede. "Ja, dét var navnet." Han trak sin hånd ned fra sit hår og med den anden gav han Millicents et let klem. "Ren glemsomhed!" skyndte han sig at sige, da han så det udtryk der var på hendes kønne ansigt. Han ville ikke have at hun skulle ligne en der var bekymret for hans ve og vel, når der absolut intet var glat med det. Han var ung og frisk, altså var der ingen symtomer på at han ville blive dement indenfor det næste stykke tid.
"Spis, der kommer nok til at gå noget tid før vi får noget rigtig mad." endnu et klem, før han trak sin hånd til sig og gjorde kål på rasterne af hans tallerken. Da han mente Millicent havde spist nok, tilbød Stephen at spise rasten. Det mente han godt at han kunne sætte til livs, uden voldsomme problemer.

Hun havde godt nok svært ved at sluge den.Ren glemsomhed....navnet på sin søster?
Langsomt trak hun sin hånd 'hjem' igen og en smule halvhjertet fik hun sagt til ham " Jamen...det kan da ehh ske for enhver" imens hun så lidt dum ud.
Millicent skubbede sin tallerken over til ham og i et forsøg på at lyde så casual som muligt spurgte hun.." Hvordan var det nu med engle....kan i få stress? Eller andre sjove sager?" Hun mente at han godt kunne få alle mulige sygdomme, men ville det ikke bare være dejligt om hun tog fejl der!
" Lad os bare komme afsted....jeg er heller ikke så vild med at Ally er alene derude" Millicent kom op og fik halet Stephen med sig.
" Nu er du vel sikker på du kan huske vejen ud til dine forældre" drillede hun ham og gav jåhans kind et kys, som de forlod stedet.

Stephen måtte se langt efter sin mad, da han blev trukket væk fra bordet, men glemte den hurtig da Millicent igen puffede til ham. "Jeg kan godt huske vejen." Han fiskede bilnøglerne op af jakken og satte dem i bilen, for så at sætte sig ind og køre af sted, med mindre Millicent havde noget at indskyde af den ene eller anden art.

Stephens forældre boede i en nydelig hvid villa på strandvejen. Bygningen var bestemt ikke den største, men større end de mindste huse. haven var veltrimmet og nydelig, ligesom rasten af huset, der var pinlig rent. Stephens badeværelse, bare i hele huset. Jessica tog glædeligt imod dem ved hoveddøren og gav først Millicent et kindkøs og en overstrømmende velkomst, før Stephen fik et knus. Som altid var David lidt tilbageholden, men ud af den blå luft sprang Stephens søster frem, ude fra køkkenet.
"Lad os se hvad du bringer os Stephen." Kvidrede hun glad og sejlede igennem stuen, for at slå armene om sin bror og kiggede derefter på Millicent med et overdrevet vurderende blik, før hun brød ud i et smil. "Ikke dårligt valg, jeg vidste min bror har en god smag i kvinder." Hun grinte og trak så hende med ud i køkkenet, hvor hun begyndte at snakke om diverse ting der kunne relateres med unge kvinder.

Det var sjovt at se det meget stilrene hus, så nydeligt og velplejet.
Hun kom til at tænke på Stephens orden , som man kunne se i hans køkken for eksempel.
Det var tydeligt at ham havde spor af sin opvækst med i bagagen, men det havde jo nok alle.
Og så brød han alligevel ud af sit element, ved at have en kreativ sjæl der behøvede frihed. Det sås i hans musikken også i hans node stakke pg kompositioner der lå over hele hans lejlighed ,næsten.
Hans forældre virkede lige så varme og søde , som ved deres første møde.
Millicent kunne rigtig godt lide dem, og komplimenterer dem for et dejligt hjem.
" Så du må være Amanda formoder jeg " lød det fra Millicent med et lille grin.
Hun mindede en smule om Alice fra Twilight, både af udseende og sind.
Det var svært ikke at synes om hendersom det samme.
Millicent svarede På alle Amandas spørgsmål om mode branchen, og de var ellers ikke få.
Da hun fik mulighed for at ændre lidt på indholdet, spurgte hun " Jess fortalte at du har en... Datter , tror jeg det var... Er hun med ... Og din mand ?"
Hun havde haft radaren ude efter børne lyde ,men havde endnu ikke opfanget nogen.

Amanda gik i gang med gulerødder, mens hun udfrittede Millicent til hun var tør som en rosin for viden. Da spørgsmålene gik tilbage til hende, nikkede hun. "Ja, de kommer sner. Jeg lovede at komme at hjælpe o så skulle jeg jo lige have tid til dig, se hvem du var og alt det. Jess mente vi passede perfekt sammen og det tror jeg så sandelig hun har ret i." Hun slog over i sin kvidrende latter.
Efter at have færdiggjort gulerødderne, kom Stephen ind og lænede sig op af dørkarmen. "Jeg hørte Nathan og Kathleen kommer." Han kiggede op på sin søster, der nikkede, før hun kastede sig over salaten med en farlig kniv. Stephen kiggede lidt på den, mens hans hånd rakte åndsfraværende ud efter Millicent for at hive hende ind til sig.
"Kathleen har snakket om dig hele ugen, efter hun fandt ud af at vi nok skulle her op sammen med dig." Fortalte Amanda, mens hun overdrog slagter kniven til sin mor, så hun kunne tage sin højt jamrende telefon. "To sekunder, skal lige finde ud af hvor de er, så jeg kan få dem her ned." Amanda forduftede ud af døren, ind i en nydeligt opdækket stue.
David var også ankommet og hjalp med maden, mens Jessica overtog Amandas udfritning.

Millicent der bestemt godt kunne lide det ' nye' medlem af Stephens familie, morede sig dog over at Amanda ligefrem skulle have tid til at lære Millicent at kende.Og en lille lyst sprang frem, tænk at være en flue på vægen når Jess og Amanda ar siddet og talt om hende....og om Stephen.Det ville have æret ....sjovt.
Hun blev halet i land af Stephen ,der var dukket op, og stod med ryggen til ham,imens han havde et greb om hendes liv, og den ene hånd.
" Det bliver dejligt at få sat ansigt på hele familien " hun smilede op til Stephen og bagefter til Amanda.
Millicent havde i et split sekund troet at Nathan og Kathleen var et andet par, men fik hurtigt guidet sig tilbage til ruten, og at det var Stephens svoger og niece, altså Amandas mand og barn.
Da alle var i vigør...undtaget hende og Stephen, spurgte hun Jess om ikke der var e eller andet de kunne hjælpe til med.
De virkede til at have det hele klappet og tilrettelagt, sjældent havde hun set et køkken så velorganiseret.Hun gav Stephens hånd et klem, og var glad for lidt nærvær.
Det var kun anden gang hun mødte hans forældre, så man kunne jo ikke sige at det føltes helt naturligt og afslappet....ikke endnu da.

"Nej, men Stephen, du kan vel lige vise op til gæsteværelset. Jeg forventer i sover hos os i nat." Selvom der var et stort smil på Jessicas læber, gjorde hendes stemme det klart at hun virkelig forventede det. Nu lage hun så meget i det, så ville hun også have lidt ud af det. Stephen nikkede og trak Millicent med sig ud, for at tage kufferten han havde placeret for enden af trappen sammen med et tomt bur.
Amanda havde tydeligvis fået øje på katten, som hun første at kæle med samtidig med at hun snakkede med sin mand om nogle forskellige ting.
Stephen ledte op på første sal, der var lige så ren og ryddelig som første. Deres værelse var et stort værelse med en enorm seng og med egen teresse og bad. Ligesom i rasten af huset, var møblerne tydeligvist bevidst valgt, så det hele matchede. Selv sammen med puder og sengetæppe!
"Kathleen er seks år og også engel, ligesom hendes far." Informerede Stephen om, imens han pakkede kuffertens indhold i og satte sine egne ting på plads. "Jeg håber du kan lide min søster, for hun har til tider en meget dårlig situationsfornemmelse når hun kan lide andre."

" Det vil vi meget gerne" nåede hun at svare , inden Stephen halede hende ud af køkkenet igen.
Millicent gestikulerede lige til Amanda, uden at afbryde samtalen, at hun tog buret med katten med sig.Det var allerede afgjort at Ally ikke skulle løbe omkring i det fine hus og dryppe.Hun måtte blive på deres værelse.Og sikke værelse.Millicent kunne især lide det var privat...med bad.
Det var nu meget rart ikke at skulle møde hele den nye svigerfamilie under tandpoleringen og måske mindre afklædt.
" Wow....her er pænt...de mangler da ikke penge hva?!" Kommenterede hun sine tanker højt.
Hun satte Ally på sengen og lukkede buret op.Katten blev dog hvor den var i buret, lige for nu.
Hun satte sig på sengen og stak en hånd ind i buret, for at lokke killingen ud.
" Så...i er allesammen engle, jeg er den eneste normale?" Konkluderede hun og tyggede lidt på den.Det var aldrig sjovt at være den der var anderledes, men måske betød det ikke noget.
Det bar vel ikke fordi de alle slig vingerne ud og skålede oppe under taget ved midnat eller noget.
Ofte sammen med Stephen, blokerede hun for at han var engel....men han var også så let at elske og bare...være sammen med.
" Din søster virker meget sød...og frisk" smilede hun og trak Ally i halen .
Katten hvæsede, men blev hvor den var.
" Hvad mener du med dårlig situationsfornemmelse? Dårlige jokes eller bare lidt nysgerrig....kan jeg forvente hun kopier min dagbog?" Jokede hun og lænede sig bagover i et ocean af store bløde puder.

"Bare lidt af hvert." Stephen smed noget tøj ned i en skuffe, så det var afvejen. "Lad dog være med at hive dyret i halen!" Udbrød han, da han hørte et utilfreds hvæs, men kom ikke dyret til undsætning. Ikke i første omgang. Da alt hans habengut var sat på plads, vendte han sig imod sengen og kravlede op ved siden af Millicent, for at ligge sig ned.
"De har begge ret gode jobs og så er huset også med til at skabe et falsk image, så de offenligt ligner arbejds unge narkomaner." Forklarede han med et grin og fiskede efter Millicents hånd, hvor han lod deres fingre glide sammen.

Efter lidt tid, kunne man nede i stuen høre dørklokken og kort efter et højlydt pigevin. Først var det tydeligt at høre at det var bedsteforældrenes navne der blev råbt, men kort efter var det Stephens navn, der blev trukket utroligt i langdrag. Næsten til det sprang.
Ved siden af Millicent kom der et højlydt suk, før Stephen satte sig op, gav hende et kys på munden og smuttede ned for at lege med sin niece.

Det var ikke fordi hans svar lugefrem kastede mere lys over emnet, men så længe Amanda var så positiv, forventede hun jo egenlig ikke noget katastrofe fra pigens side.
Hun lukkede kort øjnene da deres hænder smeltede sammen.trætheden havde stadig et hold i hende, hormorner var skylden....de tre første måneder var det forventet sådan...så skulle der komme tre gode, hvor energien vendte tilbage, og maven endnu ikke voldte besvær....og så skulle de tre sidste være de hårde, fordi man fik vand i kroppen, øget blodtryk, vægtøgninger og en mave på størrelse med Alaska.Hvor langt var det egenlig lige at hun var nu? To måneder?? Tre?? Hvorfor var hun så dårlig til at holde rede i sådan noget? Hun ville heller beskæftige sig med hage smække og vugger end med ' det der var med hendes krop'.
" Nå...nu kom de sidste vidst" lo hun stille, da lyden af barne snak kravlede op på også første sal.
" Årh...hvor kært...hun savner dig" smilede hun og fulgte efter Stephen nedenunder.
Den lille pige fløj ham om halsen og råbte så højt hun kunne " ONKEL STEPHEN....SÅ KOM DU! " så trak hun ham i armen ..." Kom og se min dukkevogn onkel" og hun halede ham hen til en blå lille vogn, med hvidt blonde betræk med ænder på, og et lille blond dukkebarn ned i.
" Du må gerne holde hende" lød det Tillidsfuldt fra Kathleen.