Every Man Gets His Wish ~ Stephen

Stephen stak et salatblad i munden, tørrede fingrende af og kiggede lidt på billedet. Det sagde ham ikke rigtig noget, men han opdagede alligevel et smil var sprunget op på hans læber. Lille og diskret, men det var der helt bestemt. Han kunne mærke det. Efter at have kigget lidt på billedet, kiggede han op på Millicent. "Du kommer til at være så meget sammen med mig, det næste halve år, at du slet ikke kan holde mig ud til sidst."
Måske var det hele gået lige stærkt nok til Stephens normale tempo, men han glædede sig over hvad han havde og ville ikke bytte det for noget. Nogle kunne ikke få børn, andre måtte kæmpe i mange år før det lykkes. Der var altid noget at brokke sig over. Aldrig var folk glade for hvad de havde, ud over Stephen, der mentalt sad og pudsede sin glorie. "De vælter jo ikke ud nu, du får masser tid med mig."

Hun ville ikke være her mere...hun ville hjem , hvor de kunne være alene.
Behovet for at krybe op på hans skød og smelte ind i ham, var eksploderet, da hun havde suget Stephens reaktion til sig.Hendes fornuft var ikke det der styrede slagets gang nu- kun følelser trak i hendes tråde, og hun havde halvt om halvt frygtet, at han ville panikke....eller sige fandme nej om jeg gider.Vi får dem væk!
Men...han var så sød....så dejlig....så rolig at det fik alt inden i hende til at gå amok, på en måde at hun bare ønskede at være så tæt på ham, så hans styrke og ro ville blive absorberet af hende.
" En..." Lød det pludselig...da en enkelt hjernecelle så lyset, for et par sekunder anyway.
" en barne vogn med plads til to, de skal ikke adskilles" hun så på ham..." Kan vi ikke godt tage hjem nu ?" Bad hun om lov,

Det blev en stor bred en, men hvis Millicent ville have det, så skulle det bestemt være sådan. "To sekunder, så spiser jeg lige færdigt." At spise hurtigt måtte man lærer at gøre, når man ikke havde nogle fast arbejdsplads og til tider var ude hvor der knap var tid til at spise, så på meget kort tid, lykkes det Stephen at få rasterne ned. Skylle det ned med Cola og var så klar, efter at have tørret fingrene af.
Omme på siden af Millicent, greb han hendes hånd og trak hende op at stå. "Skal vi tage et andet sted hen eller bare hjem, til dig eller mig?" Han gav et kort kys, før han førte hende udenfor, hvor han åbnede bilen, tændte varmen og efterfølgende motoren. Så burde de være klar til en længere køretur.

To barnevogne ville aldrig fungerer. Hvordan skulle hun så komme omkring med dem,når Stephen ikke lige var der?
" lyder fint... Skal vi tage hjem til mig, for Allys skyld? Spis du nu bare op først" kom der et lille smil, og imens han cleanede sin tallerken , tjekkede Millicent sin mobil for indkommende beskeder.
Hun fik en sjov ide... En typisk Millicent en.
Hun holdte sin mobil op og tog et billed af scanningsfotoet.
Straks blev det sat som baggrund på mobilen.
Helt afvisende var hun jo ikke ved tanken om de små.
Hun skulle bare lige venne sig.
Og så var der lige en ting mere...
Hun lagde sin hånd i hans og kom op at stå.
Da hun fik sit kys , strøg hun hånden gennem hans hår, og kunne ikke modstå at sende et brillant smil , til tøserne ved bordet.

Hun tog plads i bilen og fik efter et minuts tid , endeligt presset ud.
" de sagde at risikoen for abort er større når der er to... "

Stephen kiggede kort på Millicent, da hun endelig fik løftet sløret for lidt mere. Han vidste ikke helt hvad han skulle sige i det første stykke tid af køreturen og kom heller ikke på noget i den anden halvdel. Først da de stoppede foran hendes lejlighed, havde han fundet på noget. "Tænk dog på det positive, alle børn kan være død fødte." Hensigten havde ikke været at han skulle lyde så hård, men en anden tanke havde mast sig ind. Den bed sig sig fast og selvom han forsøgte at sige det samme som han havde sagt til Millicent, så havde den ikke samme funktion.
Oppe i lejligheden fandt han et sted at slå sig ned, hvor han forhåbentligt kunne få Millicent med sig. "Lad være med at bekymre dig om det, jeg har noget meget mere alvorligt at bekymre mig om."

Hun kunne godt forstå at stephens stemme havde lidt kant.
Det var ikke fedt at tale om aborter på sine børn og stemningen var i forvejen en smule ' skæv'
"Jamen så prøver jeg da at lade vær med det" sagde hun med hævede bryn og lignede en der var bedt om at gro vinger på kommando.
Hjemme hos Millicent , blev vand sat over til the som de begge kunne lide, og hun vimsede lidt rundt og rykkede på nogle planter der skulle over i de sparsomme stråler af lys.
Så fik hun endelig sat sig og lænede sig op af Stephen.
Det gav et lille gys i hende ... Hvad nu ? Flere problemer.
Hun trak sig lidt ud , for bedre at kunne se ham og krævede så et svar
" hvad i al verden har du af problemer ?" Lød det overraskende fra hende.

Stephen sad lidt tavs og grublede over hvordan man bedst kunne fortælle det. "Dig. Der kan gå mange ting galt når man skal føde eller barre befinder sig på et hospital." Det måtte være nok til at få 2+2 til at give fire. En arm slog sig omkring hende og trak så til, så hun kunne sidde op af ham igen. Han kunne ikke lide det blik der kom fra hende. Det var ildevarslende og til dels ganske ubehageligt.
Hvis hun da ellers ville blive siddende, ville Stephen begynde at lege med Millicents hår. Lade det løbe igennem fingrende som han gjorde med sit eget, blot langsommere og med øjne heftet ved det, som forventede han at han fandt 'The missing link' blandt hendes hårstrå. "Nu går du også rundt med flere viruser i kroppen, hvor mange mon det ikke ender med." Forsøget på at skubbe lidt humor ind i det, lykkes ikke helt, hvis man så på Stephen, der ikke engang trak i mundvigen over sin egen joke, ikke før han tvang dem op.

Hendes øjne blev fyldt til randen af alvor.
Sådanne tanker måtte han da ikke have, ikke gå rundt med.
" Stephen....jeg..er jo ok...det er ikke mig vi skal bekymre os om "
Hun smøg en arm omkring hans nakke, da hun igen blev halet ind, og hun kælede ham blidt og meget kærligt.Hans tanker skulle gå til ham selv og de små....hun kunne passe på sig selv.
Hun lod ham lege med håret, og lukkede øjnene og gled kort væk.....væk til deres lille ferie og madress sengen oven på hemsen....og drev tilbage til juleaften få bare et par dage siden, hvor hun fik den smukke ring og havde sagt ja til at blive hans hustru.
" Hospital....det må da være et meget sikkert sted, skulle jeg mene...sker der noget har de jo al første hjælpen lige ved hånden." Et smil kom på plads, og hun forsøgte opmuntrer ham lidt..." Det gode ved der er to er , at jeg ikke vil føde dem normalt.De bliver tavet med kejsersnit....sååååå det kan jo have nogle helt andre....fordele" hun drejede hovedet lidt , og nappede i hans øreflip, så han var garanteret hvad hun talte om.

Millicents udtagelser fik Stephen til at rynke kraftigt på næsen. "Nævn det ikke, mit sarte engle gener kan slet ikke tåle sådan noget omtale." Hvad han lige havde kastet sig ud i, håbede han ikke han skulle gøre redde for, for han var ikke selv sikker på det. For at forsikre sig imod eventuelle ord, forseglede han hendes mund med sin egen. Det havde også den bonus effekt at det distraherede, så han var alt i alt vældig tilfreds med udfaldet.
Hvis han fik lov, ville Stephen langsomt snige sin arm omkring hendes talje og hvis ikke katten begyndte at rive og flå, ville hun til sidst ende oppe på hans skød. "Men når det nu er tvillinger, så ændre det ikke noget ved vores lille aftale vel?" Sikke nogle andre tanker han havde fået. Han stak i et smil og lage sine arme til rette hen over hendes lår og om bag hende, hvor han flettede fingrene sammen.

" Oh...så du er...sart? Åh for fanden , h orfor har ingen fortalt mig det INDEN jeg blev gravid?" Løftede hun dramatisk armene mod loftet, og drillede videre..." En sart mand...det næste bliver vel at du ikke kan skifte en ble? Den kommer du så til at æde...ikke bleen altså, men påstanden" små lo hun og lod en hånd løbe fra Stephens hals ned over hals og bryst, hvor hun lagde den tilrette.
Hun smilede da Stephens arme kom på plads omkring hende,var der noget bedre?
" Vores aftale...2013... Intet ændret der.Sex er sundt for baby...måske er det ligefrem et krav at vi skal ...øge det..til det dobbelte, når nu der er to?" Forsøgte hun.
Det ville da være en fed bonus ved at vente tvillinger.
" Såååå vi skal bruge både drenge navne og pige navne, så vi har noget at vælge mellem.Nogen forslag?" Spurgte hun inden og lænede sig frem og satte et kys på hans læber.

"Dobbelt så meget?!" Stephen kunne næsten ikke tro hans egne ører. Han lyste af fryd. "To babyer må helt sikkert betyde at du skal have dobbelt så meget." Det lød da soleklart.Han ville gerne være blevet hængende ved emnet, men det tillod fruen ikke, så han lod kulisserne udskifte. "Nej, det bliver dit projekt, på den front har jeg ikke så mange krav." De kunne hedde alverdens ting og når alt kom til alt, var han opvokset med at navne ikke betød så meget. Han ville alligevel komme til at skifte det et par gange, så han skulle endelig ikke brænde sig for godt fast i det.
"Men lige for at skifte emne igen, vil du giftes før eller efter du har født?" Der var også andre ting, i den samme kategori han gerne ville høre, men spurgte ikke videre ind til det. En ting af gangen. Nogenlunde da.

Bullseye, endelig så han glad ud igen.
Hvor mandeagtigt at netop dén ting var det der finder store smil frem.
Det smittede straks af.
" Noget er vi enige om,kan jeg se... Herligt " drillede hun.
At Stephen ikke var så knyttet eller lagde så meget i navne , som Millicent nok på en måse gjorde, blev hun ved med at glemme. Hun varfamtisk god til at holde ' det underlige ' nede- altså det fact at han var en engel- og det var nok derfor hendes egen evne udviklede sig spindelegger langsomt, hun holdte den ( ubevidst) nede.
" Jamnen.. Så har jeg slet ikke tid til at snakke med dig... Så skal jeg jo igang med navne !" Mente hun og fik bagefter noget at gruble over.
" giftes ?" Ja ... Okay... Det var jo det hun havde sagt ja til , men nu skulle hun så lige lære ag være forlovet først.
" oh" hun smilede og indledte en leg med hans mørke hår.
" Deeet øh.. Har jeg da ikke lige tænkt videre over... Vi har kun været forlovet i et par dage, men... Bagefter? Tror jeg ... Eller foretrækker du at de ikke fødes uden for ægteskab?"
Lød det nysgerrigt. Hun kendte ham godt mok til at vide at nogle traditioner var vigtige for ham , og andre i gen uden betydning. Han var jo en smule ældre.
Hun smilede skævt. Hvor på skalaen lå et bryllup og babyer ?

Så blev bolden smidt lige så hurtigt tilbage, som den var kommet frem. Stephen overvejede kort sit svar, selvom det var unødvendigt. "Alt efter hvad der behager dig bedst. De fleste kvinder vil være tynde i brudekjolen så med mindre du vil af sted nu, så tror jeg det er bedst at vente." På det punkt havde han ingen fine fornemmelser. Hun var også en ung kvinde - næsten pige - i det enogtyvende århundrede, üpper moderne og alt det, så det var klart at han ikke kunne bruge ingen børn uden for ægteskabet. Stephen gik heller ikke selv ind for det, så det gjorde det hele noget lettere.

Hun hævede øjenbrynene....tynd i sin brudekjole? Det havde hun ikke luge tænkt over, overhovedet.Alle hende tanker,der hvivlede omkring som fnug af sne, de var alle udelukkende følelsesmæssige, og der var ikke visuelle træk over dem, som at se sig selv stor og mægtig....iført blonder.
Måske var det fordi man stadig ikke kunne se noget?
" Lægerne sagde at børnene spiste al det jeg indtog....og det indtil nu kun var deres vægt inden i mig , jeg havde påtaget mig ekstra.Derfor ser man intet...endnu." Sagde hun en smule trodsigt.
Det ville jo komme senere, det kunne slet ikke undgåes, men hun troede ikke hun ville særlig stor, det lå ikke i hendes gener.Millicents egen mor kunne nærmest ikke spores til at være gravid, før i den sidste måned, og der var ingen strækmærker.Hvor mange gange var Millicent ikke blevet stoppet i halsen med den historie, til hun var ed at få kvalme...og moderen døde.
Hendes mor havde været en smule....sygelig optaget af både graviditetn med Millicent, og også med Millicent i de efterfølgende år.DET ville ikke ske for Millicent selv.
" Jamen....så må jeg jo lige tænke lidt over det, for det ved jeg ikke helt.." Hun lod fingrene glide ud af Stephens hår og bøjede nakken,så hun lagde sin pande mod hans skulder.
Der var da godt nok meget de skulle tage stilling til.
En høj fløjten lød...da Millicents gamle retro udgave ( ny der imitede den gamle model) gav et fløjt....vandet var klart.
" Jeg henter lige te til os, skal du have noget til?"

"Jeg har ikke kommenteret din form!" Det ville Stephen aldrig turde. Det var for de fleste kvinder et ømt punkt, et sted man ikke skulle komme med andet end opmuntrende kommentarer. Aldrig havde han prøvet hverken det ene eller andet, han interesserede sig ikke for det, men skulle man følge alle de historier og fortællinger Nico var kommet med, så var resultatet ganske entydigt. "Men bare du er sikker på hvornår du vil, selvfølgelig kan det også være når jeg har tegnet på din mave ... eller nej, baller! Der er jo to!" Dén tanke kunne han nu stadig godt lide. "Men du skal ikke tegne på mig!" Den tanke kunne han ikke lide.
Så var vandet kogt! Stephen slap Millicent og tog imod tilbudet om te. De lavede snart ikke andet sammen, men det var også hyggeligt med sådan noget, når det var koldt udenfor. Imens hun legede husmor i køkkenet, smed Stephen skoende og smed bene op i sofaen. Derefter rakte han hånden ud efter det modeblad der lå på sofabordet og bladrede igennem, til han fandt billeder af Millicent. Det så helt forkert ud i hans øjne og han brugte mange minutter på at studere billedet centimeter for centimeter og da det var sket, gik han videre til det næste. Teksten blev også læst, men der blev ikke nævnt modellen, så det havde ingen voldsom interesse og blev derfor kun skimmet.

OOC: Er de ikke hjemme ved Millicent? o.o

Ooc. Joooo, det er de da! - og nej....det står der ikke i indlæget( det du skulle til at sige nu) - læs det igen

Hendes vægt? Hun skænkede det jo ingen omtanke.Hun vejede nok mere end de fleste modeller, havde flere kurver...men i forhold til mange andre var hun vel stadig rimelig petit.
Hun var heldig at have en solid god forbrændning og stofskifte, så hun kunne æde uden det satte sig.Men for tiden var appetiten bare sparsom, så selv med babier i maven var det....næsten ...som vægten gik nedaf.Derfor havde lægen været bekymret... Især for det ene barn, den var en smule bagud vækst.
" Dig og dit tegneri " lo hun stille. Og purrede op i hans hår, inden hun forlod ham.
Da hun vendte tilbage, skævede hun til billedet i bladet.
" Det er hans...you know....bladet...ham vi mødte på ferien, eller jeg mødte på diskoteket, den dag du kom....men tog hjem igen, uden at sige du var der" svømmede hun rundt i sine ord.
Lige nu huskede hun ikke engang hans navn...men det var hans blad....og han havde bestildt en hel serie med hende, der ville lægge beslag på hende- meget- den skulle strække sig over flere numre. Og den ville slå hendes navn fast. " Jeg skal til at arbejde for ham nu...i en længere saammenhænge" begyndte hun.

Det lød som falske toner i Stephens ører, der skar en grimasse og klappede heftet sammen. "Du havde jo travlt." Han tog imod teen, eller skænkede selv op, da hun kom tæt nok på. "Hvilke billeder?" Han kiggede på hende, op over tekrusets kant, mens han pustede for at forøge nedkølings processen. Egentligt gad han ikke tale omkring emnet, men det syntes lidt uundgåeligt når han ligefrem skulle arbejde med hende. Millicent måtte endelig huske at vise sin ring frem.

Hun fangede ikke helt hans tavse modstand ,men trak blot på skuldrene og sagde en anelse måske for henkastet " En lang serie over nogle måneder. Reklame for hans tøj, for hans duftserie og for ... Ja ham. Billeder fra hans hus med den søde model til at vise det hele frem " lød det en smule ironisk. " Men han er kendt og der vil være fokus på snebolles serie og han har lovet at modellen...som så viste sig at være mig jan bad om.. vil få stort showroom og nævnes ved navn. Modsat det du lige har kigget på ,hvor kuntøjet er i fokus. " forklarede Millicent.
" det vil være godt betalt"

Det gjorde det ikke bedre, men Stephen holdte sin mund med det. Hvis det hjalp hende med sit program om at indtjene penge, så ville han ikke stoppe hende. "Jamen så lad os håbe det bliver gode billeder." Mirakuløst lykkes det ham at frembringe et smil. Fint cover for den mørke sky der dampede af sted hen over hans hoved.
At være med til at tage billeder havde han absolut intet ønske om. Det ville bringe hans allerede ringe tålmodighed på en prøve og alt den tid kunne bruges på at lave musik. Hvorfor så stå og strutte med røven, når man oveni ikke fik nogle penge. Stephen gjorde ikke. Millicent ville få, men de skulle også bruges i den gode sags tjeneste - eller noget i den dur.

Da der ikke kom mere modstand, kunne hun ikke dy sig for at gribe bolde fra før.
Bare for at drille ham lidt.
" Nej....jeg havde ikke travlt.....men måske skulle jeg se at få det igen, en lille smule ...travlt...? Bare så du ike bliver al for magelig og sikker omkring mig,..for du ved hvad der så sker, gør du ikke? Så glemmer man at værne om det man ' har' og passe på det....hvad er det man siger? Hmmm...at man tager det for givet! Jepp! Og tro mig....der er stor forskel pånat være tryg i en relation og tage partneren for givet.
Han var ingenting....og det hed du godt Stephen" sluttede hun af og rejste sig op, da hendes mobil gav en lyd fra sig.
Hurtig var hun henne og aflæse beskeden.
" hmm" lød det stille.
"En invitation....en kollega holder noget grill....og skattejagt...på den anden side af nytår.har du lyst til at deltage?"

Stephen lyttede og begyndte halvvejs i talen at forsøge at finde en mening i hvad Millicent sagde. Stod hun der og påstod at han ikke passede på hende?! Den påstand var han ikke glad for at kunne aflæse. Muligvis var det ikke budskabet, men hvis der var andre måtte hun gøre det tydeligere for ham. Muligvis var det en spøg og han ikke skulle tage det så tungt, det hentydede det sidste til, men der var altid et men.
"Grill fest? Det er vinter." Informerede han om, uden at vise bare den mindste interesse for emnet. "Nej, jeg springer over." Endnu et sib, før han satte koppen fra sig og smed bene ud over kanten på sofaen. "Men det hindre jo ikke dig i at tage af sted, du har jo lige sagt det er sundt af være væk fra hinanden." En lille snert af irritation var sneget sig ind over hans stemme, uden at det var ønsket.

Ja...okay, Millicent roede måske lidt forvirret rundt i sine følelser, men ...nogle havde andre undskyldninger- Millicents var at hun var...gravid.Dobbelt op.Så blev man...usikker.
" Aj...kom nu Stephen? Ja...det er vinter" himlede hun og rullede med øjnene, " Vi skal heller ikke kommer i shorts..men det er noget med bål og noget naturtjavs...måske skal vi køre i hestevogn?" Forsøgte hun endnu engang, imens hun vendte tilbage i sofaen.
Hun lod en hånd vandre op af manden lår, hvor hans muskler føltes en smule anspændte.
" Det er først til næste år....lokkede hun, der er længe til, så du kan godt sige ja"

Millicents fortsættende prikken, fik Stephen til at overveje det. Til sidst lænede han sig ind over hende, så deres ansigter var helt tæt på hinanden. "Hvis du tager en sommerkjole på, så skal jeg nok tage med." Udfordrede han med et smil, før han kyssede hende på kinden. "Bare sig jeg kommer, så skal vi nok finde ud af noget, til næste år." Det sidste blev hurtigt tilføjet sammen med et grin, i det han trak sig tilbage og greb sin tekop igen.
"Men vi burde tage en snak om hvem du er sammen med. Venner der holder sommerparrty om vinteren?" Han kiggede undrene på hende, mens han rejste sig. Henne ved vinduet stod han og gloede ned på gaden.

En smule åndeløs , over at han kom så tæt på og som med et tryk på en knap, hævede Millicents puls.Havde hun holdt igen med vejrtrækningen, da han nærmede sig?
Pokkers den effekt manden havde på hende.Det var både brand irriterende og samtidig følte hun lidt at hun havde mere held en en lottovinder.
Tænk...at være forlovet..vente børn og stifte familie, men en dyr der så let kunne få hende til at se åde sol, måne og især stjerner.
" Kjole? ....nu må vi se, men jeg sige vi kommer!" Meddelte hun glad.
"Der er da intet galt med mine venner.....men ...sig mig hvordan har dine musikalske venner det ?" En smule provokerende at hive dem ind nu, da der ihvertfald var en lidt muggen tomat mellem dem.

Stephen trak lidt i smilebåndet før han lukkede øjne og tænkte over et svar. "Der er ikke rigtig sket noget, vi arbejder på en CD der gerne snart skulle udkomme, meget snart. Jack sidder og leger i studiet. Andy ville være med, så det har han fået lov til. Det har været en krig at få den plade færdig, du kom jo og så har Nico været igang med, det man næsten skulle tro var utroskab." Han lage hoved tilbage og smilede kort op i loftet, som han studerede. "Men ellers alt godt på den front." En kort latter, før han drejede sig om og kiggede på Millicents, mens han stod lænet op af vinduet. "Det er egentligt helt trist at jeg ikke har andre venner end dem jeg spiller med, ikke som folk jo siger burde være sundt." Han blev fjern i øjne og tænkte sig en smugle væk, før han pludselig vendte tilbage. "Men jeg har dig, så alt skal nok klappe før eller siden."