Every Man Gets His Wish ~ Stephen

Millicent synes at Jess havde lavet et helt lille mesterværk, og roste hende.Det var bestemt ikke alle der havde flair for at få det næsten æstetiske frem i noget så ordinært som madvare.
Millicent sad engageret i en snak om sejlsport, hun absolut intet anede om, med David da hun overhørte Stephens kommentar til mere vin, hævede blikket og så hans grin.
Oh no....han var ude på ballade.Det kunne han godt glemme alt om.
Hun takkede ja, og fik et stort glas fyldt..hun ville bare nippe til det, så det holdte længe.
Ingen grund til at vække mistanke.
Millicent nåede at give ham et ' næææ nej' blik, inden David forsatte med at beskrive følelsen af at have kontrol over en båd, når der var hav så langt øjet kunne skue.Tænk at en lille eventyrer var gemt i ham.
De gik så småt igang med forretten, og samtalen var hyggelig og afslappet.
Kathleen gav sin dukke mad, og den havde en kæmpe appetit så det ud til.Den fik mere af hendes forret end pigen selv.

Stephen og Nathan fik hurtigt forretten til at gå, ligesom Amanda og hendes mor. Der var meget der skulle snakkes om, før hovedretten kom på bordet og de to andre kvinder om bordet vente front imod Millicent. De var slet ikke færdig med at udfritte hende og gik derfor i gang med at længere spørge skema om alverdens ting. Meget med fokus på hvordan det var at have en engel som kæreste. Om det ikke var svært og så videre. I mens sad Stephen og nippede en del til sin vin, så han fik sit relativ store glas tømt i en pæn fart og fik mere skænket op. På den måde virkede det ikke til at gå hurtigt, men det gjorde det alligevel.
Kathleen og hendes dukke, forlod bordet da Stephen var blevet færdig med sit andet glas og lige havde sat tænderne i sit tredje. Hun ville lege lidt og da Stephen ikke ville med hende, så måtte hun gøre det for sig selv.

Millicent svarede så godt hun kunne, det var svært....fordi det var hendes dagligdag med Stephen der skulle beskrives." For det meste tænker...eller mærker jeg ikke en forskel, men selvfølgelig er drev situationer , hvor ....hvor...det er overvældende.....nogle ting er vidunderlige" prøvede hun at give dem et billed taget udefra..." andre ting...som det med i ikke ældes, er en smule...skræmmende ...det betyder at jeg er nød til at....finde en løsning..." Det lå mellem linierne hvad hun mente, men hun var sikker på at alle omkring bordet måtte have tænkt den samme tanke, sådan de fik af vide Stephens kæreste var menneske?
Hun drak lidt af sit vand, og måtte smile lidt af Stephen der synes at udnytte at han ikke skulle køre bil , helt til fulde.Det var ham nu vel undt.
Kathleen var gået oven på.....med sin dukke...der skulle møde Ally og lære hvordsn man talte med en missekat.

Efter at have hørt Millicents nævne at hun ville finde en måde at stoppe sin ældning på, pressede Stephen utilfreds sine læber sammen. Han kunne stadigi kke lide det, men kommenterede det ikke. Han trak vejret dybt og tog noget mere vin indenbords. Jessica havde bemærket det og ledte derfor emnet ind på fremtidsplaner. Det var Amanda med på og David vågnede også lidt op.
Nathan skævede lidt i mellem de tre partnere. Millicent, Stephen og rasten af familien. Han vidste tydeligvis ikke helt hvad han skulle sige eller gøre. Til sidst forslog han at han kunne tage maden af bordet imens de andre tog af maden. De gav Jessica grønt lys til og ville også til at rejse sig op, men blev holdt nede af Nathan, der sagde at han nok skulle ordne det.

Millicent talte varm om hendes ide med at bruge modeltjansen som springbræt til at blive selvstændig, og måtte også lige en tur omkring hvad decoupage egenlig var for en størrelse.
Hun nævnte ikke at hun havde sagt ja til at indspille en cd med drengene, det måtte være Stephens afdeling, h is han ønskede den del itale sat.
Tilgengæld kom hun hurtig op og stå, og begyndte at indsamle tallerkener, da muligheden bød sig til for at være en smule nyttig.
Så var der også lige en pause i spørgsmålene, selv om de nu var meget hyggelige.
I køkkenet begyndte hun at skylle af, og sætte porcelæn i opvaskeren.
" Det var dejlig mad" små sludrede hun til Nathan der bar ud fra bordet forsat.

Han lo. "Det skal du ikke sige til mig." Han havde overtaget Davids plads, med at holde sig tilbage, men kunne sagtens træde frem hvis det blev nødvendigt. Det havde han dog ikke set nogle grund til. "Men jeg er enig, det har været dejligt." Han forsvandt ind for at hente noget mere ved bordet, for så at vende tilbage til Millicent med et spørgsmål på tungen. "Hvad har Stephen gang i? Jeg tror aldrig jeg har set ham drikke så meget vin. Man skulle næsten tro han forsøgte at drikke sig fuld."
Amanda havde også bemærket det, men syntes bare det var morsomt, så hun hældte også op og kastede sig ud i en ivrig snak med sin bror, som i den lange pause mellem hovedretten og desserten blev mere og mere lystig og glad. Han fortalte glædeligt om hans seneste musikprojekt med Jack og Nico. De havde snakket lidt om en tur til New York eller LA om noget tid, men var ikke rigtig kommet videre med det.

Hun var stort set færdig, da Nathans spørgsmål kom.
Hun havde ikke selv skænket det andre tanker end at han ville nyde aftenen, men spørgsmålet fik hende til at undre sig.Var det meget atypisk for ham? Altså...siden familien ligefrem kommenterede det? " Jeg eh...tror da ikke han har gang i noget" lød det forpjusket.
Bemærkningen ville dog ikke slippe sit tag i hende, og så snart det sidste var sat til vask og hun vendte tilbage til stuen, gled hun over forbi Stephen.Hendes arme gled om hans hals og hun lænede sig ned, så de var kind mod kind.
Hendes spørgsmål blev hvisket til ham og sluttet af med et kindkys.
" Stephen....der er længe til midnat, skat....skal du nå noget ?" Normalt ville hun ikke havde blandet sig- ikke en nytårs aften, men Nathan havde antændt en lille bekymring .
Hvis nogen havde et øje på dem, ville de se ud som en lille kærlig gestus, fra hendes side...og hun benyttede sig af det, med endnu et kys.

Stephen vendte sig imod Millicent da hun kom og forsøgte at trække hende ned på sit skød, hvilke forhåbentligt lykkes. "Ja, men det er ikke sikkert Kathleen er så lang tid oppe og jeg vil jo så gerne have den dukke." Svarede han med et smil på læben, før han kyssede hende igen. "Se, det kan jeg jo sagtens sige med lidt indenbords." Derefter endnu et kys, denne gang en smugle længre, men forhåbentligt ikke så lang tid at nogle ville finde det ubehageligt.
"Vil du ikke med op og lege med hende?" Spurgte han drillende, rejste sig op og ville trække Millicent med sig, om hun ville det eller ej. Kathleen skulle selv høre det og så måtte hun tigge Millicent om den dukke, for han ville ikke give den.
"Hey Kate, må jeg ikke være med til at lege, jeg har min egen dukke med." Han trak glad og fornøjeligt Millicent frem foran sig. "Jeg har altid gerne ville have en dukke og se, denne kom lige forbi mig mens vi spiste. Er hun ikke flot?!" Lød det begejstret fra ham.

Hun landede på hans lår og det kom da lidt bag på hende , taget i betragtning af hale familien var tilstede. En smule generthed opstod, men Stephens læber og drillerier formåede strække fokus væk fra det. Og alle så ud til at være ligeglade.
Et stort smil kom frem Da hun fandt ud af hvilken leg han legede, men det med vinen var alligevel lidt underligt.
Da der var pause ved bordet alligevel, gik hun med Stephen og ville ogsålige tjekke op på Ally.
" arh Stephen .... Strammer du den ikke lidt nu ?" Grinede hun, da hun blev fremstillet som en anden dukke , men Kathleen var hurtig til at springe op.
" den er perfekt, man kan sætte hår på den" strålede hendes øjne , som hun trak den første hårnål ud af Millicents frisure, da hun havde sat sig på sengen, hos Ally.
Millicent holdte katten frem i strakt arm mod Kathleen " Har du mødt min lille killing! Hun hedder Ally "

"Men hun er min." Gjorde han opmærksom på. "Men du må godt låne hende." Stephen vendte tilbage til døren, men inden han gik, ville han lige gøre opmærksom på at han ville have ranset sit navn. Så kunne Millicent give en dukke hvis det var meget vigtigt.
Nede ved bordet gik han igen i gang med at drikke vin, men denne gang langsommere. "Nu har Kathleen fået en stor dukke." Sagde han henkastet til Nathan, der sukkede højlydt og slog sig ned ved hans side, mens David begyndte at genfortælle sin sejler historie. Stephen mistænkte ham for at forsøge at sælge en sejltur, hvilke Nathan var med på. Selv holdte han sig på land og lavede musik.

Oppe på værelset , var Kathleen mere interesseret i det lange hår på toppen af Millicent, end i Ally.Hun satte sig tilrette bag ved Millicent , og begyndte at trække hårnålene ud af den velsatte frisure."Den jeg ønsker mig hedder Bella....og har lyst går...som dig" begyndte hun og jublede triumferende advalse hår nu faldt ned over Millicents skuldre og ryg.
Kathleen fandt en børste og en smule ublidt redte hun Millicent og satte herefter fire små elastikker i , så hun udover det lange løse, havde fire små tilfældige heste hale hist og pist.
Millicent måtte trække i Ocsar rollen , da hun efter at have vurderer sit spejlbilled måtte sige at det virkeligt var flot, og med en pave stolt pige i hånden, kom hun ned i dagligstuen med sit nye besynderlige hår.
Hun rømmede sig og satte sig ved siden af David, med Kathleen der vætede ned på hans skød.
" Onkel... Er hun ikke blevet fin?" Lød den klokkeklare stemme.

Stephen drejede hoved for at se på det hår der var skabt på Millicents hoved. Han gloede lidt, før han fandt et stort smil frem. "Smukt! Det burde hun gå med oftere. Så ville hun være perfekt til at få alle i godt humør." Valgte han til sidst at svare, mens han nippede igen til sin vin. Amanda gloede også på den skrækkelige frisure, før hun små grinte. "Det er flot skat, men jeg tror ikke rigtig det passer til Millicents tøj i aften."
Hun syntes det var en skam at den forrige frisure var ødelagt, men hun kunne ikke rigtig gøre noget ved det. Bare håbe at Millicent ville tage håret løst sener på aftenen. Det var hun ikke ene om. Det håbede Stephen meget på, for han brød sig absolut ikke om det. Hun lignede en der var molestreret af en seksårig pige - hvilke også var sket.

Millicent kæmpede med at bevare fatningen, og holde et smil fra at falme.
Nu var hun ikke så sindsyg forfængelig så det gjorde noget og både en pæn portion humor og legebarn havde hun , så for hende var det okay....bare de andre ikke blev sure, det var trods alt en særlig aften," Jeg synes det passer perfekt" fastholdte Kathleen, der nu ville være frisør meddelte hun.Hun så med store runde øjne på sin mor.." Moar....må jeg godt klippe dukke Sheila?" O fik hun lov, ville hun drøne ud i køkkenet med sin dukke, og finde en saks frem, for at skabe mere magi.
Millicent havde bemærket vinen i Stephens hånd, og besluttede sig for lige at holde et øje på ham.Nu var han vel okay? Hvordan var det egenlig for ham at være hjemme her? Hun vidste jo det var længe siden.
" Sejlturen...lyder det ikke som en dejlig tur...det kunne da være meget hyggeligt , ik Stephen?" Et kort smil til David og et større til hendes kæreste.

Amanda sukkede højlydt. "Du ved du kommer til at fortryde det, men hvis du lader være med at brokke dig, så må du." Det fremkaldte straks et skarpt blik fra Nathan, der absolut ikke syntes om det. De vidste begge at hun nok skulle komme til at hyle omkring det, men hun kunne lige så godt lærer det før som siden.
"Nej Millicent, det kunne det ikke!" Slog Stephen fast i en mut tone, mens han trak hende ned fra sit skød og i samme øjeblik Kathleen var ude af stuen, gik han i gang med at fjerne elastikkerne. Yderst nænsomt og forsigtigt. "Men du må da gerne tage af sted med dem, hvis du har lyst." Fortsatte han, mens han kæmpede med den første tot.
Da krigen endelig var slut, var håret tilbage i sine naturlige folder og Stephen kunne igen nyde synet af sin FORLOVET (*host*) som ganske enkelt så bedre ud med løst hår, end vilkårlige totter hår stikkende ud til alle sider.

" Jamen...jeg har aldrig sejlet....det lyder da dejligt.Hvis nu det var en dag med dejlig sol? Måske til foråret?" Prøvede hun igen, imens hun sad med små ' av' mimet, så Stephen ikke kunne se at det nev, selv om han ville være så nænsom.
Hun prøvede at forstille sig en båd.....solskin....vin....Stephen uden ret meget på, men i hendes lille dagdrøm var det kun ham og Millicent.Det var naturligvis en smule anderledes end det David havde i tankerne.Men ...Stephen skulle ikke trække sig så meget fa hans familie.Hun så ingen god grund til det.
En hånd gled om i hans nakke...op i håret hvor den greb fast og ruskede blidt på hendes FORLOVET * blink*
" Måske vi lige skal tænke over det!" Lød et kompromis.

Ude i køkkenet, havde kathleen tungen ud af munden og en stor koncentration.
Dukkebarnet sad på bordet, og saksen klippede ' etager' i de lyse lange krøllede lokker.
Efterhånden lignede den ....et stikkontakt uheld.

Stephen gryntede kort og var glad for at han ikke kunne se at hun havde sagt av. Så havde han slet ikke turde røre hendes hår. "Jaja, men hvis det endelig skal være, så skal det være sommer og jeg gider ikke ende hos nogle pirater!" Understregede han og fik David til at ryste opgivende på hoved.
"I kan bare sige til, så hiver jeg båden frem." Lød det så fra David, der kort havde overvejet at overdrage båden til Stephen, men hurtig var kommet fra det. Han tvivlede på at han kunne køre sådan et monstrum, selv efter at have fået et kørekort. Bil kunne han, men det blev sikkert også ved det.
"Vi kan også lave en voksentur, jer tog, mig og Amanda?" Forslog Nathan, hvilke tydeligvis var mere interesseret for Stephen, der tydeligvis heller ikke gad at rejse med sin far og muligvis mor.

" Ingen pirater? Ej, nu du altså kedelig " tjattede hun drillende og gav ham et lille klem.
" Til sommer...det vil da være perfekt" mente hun og så lidt fra David til Nathan.
Hun anede intet om både og heller ikke h or stor eller lille Davids bad var.
Han havde da slynget nogle tal om, men det sagde hende ikke så meget, når man talte både.
" Uanset hvor mange vi bliver, lyder det pragtfuldt " sluttede hun den af og kiggede hen mod køkkenet, hvor der nu var en noget højtrystet Kathleen der ikke lød helt tilfreds.
Hun kom ind i stuen, med store våde øjne og frem holdte hun dukke Sheila,der mest af alt lignede en der modtog kemo og kun havde tilfældige totter af hår, hist og pist tilbage.
" Det blev slet ikke godt" klagde den lille pige, på randen af tåre.

Stephen sukkede og lod Millicent drømme videre. Han ville langt hellere finde et andet sted at slå sig ned, men det kunne de tage når de en gang kom hjem. Der blev hellere ikke mere mulighed for at snakke om emnet, for i samme øjeblik kom en tåreværdet Kathleen ind.
Amanda var straks oppe for at trøste barnet, imens Nathan kvalte et højlydt suk. "Men hvis i er interesseret så må i endelig sige til. Jeg tror det kunne være hyggeligt." Rundede han af med, for så at følge med sin kone og datter op på værelset.
"Jeg håber vi får en dreng." Hviskede Stephen ind i øret på Millicent, overbevist om at de slet ikke kunne finde på sådan nogle dumme ting. Når de legede med dukker, var der sjældent hår på dem, så det problem ville de meget muligt være helt foruden! Det ville være skønt. Stephen havde også nok i at støvsuge kattehår op fra gulvet.

Millicent blegnede da hun så dukken.Den var om muligt endnu værre end hun havde set ud.
Med de gode miner blev holdt af alle og hun nåede da også lige at få sagt " Den er da meget...fin" inden Amanda var over og trøste , og ledet Kathleen uf ad stuen.måske de vidste at det ville tage lidt tid at få hende god igen.
En smule anspændt ved Stephens ord, hans læber mod hendes øre, da han talte om babyen.
Men hun måtte huske at engle ikke led af superhørelse, det var bare vampyrer, så det gjorde intet.Hun hviskede derfor kækt tilbage , inden hun ville kysse hans varme læber..." Ej, det mener du da ikke.Drenge ser bare helt forkerte ud i pink kjoler" og så snorrede hun en lok af hans hår , omkring hendes pegefiner, og lod den stikke af igen.
En kaffe duft begyndte at brede sig, og spørgsmålet var så om de skulle sidde i stuen med affe og dessert, eller tilbage ved spisebordet? Hun strakte hals for at se om hun kunne hjælpe med....et eller andet.

"Det gør de helt bestemt." Gav Stephen sit besyv med. Han ville ikke tillade sit barn sådan en traumatisering. Det måtte blive over hans lig, når hans sjæl for længst havde fået hvile, ikke før ville han tillade sådan noget - stads!
Jessica syntes at være i vildrede omkring hvor de skulle sidde, så til sidst tog David affære og satte tingende ind i stuen, hvor der blev dækket op og serveret dessert. Først på det tidspunkt, lod Stephen Millicent rejse sig op og komme ind til bordet. Hun skulle ikke gå og lave alt muligt som gæst. Desserten var heller ikke så krævende, selvom det var en enorm islagkage med alt hvad hjertet kunne begærer af pynt og glitter. For at det ikke skulle være nok, blev der tændt nogle fontæner som næsten fik stuen i brænd, da en rødøjet Kathleen kom ind.

De fleste kom til at grine, da fyrværkeriet brød ud.Det var nok lidt mere end forventet, og Millicent var nød til a træde lidt tilbage.Det var mere så hårdest ikke brød i brand eller noget.
Kathleen jublede med grødet stemme, men trods hendes dukkes manglende hår, blev hun begejstret af den enorme islagkage og al glimmerilden .
Hun snuppede en isachet, og gav sig til at hoppe op og ned..." Første stykke til miiiig" lød det, og dukke kristen var glemt for en stund.
Jessie udstyrede alle med et stykke, og der blev hældt op i de små glas, hvad enten man ønskede cognac eller bailey eller noget helt andet.Det havde snært af en lille hjemmebar.
Et stort piano tronede i hjørnet af stuen , og senere ville Millicent forsøge lokke Stephen til at spille for dem alle.

Stephen overså Millicents reaktion, men var mere optaget af sin niece, der for en stund virkede noget mere begejstret end hun havde været blot få sekunder forinden. Som hun ville, fik hun det første stykke iskage, som hun så sad og nippede til det næste stykke tid. Millicent blev den næste der blev budt et stykke, efterfulgt af Nathan, Stephen, Amanda, David og så som rosinen i pølseenden Jessica selv.
Der blev drukket og snakket, imens isen fik ben og gå på. Den enorme mængde var ikke noget de fik spist, med mindre Millicent var voldsomt sulten.
Mens desserten forsvandt ud i køkkenet igen, satte David noget musik på, som de kunne fordrive tiden med, til klokken nåde de tolv stykker og det hele skulle blive rigtig sjovt.

Det var ikke meget mad, og ikke meget alkohol Millicent indtog, men det hun fik var udsøgt.
Nathan var blevet lidt mere snaksagelig.Mon han havde styr på hvor meget vin han selv havde indtaget, eller var han stadig bare optaget af Stephen? strøg tanken gennem Millicent, da Nathan var på tredje joke, som kun han gik i selvsving over, og de andre så lidt uforstående på hverandre.
Millicent havde fået sat sig ved siden af Stephen, og strøg ham over kinden, i en kærlig gestus..." pianoet...vil du ikke spille lidt for os?"' Davids musik kunne snildt pauseres hvis det blev aktuelt.
Tyve minutter i tolv, kom Jess ind med et fyrtårn af en kransekage, pyntet med alverdens tjavs og festeligheder.
Champagne glas blev båret ind...og en Dom Pérignon i en isspand samt en jordbær børne champagne.

Stephen var straks på bene og satte sig ved klaveret, hvor han først tilfældigt lod sine fingre løbe hen over tangenterne, før han gik i gang med Abbas Happy New Year sang. Det fik Amanda til at grine kort, før hun gik hen til sin bror, slog armene omkring hendes hals og hængende der, sang hun med med en overraskende yndig stemme, taget i betrakning af de glas hun havde fået ind.
Forskellige sange til lejligheden blev spillet, så tiden gik hurtigt - for i hvert fald Stephen og Amanda. Da krænsekagen kom ind, stoppede de og kom tilbage til bordet.
Stephen slog en arm omkring Millicent og trak hende ind til sig. "Har du nyt aften?" Spurgte han diskret til hende, mens han tog imod et champagne glas fra sin mor, der efterfølgende kom med noget væske at hælde i de fine glas.

Millicent blev altid imponeret, når Stephen spillede.
Der var bare noget over ham, selv hans aura synes at få et ekstra skær når han ' optrådte', hvilke var ret interessant.At se de to søskende sammen , hygge sig...synge og spille gav en dejlig mavefornemmelse, og selv David synes at være en smule bevæget dér , et øjeblik.
Millicent klappede og roste dem begge, da de sluttede deres mini performance, og hun lod en arm finde vej rundt om hans liv, da muligheden kom.
" Meget! Det har været en skøn aften" der var intet at udsætte på den, alt var perfekt.
Spændte stod de nu....det var en stilhed uden lige, indtil klokken slog midnat , og Jess og David var de første til at skåle med hinanden, efterfulgt af Stephen og Millicent.
" Godt nytår farmand " viskede hun og gav ham et lille champagne kys og inden længe var det en stor fælles skål for det nye år og alle de gode ting det gerne måtte indeholde.
Fyrværkeriet begyndte at brage løs, og nattehimlen lignede en stor stjernekaster i mangfoldige farver.