Every Man Gets His Wish ~ Stephen

Hun smagte lidt på det Stephen sagde..og forstod ham jo godt.
Selv havde hun det ligeså dan....de piger hun så, var fra jobbet.
Men så havde hun også Thomas....om han så sig selv som hendes ven, det var jo en anden sag, men Millicent troede det...han var bare ikke så meget for at sætte ord på.
" Jeg tror det er meget normalt...du ved...at ens venner er dem man har noget fælles med...som i har musikken...det er noget meget..powerfyldt i har" hun smilede...rejste sig og gik over til ham.Bagfra lagde hun sin kind mod hans skulderblad, da han var et pænt stykke højere end Millicent.
Hendes arme gled ind omkring hans liv og hun stak hænderne i hans forlommer.
Egenlig ville hun bare stå lidt tæt....og imens hun svømmede lidt væk i hans krop....gled hendes øjne ud af vinduet....og faldte efter nogle sekunder på en blond skikkelse , en kvinde skikkelse....der stod ved en bænk, og nærmest så ud til at stirre lige op på dem.
Millicent trak sine hænder op, og arme til sig...." sig mig...står hun og....kigger på os?" Lød det fra Millicent, imens det løb hende koldt ned af ryggen.

En tilfreds følelse løb igennem Stephen, da han mærkede hvordan Millicent 'sugede' sig fast til ham. Selv havde han haft blikket heftet oppe ved himlen og bemærkede derfor først kvinden da Millicent trak sig tilbage, næsten som havde hun brændt sig. "Interessant." Lød det fra Stephen der selv stod med blikket fastlåst lidt på hende, før han drejede rundt og skubbede Millicent væk fra vinduet. "Hvor yndigt!" Lød det efterfølgende tørt fra ham, mens han søgte ly ved sofaen. "Hvor har hun fået din adresse fra?" Tænkte han videre højt. "Har du haft fortalt dit navn til hende?" Deres møde var ikke endt godt og han anede ikke om de havde sagt noget han ikke havde hørt. Den aften var generelt forbundet med noget der havde hindret ham i at bare nævne den aften for sig selv.

Et gisp rendte fra hende, da Stephen tydeligvis så det samme som Millicent.
Det VAR hende.Maria.
Millicent stod som stivne, ubevægelig- indtil Stephens hænder gav hende et puf væk, fra vinduet og Marias synsfelt.
" Det er hende" hviskede hun mest til sig selv, da Stephen udbrød ' interessant'.
Hun sank en gang, da hendes hals føltes tør og truede med at snørre sig sammen, i takt med frustrationen hobede sig op.
"J-jeg...det tror jeg da ikke at jeg har...Stephen , hvorfor står hun der?"
Millicent så på ham med store øjne,der viste hvor skræmt hun var....
" Er det dig....eller mig...hun holder øje med?" Sagde hun og forsøgte komme hen til vinduet igen.
Begge dele var forfærdeligt....men fulgte hun efter Stephen, var det måske fordi hun ' bare' ville forsøge tale...eller lave en date?? Noget i den stil....stadig sygt...men var det derimod Millicent hun stod på gaden og nedstirrede, så følte hun faktisk Maria var rimelig uhyggelig, for det var næppe te hun var ude efter.

Da Millicent ville hen til vinduet og kigge igen, sprang Stephen op og fulgte efter, men valgte at holde sig uden for synsvide så Maria ikke ville kunne se ham. "Skal jeg spørge hende hvad hun vil, bare her ud af vinduet, eller skal vi lade hende stå og fryse, til hun ikke gider længere?" Selv skævede han mod gaden, hvor han desværre ikke kunne se hvor hun stod, men det betød heller ikke det store. Ud fra Millicent kunne han se at hun stadig var der.
Forsigtig rakte han sin hånd frem og tog Millicents hånd, som han gav et lille klem og hvis han ellers kunne få tilladelse til det, ville han trække hende ind til sig og lukke armen næsten - ja hvis ikke - beskyttende rundt om hende. "Du behøver ikke bekymre dig om hende, jeg har lært af vores sidste møde." Han var på nippe til at sige Millicents sidste møgfald, men det hjalp sikkert ikke på det, så at holde sin mund virkede som den bedste idé.

Det var lige før hun gav efter for et smil, da Stephen ville åbne bi duet og kalde ned , med det blev ikke til noget" Nej...du gode gud nej....vi aner ikke hvad der sker i hendes hoved Stephen"
Hun lod sig trøste lidt af ham....for jov....han havde den effekt, men hun kunne ikke ryste følelsen af at der var noget helt off her...ved Maria og at hun stod der.
Millicents øjne hvilede på Stephen lidt tid, da han sagde hun ikke behøvede bekymre sig.
Da hun endelig talte, var hun bekymret og ude af stand til at skjule det.
" Og hvis det ikke er dig hun er kommet efter? Hvis nu hun ser mig som den forhindring der står mellem jer?" Tårer vældede op i hendes øjne...de blev dog der, hvilke hun var taknemmelig for.
Var der noget hun ikke gad nu, var det....det.
Men det nagede hende....kunne Maria være en real trussel, for hende og for babierne?

Stephen overvejede lidt de ord der kom fra Millicent. "Det gør hun nok." Det virkede logisk hvis man så det fra Marias synspunkt. Hun ville have ham igen, eller på den ene eller anden måde afstraffe ham, selvom det var hende der var skredet. Det gav ingen mening, men ikke alt skulle nødvendigvis det og denne gang var der et tydeligt eksempel på at det ikke gjorde.
"Men hvis jeg ikke må spørge hende, hvad skal vi så gøre, gemme os her og vente og se hvad hun gør?" Han flyttede sin arm op omkring hendes skuldre, mens hans blik stadig sad fast ved hendes øjne og søgte øjenkontakt hvis han ikke i forvejen havde den. "Vi kan også gå ned til hende, men jeg ved ikke om det vil have nogle effekt."

Der var kun en ting som Millicent havde lyst til.Kun en ting hun kunne nikke ja til..." ja...vi bliver her....og kommer slet ikke ud" mumlede hun, og hver en fiber i hendes krop, havde lyst til at gemme sig under dynen med Stephen, efter liiige at have barrikeret sin dør lidt ekstra.
Hun blinkede et par gange og så op i hans øjne...." fint...så lad os gå ned til din charmerende ex, men jeg lover dig for....at begynder hun på noget...!!" Snøftede Millicent, med en sæk fuld graviditets hormoner der opførte sig som var de på tur i radiobilerne.
" Jeg gider ikke hendes fis" mumlede hun og møvede sig ud af hans arm.

Jaja, måske ikke den bedste idé. Stephen slap, omend ikke frivilligt. Han overvejede kort hvad han skulle stille op med det hele, men valgte til sidst bare at lade det komme og gå som det nu en gang ville. Millicent virkede ikke til at være spor glad - af gode grunde - så det første projekt var at gøre hende tilfreds. Derfor greb han fat i hende og trak hende ud af stuen og ind i soveværelset, hvor han trak gardinerne for. "Nej, jeg har ingen planer om at forgribe mig på dig, sæt dig ned."
Kort efter at have forladt soveværelset, kom han tilbage med gulerødder og te, samt hendes babyblad under armen. Stephen kravlede op i sengen til hende, trak hende ind til sig, som var hun et andet barn og stak hende bladet. "Fortæl mig så hvad du finder interessant med det blad." Projekt distraher Millicent var gået i gang, samtidig med at hans interesse for børnelegetøj og andet spas blev sat på en hård prøve.

At retningen var mod soveværelset og ikke entreen, var lidt forvirrende.
Hun satte sig på senge, imens han trak gardinerne for.
Mismodet var så tykt i hende, at man kunne skære det i skiver og da Stephen ' beroligede' hende med at han ikke skulle pille ved hende, lød det knas tørt fra Millicent " Nej? Så ville jeg vel også få en død kat eller noget, lagt på min dørmåtte.
imens han forlod værelset, måske for at boltre deres dør og finde køkkenkniven klar til selvdorsvar- så trak Millicent en af de bløde dyner lidt tættere op af sig.
Ja...okay...film havde hun set mange af, men det var da alligevel en smule creepy af hun stod der og brugte sin tid på.....at stirre på på vinduet og på dem!
Te, gulerødder og.....babybladet? Åh...nu vidste hun at han var ude på noget.Planen om at face Maria, så ud til at være blevet erstattet med noget andet...noget mere hyggeligt, tænkte hun da Stephen trak hende ind, så de sad lidt tættere.
"Jamen...det er jo fordi man ikke kan undvære det.Når den lille kommer.....eller de små...så skal vi have tingene parat" hun kunne slet ikke lade være med at tale og komme i baby mode, når han nu nærmest trykkede på den røde bebse knap.
Millcent hævede hånden, og lod den glide under Stephens hage, og langsomt frem og tilbage et par gange." Skal vi kigge på twillinge barne vogne?" Spurgte hun....og den anden hånd var stort set færd med at bladre.

Stephen var stolt over at have fået overbevist Millicent om at det med børn var så vigtigt at Maria kunne skubbes ud af hans hoved. Han trak vejret dybt og nikkede en enkel gang. "Selvfølgelig! Det skal man da have." Han stak i et stort smil og sank en smugle sammen i sengen og fulgte med i bladringen, mens han følte sig om anden hund, mens hun 'kløede' ham under hans hage. "Jeg ved ikke om de har nogle." Måtte han ærligt erkende, men det viste sig, imens hun bladrede igennem at der heldigvis var der.
Selvfølgelig ville Stephen lytte med, med et halvører, mens han kiggede på billederne og forsøgte at nikke på de rigtige steder. "Nu håber jeg ikke de er alt for dyre, ellers må du se langt efter et nyt hus." Han gav hende et stort drillende smil, før han kyssede hende i panden.

Hendes øjne kærtegnede side efter side...indtil hun stødte på noget interessant.
" Se her " mumlede hun og hendes pegefinger lå som en vindues visker over det ene billed.
Klassisk sort, lækker og nuttet med små babyluft inden i.Perfekt.
Den med glasrosen,den fungerede ikke når der var to bebser.
" tjek den er ud" bad hun ...og nikkede...nej ikke for dyr.
Hun lagde bladet og søgte at styrke sin tryghed gennem ham, for naturlivis var Maria og hendes besynderlige adfærd ikke glemt.
Millicent kravlede op på skødet af Stephen og armene fandt deres plads omkring hans nakke.
" Vi behøver ikke noget hus" hun gned sin snude mod hans..." Alt jeg behøver er dig, stephen...bare dig....og vores små unger.Sted er ligegyldigt, bare vi er sammen" hun lænede sig frem og satte sin mund til hans, sugede blidt han underlæbe ind mellem hendes, trak lidt ud og slap igen.Åh...hvorfor var der 100 år til nytår?

Stephen nåde knap at få lov til at se vognen, før bladet blev skubbet væk. Han nåde dog at se at den virkede langt mere komfortabel end den første Millicent havde peget ud. Det havde lignet en moderniseret spand. Så var det pludselig ikke så slemt at få to børn.
Han følte sig som en for lavt klatretræ, da Millicent besteg ham. Det var ikke nemt når man i forvejen lå halvvejs ned, men da hun havde heftet armene omkring hans hals, kunne han trække sig en smugle op.
"Beroligende." Fik han lige klemt ud, før der blev lukket på ubestemt tid. Mens hans læber ivrigt forsøgte at skilde hendes ad, fandt hans arme på plads ved hendes hofter. Hvis hun ikke var helt med på den første gang, forsøgte han lidt mere ivrigt men ville ende ud med at respektere hvis hun ikke var interesseret i at have ham masende rundt.
"Er det så den du vil have?" Det havde set ud til at der også var nogle andre, men måske kunne hun ligesom ham meget hurtig se om det var noget han rigtig kunne lide.

// Karareten fra før... http://www.onlinekids.dk/shop/trille-tvillingebarnevogn-3348p.html

Hun kyssede ham, men holdte hans tunge lidt væk, til at starte med.Selv om det føltes som meget langt tid, var det sikkert bare sekunder..og hun endte med at lade ham komme ind og give sig hen i kysset, i en pinsom sødmefuld følelse.Pinsom fordi hun havde sat det krav at der ikke skulle ske mere, før end i 2013 og hele hendes krop græd efterhånden efter Stephen,hvilke hun forsøgte lukke ørene for.
Med tungen legede hun med hans og i hans mund og sugede smagen til sig.
Ved næste pause...fik hun et spørgsmål, og da hun var en smule ør og havde tankerne på noget andet, var hun forvirret om de talte barnevogn eller mandens tunge.
Svaret var dog det samme.
" Ja...den" pustede hun ud og lagde panden mod Stephens skulder.
Hvorfor skulle han også være så....tiltrækkende?
Der var selvfølgelig også den mulighed at hun skød en hvid pil efter deres aftale, og istedet begyndte at tigge?

Stephen brød sig heller ikke meget om aftalen, men det vidste Millicent godt og han øjede pludselig chancen for at bryde den. "Hvilke den?" Spurgte han efterfølgende drillende og trak hende ind mod sin mund igen, før hun forhåbentligt kunne svare. Han forsøgte at gøre sig så uimodståelig som overhoved mulig, uden at vide hvordan det skulle gøres, men håbede det var den korrekte måde at gøre det på. Hvis ikke, ville det give bagslag, desværre.
Hvis han fik den rigtig reaktion, ville han presse lidt mere på og lade sine hænder glide ned til hendes lår. Lige så diskret, så det forhåbentligt ikke blev alt for åbenlyst. Det ville slet ikke gå. Det var jo ikke meningen han ville, ikke så andre kunne se det.

En ting var hendes tanker, men han fik det næsten til at lyde endnu mere...frækt...da han sagde det højt.
Hun var heldig at hun ikke behøvede svare, eller kunne svare, for han lod hende istedet få mere af ham , og selv om hun i følelserne forsøgte holde ham lidt væk, var det et så svagt forsøg, at det ikke kunne tages alvorligt.især med det der føltes som et strejf, inden hans hænder lagde sig på Millicents lår.
Hun kyssede ham en smule mere grådigt, og hænderne der kærtegnede hans ryg,pressede ham tættere på hende samtidig.

Stephen tog det som en triumf at Millicent ville tætter på. Han var på nippe til at spørge omkring hendes lille aftale, men droppede idéen. Tanker og mund syntes ikke rigtig at følges ad og det gjorde heller ikke syd til nord. Han sukkede tilfreds mod hendes læber. De kunne bare fortsætte lidt endnu, det ville han ikke have noget imod.
Men igen syntes tanker og krop ikke rigtig at ville sammenarbejde, så før han vidste af det, var han i færd med at skubbe Millicent ned med ryggen i sengen, så han kunne ligge ovenpå hende, mens han skubbede gulvet ned på gulvet. Der var ingen grund til at det lignede skrald hvis det hele nu skulle udvikle sig i en uønsket retning hvis man spurgte Millicent.

Det der var med ham, var at jo mere man fik, jo mere sitrede det hele efter mere.Og det betød at det nærmest var menneskeligt umuligt at styre, hvis man hed Millicent.
Et gisp smutted ud og hun så op på ham med store øjne og læberne let adskildte og fugtige efter deres kys, da han fik hende ned på ryggen.Hun lå med hovedet ned i benenden nu, men det betød ingenting....eller...det var måske en løgn...det fik hende til at føle at hun ville, det her meget...at hun bare fandt den lille ændring ...ophidsende.
Hun kunne sikkert bremse det senere, hvis det skulle være, bildte hun sig ind.
Lige nu...ville hun bare lidt tættere på, og hendes krop havde allerede tage initiativet, så det ud til,for med hænderne rodende rundt i hans hår, hendes tunge der forsøgte slikke tværs over Stephens læber stemte hun kroppen op imod Stephens.

Det var næsten en bedrift, men måske var Millicent virkelig stærkere end Stephen havde troet. Måske kunne hun holde sit eget ønske. Tanken var absolut ikke velkommen i hans verden og han måtte derfor hurtig finde på noget mere. Det kunne ganske enkelt ikke passe at hun ikke ville flå tøjet af ham lige om lidt. Han higede ikke direkte efter det, men det betød den endegyldige sejer - i hans hoved - så han ville mere end gerne have det til at ske.
Langsomt slap han hendes mund, for at kysse hende ned over kæben og halsen, før han igen vendte tilbage til hendes mund. Hans albuer var plantet oppe ved hendes hoved, så han med hænderne kunne kærtegne hendes ansigt og hår sådan her og der og lidt alle vegne.

Hun var stærk.Stærkere end han troede, og hun kunne holde det.
Hun ville ikke selv nyde det, men hun ville kunne holde det.
Nu var det bare det...at der havde været sket så meget.Så meget godt, men også et par bump der havde ridste Millicent lidt i lakken, og gjort hende en smule forsigtig.
Det fik hende både til at have behov for at trække sig....rulle sig sammen til det lille pindsvin i en kugle, og stikke dem der forsøgte komme hende nær...hellere give dem ondt, end sig selv ikke?
Men...den anden del havde bare brug for og forbandet lyst til at mærke ham over det hele og lade sig konsumerer af ham, vaske enhver tvivl om det ene eller det andet væk.
Bare være hans....og ingen andre eksisterede i deres verden.
Millicent pressede hovedet bagud i madressen og strakte på den måde hals, da Stephen kyssede hende lidt ned at halsen, og fik hende til at trække i hans skjorte.
Måske var det okay at smide den? Det var jo trods alt aften tide.
Imens hun fik kysset ham igen...legesygt og imødekommende, fik hun åbnet knapperne en efter en , til den kunne trækkes ned over hans skuldre.Hun hævede sig lidt op og satte et par kys, på hans nøgne skulder.

Det krævede alligevel ikke så meget mere at få hende til at pille ved kanper. Stephen var vældig tilfreds med sig selv og fortsatte derfor, delvist som en belønning for sig selv. Han lod sig til sidst glide ned af hende, så han lå ved hendes side og kunne se på hendes ansigt, hvor han fjernede noget hår. "Hvornår skal du egentligt til den næste scanning, tror du jeg må komme med der, hvis jeg nu trækket tøjet af dig og så kan vi øve os lidt, eller du kan øve dig." Et stort fedtet smil sprang op på hans læber, før han trak sig op for at trække skjorten helt af.
"Vi kan også finde en bikini til dig, så kan du starte med den." Forslog han, stadig med noget der lignede et fastgroet smil. Han syntes begge idéer var lige gode og det sidste ville jo være ligesom undertøj, ergo ikke noget at frygte.

Hendes øjne fulgte med hans bevægelser, i en fin lille par dans.
Han efterlod hende til at få luft og lige tænke lidt.Det var nok meget smart.
" Hmmm først om nogle måneder" svarede hun.
" ja, du kan komme med....de lavede kun mave scanning...så lasd os da endelig lege DEN leg, så behøver jeg ikke smide noget som helst " smilede hun til ham.
Hun lod sine fingrer lege lidt ned af Stephens bryst.Han var....indbydende...hvad ord brugte man ellers? Ja ja der var en milliard komplimenterende adjektiver, men at han var indbydende at man fik lyst til ham....det var ret dækkende.
Hun lukkede derfor øjnene lidt og mumlede" Inskriptionen i din kæde....den passer ikke længede"

"Øv!" Så smuttede hans plan lige der. Stephen trak sig en smugle væk, for at kunne se hendes ansigt. "Jamen hvad så med gangen efter?" Spurgte han håbefuldt, selvom han var klar over at det sikkert ikke ville ændre sig. Jo større maven blev, jo lettere måtte det være. De behøvede ikke at kravle ind i maven på hende.
Langsomt trillede han om på ryggen, men stoppede pludselig og kiggede forvirret på Millicent. "Hvad mener du? Kæde, jeg har da ingen kæde." Han kunne lige forstille sig en eller anden lænke hund og dens kæde, men han mente selv ikke han havde lænken og heller ikke hunden. "Hvad snakker du om?" Han trillede rundt igen og trak sig op at sidde.

Imens hun styrede sine søde forventninger ned til norden igen, og langsomt begyndte at stede dem til hvile, svarede hun manden..." Det ved jeg ikke...men jeg tror at vaginal scanning kun er i den helt spæde start...og ikke senere i forløbet.Der er de blevet så store at man ser dem ude fra.Og...deres køn! Mon ikke vi skal vide det, når nu der er to Stephen?"
Millicent blev liggende som hun var anbragt, ingen skulle sige hun ikke var en god og lydig pige....i dag i hvert fald.
Men det holdte ikke længe, før hun kom op at sidde.
Hun gav ham et skuffet blik.
" Nej....jeg kan se du ikke har den på Kan du ikke lide den? Din kæde ....den jeg gav dig forleden?" Æv, hun havde lagt sådan en kærlighed og omtanke i den, men brød han sig ikke om den, så skulle han naturligvis ikke have den på.
" Hvor har du lagt den?"

Stephen overvejede det, men rystede så på hoved. "Du sagde du ikke ville vide det og jeg skulle hindre dig i det. Det samme gælder når det er to." Svarede han bestemt og skulle til at læne sig ind over Millicent for at give hende et kys, men stoppede det før han var kommet i gang. Fare truede lige foran ham, en usynlig en. I et par sekunder vred han sine tanker for at forbinde noget med en kæde, før han endelig fandt nålen. "Halskæden, smykket. Jo, men når du siger kæde så tænker jeg på sådan en af jern." Forsøgte han at forsvare sig med, skrækslagen for at hun nu skulle blive sur, vred eller noget andet. Det var ikke det han behøvede. "Den ligger på mit natbor der hjemme."
Han ville ikke forsøge at forsvare hvorfor han ikke havde den på. Normalt gik han aldrig med smykker og pludselig at skulle have en halskæde på, var nyt for ham. Han ville gerne huske den, men det gik tydeligvis ikke så godt. Det blev hans nytårsfortsæt!

" Ved siden af sengen? Nå...ja,det vel bedre end i skraldespanden, går jeg ud fra" kommentede hun sarkastisk.
" Af jern? Er du fra stenalderen eller hvad? Den er både smart ,rå,sexet og meget moderne....men hvis du ikke rigtig bryder dig om den, så skal du jo heller ikke gå med den."
Millicent tøede lidt op..." Jeg vidste jo godt at jeg satsede, da jeg købte den....jeg kendte ikke rigtig din holdning til det" lød det en smule mere mildt fra hende.
Hun lagde en hånd over sin mave.Du gode ...hormornerne havde virkelig et solidt tag i hende.
" Nå...nu må du selv bestemme om vi skal gå på ex kæreste jagt....eller hvad du har lyst til" forslog hun og kyssede ham på brystet, bare kærligt....hun opførte sig pænt.