Get ready - Calvin

Colby betragtede hvordan Jared Von Cotta og hans nye brud Mercedes Von Cotta skar bryllipskagen for. Den kage der nok havde kostet mere end hans husleje... i 3 måneder.
Han smilede lidt skævt. Han havde kendt Jared siden de gik i High School. De var ikke tætte som sådan, checkede ind hos hinanden ind imellem. Han var en af den slags venner som man kunne lade være med at se i en evighed, og så løbe ind i hinanden og virke som om man altid havde været bedste venner.
Så han havde naturligvis været inviteret til brylluppet.. eller i hvertfald til efterfesten om man ville. Der var et væld af mennesker og specielt mennesker med penge. Mercedes far var en investor gigant, og ejede måske det halve af Manhattan. Eftersigende en af Trumps bedste venner. Han grinede til Mirac, en anden High School bekendt, som kom med endnu et glas champagne, og et stykke kage til Colby. Og hans eget syvende glas.
"Kagen er sååå motherfucking dope, jeg sværger, jeg tror der er ægte guldstøv på den!" grinede han, lidt for højt til at det var diskret. Colby rystede på hovedet og tog imod champagnen. "Jeg tror det der adskiller lagene er bladguld" sagde han og blinkede til Mirac, der slog en latter op, der kunne vække de døde. Colby himlede med øjnene, men smilede fortsat inden han smagte noget af det famøse stykke kage Mirac havde bragt ham. Det var faktisk ikke dårligt, slet ikke dårligt.

Bilen standsede ved 42 street, times square, lige foran restauranten The Reb Lobster. Døren åbnede og et par skinnende dyre herresko blev placeret i den dybe sne foran restauranten. Døren der var blevet åbnet af chaufføren, gik i igen da herren havde taget sit første skridt mod indgangen. Selv med al sneen havde de alligevel lagt en rød løber ud, skandaløst! Tilsneede og snusket, fyld med skidt, for hver skidt han tog sank han ydeligere ned i det tynde lag skidt blandet op med tøsne. Han fulgte den rødeløber ind og imens blitz lyset blændede hans syn, døren gik hårdt i bag ham. "Navn!" bad en PR knægt ham lige som han prøvede at tørre sine sko rene for snavs og sne og lort! Han skar ansigt af ham og så forbi ham, "Calvin Fitzpatrick" mumlede han og skød forbi PR tossen og ind til festen.
Efter en halv omgang med lykønskinger til brudeparret, et par hilsner til folk der var mindre kendte end ham selv, fandt han endelig den person han ledte efter. En kvinde der var et par år yngre end ham selv, stod tæt ved bryllupskagen sammen med en anden kvinde og en mand. Hun havde langt lyst hår der krøllede i spidserne og en tætsiddende kjole smøget om livet, der sprang ud fra taljen og endte lige under knæene.. smagfuldt. Han lagde blidt sin hånd ind mod hendes ryg. Hun vendte sig om midt i en latter, der stoppede da hun så ham, først blev hendes øjne store, og så fik han tandspasta smil og hvinene for alle pengene. "CALVIN!" udbrød hun, så i hvert fald alle inden for 50 meters afstand hørte hende. "Du kom!" hvinede hun entusiastisk. Han mumlede noget til svar, og nikkede kort til hendes.. hvem det nu end var hun talte med. "Hej søs", hun gav ham et lidt for langt kram og gik så i gang med at præsentere ham for hendes venner, som var forlovet og glade og til et bryllup, og alle var glade og lykkelige og glade.. og bla bla bla.. Det gav ham lyst til at slå sig selv i hovedet med en hammer. Han tvang et selvsikkert smil frem og spurgte til hvor baren lå.

Colby drak den sidste slurk champagne, og så på Mirac. "Tror du ikke du skulle have en taxa hjem?" mumlede han og lagde en hånd på hans skulder så han ikke væltede "Er du gal! Har du set damerne her?! Jeg kan da ikke gå hjem endnu, festen starter jo først når brudeparret er taget hjem!" grinede Mirac. "Fint fint" grinede Colby medgivende. Han ville heller ikke tvinge ham til noget. "Men så ruller jeg lige op i baren, og så kan det være jeg tager hjem". Truth be told, han havde nogen ting han skulle ordne og han havde muligvis også tænkt sig at svinge forbi baren på vej hjem. Det havde han dog ikke definitivt besluttet sig for.
Mirac lod ham gå, mens han gik igang med at kampbage på en blondine med meget store bryster. Han passerede en lille gruppe mennesker på vej op mod baren, et par stilfulde kvinder og dertil meget stilfulde mænd. De så ud som om de tilhørte brudens party af inviterede. Han fik øjenkontakt med en høj fyr, i noget der lignede et Hugo Boss eller Valentino jakkesæt, eller noget der var dyrere. Han havde regnet med at øjenkontakten ville slutte abrupt, men manden fastholdt øjenkontakten. Fint, det kunne han godt lide. Folk med ben i næsen. Lige da de var nød til at slippe øjenkontakten så ingen af dem brækkede nakken, sendte han ham sit bredeste smil og blinkede, inden han forsvandt ind i menneskemængden der ledte op til baren. Da han endelig kunne få luft for de mange mennesker, fik han vinket bartenderen over. "Okay, det skal være noget jeg kan køre hjem på" grinede han drillende. Han skulle naturligvis ikke køre, men han skulle heller ikke være plørefuld. "Aj come on, jeg har lige lavet to nye drinks! Du er nød til at prøve dem.. vent her.."
Colby smilede og nikkede til ham da han vendte sig mod baren og tryllede farvede flasker af alle slags, ned fra hylderne.

Calvin tog plads på en af de høje bar stole, der i samme øjeblik var blevet forladt og dermed ledig. Han kiggede sig kort omkring, og håbede med det samme på ikke at møde nogen han kendtes søgelys, han havde ikke lyst til ligegyldige sludder stunder. Han var kommet for hans søsters skyld, hvilket virkede rimelig dumt nu, da hun synes ligeglad med hans tilstedeværelse. På den anden side betød det også at han kunne snuppe en enlig drink, og så kunne han gå igen, hurtigt ind hurtigt ud. Ud af det blå dukkede en martini op foran ham, han hævede irriteret øjenbrynet af en af de mange bartender, men han trak blåt på skulderen, som om han ikke ejede skylden. Calvin sukkede irriteret og overvejede hvorvidt han skulle lade martinien stå op bestille noget andet, det gjorde ham en smule utilpas ikke at vide hvem den var fra.. men på den anden side, det ville bare virke barnligt ikke at tage imod den, desuden kunne han altid ignorere vedkomne, han havde ikke tid til sådan noget bryllups flirteri! Han tog et sip af drinken.

Det var en sær fornemmelse, nærmest en krybende kulde langs med rygradden. Han var ikke bevidst om det, han kunne ikke placere hvorfor eller hvordan, men alle de små hår på hans arme rejste sig under blazerens sorte ærmer. Det var ikke noget han havde oplevet før, så det forvirrede ham naturligvis lidt. Var der koldt? Han så sig omkring efter åbne vinduer, eller døre. Men intet der kunne tyde på træk.
Så var det lidt ligesom verden blev til sirup, sejt og chewy. Blot i et sekund. Så var alt normalt igen. Han rystede lidt forvirret på hovedet, og kørte en hånd gennem sit hår. Imens han bevægede sine fingre gennem de halvlange lokker drejede han hovedet og fik øje på manden som han før havde haft halvlang øjenkontakt med og stoppede bevægelsen med hånden.
Så trak han lidt på smilebåndet, og henvendte sig til bartenderen "Ham det høje Hugo Boss klædte, mørkhårede hunk.. Jeg tror han trænger til en drink, han virker lidt stiv i det" hviskede han drillende. "Martini with a twist".
Drinken var klar og spejlede de mange lys ned på barens mørke mahogni. Colby flippede en bordskåner mellem fingrene, mens han ventede til fyren fra før havde taget et sip af drinken. Lidt reserveret. Kært.

"Sprut er næsten den bedste del af et bryllup, men personligt synes jeg det sjoveste er når bruden kaster buketten". Han dukkede op ved siden af Calvin og sendte ham et skævt smil "Og nu tænker du sikkert hvem har inviteret ham den særlingen der godt kan lide at gribe buketten?" han tog plads på barstolen ved siden af hans "Mit navn er Colby, friend of the groom!" sagde han så, og rakte en hånd frem mod ham som han kunne tage hvis han havde lyst. Det var faktisk interessant om han overhovedet var typen, der havde humor. De færreste high-ranked-suit-people havde humor.

calvin overvejede om han kunne tillade sig at hælde drinken ned i et hug og så smutte.. Folk var altid fulde til brylluppere ikke? Det var lidt princippet, drik dig hammer stiv og find en eller anden blondine med selvværdsproblemer og tag hende med hjem. Ik? I hvert fald vidste han da at det ikke var et problem at score til et bryllup, alle kvinderne havde næremste følelserne uden på tøjet og nippels der strittede i alle retning, som om de sagde, vælg mig, vælg mig, jeg vil være den næste.. Alt imens alle mændende havde hovedet en smule sunket, i et forsøg på at undgå en alt for lang øjenkontakt.. som om de sagde, vær sød ikke at vælge mig, jeg vil ikke. Han smilede kort ved tanken, det kunne ellers være sjovt.. sådan at forføre hende, og snakke bryllups crap med hende, og få hende til at tro..
Han blev brat hevet ud af sine tanker, en dreng havde taget plads ved siden af ham.. hvad? Han løftede blikket lidt mere og kiggede på ham, studerede ham, bedømte ham.. hvem var han? Eller nej, hvem troede han at han var? Fuck.. måske var han en af hans søsters venner.. en han måske burde kende.. havde han mødt ham før?
Okay tydeligvis ikke, ikke med den præsentation.. Han rakte hånden frem "Fitzpatrick.. Calvin Fitzpatrick" sagde han med klar tone. "And the rest of your name.. kiddo?" sagde han og hævede det ene øjenbryn, en smule nedgørende men også med et glimt i øjet.. he just couldn't help himself.

Colby smilede skævt af det overrumplede udtryk der viste sig på.. Calvins! Ansigt. Også selvom det falmede til et immediate cool et milisekund efter. "Mallaidh" sagde han så og tog hans hånd og gav den et let tryk inden han slap den igen "Ikke at jeg tror du kender mig, du er... i familie? Med bruden..ikke? De fleste af Jareds gæster er hans gamle skolekammerater, mig inkluderende.. bortset fra hans mor og far naturligvis" grinede han let. Colby betragtede Calvins blik, bare lige kort, inden han fangede sin drink mellem to fingre og balancerede den på sin frie håndflade. "Så.." sagde han og tappede på glasset med en finger "Jeg gætter på du må være... markedsanalytiker? Stocks and bonds kinda guy?" sagde han og lagde hovedet på skrå, som om han tænkte lidt nærmere over det. "Or maybe..." brummede han tankefuldt "Er du ham med sit eget firma..?" sagde han og løftede spørgende et øjenbryn. Havde han ret? Han kunne muligvis have ret. Han havde som oftest ret, men man kunne vel også kalde ham en slags.. kender? Lige når det kom til mænd i hvertfald.

Der er nok nogen der ville spørge hvorfor han lagde den slags energi i sådan en som Calvin. Og sandheden var nok så uinteressant og kedelig og bestod mest af alt i at han godt kunne lide en udfordring. Desuden så var Calvin ikke kun overlegen når det kom til hans mimik og gestik, og generelle væsen. Han var også væsentlig overlegen når det kom til udseende, og hvorfor ikke ligge an på en flot fyr når man havde chancen? Colby smilede skævt og lænede sin hage på sin håndflade og støttede sin albue på baren mens han betragtede det der glimt i Calvins øjne.

Calvin lagde hånden om drinken igen og tog en tår mere, jo før han fik den ned, jo før kunne han.. get the hell out of here. Hans øjne mødte Colbys igen, da drengen insisterede på at gøre det her til en form for samtale. "Mallaidh" hviskede han og smagte på drengens navn, lød det ikke anderledes? Måske var han jøde, det kunne godt være et jødisk navn. Han rystede let på hovedet, for at slippe tankerne og vende tilbage til samtalen. "Ven af familien" svarede han roligt, det var nu egentlig hans søsters venner, men hun havde insiterede sådan på at han skulle komme.. Det måtte være hans eneste svaghed, hans søster kunne nærmest talt lokke ham til hvad som helst. Det måtte være den der storebror beskytter trang der gjorde det så svært at sige nej til hende, det og så det ansigt hun kunne stille op med når alt ikke gik efter hendes hovede.. hvilket det stort set altid gjorde.
Han smilede kort da Colbys lille gætteleg gav porte, han var kvik, eller måske havde han læst om ham i en eller anden artikel, eller set ham på tv.. det var nok mere sandsynligt. "Ja, det er mig" sagde han og betragtede så Colby lidt mere indgående, han var en kvik fyr, social anlagt, intet problem med at skabe samtaler med total fremmed i hvert fald, hvilket ikke altid måtte være et plus, dog meget bedre end de der genert selvmedlidenheds typer, eller alkoholiker, der sad i et hjørne og altid tænkte på hvorfor alle havde så meget når de havde så lidt. Pisse irriterende typer. Så brød han sig nu bedre om de lidt for grænseoverskridende nærgående.. over entusatiske.. drenge. Eller så var han bare lidt for nysgerrig. Han bemærkede også kort at Colby ikke var helt af dårlig udsende, faktisk tvært i mod, han kunne ikke sætte en finger på ham.. måske dog.. lige ud over påklædningen, men det kunne fikses! "What about you, mr. Mallaidh" fandt han sig selv spørge, måske trak det alligevel lidt ud.. og ville.. det være så slemt? oh.. the things he could do.. and then sutten.. a pitcure of Colby.. naked.. hmm hmm.. not bad. "What do you spend your time on doing?" spurgte han, og for at skærpe interessen, lænede han sig lidt frem og udfyldte Colbys synsvinkel, og påtog sig hans fulde opmærksomhed.

"Haha knew it" sagde han og blinkede til ham inden han smilede kækt og drak lidt mere af den der cocktail.. eller det var det vel i princippet ikke, når den ikke var rød eller gul eller grøn. Den var gennemsigtig. Måske skulle man bare kalde det sprut, men det var jo ikke helt så fancy. "Oh I believe I'ts not quite as cool things as you mr. Fitzpatrick" sagde han "Mit fag er nok lidt mere tæt på..." sagde han og trak det ud mens han indikerede det ved at læne sig et par centimeter ind mod ham, hvilket nok punkterede den der privatsfære mellem dem så han kunne studere Calvins levende øjne et øjeblik, og dufte en svag duft af mint.. hvilket enten var hans ånde eller noget i hans drink.
"Følelserne.." hviskede han så og grinede inden han lænede sig tilbage. "Jeg er dyrlæge.. eller jeg bliver dyrlæge". "Det kan godt være lidt følelsesladet, med folk og deres dyr" forklarede han. Han ville ikke indlede den der sextalk med Calvin lige nu. Han virkede lidt som om han skulle arbejdes lidt med før han var klar til den slags.
"Er du færdig med den?" spurgte han og nikkede mod Calvins drink som i og med om han ville have en til og løftede spørgende et øjenbryn. "Så, hvad er det præcis du er chef for? En eller anden stor afdeling? Jeg vil næsten vædde med at du har mindst 100 mennesker under dig" drillede han. I princippet, hvis Calvins udseende og arrogance stemte over ens, så ville han nok have mere end hundrede og langt flere folk i butikker.

Calvin ventede en smule mindre tålmodigt på Colbys svar, imens han sneg det sidste af sin drink ned, hvilket egentlig gav ham fripas til at smutte.. men han var vidst ikke helt færdig.. med at lære Colby at kende altså. Han havde lyst til at svare 'højstsandsyligt ikke'.. men det ville nok lige være frækt nok, han havde godt nok brug for at styrke sit ego, men det behøvede ikke at gå ud over små uskyldige børn.. eller, hvor gammel mon han var? Gammel nok til at bestille en drink.. men det betød ikke nødvendigvis at han var over 21, til sådanne arrangementer serverede de til alle og en hver, så længe du ikke havde røde bumser i hele ansigtet og brugte åndsvagt upassende teenager slang. Han trak vejret dybt ind og pressede hælene sammen da Colby kom en anelse for tæt på, egentlig var det total upassende, og når man var så kendt som Calvin, måtte der var mindst et par øjne der konstant hvilede på ham, og han ville jo ikke tage sig dårligt ud.. men.. han ville heller ikke give Colby den sejr, så han blev siddende og ventede med et høfligt smil og et løftede øjenbryn, som for at sige.. 'Watch it!'.. "Dyrelæge?" sagde han og hørte ikke helt resten af Colbys tale, da han havde lænet sig tilbage fik Calvin øje på en over Colbys skulder og han mistede kort opmærksomheden. "Hvad?" spurgte han og blinkede en gang, "Thank you, for the drink Mr. Mallaidh" sagde han så så pænt som han kunne, "But i should really get going now.." Han rejste sig og knappede habitjakken igen. Han fandt så et kort frem fra lommen, på kortet var der trykt navnet på hans kæde og lidt detajler om det, intet personligt om Calvin ud over hans navn selvfølgelig, med titlen CEO.. så kunne Colby jo selv undersøge det nærmer hvis han ville have svar på sine spørgsmål. Han rakte ham kortet og nikkede, "See you around kiddo" sagde han så, nok en smule nedladende, uden helt selv at være klar over det.. sådan.. var han bare. Han forsvandt i mængden.

//Bam bam bam.. fastfood sted i et center et sted tæt på hvor Calvin arbejder..!! Klokken 20!//

Han ventede pænt sin tur, og fik bestilt sin aftensmad, ingen problemer, han havde gjort det tusinde vis af gange før, de kendte ham, vidste havde han ville have. Nu skulle han bare vente, på den japanske.. eller kinesiske fyr fik bikset hans aftensmad sammen, og så var det tilbage til kontoret med hans take out.. han burde virkelig.. gøre bedre.. men nogen aftner, som i aften.. med overarbejder op over begge øre.. der gad man bare ikke vel? Og så var det altså bare lidt nemmere med et smut ned til den lokale kinesiske biks, og få nogen forårsruller og nudler med i en goodibag, end det var at skride ned på en fin restaurant, og bruge 2 timer på en 3 retters menu, og et par glas vin, så man var halv snalret på vejen tilbage.. og så alligevel endte med at udskyde arbejdet til dagen efter.. og så gik det sjælden godt. Han satte sig på en stol og ventede tålmodigt, imellem tiden tjekkede han og besvarede mails på sin mobil.

Colby betragtede ham, havde han fundet smertegrænsen? Havde han? Han smilede stadig selvom det virkede som om Calvin zonede lidt ud. Han kunne godt lide ham, han var arrogant, men det var også underholdende.. eller var det bare Colby der havde en eller anden mærkelig fetisch? Hm. Det skulle han måske lige undersøge lidt nærmere.
Han betragtede ham da han rejste sig, og kunne mærke et lille stik af skuffelse.. oh well. Han havde vel heller ikke tid til det her egentlig, han havde nogen aftaler efter midnat, men stadig... nå. "See you around Mr. Fitzpatrick" sagde han så. Colby lod sit blik glide ned over kortet, vendte og drejede det kort. Meget enkelt, meget få detaljer. "Ceo.." mumlede han så bare og smilede for sig selv. Oh well, det havde været sjovt så længe det varede. Han foldede kortet sammen, lagde det i lommen og glemte alt om det og smuttede så ud i natten for at gøre klar til sit egentlige arbejde.

//

"Hvad vil du have? Du er nød til at snakke højere, forbindelsen er enormt dårlig" mumlede han ned i røret. "Jeg har en aftale klokken 1.." fortsatte han og skubbede døren op til den kinesiske biks. Hey. Don't judge. De lavede de bedste nudler i byen okay? "Jeg har ikke engang fået min kittel af" grinede han stille, mens han sænkede sin stemme til en der passede bedre ind i en restaurant. Selvom det egentlig bare var take-away kunne man jo godt være høflig. Han havde heller ikke kittel på, han havde grønne scrubs på, ligesom almindelige hospitaler brugte. Men det var alligevel et problem, han kunne jo ikke åbne døren for sin aftale senere iført grønt halvløst tøj, navneskilt og hvide sneakers. Det var ikke ligefrem sexet. Nej, det krævede nok lidt mindre tøj og alkohol. Han smilede ved tanken "Jeg lytter... ja.. okay, hej" mumlede han ned i telefonen inden han lagde på. "Øhm.." sagde han og smilede til den kinesiske mand bag disken "Jeg skal bede om 2 nummer 12, den ene skal være med ekstra broccoli men uden hvidløg og løg" sagde han og trak til siden da han ligesom havde fået en form for accept af bestillingen.

Calvin mumlede irriteret til sin telefon da den spassede ud og ikke ville give ham adgang til det han havde krav på adgang til, hvad var det nu! Var det signalet? Hvad kunne man også forvente af en skide kinesisk restaurant! Han slukkede arrigt telefonen og lagde den tilbage i lommen, som døren gik op og så var han pludselig ikke alene i biksen mere. Desværre var Calvin bare ikke typen der brugte meget tid på at glo på fremmede og hemmeligt dømme dem i tankerne, faktisk var han mere bare ligeglad, han havde bedre ting at spilde tiden på. Men så måtte han alligevel løfte blikket i søgen efter et blad eller avis han kunne der kunne få tiden til at gå lidt hurtigere. Og så fik han selvfølgelig øje på den blonde fyr, som han egentlig mente han genkendte fra et sted.. hvad var det nu lige. Stemmen satte det på plads, Mr. Mallaidh, fra brylluppet sidste lørdag. Han var sikker. Kunne han.. nå det?
Han lod blikket glide over ham, imens Mallaidh fik bestilt færdigt, og brugte så lidt af sin kostbare tid på noget han ellers aldrig gjorde.. han dømte Mallaidh i tankerne. Ikke at tøjet klædte ham specielt, det sad ikke rigtig til nogen steder, og gjorde det temmelig umuligt at bedømme hvordan Mallaidhs krop formede sig.. hvilket ville have været lidt mere spændende.. men han måtte jo nøjes. Bag fra så han nu ellers helt okay ud, og da han vendte sig om, fik han et par sekunder til også at studere hans ansigt.. og han huskede helt rigtigt.. sush a pretty face.. wonder what it would look like.. craving.. maybe even begging.. for more.
"Mr. Mallaidh.. If i remember correctly?"

Colby stod og checkede nogen beskeder, før han lagde sin telefon væk. Det gav et lille gib i ham da nogen sagde hans navn. Ellere rettere hans efternavn. Det var ikke alle og enhver der kendte hele hans navn, specielt ikke kunder. Åh please. Please ikke være en kunde, please. Han vendte sig om og fik øje på Calvin. Det der først havde været et lidt reserveret udtryk blødte op til et genkendene smil "Mr. Fitzpatrick! Didn't expect to see you here" drillede han, det var ikke ligefrem stedet han havde overvejet Calvin ville hænge ud. Han forestillede sig at han var mere til michelin restauranter, helst de 3 stjernede. Eller et sted med lidt mere bestik end blot en enkelt kniv og gaffel. "Jeg troede du var mere fusion food typen.. måske noget der er lavet med tøris eller infusioner" sagde han og gik over til ham. "Men jeg må indrømme at det er byens bedste nudler" sagde han så og nikkede mod køkkenet.
"So, have you been catching bouquets and stealing hearts since last time?" sagde han, med et glimt i øjet og trak en stol hen "May I? Or are you leaving?" og nikkede mod stolen. Han var pludselig meget opmærksom på at han ikke ligefrem var sådan...særlig pæn i tøjet. "Jeg undskylder for mit knap så fornemme outfit.. long day at work" sagde han og trak lidt i den mintgrønne t-shirt og smilede lidt fjollet.

At dømme efter Colbys entuatiske udbrud, regnede han med at han havde ramt rigtigt. Ham drengen fra brylluppet ja, med det pæne ansigt, ja. Han skar en kort grimasse da Colby sagde han ikke havde forventet at se Calvin her, det han i virkeligheden mente, var at han ikke havde forventet at se én som Calvin her. Han hævede øjenbrynene på en seriøs måde, en smule irritabel måske. "It's closest to the office.. and fast, i need to get back to work" Svarede han en smule sammenbidt, fordi det lød som en undskyldning, og Calvin var bestemt ikke god til undskyldninger, faktisk så brugte han ikke ordet undskyld særlig tit, nærmer sjældent. "Det er det vel" svarede han, det vidste han ikke, der var ikke mange af den slags fastfood restauranter han kom på, så om det var den bedste? Pas. Han mærkede hvordan Colby irriterede ham mere og mere, det var som om at drengen ikke tænkte inden han talte, hvilket var pisse irriterende faktisk. "Nej" sagde han så, og håbede det korte, afvisende svar ville få ham til at tænke sig lidt mere om. "Sure". Han nikkede mod stolen, han skulle bare have sin mad og så var han på vej tilbage, var de ikke lidt langsomme til at lave det idag? stod de bare derude og hyggesnakkede eller hvad? sådan en flok.. "Dont apologies" sagde han så, ikke nok med at han ikke selv sagde ordet meget, så hadet han folk der hele tiden gik og undskyldte dem selv.. hvorfor? Hvis han var så ked af sit arbejdstøj så kunne han da forhelved bare have skiftet derhjemme inden han rendte ned på grillen! Eller så kunne han lade være med at side og undskylde. "Tired og petting bunnies?" mumlede han, var det ikke sådan noget sådan nogen gjorde, eller? Faktisk så vidste han.. cirka nul.. omkring Colbys arbejde.. dyr kunne sgu da passe dem selv! Ik? Hvorfor bruge tid på den slags.. tsk.

Colby satte sig ned på stolen overfor Calvin og lagde hovedet lidt på skrå mens han betragtede ham. Han virkede irriteret, nej han virkede ikke han var irriteret. "Oh, you work nearby?" sagde han og tilføjede så "And you work late! But I guess that's how it is... being CEO and all" sagde han og sendte ham et smil. Han trak lidt mere på smilebåndet og lagde en hånd over sin mund så det ikke var så tydeligt, og skævede kort ud mod køkkenet for ikke at grine. Hvorfor var han så vred? Måske var det fordi han havde sagt noget forkert... hm. Måske havde han bare haft en lang dag. Han så ned af sit arbejdstøj og trak på skuldrene "Petting bunnies is a really hard job" mumlede han drillende, og hørte en af kokkene råbe at der var mad der var færdig. Blandt andet hans.
Han fangede Calvins blik og rejste sig "Jeg håber ikke du er nød til at arbejde hele natten, det er det bedste tidspunkt på dagen til at lave andre mere interessante og sjovere ting" sagde han og skubbede stolen på plads. "Have a nice evening Mr. Fitzpatrick" sagde han og blinkede til ham inden han gik hen og hentede de der take-out poser og smuttede ud af butiksdøren.