Ready to see my world Maxine?

Downtown..
Det var omkring to måneder siden at han sidste havde sat sin fod der, men nu var han atter tilbage i de velkendt gader. Downtown var godt nok ikke det mest rene sted og befindes sig i natten men han var ligeglad for han havde ikke den store frygt for sit liv, nej det var nok mere en overfaldsmand der skulle være bange hvis han altså besluttet sig for at overfald Cicero for Cicero var ikke som andre mennesker var, nej Cicero var en ud af mange udødelig som holdt til i Aterswell og derfor havde han ingen grund til og være bange for de mange skumle typer som begav sig omkring i natten. Cicero var netop ankommet fra Paris og han var næsten ødelagt af jetlag som han havde fået af flyveturen, men stadig han var nød til kommet tilbage på arbejde og det var netop derfor at han gik omkring i Downtown, men ført at han overhoved kunne arbejde skulle han først have en kop kaffe for hans hjerne var sat til at det sådan set var tidlige morgen og den sagde os til ham at han skulle have søg indenfor fordi solen snart ville stå op.
Netop da komme han til en af de små caféer som var der og han bestemt sig for gå der inden for han var for træt til og skulle gå alt for meget mere, han skubbet stille døren op og han komme indenfor det et lille selskab som bestod af en servitrice tre kunder og en lav musik som blev stille en radioen. Stille så han sig om og han mærke kort at der blev kigget på ham men det tog han sig dog ikke af for han var van til det efter så mange år som vampyr, han lukket stille døren efter ham og han gik op til den lille bar hvor servitricen sad, hun var ved læse et eller andet ugeblad og han rømme sig kort for fange hendes opmærksomhed, netop da kiggede hun op på ham "hvad kan gør for dem?" sagde hun kort mens hun sat bladet til side og hun kiggede en smule mere på ham men hun flyttet dog hurtigt blikke væk igen da hun blive lettet urolig over hvordan han så ud. Hvis man så på Cicero ville man se at han var en mand op omkring 43 år og han var omkring 1.89 høj, der ud over havde han ganske bleg hud mens håret var sort som natten og hans øjne havde en mørke farve. Hans tøj bestod af en sort skjorte samt sorte bukser os sko og en sort hår gemt håret af vejen for verden.
"En kop sort kaffe, gerne stærk" sagde Cicero kort mens han kiggede på hende og han kunne nemt se de dødelig fejl som der var hende, men han komenteret dem ikke "så gerne kommer ned med den til dig om lidt" sagde kvinde kort mens hun vende sig imod kaffe maskinen og Cicero gik stille hen og tog en plads ved vinduet så han kunne glor ud på natten..

Maxine havde siden hun flyttede til forsøgt at få et arbejde, men alle steder hun havde opsøgt, havde der ikke været mangel på folk. Hendes arbejdsløse tilstand gjorde hende irritabel og humøren var styrt dykket, mere end det plejede. Siden hendes familie var død i en bilulykke, havde hun haft svært ved at omgåes andre eftersom hun på et eller andet tidspunkt begyndte at skubbe dem fra sig igen.
Maxine havde været på en bar og tre klubber allerede nu, for at søge arbejde, endnu engang manglede de ingen. Ejeren på baren havde været pervers og ikke engang hendes udseende havde hjulpet hende. Maxine havde altid fået at vide at hun havde udseendet med sig og var selv klar over det. Men det var frusterrende at når man endelig kunne bruge det til noget, havde det ingen virkning. Hendes sorte kjole gik ikke videre langt ned over hendes lår og sad stramt om hendes krop og viste formerne frem. Hendes bryster var mast så meget som det var muligt for hende at gøre med de discount push up, som hun havde råd til. De høje sorte stiletstøvler nåede lige præcis op over hendes knæ. Hun var træt af at påklædningen havde været forgæves og hun lignede en luder, dog eftersom hun ikke lignede en som havde taget hårde stoffer for at overleve det mentale ved at være prostitueret, så hun noget meget dyr ud end nogle af de andre piger hun havde gået forbi tidligere. Til forskel fra dem havde hun en tynd sort jakke på som dækkede hendes bare arme. Dog hvad hendes påklædning ingen hjælp mod aftenkulden. Hendes hud havde trukket sig sammen og både prikkede og stikkede. Hun havde dog vendet sig til kulden og var samtidig for irriteret til at tage sig videre meget af den.

De blå øjne faldt på en cafe og hendes skridt blev langsommere, mens hun nærmede sig. Hun var ret så lige glad med alt nu og trængte mest til at slappe lidt af. En kop kaffe ville vel ikke skade. Da hun passerede vinduet til cafeen, fald hendes irriterede vrede blik, på en mand som sad alene ved at bord. Han udseende tiltrak opmærksomhed, uden tvivl, som hendes egent ville hvis hun gik der ind. Men kunne han side på cafeen, kunne hun også i den påklædning hun havde. Hun fortsatte hen til døren og lod hånden hvile kort på håndtaget før hun åbnede døren og med hjælp fra hendes hofte åbnede hun døren så hun kunne gå ind.

At vente på den kaffe var en anden ond virkelighed og Cicero havde det som om at det tog hundret år og en lagkage før servitricen endelig kom og sat koppen foran ham, han tog den sort hat og lod den lig på bordet mens han igen kiggede ud af vinduet, en kvinde kom gåden udenfor og hun kiggede ind på ham mens han selv rette blikket ned på kaffekoppen og han tog sig en lang tår mens han lukket øjne i. I hans inder var det som at han næsten lige var stået op af grave og han var næsten klar til rive halsen ud på den næsten person som kunne finde pisse ham af, det var i sandhed ikke den bedste aften. Nej han havde haft det bedre hvis han havde haft en smule mulighed for at slap af men nej sådan var hans verden bare ikke, et suk gik fra hans løber da han sat koppen ned på bordet og det i det samme øjeblik at døren blev åbent, opmærksomheden gik atter der over og igen kiggede Cicero på kvinde fra før men den her gang gik han en smule mere i detaljer. Hun var klædt i en sort kjole som sad tæt ind til hendes krop og det nemt og se alle detaljer, der efter gik hans blik videre op mod hendes ansigt, hun var ganske køn for et menneske af vær og det var nu ikke ligefrem så tit af mennesker tiltrakket Cicero på særlig stor plan. Nej det var tit kun hvis han havde brug for blod at han komme dem nær men ellers var han meget lukket overfor dem, eller der var de få som kunne komme ind på ham men det blive efterhånden en sjælenhed da han ikke længere gik så meget op i dødelighed. Cicero var tit fascineret af egen race men han kunne os se fascination i dæmon engel og andre overnatulig skabninger som gik omkring i denne verden, han lod blikket gå væk fra da han helt ikke ville stirre og han tog igen en til tår i mens han mærket hvordan han langsomt våget mere og mere op af kaffen..

Hofterne vuggede da hun gik op for at bestille noget at drikke. Hendes høje sko tillod ikke hendes hofter at få fred. Hun tilføjede dog selv lidt, eftersom en yngre mand i et hjørne lod sit blik falde på hende. Hvis han absolut skulle stirrer, kunne hun jo lade ham få noget at stirre på. Hun havde aldrig været genert anlagt og specielt ikke når det kom til drenge. I hendes verden var de kun ude efter en ting og det var så også den eneste ting de kunne bruges til oftest. Hendes syn på drenge kom af de få forhold hun havde haft, og hver gang havde de kun valgt hende på grund af hendes udseende.
Hun stoppede foran disken og lod vægten hvile på den højre stilet og lod hoften gå ud til siden. Blikket fra servitrice fik hendes til at læne sig ind over disken og støtte albuerne der på, mens hun skød bagdelen bagud. Hun var lige glad med hvad de tænkte og skulle det endelig være kunne hun lige så godt give dem noget at tænke på.
"En sort kaffe" sagde hun med en charmerende flirtende stemme, som om hun havde tænkt sig at scorer servitricen. Hun var godt nok ikke til piger, men Maxine havde intet imod at gøre servitricen lidt paf. Blikket der mødte hende, var dog stadig dømmende og næsen røg i sky, for at fortælle hende at hun ikke passede ind med den opførelse. Et charmerende muntert smil brød frem på hendes læber, da hendes humør steg en smule. Hun stak hånden ned i lommen og lagde pengene på disken, og vendte sig så om for at finde sig en plads. Servitricen samlede pengene op og talte dem, og et falsk smil dukkede op da hun opdagede drikkepengene. "Jeg kommer med det om lidt"Sagde hun venligt til Maxine, som dog ikke lyttede, da hun var på vej hen til et bord i nærheden af den ældre herrer hun havde betragtet gennem vinduet. Hun satte sig ved bordet og lod samtidig hendes jakke glide af hendes skuldre og ned af armene, til den hang på stolen.