Alting sker om natten (Stephen)

T: 01.30
S: Angel's Paradise
O: Masser af mennesker som altid og den dunkle musik spiller lavt i baggrund mens der forgå strip dans oppe ved scene
P: Se billede
V: Halv kold sommer aften men eller er vejret okay


Den første halv time af natten var gået roligt og som den skulle, normal ville der altid være et eller anden lille problem som Beatrice var nød til og se til men ikke den her aften og det var hun glad for.
Det var søndag og der var ikke ligeså mange folk som der normalt ville være om lørdagen og fredagen men det var vel os okay, Beatrice sad for hende selv i baren hun snakke med en af hendes tander mens han lavet drinks til et af de mange bord som der nu var.
Beatrice havde taget normalt hverdags tøj på her til aften for hun var ikke helt i humør til og skulle danse for folk her til aften, nej hun ville hellere side og kigge på de mange gæster som der nu kom mens hun lyttede til hvad de snakket om for hendes sanser var jo beder end dem som et menneske havde. Hun havde bleg hud og brun sort hår mens øjne havde en isblå farve selv om den ikke var til og se for de mange neon lys som der jo var inden på en bar som den her, hendes tøj bestod af en kort top og nederdel mens skoen var et højhælet som hun havde fundet frem oppe fra hendes skab, som altid var hun utrolig smuk og elegant selv om der os var lidt af et moster i hende når det kom til blod. Ja blod hun var jo ikke et menneske men mere et uhyre som havde taget en menneske krop selv om man ikke kun se det med den skønhed som hun havde, Beatrice var det som alle mennesker ville dræbe hvis de altså kendt til hvad hun var for hun levet af de uskyldig og det sad tit i hendes tanker når hun ikke havde bruge for tænke på det.
Hun bed sig kort i læben mens hun lyttede til tanderne selv om menneske selskab nu var ret så kedeligt og høre på, hun havde ikke andet og lave og hun måttet vel bare vente på at et eller anden ville ske..

De chokoladebrune øjne blev rettet mod døren, så den befandt sig i midten af Stephens synsfelt. Et kort øjeblik fortrød han næsten, men til sidst tog han sig sammen og rakte hånden ud for at gribe fat i dørhåndtaget og presse ned. Igen stoppede han tøvende op, hvilke nok ville se ubehageligt ud fra den anden side. Igen gik der et par sekunder, før døren blev trukket op og den sorthåret engel trådte ud fra herre toiletterne. Håret var omhyggeligt redt tilbage, ligesom tøjet var omhyggelig valgt til lejligheden. På overkroppen bar han en løs bluse, en hætte trøje i kunststof med lynlås og atter der udover en tynd jakke. På bene bar han et par kedelige normale jeans og et par ganske normale sko, intet bemærkelsesværdigt, ud over at tøjet på overkroppen i manges øjne ville være kilde til en masse varme for vedkommende der skulle bære tøjet. Hvis folks øjne talte sandt, havde Stephen heller ikke af egen fri vilje taget det på, men synet kunne bedrage, hvilke var tilfælde.
Musikken fra klubben var lige ved at blæse Stephen tilbage ind på toiletterne, men han kæmpede for at vænne sig til at høre musikken, der næsten skar hult mod hans øregang. Han fortrak noget musik der var langt mere følsomt og personlighedspræget end det kedelige pop. Bevars, der var da nogle sange der sprang i hjertet på den musikelskende engel, men i de fleste tilfælde så han ofte kunsterne af den slags musik som overfladiske og uprofessionelle. Hovedparten af hans mening omkring popsangere lå mest i at de ikke selv lavede deres musik og så det faktum at stort set alle de sange der blev lavet, omhandlede det sarte emne kærlighed, som de ofte fuldstændig fejlfortolkede med deres overfladiske sange om begær og vulgær.
Som en hver anden person med et sind der var over de tredve, havde Stephen prøvet et par forhold, ikke nogle lykkelige. Der var altid et kritisk element når man var sammen med ham, musikken. Den var for ham som hjertet og hjernen var for mennesker. Uden den kunne han umuligt leve på nogle måde, derfor var det ham en evig følgesvend. Det var også netop derfor han var taget til dette engleparadis. For at finde kilde og inspiration til et musikstykke han ønskede at skabe. Desværre havde han ikke Millicents fantastiske tilstedeværelse ved sin side, men han håbede at det hele ville gå lige så vellykket som da hun var der. En naiv tanke, det vidste han, men han havde vel lov til at håbe.

Beatrice tændt sig en smøg, det var tilladt og ryg hvis det var hvad man ville men der skulle dog lufts ud igen før baren lukket ned for morgen.
Beatrices blik gik igen tilbage på indgangen og hun holdt igen øje med hvem der nu kom ind, hun tog sig et kort hiv fra smøgen mens hendes blik gik ned i det mørke bar bord mens hun tænkte over et par ting *nu må der gerne snart ske et eller anden, er det måske for meget og bed om?* tænkte hun kort mens hun bed ned smøgen som hun havde i munden, hun sukkede stille mens hun igen kiggede hen i mod døren og en duft mødt hende kort.
Det var ikke den samme kedelige menneske duft som normal men en anden en som hun kun havde mødt få gange i livet, det var duften af en engel. Beatrice lavede store øjne for et kort øjeblik, hvorfor ville en engel komme på det her sted? Beatrice overvejet det kort for det var ikke særligt normalt at der komme andre væsner end vampyrer og mennesker så det var lidt nyt for hende..

Efter at have stået lidt udenfor døren og spekuleret på hvad han skulle gøre af sig selv, var Stephen endt ud med at baren var det første stop. Måske et lille sib af et eller andet før han ville fortsætte et eller andet sted hen. Hans blev gled omkring for at opfange både duften og synet af de vampyrer der befandt sig i baren. Det var lidt som at gå ind i løvens gab, men lidt spænding trængte livet til og samtidig så vidste han at det var vampyrer, så han der var ingen grund til at være nervøs på grund af det. Der var ingen der skulle slæbe af sted med ham.
Da han nåde op til den oplyste bar valgte han en plads lidt væk fra køen hvor de fulde mennesker bestilte drikkevare. han ville ende med at blive kvast mellem deres skuldre, der syntes som hamre når de slog ind mod en. Efter hvad der føltes som en uendelighed, kom der endelig en bartænder og kunne tage imod Stephens bestilling, der lød på en ganske normal Mojito. Man vidste hvad det var og så smagte det nogenlunde og samtidig gik man ikke i gulvet efter første glas. Stephen havde heller ingen ønsker om at drikke sig fuld. Nok kunne det være både hyggelig og sjovt, men det fik ham væk fra hans egentlige erne i byen.