Take me away ~ Stephen

Efter at have tørret sig af, gik Stephen ind og fandt nogle løse bløde bukser han kunne gå rundt i, for bare at have noget på. Overkroppen beholdte han bar, for at kunne finde et tæppe at trække over sig. Det fortrak han hvis han kunne komme af sted med det især når han ikke frøs eller havde andre ubehageligheder. "Skal jeg ikke lave noget te eller noget, måske nogle gulerødder som vi kan holde pause over eller fortsætter filmen?" Han havde ingen interesse i at fortsætte men ville gerne hvis Millicent ville det. Alt for hende, næsten.
Hvis han fik et nej, ville han ligge sig ligge sig i sofaen med knæene trukket op unde hagen for at vente på hende.

Millicent fik tørrer dråberne af og fugtet huden med babyolie.Ja...det lød måske dumt, men det var den bedste hudpleje , den blev efterladt blød og fin.
Håret blev redt og selv om det blev flettet i to, var det stadig meget tykke fletninger der hang ned af ryg og skulder.
Med et håndklæde omkring sig, smuttede hun ind og rodede efter sin ærmeløse hoodie, og den lille jogginstof nederdel.Ganske afslappet.Og så en sort bodystocking inden under, en der blev hægtet op og i, forneden.
Så var hun på den sikre siden, den åbning ville han da aldrig finde.
" te.." Råbte hun ud til ham, og dukkede kort tid efter op selv, for at dumpe ned i sofaen.
Hun måtte lære ikke at lade sig påvirke sådan af ham.det gik bare ikke.
" uhm...gulerødder" hun satte den til sin mund og lod den løbe over hendes læber..." Er du sulten Stephen?" Spurgte hun drillende.

Teen var sat over og en skål med gulerødder stod på stuebordet ved siden af Stephen der stod med sit tæppe over skulderende. "Ellers tak, ikke længere, jeg har lige spist lidt af dig." Det skulle ikke forstås bogstavligt, det håbede han da hun vidste, ellers ville han ikke vide hvad han skulle stille op med dem. "Men jeg tror jeg vil tage tilbage til min kæreste der hjemme, min kvindelige. en så lækker engel som mig har jo mange bolde i luften." Efter ordne var faldet på plads, modsagde Stephen sig selv ved at dumpe ned i en lænestol hvor han faldt helt sammen med blikket fæstnet på Millicent.
"Forresten, hvad gør vi med mine forældre, tager vi ud til dem når vi kommer hjem her fra eller skal vi først lige hjem og vende så vi kan få noget ordenligt tøj med ud til dem. Jeg tror mindst det bliver en overnatning hvis det passer med dig." Hans mor ville på ingen måde lade dem slippe med mindre. I Jessicas hoved, var det hendes søn første partner, da hun ikke kendte noget til Maria.

Millicent trak på skuldrene og sagde stille..." smut du bare....jeg får alligevel besøg af Janett, min kvindelige kæreste" og så vinkede hun til ham, og lukkede sine øjne i...og lukkede verdenen og alle de følelser der hørte til den ,ude.
Wow...talk about a change of subjekt.
Hun rynkede brynene..." du sagde intet om overnatning?"
Det var en lidt stor mundfuld. At skulle både møde dem, men også sove der.
" Enten tager vi hjem og finder noget ellers må vi købe noget.Er de...sådan...lidt fine eller...hvad kan jeg forvente?" Ville hun gerne vide.
Ikke fordi hun ville ændre sig eller lave sig om, men hvilke sider man burde dæmpe og hvilke man med fordel kunne spille lidt ekstra på, var vel fair nok at vide.

"De er nok lidt fine i det, deres hus og det, men ikke som personer." Forklarede han og forsøgte at vride sin hjerne for at huske det. Stephen der ikke jævnligt var hjemme ved sine forældre, kunne ikke huske det eller kort og godt vidste det ikke. Han måtte bare huske på det han kunne huske omkring dem. "Men det skal du slet ikke bekymre dig om, de vil klart elske dig og slet ikke dømme dig på hvordan du er. De ved de har en klog søn." Han kunne lige så godt pudse glorien hvor han havde muligheden for det og måske kunne han endda slippe af sted med det.
Da te-vandet var færdigt, daffede Stephen ud for at hælde det op i en te kande og kom kort efter ind med to krus samt en kande hvor der var kommet noget urte the af den ene eller anden art. Han havde bare taget det første der stod ved hånden, da han rakte ind for at tage det.

" okay...det lyder da meget roligt " sagde hun og forsatte med at ligge med øjnene lukket.
Det ændrede sig dog, da Stephen igen igen fik sagt noget ...der lød helt forkert..som hun var helt forkert.Hun åbnede øjnene og satte sig op, hendes stemme havde et touch af noget syrligt , da hun sagde " Jamen...det er da dejligt at de ikke vil dømme mig på hvordan jeg er, så kan jeg jo slappe af" ...hvad de så dømte på? Stephens smag? Hendes skostørrelse? Antal bokstaver i hendes navn? Hun rakte irriteret ud efter te kanden, for at hjælpe.
" Hvis jeg skal elskes...af nogen....så fortrækker jeg de først elsker mig, når de har dømt mig ud fra hvordan jeg faktisk er!" Hun var ved at blive irritabel, og det hjalp ikke han rendte rundt der i bar overkrop, hvordan forventede han hun overhovedet skulle kunne tænke?

Et lydløst suk passerede Stephens læber. "Millicent, det er ikke sådan jeg mener det. Selvfølgelig dømmer de også dig, men de stoler på at hvis jeg elsker dig, så stiller de ikke spørgsmål omkring det." Han blev selv siddende og kiggede op på hende, mens hun skænkede op. Hvis hun gjorde den tjeneste også at hælde op til ham, ville han tage imod koppen og begynde og nippe lidt.
Tankerne fik lov til at løbe frit. Ud på markerne og ud til helt nye egne hvor han ikke lige havde haft dem det sidste stykke tid. Han vidste ikke rigtig hvad han skulle fortsætte deres samtale med, ud over at forsøge at undgå et nyt sammenstød. De havde lige haft det så ... hvad man nu kaldte det, det skulle ikke ødelægges af Millicens overnaturlige evner der kunne fordre alt. En skrækkelig tanke ramte ham, mens han sad og tænkte på hvad der ramte ham. Ihærdigt blev tanken gemt væk men ville nok springe ud af kassen som en trold igen så snart den fik muligheden. "Hvordan har din mave det egentligt?" Han kunne lige så godt spørge om hvordan hun havde det, Visrus eller hendes helbred.

" ja ja....så siger vi det.Egenlig betyder det ikke det store, sålænge at du er tilfreds" mente hun...i teorien, for naturlig ville hun slå en baglæns saltomotale af glæde- i hendes tanker- hvis de kunne lide hende.Millicent have ikke et behov for at blive elsket af alt og alle, det betød ikke så meget for hende, men hun havde helt klart et trygheds behov, og at blve indkluderet i Stephens familie, ville bare så meget få hende til at føle sig tryg.
Hun skubbede hans fyldte kop over til ham..." Kan du ikke tage en bluse på?du er...distraherrende" indrømmede hun og snusede ind til dampen fra teen.Den duftede af ...solbær?
" Min mave?" Forbavset så hun på ham..." der er helt stille, den har det fint" sagde hun med et skævt smil.Hun ville væde på at selv i 9 måned ville hun bare have en lille bule på maven, ingen væske i kroppen, ingen dobbelt hager og ingen overflødige kilo....det hele handlede om mad...og et par andre ting.

Stephen var mere end glad, da de skiftede emne. "Godt." Inden han tog sin kop, som han ellers havde troet han kunne kaste sig over, føjede han Millicents ønske, selvom han fortrak det andet. Da han havde fundet en løs t-shirt, vendte han igen tilbage, trak tæppet over skuldrene som før og begyndte at nippe til sin te, igen med bene trukket op under hagen.
Han kune ikke lade være med at syntes det var bare en smugle sjovt at en bar mave kunne distrahere. Det var i øvrigt også snyd at hun måtte gå rundt uden noget på maven og han ikke måtte. Han havde ikke nogle BH han kunne bære for at beskytte sine bryster mod fjentelige blikke eller hvad det nu egentligt handlede om. "Det kan godt være vi kan tage hjem fra mine forældre samme dag, men de vil sikkert så gøre et ihærdigt forsøg på at få os til at blive." At springe rundt i emnerne fandt Stephen normalt forvirrende, men det med at holde sig til ét, det kunne han tydeligvis ikke for tiden.

Nogen gange ville det næsten være dejligt ikke at få sig vilje...det var en af dem, tænkte hun da Stephens overkrop forsvandt bag en Tshirt.Hvorfor gik hun dog også rundt og sagde så underfrankeret ting som ' tag dog tøj på'? Hun måtte jo være....ustabil, taget i betragtning at hun nu kunne have siddet og stirret på ham.
Selv havde hun jo faktisk taget en bluse på, og resten af tøjet...så hun var skam påklædt.
Hun hav det lidt tanke tid...med hans forældre.
Det ville blive interessant at se Stephen, sammen med hans forældre.
Mon hans søster også ville være tilstedet?
Millicent sendte ham et beroligende smil, hun ville ikke lave ballade over det her.." bare rolig , hvis de gerne vil have vi overnatter, så kan vi sagtens det, intet problem Stephen. ..."
Hun slog klik med tungen..." Ligger deres soveværelse langt fra deres?" Spurgte hun og fik sjove billeder sat i gang, på den indre lille film fremviser.

"Hentyder du til noget." De havde lige stået nogen og gnubbet sig op af hinanden i badet, så han mente han havde en god undskyldning for at tænke i den bane. Stadig i den bane. "Men nej, ikke hvis vi skal sove i gæsteværelset." Hvis Millicent havde troet hun var den eneste der fik billeder, så kunne hun godt tro om. De var normalt ikke ens, men de lå med stor sikkerhed i samme boldgade.
"Men hvorfor spørger du? Det er ikke fordi de står udenfor døren om aftenen og lytter." Som en anden hund, lappede han teen i sig, til den var væk og han kunne sætte koppen fra sig for så at tillade sig selv at flade ud med bene smidt op på skødet af Millicent hvis han kunne få tilladelse til det.

" Det var nu mere hvis nu jeg var syg...og halv dårlig...så skulle de ikke lytte til mig rende frem og tilbage hele natten." Sagde hun afværgende.Millicent syntes det havde været sjovt at lege, men var blevet træt nu.
Om det skyldtes hormorner eller hvad det vidste hun ikke, men hun havde faktisk mavekneb, igen, omend ikke så omfattende og ikke så stærke smerter som første gang,
Måske var det meget normalt, at have smerter når man var gravid, hvor skulle hun vide det fra?
Stephens ben røg over hende... Og hun nussede dem kort, før hun flyttede på dem, og kom op fra sofaen.
" Ved du hvad... Jeg tror jeg går iseng...jeg har ingen ide om hvad klokken er, men du kommer selv til at hygge dig i aften , men det er jeg sikkert på du udmærket kan" Millicent lænede sig frem, kyssede hans kind og forlod ham for at gå oven på.
Her smed hun bluse og nederdel....og kiggede ned af sig selv...
Burde hun få lavet krøller, i sit hår? Man kunne jo irealiteten ændre så meget på sit udseende.
Farverige læber , til hverdagsbrug? En hånd gled over hendes mave...trykkede lidt på den.
Hvorfor ? Betød det noget.... Hun ville alligevel aldrig blive....den rigtige.

Millicent gik i seng, trak dynen op om hovedet....overvejede kort at gå nedenunder og stikke en finger i halsen, da en ubehagelig følelse igen havde fat i hendes krop....men hun undlod.Af een eneste årsag, Stephen ville høre hende.

Først blev Millicent betragtet med undring og derefter bekymring, da hun sagde hun ville gå i seng. Stephen kunne ikke høre om der var irritation at spore i hendes stemme, men han ville ikke gøre det værre, så han valgte at nikke. "Okay." Han havde på fornemmelsen der var noget galt, men at grave havde givet bagslag et par gange. Da hun gik, fulgte et par bekymret øjne, der først forsvandt da hun var ude af hans synsfelt. Fred med at hun gerne ville sove, men han syntes det virkede lidt pludselig, hvilke var den lille knast.
Efter at have siddet i så lang tid, at teen var blevet kold, hældte han den ud i vasken, fik en gulerod ned, imens han klædte sig af og gik derefter op til Millicent, som han gav et gulerodskys. Hvis han fik lov til det, ville han ligge sig ned ved siden af hende, med en arm omkring hendes talje og næsen ind mod hendes nakke. Han var på ingen måde træt, men at sidde nedenunder uden at vide hvad problemet var, var værre så hellere ligge og glo op i loftet til han faldt i søvn af udmattelse eller hvad der nu en gang bragte søvnen.

Hun kunne godt mærke ham rumsterer.
Det var et dilemma ...hun var trist og havde ikke lyst til at tale om det, hun havde lyst til at rulle sine følelser væk, som et lille pindsvin, lade piggene komme til, for ikke selv at blive ramt et sted hvor det ville gøre ondt, men noget tydede på at hun var for sent ude.
Hun mærkede hans arm om sit liv, og vendte sig om, så hun lå med ansigtet mod hans bryst....trygt og godt.Hun ville ikke tale om det, overhovedet.....bare sluge det og leve med det og komme videre.
Hun græd inden i, men ingen tåre fandt vej uden på....ingen ville kunne se det, og sådan måtte det være.
" lad os sove....så finder vi på noget i morgen at lave" hviskede hun mod hans bryst.

Hvorfor Millicent lød som om de havde været oppe og hvæse om noget, forstod Stephen ikke, men fulgte hendes råd, blev i hvert fald stille og lod hende sove hvis hun kunne. Selv var han sikker på at det ikke ville ske i den nærmeste fremtid. Det betød dog ikke at han ikke kunne liste en arm omkring hende for at trække hende helt op af sig, både som en prøve og fordi det stod øverst på hans ønskeliste. Hun lå allerede tæt på ham, men intet kunne blive for tæt i følge ham, ikke endnu, der var nok plads til mere gnupperi.

Det var tarveligt...på en måde...for det var svært at tænke klart når hun lå op af ham, sådan her.
Det var svært at klare tankerne generelt, men Stephen drev hende til helt ud til afgrundens rand, når han fysisk var så nær.
Det gik jo ikke, ikke hvis de skulle sove, så hun forsøgte smyge sig ud af hans arm, ved at kysse ham på brystet først.
" Vi skal sove..." Hviskede hun til ham, og snusede ind...hans duft...ham.
Hvordan skulle hun nogensinde kunne undvære det?

Stephens første indskydelse var at trække Millicent tilbage, men der var afgjort enten det ene eller det andet galt med hende, så han lod hende være, men blev stadig liggende med front mod hende, så hvis hun fortrød kunne hun komme tilbage. Hun ville blive taget imod med meget åbne og velkommende arme. Han bed selvfølgelig mærke i at hun gentog sig selv også selvom han ikke havde sagt noget, hvilke kun bekræftede ham endnu mere i sin teori. "Så sov, jeg stopper dig ikke." Det med at have en envejs samtale var han ikke selv så vild med og Millicent havde det sikkert på samme måde, selvom hun selv havde kastet sig ud i det.

Hendes hals snørrede sig sammen, og hun vendte sig forsigtigt om, på den anden siden igen.
Hun lå lidt tid med åbne øjne, og kiggede ned på de små folder der var lavet i lagnet, og lod også en pegefinder følge nogen af dem.Der gik måske 20 minutter før hun, i fosterstilling var trådt ind i drømmenes verden, h or hun sad i et hjørne og ventede på det ville blive næste morgen...

Efter at have sikret sig Millicent sov, listede Stephen sig som en tyv på listefødder hen til hende, hvor han så diskret som muligt trak hende ind til sig. Det hjalp sikkert ikke på søvnen, men før eller siden faldt han i søvn og sov til den lyse morgen, hvor kæresten enten var stået op eller stadig lå og snuede i sengen. Det havde han der imod ikke tid til, for hans mave brokkede sig højlydt over den mangleden aftensmad. Da det begyndte at lyde som et syrebad, brød han op og listede sig ned for at gå på rov i køleskabet.
Efter at have spist som havde han ikke spist i en uge, smuttede Stephen igen op i sengen, hvor han tog sine noder med sig og begyndte at kradse nye noder ned på et stykke papir. Den absolut yndlingsbeskæftigelse når der ikke var andet at lave og selv hvis der var andet, så kunne han ikke forstille sig at lave andet.

Millicent vågnede først da Stephen kom tilbage.Fast beslutte på at få en ordenlig dag, stak hun ham et smil og klappede ham på låret.
" God morgen sweetie....sovet godt?" Hvorpå hun kom ud af senge.
Hun kunne se på hans tilfredse udtryk at han havde spist... " jeg tror lige jeg gør dig kunsten efter...finder noget mad, og noget tøj.Bad...havde hun lige været i jo.
Millcent dappede ned, drak sig to glas mælk og fandt en grå t shirt og et par sorte bukser.
Hunnhavde set der ville være et loppe marked og en lille markeds fest i byen. Måske de kunne tage derind?
Hun rodede lidt rundt..fandt annoncen og tog den med ovenpå, hvor hun lod den dale ned i Stephens skød, inden hun satte sig ned selv." var det noget ?" Spurgte hun.

Efter at have skrevet den lille krusedulle færdig på sit papir, kiggede Stephen på det papir der var dalet ned over hans papir. "Det lyder meget middelalder agitgt." Slog han fast, men var alligevel med på idéen. "Giv mig ti minutter, så er jeg klar." Han gjorde delen færdig, før han smed noderne fra sig og fandt noget tøj han kunne springe i, før han gik videre til nogle sko og noget overtøj der syntes at passe til vejret som ikke ligefrem så vildt sommerligt ud. Præcist efter ti minutter, måske et par sekunder mere, stod han klar ved døren som en anden hund og ventede spændt på Millicent skulle komme, så de kunne komme ud og fohåbenligt nyde dagen. Det eneste der kunne sætte et lille skår i glæden, var at Marie pludselig skulle finde på at komme, men hvis hun gjorde det kunne han måske bruge det som en lejlighed for at bevise over for begge kvinderne at barnet var mere end velkommen og det andet han skulle huske.

Hun gad ikke gøre noget ud af sig selv, og satte bare håret op i en heste hale.
Hun var kommet til et punkt hvor hun ikke længere så nogen ide med det.Hun ville ikke føle sig bedre tilpas eller smukkere af den grund, så hvorfor spilde tiden.
Tilgengæld gjore hun sit ypperste for at have et glad ansigt, og da hun svingede sin lillem rygsæk på, sagde hun smilende..." nå, så lad os komme lidt på eventyr. vi kan følge strandvejen...så kommer vi til pladsen om lidt tid" forklarede hun, da hun havde tastet ruten ind på gprs.

Stephen fandt hende troværdig nok til ikke at sætte spørgsmålstegn ved hendes muligt hullet glæde. Han gav et smil fra sig og fulgte hendes instrukser, men først efter han havde fået fat i hendes hånd. Hvis hun forsøgte at undvige, ville alarmklokkerne hurtigt ringe, men hvis hun indvilligede i en hånd i hånd gang ned af stranden, ville hendes illusion holde til hun kom til at træde forkert, ved enten at blive overraskende irriteret over lidt eller en anden ting der kunne afsløre hendes ikke just glade humør.
At Millicent ikke havde gjort videre ud af sit udseende tænkte han ikke over. Stephen fandt det rart at hun ikke behøvede at ligne en million hver gang de var af sted, men kunne gå ned på samme niveau som andre - med det mente Stephen ham selv.

Hun tog hans hånd, og gav den et klem.hvorforn dog ikke ?
Hun var ikke vred på ham, overhovedet, så selvfølgelig kunne hun nyde en gå tur med ham, sådan her.
" Det er sidste nat her, såvidt jeg ved..." Begyndte hun.." Så tager vi hjem igen.Vi kan aftale at møde dine forældre når vi er landet, men hvis vi selv kan køre ud til dem, så kan vi jo lige svinge forbi vores lejligheder og pakke påny og skifte tøj!"
Barnet ville hun ikke fortælle om, og da det var så tidligt i forløbet, regnede hun ikke med at det ville live et problem.

Det undrede Stephen at Millicent interesserede sig for det, han vidste først ikke helt hvordan han skulle reagere men besluttede sig for ikke at tænke videre over det - endnu. "Det kommer an på hvad du helst vil, jeg er frisk på begge dele." En ekstra lille køretur ville sikkert ikke gøre den store forskel for ham, så hvis det passede hendes planer bedst så ville han ikke hindre hende i dem. Selv havde han ikke noget han skulle hjem til, ikke ud over sin sure mælk i køleskabet. "Skal vi forsøge at komme ud at spise i aften eller tager vi bare den her hjemme?" Når han tænkte over det, fandt han hurtig ud af at de ikke havde spist så mange gange ude. Det undrede ham en smugle, men passede hans pengepung godt for så var der også penge til andre planer. Ingen sparekniv der.