Take me away ~ Stephen

Det gav altid en underlig fornemmelse når det var Millicent der lage armene omkring ham og ikke ham. Stephen trak lidt i smilebåndet og lage en hånd på hendes. "Nej, slet ikke alvorligt." Lød det ironisk fra Stephen, der alligevel havde et lille smil siddende i sin mundvige. Han forstod ikke hvordan hun kunne sige at at sulte sig selv ikke var alvorligt, men det var sikkert forskelligt mellem dem. En idé ramte ham, mens han stod og gloede ud over havet og have babyer i hoved. Noget der hellere måtte afprøves inden han glemte det. "Der er lige noget jeg bliver nød til at gøre."
Fast besluttet på at gøre det, trak han Millicent med sig ind i huset igen, satte hende i sofaen og lage sig selv ned, med hoved i hendes skød, lige så lang han var i sofaen. "Når du får mave kan jeg jo ikke gøre det." Pointerede han som om at det var meget vigtigt. Et bredt smil trak op i hans muskler med den forhåbning at hun ville bære over med hans lille. Ja, hvad hun nu ville kalde det. Stephen havde set flere gøre det og det så så vældig romantisk ud, så han skulle da også lige selv. Nu havde han jo en kæreste til at hjælpe sig, så det hele kunne være ægte og vældig romantisk.

" Nej....ikke alvorligt...bare...begyndervanskeligheder" mumlede hun bag hans ryg og kradsede blidt på hans hænder.
" Hey...hvad!" Hvad det var han ville afprøve havde Millicent ingen ide om, det kunne i princippet være hvad som helst...og hun så nok lidt forvirret ud, som hun blev trukket afsted, og sat ned i sofaenden.Da Stephen smed sig i hendes skød , begyndte hun at grine.
" Ej...for real? Du er jo skrup skør Stephen...hvad skal det nu til for ?" Hun begyndte helt automatisk at lege og trække fingrene gennem hans hår, der var dejligt mørkt og blødt.
Hun så ned på ham...han lignede en glad lille dreng, og hun blev glad i hjertet.
" Du er godt klar over der går laaaang tid før der vil være en mave at se på mig, ik?
Millicent havde ikke travlt med at gro en mave, der var også ting hun gerne bille..hygge sig med,uden at have en sådan i vejen....hun rystede på hovedet for at tankerne væk.

Stephen skulle lige have en stund at tænke i. "Nå ..." Lød det lidt betuttet fra ham, mens smilet falmet, men pludselig kom frem igen, for fuld styrke. "Så kan jeg gøre det en masse gange! Det er da ikke så slemt." At vende det hele om til noget positivt kunne være svært, men når mulighederne bød sig og det var lettere end svært, så greb han dem med glæde. "Men når du får en mave, så vil jeg tegne på den." Han rakte sin hånd op og trak i Millicents hals, for at få hendes læber ned til sig. "Så kan jeg ligge og slappe af, mens du øver dig i at være smidig." Endnu en fordel. Han strakte sig en smugle for at nå hendes læber, som han blev hængende ved lidt tid. "Og når du får mave, vil jeg have lov til at behandle dig som en porcelænsdukke." Stephen havde det godt, meget godt. Ikke en eneste mørk sky kunne ses på hans himmel.

Millicent smilede varmt..." du er så sød, det virker til du glæder dig til min krop forandres og Virus bliver mere tydelig"
Hun lænede sig nedad mod ham, da hans hånd nåede hendes hals...og med lidt besvær, kunne hun nå at kysse hans dejlige læber..et par små kys.
" Du skal nok få lov at tegne, men...hvad med når den sparker...vil du så mærke? Og vil du sætte et glas på min mave eller en køkkenrulleholder, så du kan høre dens lille hjerte slå?"
Millicent tænkte lidt over, hvorfor hun var lidt forsigtig med at glæde sig...måske fordi det var svært at tro, at en så dejlig kæreste som Stephen virkelig var hendes...,og at de skulle være en lille familie? For det var da helt sikkert at hun var mere end lykkelig, over sin omstændighed....deres fælles barn.

"Jeg vil bare tegne et ansigt." Svarede Stephen og trykkede hende på maven, med en pegefinger. Mageligt strakte han sig for så at gøre klar til at ligge sig så godt at han behøvede at rejse sig op igen. Han havde ingen problemer med at glæde sig, men han skulle heller ikke igennem alt det Millicent skulle. Det var lettere for ham at få et barn. "Men hvis jeg må tegne videre på den, så vil jeg da meget gerne." Det skulle hun ikke sige mere end én gang. Det skulle nok blive sjovt, især hvis han måtte ...
"Må jeg også tegne på din bagdel?" Et par forhåbningsfulde øjne var rettet mod Millicent, mens han forsøgte sig med et indsmigrende smil. Måske ville det hjælpe, man kunne aldrig vide med kvinder. De skiftede mening hver dag og inde i én dag, kunne de skifte en million gange.

For hendes skyld måtte han tagne på maven dagligt, med forskellige tuscher i forskellige farver...hun havde enda giftfri maling han måtte låne, hvis det skulle være.
Hendes øjne blev dog noget skeptiske, da hans næste forslag blev sendt ud...
" Ved du hvad...dukkedreng..meget må du lave med min bagdel...meget må du byde den, men no way får du lov at tegne på den" sagde hun straks.
Hun havde slet ikke fantasi til at forstille sig hvad han dog ville tegne der.
En sumo baby med meget stor kløft i hagen eller hva?

Stephen lavede en meget utilfreds udtryk, da Millicent kaldte ham Dukkedreng. "Meget, det lyder godt, men jeg vil gerne tegne på din røv. Tilpas stor og fast. Lækkert." Han gav et stort smil fra sig, før han pressede læberne tænksomt sammen. Det var sjovt at det på ingen måde var noget der var på tale, men han måtte gerne prøve, det var der ingen der havde forbudt ham. "Hvad skal jeg gøre for at må tegne på den?" Han var klar på at tigge, hvis det skulle til, for når det skulle måles med at tegne på hendes røv, så skulle de højt op før han ikke havde nogle ønske om det.

Millicent sendte ham et advarende blik, havde han ikke fanget budskabet første gang ?
" Søde skat, jeg sagde faktisk no way....og jeg tvivler på du kan ændrer min holdning, bestikke mig eller tilbyde noget der er i så høj en kurs , så du får ejerskab over den del af mig?!" Drillede hun og roede rundt i hans hår.
Hun trak i en lok af hans hår og krævede en forklaring.." Hvad ville du tegne ?"
Hun mistænke ham andre motiver end at han manglede et lærred, men nu måtte hun jo se.

Stephen trak på skuldrene med mundvigrende kravlende rundt ved hagen. Det så ikke lyst ud. Han sukkede højrystet og satte sig op, for at ligge bene over kors og efterfølgende armene i en mut irriteret mine. "Nå!" Brummede han og stirrede ud i rummet på en usynlig plet. Han forstod ikke hvorfor det var sådan noget no go, men det kunne han se han ikke kunne ændre sig på. På det punkt havde han tabt, måske. Men måske kunne hans mutte udtryk for hende til at skifte mening, det havde han lov til at håbe på.
"Hvad nu hvis jeg smider tøjet?" Stephen skævede ud af øjenkrogen for at se hvilke reaktion der kom fra Millicent. Et lille forsøg. Sidste forsøg.

Årh...nu blev han pigesur.
" hold nu op Stephen, du kan jo ikke engang fortælle hvad du vil med den" sagde hun stædigt da han foldede armene.
Millicent sukkede dramatisk, men en lille flig af interesse viste sig i hendes ansigt.
" sååå en røv for en røv? Er det det?" Hun begyndte at grine...
" og hvad skulle jeg så stille op med dig, sådan rendende rundt nøgen?"

Dén havde Stephen ikke tænkt på. "Nej, vi dropper det bare, ingen røv for nogle røv." Han satte sig mere behageligt, før en ny tanke kom op i hans hoved. "Men hvis det bliver tvillinger, så vil jeg tegne på dine bryster!" Igen var han et stort smil, et fedtet et af slagsen. Det triste udtryk var fordampet og var blevet med lynhast overskygget af åbenlyst glæde og følelsen af genialitet. Måske var den ikke fra alle andre end ham selv, men det talte sikkert heller ikke.
Stephen sprang op fra sin plads og fløj ud i køkkenet, hvor han serverede et glas vin for sig selv. Han begyndte først at nippe, men sluttede til sidst af med at vende glasset om og efter at have tørret munden af gå ind til Millicent, stadig med det enorme skridt.

" dig og dit tegneri...helt ærligt..og nej...du må heller ikke tegne på mine bryster,de vil garanteret være total ømme og slet ikke til at røre til den tid" mopsede hun nu i sofaen.
Hun kunne da også finde noget at male på, hvis det skulle være sådan.
" Ha...så trækker du i land hvad...jeg troede da ellers ikke du var bange for en smule bar hud, skatter" sagde hun lettere ironisk.
Hun holdte øje med ham....og kunne høre han skænkede mere vin....til sig selv! Oh han var så strid.
Hun gloede derfor dumt da han kom ind, uden et glas..." Har du drukket det? Det hele?"
Hun var måske lidt anklagende, mene lige nu kunne hun ikke styre ham, og det gjore hende lidt småurolig.

Stephen kiggede tilfreds på Millicent. "Nej, men der er jo masser aften tilbage, så jeg skal nok få den drukket før eller siden." Han satte glasset fra sig på bordet og smed sig ned ved siden af kæresten. Hoved blev lagt i hendes skød, hvis han fik tilladelse til det. "Livet er sgu godt." Meddelte han med samme store smil som før, selvom Millicent havde afslået hans tilbud om at male på hendes bryster. Ømme, noget han ikke forstod, men det skulle nok passe. Der var masser af ting der skete når man blev gravid.
"Men lad det ligge. Har du andre emner vi skal have drøftet eller kan jeg få lov til at kysse på dig og drikke vin rasten af aftenen?" Han søgte Millicents øjne for at sikre sig at det hele nu lå på plads. Der var ingen nært forstående jordskælv, laviner eller andre personlige sammenbrud.

" Det hele? I aftenens løb ? Men...du er jo ikke engang så vild med vin, så hvorfor nu det!"
Lige siden de havde fundet ud af hun var gravid, og ikke burde drikke, havde Stephen på det nærmeste indledt en affære med vinflaskerne.Millicent sukkede, han var for strid...det var sikkert kun for at drille.
Han smed sig ned igen.." kun din romance med min rødvin" smilede hun til ham...." Og ja....du ,må kysse..hvis...din tunge smager af rødvin? Ellers gider jeg dig slet ikke" løj hun alt hvad hun kunne .

Den skulle Stephen lige tænke lidt på før han nikkede og lod det skramle lidt ude i køkkenet. Kort efter kom en flaske vin svævende ind i stuen, faretruende hældende ud til siderne, men den landede sikkert på bordet, inden for Stephens rækkevide. Han hældte op i glasset og derefter fra glasset op i sin mund. Han satte sig hurtigt op og pressede sine læber mod Millicent, hvor han let skilte dem, for at lade hende få en lille smugle af vinen.
"Smager det godt?" Stephen kiggede spørgende Millicent, efter at have afsluttet det overførende kys. Om det var et kys, kunne man sikkert diskutere, men det hed det i hoved på ham og det måtte folk så overleve, uanset om de så ville eller ej.

Igen måtte hun se sig forladt, da han stak af til køkkenet.
millicent fulgte nøje med i hans handlinger, og da hun opfattede hvad der var under optakt, fik hun et lille sus i maven.
Hun lod ham skille læberne ad, og hendes hænder røg kærtegnende op i hans hår og videre ned af hans nakke.
Vinen kom ind, og hun lod den løbe lidt rundt i mundhulen , inden hun sank.
Et langsomt blink og et nik, vidnede om at hun var godt tilfreds...næsten.
Hun slap ham ikke, men forsøgte at trække ham helt hen til sig...så hun kunne få hans tunge også.

-------

https://aterswell.danskforum.net/viewtopic.forum?t=895