Take me away ~ Stephen

" hmmm jeg har vist rigtig skudt parpegøjen, har jeg ikke? Jeg mener....jeg har fundet mig en erfaren ældre mand, der er med på noderne....og har en rigtig drengerøvslækker krop" drillede hun ham.
Det var kun delvist sandt, for hvis man kiggede på Stephens krop, så var den vel nærmest en blandning...af noget ungt og vanvittigt maskulint.Ingen grund til man ikke skulle sukker efter ham...og det var hun ret sikker på at pigerne også gjore....i stor stil.
Millicent satte sig op, da han hentede vandet..." tak..du er en skat" hun drak lidt og det smagte hende forbavsende godt.
Hun blev som en lille dukke placeret på hans mave, hvilke på sin vis var noget nær ufatteligt uheldigt, når man tænkte på hvilke kamp hun kæmpede, med ikke bare at kaste sig tiggende over ham...bede ham og at kysse og røre ved hende...alle nævnelige steder - og især de unævnelige.
Men hun ville ikke give sig.Blot.....en lille snært...ligesom hvis man tog bare en enkelt chips fra den store skålfuld, ik? Det var jo ret nemt.
Hun møvede sig op til hans hals og nappede ham blidt..." nej...jeg har hvad jeg behøver lige her, desuden er der faktisk snart spise tid" mumlede hun og kyssede ham nær hans øre.

"Godt." Så skulle han ikke ud og lege butler. Stephen listede sine arme op omkring hendes talje, for at holde hende fast som om hun havde planer om at flyve væk fra ham. "Men måske burde vi finde et eller andet sted man kan få pizza ... men det kan vente." Nu lå han så godt og havde ikke tænkt sig lige at rejse sig op, især ikke når Millicent gik i gang med sit kissemissen.
Kort overvejede Stephen at forslå at de slet ikke behøvede at spise, men det var der slet ingen idé i. Først og fremmest skulle Millicent have masser af mad da hun nu havde to munde at mætte og han kunne heller ikke selv overleve ved at springe over et måltid. Det ville være hans død hvis det skete. Det var han meget sikker på.

Kort stoppede hun op, og overvejede hans forslag.
" joo det kan vi da godt gøre, og jeg må sige at et glas rødvin og pizza lyder herligt...øhm...eller pizza gør" rodede hun lidt rundt i det.Det var faktisk svært at holde sig fra de mere promille fyldte vådevare, men da kun fordi de smagte godt...- og gav sådan en dejlig følelse i kroppen.
Næsten som Stephen gjore....en slags...summen.
Hvilke bragte hende til et tilfredst lille suk, da han holdte hende mere tæt fast, og hun kunne finde en undskyldningn for at rykke lidt på sig, og gnide sig en smulen op af ham, hvilke var mere et uheld end en bevidst handling, forsøgte hun forklare sig selv, men der var ingen der lyttede.
" hvis vi liver liggende her....ender vi med at komme for sent til aftensmad....så vil du ikke godt slippe mig?" Bad hun og suttede en smule på Stephens underlæbe...bare...lige....lidt.

"For sent, jamen vi skal jo ikke ud og spise det og jeg har min mobil et eller andet sted." Stephen gav et lille kys igen før han forsøgte at finde vej ned til sin bukselomme og mobil. Efter at have fundet den, forsøgte han at finde et telefonnummer på et sted de kunne købe pizza tæt på, men uden videre held. "Du bliver lige liggende, så finder jeg lige et nummer." Han kiggede kort ind i hendes øjne med et meget formanende blik, før han rejste sig op og forsøgte at finde noget i hytten der kunne afsløre et nummer og det lykkes ham også til sidst. "Godt, du vælger først." Han skyndte sig hen i sofaen og trak igen både Millicent og tæppe over sig.

Millicent forsøgte at finde et passende ansigtsudtryk...
Men Stephen virkede så....fast besluttet, selv det blik hun fik efter kysset nærmest beordrede hende til at blive siddende.
Det ville blive en smule svært....at få et øjeblik alene...til...ja..hvad hun nu havde i tankerne.
Så snart han var på plads, blev hun trukket over ham , og det efterlod et smørret smil hos hende.
Man skulle næsten tro han..prøvede...ja hvad? Hun anede ikke hvad han var ude på, måske havde de bare fået aktiveret hans hyggegen!
Hun blev igen distraherret af ham....hvor var det urimeligt, nærmest strengt at det ikke var omvendt.Hun listede stædigt en hånd ind under hans bluse...og lod den glide op til hans bryst, hvor hun blødt legede med hans brystvorte, imens hun anstrengte sig for at se ud , som hun ingen ide havde om hvad der forgik.
" en salat pizze med kebab,eller en hawaii.....jeg er ikke så...eksperimenterende, når det kommer til pizza"

Millicent var ikke den eneste der forsøgte at se normal ud i ansigtet. Stephen forsøgte at distrahere fra hendes hånd imens han trykkede nummeret ind og fik en mand i den anden ende. Efter få minutter var maden bestilt og den ville ankomme en halvtime efter. To af de samme. Det lød godt i ørerne på ham, så han kunne ikke se hvorfor hun skulle give sig de besværligheder med at vælge noget andet.
"Så er maden ordnet, vinen skal nok komme, til mig." Han lage ekstra tryk på det sidste, bare for at være sikker på at Millicent forstod det. Måske ville hun ikke spise, men ingen alkohol, det skulle han nok selv holde øje med, hvis hun skulle få lyst til at prøve alligevel. Det kunne godt være at hun ikke var lavet af porcelæn, men det var barnet stadig.

" med hovedet hvilende på hans ene bryst....og en undersøgende hånd på det andet, nød hun lyden af hans stemme...og lod sig drive lidt afsted.
Hun kunne ikke helt forstille sig , hvordan det ville være når babyen kom, ville de have tid til hinanden? Ellers ville hun virkelig sælge bebsen ? Eller give den skyklapper i julegave?
Lidt alene tid skulle de havde, derfor måtte Nico hurtigt på banen og orienters.
Hn skulle have tid til at pudse sit onkel gen...og læse stakkevis af bøger om børn, så han var påklædt, jepp....sådan. måtte det være.Og så var der Thomas...han ville have godt af at connecte med den mere bløde side, og hun var ikke i tvivl om Virus ville være komplet tryg hos ham, hun var bare ikke liiige helt klar over Stephens holdning, til en vampyr babysitter- eller Thomas...men det måtte hun finde ud af....senere.
" det lyder godt"... Hun trak op i hans bluse....kun et lille kys ikke mere....hendes læber lukkede sig om brystvorten, i først et kys og bagefter lidt leg med tungen.

Det havde taget længere tid denne gang, men som forventet havde Millicent alligevel trukket blusen af Stephen, der efter hun havde leget færdig med den, trak blusen helt af. "Jeg er glad for at jeg ikke skal give mælk til den baby, jeg har allerede min egen der sidder og sutter på livet løs." Det var ingen hemmelighed at han kunne lide det og fandt det pirrende men det betød ikke at han skulle være dybt alvorligt omkring det. Det hele blev ofte lettere med noget selvironi.
"Men hvad vil du have at drikke, vand?" Der var masser andre muligheder at drikke, men hvis det skulle være helt sund så var det sikkert vand den stod på eller også mælk, men han skulle have hørt en gang, at mælk egentligt ikke var så sundt som folk gik og råbte højt omkring. Før var energibar sundt, men det kun for dem der dyrkede ekstremsport og nu skulle det der var sendt for alle og en hver, også være usundt.

Da han tak sin bluse af, strålede hun.
Kunne man blve træt af sådan et syn? No way!
Det var jo nærmest opkvikkende.
Hun lod begge hænder stryge over hans bryst nogle gange, og vrængede på næsen af hans kommentar " du kan glemme det kan du...jeg ifører mig ikke en ble...for at tilfredsstille dig, og jeg tisser heller ikke på dig" lo hun.
Der var jo faktisk folk der...legede så advanseret...men forhåbentlig ikke Stephen da.
" Jeg har mit vand....det er helt fint" hun kyssede ham ned af maven, lod hendes varme læber og tunge smage på hans maveskind og nappe lidt, hvor det lod sig gøre...og helt ned til navlen.
Der måtte hun nok hellere stoppe.

Stephen slog over i en lav latter. "Godt, vil heller ikke tisses på og det med ble er virkelig ikke særlig ophidsende." Forklarede han og forsøgte at holde et grav alvorligt udtryk, mens han lod sig slikke på, som en anden saltsten. Da hun var færdig, trak han igen tæppet op på plads, som var gledet en smugle ned mens han havde smidt blusen. "Godt, vand til dig, masser af vin til mig. Det er jo egentligt godt." Begyndte han med et tænksomt udtryk. "At du ikke må drikke, for så kan jeg drikke mig godt fuld og ikke behøve bekymre mig om at jeg ikke kommer hjem i sikkerhed. Det skal jo nødig ende med at jeg drikker mig helt væk og op i himlen før ungen kommer."
Tanken kunne ses som latterlig humor eller Millicent kunne lege lidt med på legen, for hun havde jo også sin mærkværdige humor som ikke rigtig var til at forstå hvis man ikke kendte hende, det mente Stephen ikke.

" det er ret nederen...og jeg må faktisk godt få et enkelt glas vin i ny og næ....så sover Virus bare dejligt" holdte hun stædigt fast.
Han var bare så provokerende..." nej...du skal være frisk og klar i hovedet,tænk hvis jeg bliver syg...og du skal køre mig til hospitalet? Eller ned efter gulerødder...du kan ikke gå rundt og være påvirket...næ nej" hun kyssede ham på kinden, da hun var møvet op af igen, det var enten det...eller noget meget uanstændigt, nede under tæppet.
" i himlen....nej...du skal være her hos mig....lige her,tak" hun bed ham i øreflippen, forsigtigt men da lød en banken på døren..." sweetie...så er maden her" meddelte hun, i tilfælde af hans øre var faldet af.

Det syntes Stephen ikke tilfreds med. Han havde lige håbet på at hun slet ikke måtte få noget. "Fint, så ét glas fordi det er den sidste." Tillod han, før han hurtigt tilføjede; "Men kun denne gang, så tillader jeg måske også til festen, men ellers må du rasten af tide bare nyde at se mig drikke det. Lær at forstille dig smagen." Det ville være hans lille hobby at sidde som en høg overfor Millicent så snart der blev serveret bare den mindste alkohol. Det ville nok være træls i længden, men hvis det kunne ændre på deres barns helbred, Virus, så ville han med glæde gøre det.
Millicent måtte endnu en tur ned at ligge, da Stephen skulle op og hente maden. Han kom kort efter tilbage med maden, som han satte på stuebordet og gik så ud for at hente et par flasker, som han lod hende vælge imellem. Den udvalgte blev trukket op og han fandt de største glas han kunne finde. Så skulle hun ikke blive sur over noget!

Hendes øjne blev store og så satte hun ellers hænderne i siden på ham.
" Du tillader ? " gentog hun og lod hendes fingerspidser langsomt starte med at bevæge sig..."du tillader et glas mere til festen? Jamen..." Hun lo og kastede sig så over ham og begyndte at kilde.." Og du tror jeg har tænkte mig at adlyde det" grinede hun .
Egenlig havde hun måske nok tænkt sig at ' støtte' sig lidt op af ham, det var en. Rar og beskyttende fornemmelse, men hvorfor dog indrømme det.Han skulle bare lige drilles lidt med at han ikke bare lige kunne dikterer hende hvad hun skulle? Det kunne han da ikke, vel?

Nå men vinen blev udvalgt og maden serveret....hun blev forkælet til maximumgrænsen, iåog hun var helt klar over hvor god han var ved hende.
Hun greb efter flasken og skænkede op til dem begge.
Hævede sit glas og sagde..." Skål for den dejligeste kæreste og babyfar man kan ønske sig"

Stephen var ikke en kilden sjæl, så Millicents forsøg på at kilde ham gav ikke nogle videre effekt selvom det nu var sjovt at se hende forsøge. "Ja, skål for mig!" Udbrød han og var et stort grin, mens han let slog til hendes glas og nippede til vinen. Derefter blev æsken åbnet og hurtigt spredte sig en duft af pizza i hele rummet. "Kan du ikke bare kalde mig far, jeg er jo ikke en babyfar, jeg er altså tredve!" Brokkede han sig efter at have fået slugt de første bidder. Det mente han at han havde ret til at forsvare sig selv med. Når alt kom til alt var han jo manden og selvom han ikke gik ind for undertrykkelse mente han stadig godt at mænd selv måtte vælge deres titler, når det nu en gang skulle være.

Millicent fik et uartigt udtryk..." Skal jeg kalde dig daddy?..deeeet kunne jeg da godt, hvis det er det der skal til for at tænde dig....rottehaler også?" Spurgte hun og forsøgte give et uskyldigt smil, men det kiksede nok fælt.

Hun kyssede ham hurtigt på kinden, inden hun fik sat sig ordenligt op og snusede ind..." Uhm...det dufter godt" og så gaflede hun et stykke af pizzaen.
Imens hun bekæmpede noget vildtfaren ost, talte hun om gener..." stephen...er det helt sikkert det bliver en lille engel?" Spurgte hun og fangede osten i sin mund.

Gener. Stephen var lige ved at få sin mad galt i halsen. "Det ved jeg ikke." Han trak på skuldrene og kastede et blik på hendes mave. Det var et godt spørgsmål, men han kendte desværre ikke svaret på det. Selv hvis han var biologforsker ville han sikkert ikke kende svaret for når alt kom til alt var der alligevel 50/50 uanset hvad. Det var kun gud der kendte svaret, hvis man da troede på ham.
"Gør det da noget?" Stephen lænede sig op af armlænet og strakte sig i sofaen, før han snuppede endnu et stykke pizza og nippede til vinen. "Hvis det bliver en engel, skal du nok tænke på der kommer nogle problemer med diverse ting ... især hvis det bliver en pige." Han stak i et smørret grin og satte glasset fra sig.

" nej..det ville da være sødt, hvis det blev en engel" sagde Millicent og fægtede med mere ost
Men så blev hun med et vagtsom...hvad var det nu han ævlede om?
Hvilke problemer...og hvad var nu det med en pige?
Hun smækkede pizzaen ned i paplåget og så undrende på ham.
" Gider du uddybe det....både med problemer med englebørn...ud over fjerrens, men hvad mener du med især piger? "

Stephen brød i grin da han så Millicents ansigt. "Piger kan ikke lige så nemt smide tøjet som mænd kan." Forklarede han med et lille smil gemt på læben. Han vendte koncentrationen i mod sin mad, som han hurtig satte til livs og kort efter fulgte endnu en og endnu et stykke. "Men lad os nu først se om det overhoved bliver en pige og derefter om det bliver en engel. Du siger jo du er sikker på det bliver en dreng." Hvis det skete, ville Stephen blive overlykkelig, mest fordi han på den måde kunne forkæle ungen endnu bedre end hvis det blev det blev en pige.
"Men uanset hvad det bliver, dreng eller pige, menneske eller engel, så skal vi nok finde ud af det sammen. Ingen tvivl om det. Han ville glædeligt hjælpe med opdragelsen af sit eget barn. Det ville gå op i for meget fimseri hvis det kun var Millicent.

Hun sad tilbage med et ret fåret udtryk i ansigtet, da det dæmrede for hende hvad han mente..
" men det.." Hun stoppede...der var vist intet at sige der, kvindelige engle måtte have et hyr med at bevare anstændigheden, et mas lige uden videre.." i see..." Ændrede hun det til.
Tankerne begyndte at hoppe rundt, kunne hun finde ud af at have et barn...og et englebarn?
Dreng eller pige, betød intet, men ja...hun tænkte på Virus som en lille fyr.
" Åh...bare rolig...vi skal nok være fælles, du får slet ikke lov at slippe.....jeg skal nyde synet af jer sammen...og blive helt jaloux" drillede hun....det var faktisk mest omvendt mænd der fik den følelse, når deres piger pludselig var helt forelsket i den lille baby, og helle ville sidde med den i armene end at ligge i mandens.ikke at det ville ske med hende...hun kunne jo dårligt holde fingrene fra Stephen.
Virus ville blive den mest forsømte baby, ever.

"Jaloux? Hvorfor skal du blive det?" Spurgte han undrende og kløede sig spørgende i håret. Stephen havde på ingen måde den samme tankegang som kæresten. Den var langt mere simpel når den kom til børne området. Moderen passede ungen og så skulle han nok få pengene ind. Bare tanken om at skulle holde barnet kunne næsten skræmme ham, men det nægtede hans stolthed at fortælle.
"Spis videre, det ost kan da ikke skræmme livet af dig." Stephen forlod sofaen og kom tilbage med kniv og gaffel, som han brugte til at skære et pizzastykke ud i endnu mindre stykker så han kunne made hende for mad skulle han have og hvis hun ville kaste op bagefter, kunne han tage hende på fersk gerning.

" orh du ved... Når du kun får øjne for din lille søn og glemmer alt andet , børn er meget ... Indragende, you know?" Millicent , modsat Stephen , havde ingen bekymringer om hvorvidt han ville både pusle, bade og hygge omkring den lille, så det så ud som om de havde et par samtaler tilgode på den bekostning.
Hun kiggede lidt da han smuttet, for at tilbagevende med pizza våben og en mad til Millicent garanti.æv - hun følte sig allerede mæt, selv om hun knap havde spist et af de ellers indbydende stykker.
Hun oplevede skam sult, mæthed kom bare unaturligt hurtigt. Nå.. Men det var der jo råd for.
Hun åbnede op, uden at afsløre for meget af sine tanker, rørt over hans omsorg , gumlede hun nærmest et ekstra stykke helt i sig.
Hun satte sig mageligt tilbage og klappede sig på maven.
" Nu er jeg godt nok meget mæt, tak skat" og så rejste hun sig..." Jeg skal lige vaske hænder"
Hun tændte vandet og lod det løbe , imens hun bøjede sig for sin trang til at skille sig AFP's set hele igen, og lagde sig på knæ ved toilettet.

Sikke et tilfælde at hun lige skulle ud og vaske hænder. Stephen kiggede på hende, da hun gik ud på toilettet og blev kort siddende før han selv rejste sig op og fulgte efter hende. At snuppe nøglen havde været en god idé. Imens Millicent koncentrerede sig om at få hele middagen op igen, slukkede han vandet og ventede tavst i dørkarmen til hun var færdig. "Uanset om det skal være en pige eller dreng, så skal barnet have noget at spise." Man kunne ikke pludselig gå på slankekur med et barn i maven. Efter hans blik kort havde dvælet ved hende, forlod han rummet for at gøre rent efter aftensmaden.
Der var ingen grund til at hidse sig op over at Millicent ikke kunne holde maden inde, men hvis hun gjorde det med vilje, skulle han måske smide hende i en løgn detektor for at finde ud af om hun faktisk ville have det barn. Det ville være latterligt hvis hun kun gjorde det for ham, for nu havde de været så meget igennem som man næsten kunne på en uge omkring det barn.

Da vandet blev afbrudt, blev han opdaget...og hun vidste han så det hele.
" Gå ud...Stephen, please..." Bad hun 'dernedefra' , det var ikke et smukt syn og slet ikke et han skulle have.
Hun kunne have kravlet ind i et mussehul og havde formentlig aldrig kommet ud derfra, hvis der havde været et tilrådighed af rette størrelse.Hans ord...virkede hårde?
Og så gik han.
Millicent kom på på benene og krympede sig lidt sammen i et par minutter, inden hun fik taget sig sammen, og renset mund og havde fået sit forsvar på plads.Hun vidste ikke hvorfor hun kastede så meget op.Det var en blandning...nogen gange kom det bare...og andre gange hjalp hun selv lidt til, men hun tænkte da slet ikke på...barnet...når det skete...det var en slags...følelsesmæssig reaktion...måske, hun vidste det som sagt ikke.
Hun gik forsigtigt ud...og kiggede rundt efter ham.
* please....lad ham ikke være vred *
" puuha...jeg skulle vist ikke have taget de sidste par bidder" forsøgte hun med et kejtet smil, da hun så ham.
" undskyld'

Stephen vente sig om imod Millicent da hun kom ud, uden skyggen af et smil på læberne. "Der var jo tvang dig til at spise dem." Efter at have ryddet op gik han hen til hende og listede armene omkring hende så han kunne få hende ind til sig. Et par læber blev placeret mod hendes pande, mens han stirrede hen over hendes hoved med tankerne flyvende rundt ude på græsmarker. "Vil du ikke lade være, hvis det ikke er nødvendigt?" Bad han og flyttede blikket ned for at møde hendes. Selvfølgelig kunne hun ikke hindre det hvis hun havde det direkte dårligt, men at stikke en finger i halsen var Stephen på ingen måde fan af. "Hvis Virus skal se verden, så må du give den lidt at leve af."
Langsomt strøg han en hånd over hendes kind, før han mødte hendes læber ganske kort. "Men nu spiser vi ikke mere for i dag." Et kort klem og så slap han hende. Lod hende stå tilbage eller følge med ham udenfor, hvor han kiggede ud på havet.

" nej..jeg bestemmer selv hvad jeg spiser...det ved jeg godt" hun forsøgte at få lidt smil i hans øjne, men der var ikke rigtig noget at se.
Millicent pille lidt i en stak blade imens Stephen ryddede op, og da han var færdig og vendte tilbage var det en lise at han trak hende ind til sig, og hun mærkede en smule af anspændtheden sive stille af.
Åh gud, det var så sjældent han direkte bad hende gøre noget.Millicent turde dårligt se på ham.
De meste lod han hendes selv beslutte, uanset hvad det handlede om...hun kunne faktisk ikke komme i tanker om, han nogen sinde havde bedt hende om noget, direkte.
Hun skyndte sig at nikke et 'jov'. til ham.Flovheden sad i vejen og blokerede for hendes ord..og det blev ikke bedre at Stephen trak Virus ind i det.Hun troede da at den fik hvad den skulle have, men helt ærlig....hun anede jo ikke en disse om de ting, og hun kunne da godt se, at hvis hun kke nåede at fordøje maden, ville den sikkert ikke nå at spise 'med'.
" Selvfølgelig....jeg lover det" sagde hun halvkvalt op mod ham, da han strøg hendes kind og selve kysset var blevet som et narkotika for hende.Det var som hun slet ikke havde kontrol over sin krop længere...og det freakede hende altsår lidt ud.
Måske fordi så stor del af hendes liv var helt væk? Måske derfor havde hun brug for trygheden og kontrollen, og når det svipsede, som ved graviditeten og alle de hormorner Virus lå og var skyld i, så reagerede hun en smule panisk.
" godt..ikke mere mad...lige nu" sagde hun stille og gik bagefter Stephen, fulgte ham hele vejen ud.
Hun stillede sig bagved ham og lagde hovedet mod hans ryg....og armene omkring livet på ham.
" Du skal ikke være bekymret...det er ikke noget alvorligt...jeg skal nok passe på vores barn,Stephen"