Take me away ~ Stephen

" Altsår...jeg er ikke låst fast i noget som sådan, det var bare et forslag...vi kan også tage direkte, jeg har nok stadig noget rent i min kuffert" smilte hun.
De nærmede sig markeds pladsen og lyden af stemmer, jubel og musik kom dem imøde.
" Jeg tror ikke jeg orker spise ude, hvis det er okay Stephen? Kn vi ikke tage en pizza med hjem..eller en kineser box? ". Hun havde sleg ikke lyst til at tale mom mad lige nu.
Marked var ikke så vanvittigt stort, men meget kulørt og hyggeligt.En masse små boder og sagde , stod og bød sig til.
" Hvad vil du prøve?" Spurgte hun, fast besluttet på at være aktiv, i den lille park af forlystelser.

"Det er helt op til dig, jeg er jo bare chaufføren." Pladsen var overraskende lille, men det blev så mere hyggeligt, hvilke virkede som en af hovedmålene for folk i boderne passede ind i det tema der var lagt for dagen. "Alt andet end skydeboderne." Et lille grin kom fra Stephen der syntes hans joke var sov og derefter blev et lille kys plantet på Millicents kindben for at glatte lidt ud på det. "Du vælger." Han lod hende føre vognen, så ville han følge med og undgå at tænke over hendes planer for hjemrejsen. Han fandt dem stadig malplaceret og underlige og kunne ikke helt distrahere fra dem selvom han forsøgte kæmpede bragt.

" Ikke skydeboden...meget morsomt Stephen" Millicent rullede med øjnene og skjulte et lille smil, da Stephen kyssede hende.
Millicent så sig omkring....hmmm hvad skulle de lave.Et lille telt have et skilt hvor der stod Auktion på , og Millicent blev nysgerrig.
Hun havde stadig fat i Stephens hånd, og halede ham over til teltet, hvor hun læste på en lille plakat hvordan auktionen løb af staben, og hun begyndte at grine.
" uh....nu kan du få styret din lyst til offentlig sex, og enda i en god sags tjeneste" små lo hun og pegede med fingeren på de særlige linier på plakaten.
' Man kan købe kys....fem euro for en ....dybt kys, og 1 for et normalt' læste Millicent op.
Pengene går til multihandiccapede børn New Orleans....skal vi slå om hvem af os der skal donerer vores læber?" Spurgte hun drillende, selv om hun havðe en smule svært ved de kys ril fem euro.

Stephen måbede da Millicent viste ham hvad hun havde i tankerne. "Jeg er sikker på at kvinderne er mest ivrige, så det behøver vi slet ikke og du kan også bare betale mig penge for at kysse, så skal jeg nok doner dem til et godt formål." Han fandt det ikke interessant at skulle kyssede fremmed for at hjælpe andre folk når han havde sit fortrukne kyssedyr lige ved hånden og for alt i verden ikke ville skifte det ud med noget andet. Han var meget glad for sin indvistering i det Millicenten.
"Lad os finde noget andet." Inden hun kunne få flere sjove idéer, trak han hende af sted til noget andet. Noget der lignede en butik hvor man kunne diverse former for isenkram. "Der er sikkert noget til babyer der." Han puffede hende ind i butikken og ignorerede det at han ikke kunne se noget som helst baby relateret, især ikke når det handlede om børn der slet ikke var født.

" Betale dig for at kysse ? Du antager at jeg ville byde på dig? ...sikke et ego, måske vil jeg lade dig overgå til en helt anden pige?" Drillede hun og fniste da Stephen fik travlt med at trække hende afsted i en stik modsat retning, hvor hun nærmest blev mast ind i en anden bod...med isenkram.
Hun så sig omkring....det var lidt af en blandet landhandel, dog ikke lige noget til baby, men det passede hende fint.Hun var ikke i humør til at lege familie og baby.Men hun var i humør til at lege, og bevægede sig ned i en afdeling for ...udklædning?
En masse kulørte dragter hang på et stativ og der var rigeligt at vælge imellem...
" Uha da da...har du set? Hvad kan du bedst lide..." tre dragter blev hængt frem.... Så Stephen kunne se.
Den første var en kvindelig dæmon suit, uskyldshvid og smuk lille kjole med glimmer strøg så man lignede en stykke af himlen på en sommerdag....så var der selvfølgelig også horn og lille delikat hale tilhørende.
Den anden var et fransk stue pige sæt....en lille sort nederdel, stram hvid skjorte og et lille hvidt forklæde, det hele med blonder...en lille støvkost fulgte med..havde man en smule barm, ville man nok være nød til at knappe meget ned i den sag.
Den sidste var cheerleder uniform, plisseret miniskirt, stram hvid bluse og. Strømper der gik til knæende.
Hun så smilende på Stephen..

Stephen stod lidt og glanende lidt på det Millicent trak frem. Han kunne ikke helt gennemskue hvad hun var ude efter, men de var alle sammen meget vulgære og hvis det gik ud på det havde han sin klare fortrukne. "Den første." Besluttede han sig for, for kort efter at tilføje. "Hvorfor, skal du have sådan en?" Han pegede på tøjet som om det var noget meget farligt og fremmed. Det var det helt sikkert også, men det var ikke tøjet i sig selv. Det var tanken. For blot 24 timer siden, var Millicent kun optaget af babyer og nu var hun i gang med let og elegant tøj til diverse kostume fester. "Det er en galle fest vi skal til, ikke udklædning." Påpegede han tøvede og kløede sig i nakken, stadig dybt uforstående.

Millicent tog den smukke dragt ned, den lignede faktisk mere en sand engel dragt...så feminin og uskyldig, havde det ikke været for hornene, ville man aldrig gætte på...dæmon.
" Jeg véd da godt det ikk er udklædning...det her er da bare for sjov..." Hun gik over for at betale, og fandt også en krøllejern på sin vej, hvilke hun ellers aldrig brugte.
Hun betalte og pakkede det hele i en pose...." Fed ide, at gå herind " smilede hun på vejen ud.
Når det blev aften, skulle de lege en lille leg.

Noget forvirret og tydeligvis forbavset fulgte Stephen med Millicent da hun købte og kort efter forlod butikken med krøllejern og kjole. "Jamen det var da godt." Da de igen kom ud, anede han ikke hvad de ellers skulle lave, det havde jo når alt kom til alt været hendes idé at smutte af sted, men hvis hun alligevel ikke skulle have nogle idé om hvor de skulle tage hen, ville han trække hende hen mod et sted hvor de kunne få noget at drikke. Kakao! Det var ikke fordi det var vildt koldt, men det gav alligevel noget hygge og så havde de også noget at lave de næste minutter.

Det lille telt var hyggeligt, små rød hvide ternet duge, rode lanterner på bordene og en ældre mand der sad i et hjørne og spillede harmonika.
De fik deres kakao, og fik sat sig ned.Millicent drak med velbehag, og fjernede lidt flødeskum fra overlæben.
" Nå...men når vi skal besøge dine forældre..nogle emner der er strenge forbudt at tale om?
Jeg tænker....baby snakken kan ligge på et senere tidspunkt? " hun så lidt nysgerrigt på ham.." mon din søster vil være der også...er hun gift?"

"Jeg tror ikke min søster vil være der og ved faktisk ikke om hun er gift." Svarede Stephen, der undrede sig meget over hvorfor baby ikke var et tale emne. Det gav ingen mening når hun før havde virket så glad. Han overvejede at trække emnet op omkring hendes lille 'uheld' på stranden, men kom frem til at det nok ikke ville give ham meget. "Hvorfor snakker vi ikke om babyen, når vi alligevel skal have det ... med mindre ..." Han lod ikke sætningen blive gjort færdig, da han var sikker på at Millicent forstod hvad han mente. Hun havde ikke virket specielt glad for emnet så han kunne godt mistænke hende for at begynde at fortryde.

En lille ærgelig grimasse røg over hendes ansigt, men den var hurtig væk igen.
" Nå...så fanger vi hende en anden god gang" sagde hun med et smil.
Millicent så hen mod manden der spillede harmonika.." det lyder som noget fra Paris " sagde hun henkastet og lyttede til Stephens spørgsmål om projekt baby.
" oh...men der er så længe til...det er helt nyt, og jeg vil nødigt have de skal tro vi kun er sammen fordi jeg har snydt dig med en graviditet" sagde hun roligt.
Skulle anklagen komme på tale, kunne hun forsvar sig dog, hun var kun 18 og Stephen den eneste hun havde været i seng med.Han derimod,..det var jo en anden historie, så det største ansvar lå vel hos ham, hvis man ville se lidt...strengt på det.
Hun forsøgte fange hans hånd og give den et klem.." det er ikke fordi det er en hemmelighed...men ..der sker jo intet ved lige at udsætte det en smule" sagde hun og så lidt undersøgende på ham, hvad der skete i hans tanker.

Harmonika spilleren fik et kort uinteresseret blik fra Stephen, der tydeligvis var mere optaget af noget helt andet. Nemlig deres lille samtale. "Det bestemmer du selv." Hvordan Millicent ville tage det, var op til hende selv, giveren havde ingen hensigter den ene eller anden vej. Han mente at det var op til hende at fortælle det når hun havde lyst, især når det handlede hans forældre. Det var der mange grunde til og blandt dem var at hun knap nok kendte dem. Man kunne tit høre historie om folk der slet ikke havde kontakt til enten forældre eller svigerforældre af den ene eller anden grund. Selv forstod Stephen det ikke, men det kunne også være fordi han var vokset op i et kernehjem hvor der aldrig var nogle problemer, for ellers satte de j osig altid ned, som rigtig dannede borgerlige mennesker nu en gang burde gøre det.
Stephen kvitterede hendes lille håndtryk med noget noget der kunne minde om et strøg hen over håndryggen med en finger, mens hans blik var rettet ud mod pladsen foran dem og hans mund var optaget af at lappe den varme chokolade i sig.

Hun så tilfreds ud med hans beslutning, og nikkede ivrigt " Jamen, så siger vi bare det...vi behøver jo egenlig ikke at beslutte os nu, men kan tage det som det kommer" sagde hun stille og rejste sig fra sin stol, for at bevæge sig hen til Stephen.
" Mon ikke den kan holde til to ?" Spurgte hun og tjekkede lige stol benene inden hun på fin vis fik sat sig overskrævs på sin kærestes skød.
Med et enkelt skub af hendes hofter, kom hun til at sidde ret så tæt op af ham...og klgde kælent armene om halsen på ham.
" dejlig kakao" indledte hun og så ned på hans læber, inden hun med en finger under Stephens hage , trak hans ansigt en smule op, så hun kunne nå hans læber.

Stephen kastede et ængsteligt blik på bene i frygt for at Millicent havde noget vildt i hoved, men da det bare viste sig at være helt fredsommeligt. Åndede han lettet op og trak hende glædeligt ind til sig og serverede også gerne et kys. Alt efter om det blev et hurtigt eller dybt kys, ville han bagefter enten udbryde; "Fem euro" eller "Én euro." som om det var en stor sejres af den ene eller anden art. Hvis han fik dem, ville han ivrigt trække hende med sig som en anden hund, hen til boden og give pengene til personen i boden. "I den gode sags tjeneste." Ville han veltilfreds sige og ligne et menneske der lige havde reddet hele jorden, måske endda hele universet, fra den visse undergang.

Han fik sit kys...men kun et til en euro.
Det skyldtes nu mere at han slæbte afsted med hende, hurtigere end hurtigt og hun kunne ikke nå at dele mere ud.
" Øj...hvor er du bare morsom? Skal der nu pris på alt fremover? ...hvad så hvis jeg vil langt mere end det? " spurgte hun med et hævet øjenbryn."skal jeg så i banken og hæve penge?" Spurgte hun og så på ham, for han havde vel bidt mærke i det både galdt for mænd og kvinder...og hun var helt sikker på at det der stod med småt var heeelt andre ting til heeelt andre priser,

Den kvinde og hendes tanker. Millicent havde tydeligvis ikke slippet deres leg fra dagen før og hvorfor skulle det egentligt også være et problem. "Ja, men ikke i penge, i kys. Det husker du nok vi aftalte." Stephen fandt det på sin måde meget sjovt at hun ville være med på legen og selv udviklede den om end i en lidt alternativ retning. Gad vide om hun overhoved kunne lege noget der ikke galt afklædte kroppe og sensuelle vibrationer i luften. Hvis det ikke var tilfælde, så fik deres barn et meget hurtigt indblik i verden og hvordan mennesket udviklede sig.
"Men hvad tænker du på at ville købe, jeg har meget at sælge, men det er høje priser for mine vare er i den mest eksklusive klasse." Spillede han selv videre med og stod så spændt og ventede på hvad han ville få tilbage igen. Noget nyt at lege på?

Selvfølgelig kunne hun lege andet, men man kunne tvivle stærkt på om hun var endt som Stephens kærste hvis hun havde insisteret de skulle lege med Barbie dukker og bygge med klodser, men...man kunne jo aldrig vide.

Hun sendte sit blik op og ned af ham...meget nærgående..." Hmm...jeg tror jeg er nød til at se nærmere på det, før jeg kan svare helt eksakt....men måske noget med...lidt sammenføring" smågrinede hun og tænkte at det kunne da blive en god leg.
" Du vil måske gerne hjem nu?" Spurgte hun helt uskyldigt og klappede ham på overarmen.

"Sammenføring?" Det kunne betyde flere ting, noget mere direkte end andet. Stephen trak lidt i smilebåndet og klappe lidt på Millicents hånd. "Nej, ikke med mindre du gerne. Jeg har det fint lige her og behøver ikke at smutte nogle steder." Han lænede sig en smugle frem og kyssede hende på halsen, hvor han også indsnusede duften af hende, det kunne han lige så godt gøre lige med det samme. Han faldt tilbage i stolen og trak kæresten med sig. "Lad os nu bare blive her."

Millicent lod hænderne kæle lidt for hans hals og skulder, imens hun lyttede.
Men hendes tanker drev hende ud på helt andre have, og hun var mere optaget af ' vandet .'
Hun lænede sig over ham, det var svært ikke at gøre...hun var sulten, men kun efter ham.
Hun kiggede sig omkring, jo...der var stadig lidt folk tilstede.
Om det var held eller uheld hun denne dag havde taget bukser istedet for kjole på, kunne man jo selv gøre op, men hun kunne ikke gøre meget mere end at sætte sig lidt ekstra godt tilrette på ham, og presse hendes læber mod hans.
De kunne vel ikke blive her til evig tid efter alt ?

Det kom en en af de mest fantastiske overraskelser da Millicent pressede sine læber imod hans. Normalt var Stephens føleser ikke nogle der tog pippet fra ham, men pludselig var de der meget hurtigt og gjorde det umuligt for ham at dække over at han ikke havde savnet hendes læber. De var gået tidligt i seng og selvom dagen var endt festligt havde det alligevel været lang tid uden det han selv ville kalde ordenligt kvalitets tid, hvor de ikke trak tøjet af hinanden. Om det så var et godt eller dårligt tegn kunne man altid diskutere.
Millicents tanke om at komme hjem igen, blev pludselig vagt til live i Stephen, der efter kysset var blevet uddybet på så mange leder og kanter det var muligt, fik meget travlt med at komme hjem. Hjem og passe og pleje sin gravide kæreste, det syntes pludselig som det mest perfekte at gøre. Kvalitetstid uden seksuelle undertoner men ganske normal hygge.

// Skrive fejl, eller har han ikke savnet hendes kys? //

Millicent lukkede øjnene og nød kysset mellem dem, at kysse ham var en komplet overvældende oplevelse.Hun havde kun kysset en anden mand før, og det have slået benene væk under hende men deres kys havde dengang været tilsat så meget kamp, så meget usikkerhed, så meget forbudthed at det udelukkende havde sat hende i brand, men ikke tilladt hende af fornemme og opfange nogle dybe følelser i det.Hvis der da have været nogen fra Williams side, hvad der øjensynligt ikke havde.
Derfor blev hun meget bjergtaget når det at kysse Stephen bragte så mage farver og følelser frem inden i.
Men hun holdte også igen nu...måske skulle de ikke være så..fysiske.
Måske skulle hun stoppe....det var vist nok mere eller mindre hende der altid klistrede op af ham?
Og det var nok lidt trættende i længden for ham.Nu skulle hun være mor til hans barn, måske ønskede han ikke en ung kvinde slået omkuld af hendes kærestes berøring og kys, en blød sjæl der kunne antændes af blot et blik fra ham? Nej....måske var det på sin plads med en mere moden ung dame, der ikke bare hang om halsen på ham.
Årh...hvor var det forvirrende...det hele...hvordan forventede noget at hun skulle kunne finde rundt i den labyrinth kaldet Stephen, uden at fare vild en million gange?

" Skal vi ik gå hjem ...slappe lidt af -og spille et spil?" Spurgte hun og kyssede ham på kinden.
Hendes planer med dæmonkjolen og krøllejernet var blevet skubbet tilside.

At have en vild teenager tøs hængende om halsen var alles drøm, når det ikke kunne blive en helt hær som alle de kendte boybands har/havde. Stephen ville grine af hende hvis hun sagde det for det gjorde det hele meget mere sjovt hvis hun gjorde det, så slap han for at føle han skulle gå pænt klædt og smile og takke på de rigtige tidspunkter. "Bare jeg vinder." Hvis Millicent rejste sig op, ville han velvilligt følge med, men inden han kunne gå i gåsegang efter hende, gik han hen for at smide koppen ud. Det med at rydde op efter sig selv var jo en meget vigtig ting, også på café.
"Vi kunne lege at jeg spiller en melodi på min fløjte og så skal du gætte hvilke det er!" Udbrød han glad og syntes selv det var den mest brilliante idé. Med armen omkring Millicents talje trak han hende den samme vej tilbage, ned på stranden. "Hvad skal du egentligt bruge det der tøj til?"

Aha...ny viden brød gennem overfladen...og fik hende til at le.
" Bare du vinder? Du gode...hvis du er en dårlig taber, så forbered dig på et par timer i helvede" sagde hun udfordrende og så meget sejrs agtig ud.
Det var nu ikke fordi det betød en dyt for hende om hun vandt eller tabte, men tilgengæld betød det uendelig meget at få lov at drille og tirre Stephen lidt, og her var en oplagt mulighed- så NU ville hun vinde.
Hun lænede kort sit hoved mod hans skulder, da han fik armen omkring hende og ja...det var en absolut favorit plads,da hun følte hun hørte til hos ham sådan.
" Fløjte? Jamen hvorfor ikke...men så må du altsår også tage dig sammen og spille anstændigt, ellers har jeg jo ikke en ærlig chance" drillede hun og de efterlod marked bag dem.

En lille stjerne glimtrede i hendes øjne.
" Hvorfor er du interesseret i det? Jeg skal til fest med alle fyrene fra jobbet og tænkte at jeg ville peppe festen en smule op" teasede hun , bare for at prikke lidt til ham.

Så var der en krig på vej igen. Stephen var ikke langsom til at rette sin skyts mod Millicent. "Du er min kæreste, hvorfor skulle jeg ikke interessere mig for det, når du køber så småt tøj?" Han klemte øjne sammen, så han kunne skule mistænksomt på hende. "Men hvis jeg nu smider alt tøjet foran døren og overvælder dig med min smukke skønhed, så vil du med sikkerhed smelte og ikke komme nogle steder for så vil jeg have min lille klat Millicent med mig under armen og flyve væk med den." Tanken gav nogle mærkelige billeder, som han legede og formede lidt med. "Men helt ærligt, hvad skal du bruge det til?" Han lage hoved på skrå og førte dem ned i vandkanten hvor det var lettere at gå uden at synke ned i sandet for hvert skridt man tog.

Millicent grinede..." Aha...så du tror du kan blokerer min vej ud af døren ved at smide tøjet? Interessant....har du prøvet at måle den, jeg mener...blokerer en dør ligefrem og overvælde mig " hun omskrev måske lidt på betydningen, men blev alligevel i samme boldgade, så helt off var hun jo ikke,
" Hvad jeg skal bruge det til?.... Tjaa...måske får jeg en dag lyst til at lege lille uskyldig lækker dæmon, og så må man jo være forberedt ikke?"
Hun ville nu savne det....huset og vandet....selv om det nok havde været de mest vilde afslapningsdage hun nogen sinde havde haft, så havde det været fantastisk at være her med ham....alene...uden andre.
Hun sukkede...hvornår mon de ville kunne se deres snit til det igen? Måske en lille juleferie?
Hun havde jo sagt ja til at tilbringe julen med ham, og hvis ikke han ændrede mening og ville bruge den med hans forældre nu, så kunne de måske stikke af der.
De nærmede sig huset..
" Du...Stephen...måske kunne vi...holde jul...du ved...en lille jule ferie...stikke af....det har været rart at komme væk...alt i alt" hun kom til at grine.
For helvede da...hun havde fået en kæreste....opdaget hun var gravid....nærmest mistet en kæreste...to gange faktisk...blevet inviteret til bal og hans forældre....og ja...så var der hele opkast tingen,med den skulle de nu ikke tale om...alt i alt en hygge lille ferie.