Take me away ~ Stephen

Hun så lidt på ham, det var tydeligt han ikke ville...eller ikke havde lysten til at feste her.
Hun åbnede også sin øl, og drak lidt.
Egenlig havde det været hyggelig nok at blive og danse, men nøgenbadningen havde bare været en udfordring hun havde snuppet, fordi hun ikke ville være en kylling.
Skulle hun smide tøjet og nøgenbade, ville hun fortrække det bare var med stephen...og ikke en gruppe nudist minded unge.
" Your wish is my command " hun nejede ærbødigt og så glad på ham.Havde hun Stephen, behøvede hun hverken bål eller musik...desuden kunne han levere begge dele , hvis han ville .Han både evner og talenter der rakte til det hele, smilede hun og fulgte efter ham, tilbage mod huset.

Ved at række hånden bagud, greb Stephen ud efter Millicents hånd og trak hende med sig som et æsel der slæbte på en vogn med hjul. Det gik for hurtig til at være specielt hyggeligt i starten, men efter at være kommet langt nok væk, gik farten en smugle af og lod dem gå i et lidt mere mageligt tempo. "Vi skal jo også nå at strikke før det blev helt mørkt." Han var ikke meget for at indrømme de iskolde fødder, men blev sikkert nød til det før eller siden.
Det var umuligt at komme helt væk fra musikken, uden at komme helt hjem, men da de var så langt væk at det kun var baggrundsstøj, brød Stephen tavsheden. "Hvorfor var du egentligt så ivrigt for at komme der hen?" Det havde - i følge Stephen - på ingen måde været noget videre interessant, måske lige ud over drikkevarerene, så han var ikke helt med på hvorfor de bare havde vært nød til at gå der hen.

Hun syntes nok det gik lidt for stærkt og forstod ikke helt hvad hasten handlede om.
Let rynkede øjenbryn viste at hun spekulerede, hun prøvede at finde en årsag til at Stephen slet ikke havde syntes om det. Heller ikke specielt at danse med hende.
Efter lidt tid , kunne hun igen gå mere roligt og kom op på siden af ham.
" Det brænder ikke nogen steder, vel?" fik hun lige sagt inden et spørgsmål kom retur.
Hun spærrede ham vejen, ved at møve sig ind foran ,slippe hans hånd og istedet ligge den på hans bryst.." stop lige engang!" Begyndte hun.." hvorfor vi skulle derhen?... Jamen"
Hun kiggede undersøgende på ham...mon han ledte efter et specielt svar ? Troede han noget bestemt? - hun kunne ingen tegn se i hans ansigt, det eneste hun fik ud af det , var et sug i maven da han virkelig bare var helt på kanten til det lovlige lækker.Pis.
" Hmmm ....der var fest Stephen....musik og dans...hvorfor skulle jeg ikke ville tjekke det ud ? " egenlig kunne hun nævne mange grunde ud over det åbentlyse.Hun var stolt over at ' tilhøre' Stephen...eller det var i det mindste hvad det så ud til , når de dukkede op hånd i hånd.
Hun fandt det romantisk at ære nær bålet med ham og i sofagyngen....og så kunne hun formentlig aldrig få nok af at være i hans arme, og dansen tillod det under et fint dække.Men al det ville hun da ikke hælde ud over ham...det var da betydeligt nemmere at sige ' der var fest'.
" Det er mere interessant hvorfor du ville væk så hurtigt....nød du det slet ikke" ville hun vide.

Millicents besynderlige svar fik Stephen til at le. "Jeg har heller ikke sagt det ikke var en fest." Forsvarede han sig med. Det kunne godt være han så det hele lidt anderledes, men der var absolut ingen tvivl om at han var enig i at det var en rigtig strandfest med dans, musik og drikkelse til man druknede. "Jeg fortrækker bare at være sammen med dig og nu skal du ikke tro jeg hader fester, fortrækker bare at gå til dem hvor jeg faktisk er inviteret med til." Sådan skulle en engel sige. Mange mente man burde bryde rammerne og springe sin races bobbel, men når man nu egentligt ikke engang nød festen, var det hele bare lidt svære.
"Men du kan jo godt gå tilbage, så kan jeg få fløjtet imens. Du fester og slipper samtidig for at høre på mit fløjten." Der var ingen tvang til at de skulle bruge en uge på at gnubbe sig op af hinanden, selvom Stephen ikke havde imod at lege den leg. Det kunne være hyggeligt og sjovt at se hvordan det ville gå.

Se...nu snakkede han sig jo ud af sin lille ballade.
Ordan skulle hun skælde ud over han bare fortrak at være sammen med hende?
Det var garanteret bare noget han fandt på, fordi han vidste hun ville smelte på stedet, hvilke hun naturligvis gjore.
" Jeg tror da godt du kan lide en fest....sådan en med ....en wienerbrødsstang, piber og måske en vild omgang...bingo? " drillede hun og tog hånden fra hans bryst , men blev stående foran ham.
" Stephen....jeg ville da ikke drømme om at gå derhen alene, det er dig jer er kommet for at være sammen med....ikke dem....desuden vil jeg ikke snydes for dine fløjte færdigheder" smilede hun og kyssede hans kind, før hun tog hans hånd og ville forsætte vejen hjem.

Lige det sidste kunne Stephen sætte spørgsmålstegn ved, men alt det andet lød helt perfekt og blev uden besvær tilpasset hans hoved. Godt, så skulle han heller ikke bekymre sig om hans lille ulykkesfugl kom ud for flere ulykker. Hun var normalt meget god til at finde dem, så det skulle ikke undre ham at hun kunne udfolde sit talent endnu en gang også selvom de var på ferie et stykke hjemmefra.
Rollerne var skiftet. Selvom Millicent var endt som trækdyret, var det ikke samme skydende æsel som Stephen havde været, da han i fuld firspring næsten var løbet fra festen med sin øl i hånden. Den kunne han ikke drømme om at slippe! Da de var kommet tilbage, blev hytten låst op, men frem for at gå ind og sætte sig, stak Stephen Millicent to vinglas og fandt selv en vin som blev trukket op. Ud og nyde den med et lille magisk bål.
Mens Stephen var inde og hive og slide i proppen, for at få den op, sprang en af hans lyskugler op foran Millicent, hvor den førte vej ned til sandet, hvor den i tilpas afstand til huset voksede sig større.

Hun blev altid påpasselig når følelser som disse meldte sig på banen.
Følelser der hviskede at dette kunne være ' rigtig'.
Hun var jo hverken blind ,døv eller dum...så hun havde jo bemærket Stephens virkning på hende, men...hun gjore hvad hun kunne for ikke at ryge i den dybe kløft kærligheden var.Spørgsmålet var så bare, om hun allerede var faldet derned....uden at ville indrømme det, for det føltes godt nok faretruende sådan, ind i mellem.
Som nu....hvor hun blev efterladt på teressen, men to vin glas og der på bedste Potter vis dukkede en lyskugle op.
Den var klart henvendt til hende...og ledte hende ned i det hvide sand, der nu virkede mørkt da solen havde fortrukket sig.
Ligeså dejlig et bål var, lige så smukt og magisk var kuglen af lys.Og så var den langt mere hyggelig."Tak Stephen" hviskede hun ud til lyskuglern, selv om hun nu nok ikke forventede at den kunne høre- og ydermere lede ordene ind til Stephen i køkkenet, men...hey...man kunne jo aldrig vide, vel?!

Millicent satte glassene fra sig, og tog cardiganen og lagde den under sig , som en lille hovedpude.
Med øjnene rettede mod himlen og dens stjerne, lagde hun hænderne på sit bryst.....
Og hendes tanker begyndte at kredse som små planeter om deres egen lille sol....Stephen.

Det tog en krig at få proppen op. Stephen begyndte at spørger sig selv om den var limet fast, men da han begyndte at frygte at måtte presse proppen igennem hullet, gik den op med et blop. Med triumferende skridt gik han ned til lyskuglen og hældte op til dem i de to glas Millicent havde taget. Med to glas opfyldt og en mindrefyldt flaske i baggrunden, lænede Stephen sig ind over Millicent for at placere sig midti hendes synsfelt i en opmærksomkrævende gestus. "Ikke sove nu, jeg har ikke taget fløjten med, så vent med det der ikke." Han brukkede sig ind over hende og placerede et kys der hvor hendes læber ville være hvis hun ikke flyttede dem.
Hvis også muligheden var der, ville han trække kysset ud i længden og bræden, men ellers måtte han tage sig til takke med det han fik, selvom der ikke var tvivl om at han gerne ville have mere. Meget mere. "Egentligt." Brød Stephen ud, da det gik op for ham at han manglede noget viden om Millicent. Han manglede meget, men en bestemt ting manglede han. "Vil du fortrække at se kunst eller slappe af i morgen eller rasten af ugen?" Hun skabte kunst, men kunne hun lide at gå på kunst gallerier og se skulpturer og billeder?

" Mmmm" lød det sammentyggende da Stephen forlangte hun ikke måtte sove.
Og hun smilede af hans humoristiske indlæg om fløjten.
Hun håbede ikke hun helt havde ødelagt hans glæde, hun skulle skam nok gøre sig meget umage, når det var.
Med hans læber på hendes, skulle man vist lide af narkolepsi hvis man skulle falde i søvn. Hun lod ham kysse, lige sålænge han ville, da hun selv var mere end henført til en tilstand af ' noget meget dejligt'.
Hun måtte i den grad tage sig sammen for ikke bare at slynge arme omkring ham, vælte ham omkuld i sandet og forlange han tog sin bluse af, da den var virkelig meget ivejen for hans overkrop.
Men istedet satte hun sig op, og lod lidt sand løbe gennem hendes fingre et par gange.
Der var lunt omkring dem, takket være lyskuglen og et fint blåligt skær.
Hmm....om hun kunne lide kunst? Om hun ville se kunst? Det var jo et vidt begreb.
Hun havde ikke gået meget på museum, men hun kunne nu godt lide at se..ting.
At se hvilke billeder,tanker og følelser de kunne få til at poppe op inden i hende.
" Jeg vil da gerne se...kunst...sammen med dig, sålænge det ikke bliver blendet levende eller fører til sex for åben skærm" drillede hun ham.

'Hvad så hvis han ikke ville se kunst?' havde han lyst til at spørge, men tog sig i det og nikkede. Der var ingen grund til at ødelægge noget han selv havde spyttet op med. Han anede ikke om Tellahassee havde noget ordenligt kunstgalleri, men han måtte bare kydse fingre for det og ellers var der nok et sted hvor man kunne finde ud af hvordan byen havde fået det latterlige navn. Det var jo statens hovedby, så det måtte der være.
Men. Nok om den snak. De kunne altid ombestemme sig senere, gøre noget andet eller faktisk gøre det når de nåde frem til det tidspunkt. Indtil da ... var de her. Der var masser af ordsprog der sagde man bare skulle leve hvor man var og glemme alt det andet, så netop det gjorde Stephen, men kunne dog ikke undlade at spørge ind til det ord Millicent havde brugt. "Hentyder du til noget når du snakker om sex på åben skærm?" Ville hun have sex på et galleri når hun sagde 'føre til sex' eller hvad mente hun præcist med den sætning. Forvirringen kunne afspejles i hans uforstående udtryk.

Millicent så først noget forvirret ud.Om hun hentydede til noget? Ja..for fanden..hun hentydede til at hun ville se kunst ikke ...porno. han troede da vel ikke at hun mente at...de..skulle have sex der? Måske var det ham...Stephen havde måske noget når det kom til sex på offentlige steder? Tanken havde ikke ramt hende ...ikke før nu...hun troede da ikke at toiletepisoden bundede i noget mere...dybt? Hun så på ham...alvorligt..." stephen...jeg ved altsår ikke lige...jeg mener..hvis det er noget du ligefrem behøver....men..." - det hele gik så stærkt og en panisk følelse var ved at melde sig....hvor slemt stod det til med ham? Skulle hun bekymre sig om at finde ham er sted...der på museet...ligesom med flyveren...og hvis hun ville undgå at sende ham i armene på en anden, hvilke var endnu et af hendes mange talenter, så var hun nok næsten nødsaget til at gå med på lejen.
Igen kunne der trækkes paraeller med det lille grislinge dyr og Millicents udtryk af at være lidt fortabt, da hun spurgte..." stephen...hvor ofte gør du det der...du ved offentligt...og hvor eller hvad skal der til for det er offentligt nok?" Måske var det fare momentet der tiltrak...mange fandt det vist ophidsende...eller hvis nogen kiggede.
Åh gud...lige nu virkede nøgenbadningen som det rene barneleg...hun pillede nervøst ved sin kjole.

Hvis ikke de havde siddet godt fast, var kæben faldet ned i sandet, ligesom øjne. Igen kom det noget betuttet forvirret udtryk frem, det som Stephen allerede en gang før havde set. Han havde svært ved at tro at hun, Millicent, faktisk havde troet på hvad han sagde. "Det var dig der bragte det der galleri-sex på banen." Forsvarede han sig først selv med og mødte hendes meget alvorlige forvirret udtryk. "Jeg fortrækker det privat." Han gad rigtig nok godt at vide hvor hendes idé var kommet fra. At han kunne lide det på offentlige steder var i hans hoved absurd. Selv var han ikke meget for de små oplevelser man fik når man tilfældigvis gik forbi et toilet - eller et andet offentligt rum - hvor der var nogle der hyggede sig højlydt på den anden side. Det ville han gerne frabedes.
"Jeg skal ikke have sex blandt romerske statuer." Mere klart kunne det næppe blive. Selv mente han det var klart og tydeligt og derfor ikke behøvede flere ord. Emnet måtte gerne forsvinde ud af verden hurtigst muligt, det var sikkert i begges interesse.

En brise af lettelse pustede hendes bekymring væk.
" Ok...så du har ikke nogen fetich med den den slags...,det øhm...er jeg glad for" sagde hun mildt og rakte ud efter Stephen, og ville hale ham ind i et knus.
Det var jo ikke fordi det var den slemmeste ide i hele verdenen, og en del af hende kunne godt se at det kunne have sin charme, sålænge det ikke var sådan at man ikke kunne nyde sex, hvis andre ikke var vidne til det...så havde det et for twistet turn, til hun brød sig om det.
Millicent svarede , imens hun med fingrene legede lidt med en af hans mørke lokker af hår.
En af de ting hun godt kunne lide ved hans udseende , udover øjnene som kunne tvinge hende helt i knæ...var hans hår.Det at han kunne se både moden og stilet ud...som når han var klædt på til' musik' og også afslappet og mere drenget , når han holdte fri og bare skulle slappe af...det elskede hun, begge sider af ham.
Nu sad hans hår pjusket og tillod hendes finger at sno det lidt og lege lidt.
" Altsår...jeg snakkede om det, fordi jeg havde hørt om en udstilling...et sted langt væk...hvor en mand og kvinde skulle dyrke sex i adskillige timer...som en del af en kunst udstilling.Og det er lidt for yderliggående, efter min smag.Kald det dog hvad det er.....det er da sex...ikke kunst?!"
Millicent slap hans hår og rækte ud efter hendes glas.

En brummende latter lød fra Stephen, der slog blikket ned i sandet og begyndte at tegne små tændstiksmænd med alt for lange arme og ben. "Nogle mener at sex er en kunst." Påpegede han med en arm stadig liggende over Millicents skuldre, efter det noget pludselige knus, hvor han aldrig helt kom med på beatet. Der havde ikke været nogle direkte grund til det og der havde på ingen måde været et advarende tegn der kunne få ham op på stolekanten.
Pludselig kom der en uimodståelig idé. Den skulle bestemt føres ud i verden, ingen tvivl om det. "Men vil du kalde en strand på en privat grund for offentlig?" Stephen var meget omhyggelig med at pakke sit frydende smil langt hvæk, så det kun var muligt at se et forsøg på en alvorlig mine, selvom det måske ikke helt gik. Han havde ingen intentioner om faktisk at gøre det. Sand kom ind alle vejene. Der var en grund til at man aldrig spiste på stranden, på sandet, men altid på et bord. Sand i maden smagte absolut ikke godt.

" At sex er en kunst?... J-jeg ved ikke rigtig....kunst har til formål at kommenterer på samfundet eller på holdninger og skismer...det repræsenterer en epoke eller en periode, og kan udtrykke store voldsomme følelser også...og så meget andet også" hun holdte en pause og så ind i Stephens øjne..." egenlig ville jeg ønske jeg har ret, når jeg nu claimer at sex har andre formål.
Hmm som at skabe nærhed, udrydde ensomhed, udtrykke kærlighed, styrke bånd og ...ja øhm...så den mere fysiologisk del... Tilfredsstillelsen." Hun håbede ikke det lød al for...dumt.
Hun havde ikke forstand på hverken kunst eller sex, så hun måtte jo svare udfra hvilke tanker og følelser det lige efterlod hende med.
" Om en strand er? ....hvis det er lørdag eftermiddag kl 12 og her er overcrowded, så ...helt bestemt JA, men er det en sen aften natte time....og der kun er to mennesker...arh...det er vel noget andet så?"
Hun så istedet ned på hans små pinde mænd...og bare for sjov...og for at drille lidt...tegnede hun en enkelt streg mellem benene på den ene.

Stephen trak på næsen af Millicents tilføjelse. "Se, det er jo kunst." Han undlod at sige et pip om at hun fuldstændig havde mistolket hans 'strand' spørgsmål, men også at det var ganske fint for ham. Han havde ikke brug for at de kom mere ind på det emne. Manden - som det pludselig var blevet - med sit fine underliv, blev hvisket væk med en hurtig hånd. "Men fint, lad os bare sige sex ikke er kunst." Hendes forrige tale var han hurtig hoppet af. At det var en måde at udtrykke følelser forstod han godt, men da hun begyndte at give dem navne, måtte han høfligt hejse det hvide flag. Så godt var han ikke inde i den verden af følelser. I samme øjeblik den tanke var sendt af sted, skyndte han sig at overbevise sig selv om at han ikke var kold og kynisk, det var Millicent et fin bevis på, han var bare ikke nær så emotionel. Det sagde han til sig selv og var efterfølgende godt tilfreds med sig selv og det hele.

" Du skal da ikke sige det ba fordi jeg mener det" hun smilede lidt..." synes du det er kunst? ..sådan på en kunst agtig måde, eller mere en kunst at gøre det..rigtigt så det føles godt?" Spurgte hun nysgerrigt.
Med kun et par ganges øvelse, var hun jo så lysår fra at skabe kunst...lige på det område...hun kunne vel nærmest beskyldes for at være på børnehave niveau, på kunst skalaen...
Hun rystede tankerne ud af hovedet...og så på Stephen.
Der var en snak hun havde udskudt lidt...men hun kunne vel få det overstået nu.
Hun regnede ikke med det ille betyde så meget for Stephen, men hun var bange for at han måske ville blive irriteret på hende, fordi det ville være umuligt at skjule...hvor såret hun var over det.
" Du...Sweetie.. Jeg fik en sms fra banken" hun holdte vejret....og allerede der..kunne hun mærke et stigende pres bag øjnene.
" Du ved...Baren...jeg skulle have en partner , en pengemand...det snakkede vi om...og William"
Hendes stemme knækkede over...men hun forsatte alligevel og forsøgte at gøre den hård.
" William havde lovet at gøre det med mig...at vi sammen skulle stå for baren.men...han ændrede mening undervejs..og købte hele lortet selv istedet..og jeg er ude nu" sagde hun og blinkede nogle gange.
" Det er helt slut nu...og jeg ser ham slet ikke længere." Millicent spejdede ud over havet..
Hun skulle have det ud af sit system....baren og William og alle hans...usande ord til hende.
Intet af det han havde sagt havde været sandt.Heller ikke delen med at det var hende og kun hende han ville have.
Hun så det sådan at hun var fri nu...til at gøre hvad hun ville...
Og det kunne kun gå for langsomt.
Det skulle nu ikke forpeste hendes ferie med Stephen, det ville Millicent slet ikke tillade....men det skulle ud...og Stephen skulle vide hvad der skete i hendes liv, af den simple grund at han var den vigtigeste brik i det.

Starten til det nye samtaleemne vakte et smil, men som historien skred frem, famlede det, for til sidst helt at forsvinde, mest af alt fordi han kunne høre det var hårdt for Millicent. Selv var han bare en smugle glad for slutningen. Ikke mere med William eller Alias. Så havde Stephen hende for sig selv, hvilke ikke helt var den afgørende del af sagen. Det betød mindre uheld. Man kunne aldrig vide sig sikker, men hvis de begge var forduftet kunne han ikke undlade at blive bare en smugle glad. "Så hvad sker der med baren?" Ligesom fortællingen om William og Alias, var baren også sluttet åbent. Ville den fortsætte med at leve eller ville den gå i gruset sammen med dens forhenværende ejer?

Hun var glad for der ikke kom nogle kommentager af sarkastisk karakter, det ville næsten ikke være til at bære, hvis hun skulle i en fight med Stephen.
Men han lod til at tage det hele ret så roligt.Måske kendte han hende bedre, end hun lige troede.
" Den forsætter skam...William er det stolte ejer nu, og jeg gav op.Kunne intet stille op, han havde alligevel den lange ende...så hellere bare lade det ligge og få lidt...fred"
Egenlig forstod hun ikke selv hvad der helt var sket, andet end hun havde jokket William hårdt over hans fødder, men hvordan...vidste hun ikke.Og det betød heller ikke mere noget.
Deres veje var skildte nu....Le Diamante havde været det sidste og det eneste der bandt dem sammen, gav dem en anledning til at have kontakt, og den del af hendes liv var nu slut.
Så kunne man undrer sig over hvorfor den bar, var kommet til at have så stor en betydning for hende her? Men ...ja..det var der hun havde mødt både Alias og William...og Stephen havde hun mødt i sin jagt på den perfekte bar hvor hun ville arbejde.Selv om mødet med ham, var på en af de andre.
" Jeg syntes bare du skulle vide det..." Sagde hun sagte og skiftede havet ud med Stephens lyskugle.
Havde det ikke været for Stephen...hvad havde hun så gjort....siddet i et hjørne ...i en krog i sin dagligstue...i mørke...og drukket hendes åndsvage vin, imens hun lyttede til deprimerende musik?
Men sådsn var det ikke gået,...måske skulle hun holde op med at kæmpe så hårdt imod hendes følelser over for Stephen....måske skulle hun hive dem frem i dagslys, og få taget et prdenlig kig på dem? for hun tvivlede stærkt på at hun kunne klare dagen og vejen....uden ham.

Igen havde Stephen ikke så meget at indvende. Han var jo næsten glad for slutningen, selvom han ikke forstod hvorfor William nu havde taget hele kagen og ikke engang et lille stykke var blevet tiloveres til den anden halvdel. Det var ligesom i en film han en gang havde set. "The Social Network." Præcist på samme måde var det gået, men kom det også til at ende på samme måde? Tankerne krydsede ind og ud mellem hinanden, til de blev skubbet ud over klippen og endte et sted langt nede under en masse andre måske knap så pressende sager. "Men du arbejder stadig som model?" Han drejede hoved så han kunne få den perfekte vinkel til Millicents ansigt. Skygger, lys og noget fortryllende. Musikere talte ikke i billeder og farver, så hans ordforråd dækkede på ingen måde over hvad han så, hvilke sikkert bare var godt. Så slap han for at prøve.

E lille smil ..." jo...det gør jeg, de er ikke trætte af mig....faktisk kommer der snart en stibe fotoshoots og reklamer i nogle af de store magaziner....og så tager tingene fat" smilede hun.
Det var jo heller ikke fordi hn ikke holdte af modelchansen...det havde bare ikke helt hendes hjerte, måske fordi hun vidste det var et slagsspringbræt for hendes møbeldrøm ?
Millicent møvede sig helt over til Stephen, og lagde sine arme omkring hans hals og sagde " Desuden...så har jeg mødt den her dejlige fyr....han laver musik....og ved du hvad? Det bedste er at han gerne vil have jeg leger lidt med !" Talte hun lavt ind mod hans øre...næsten som var det noget i en helt anden boldgade hun hviskede til ham.

Stephen gjorde store øjne og forsøgte at se ud som piger normalt gjorde når der var et interessant emne på trapperne."uhh, ham må du da bare fortælle mig om!" Vrængede han med stemmen. "Lege lidt med i hvad egentligt?" Han forstod ikke det med at lege og derfor var hans udtryk skiftet fra pige-nyheder til hans mere vante jeg-forstår-ikke-udtryk. Hans øjne dansede lidt frem og tilbage mellem lyskuglerne og vandet, som om der skulle slukkes en kugle. "Nå, men fortæl noget mere om ham!" Udbrød han igen i en skingre pigeefterlignings tone. For lige at opbløde halsen efter dén omgang, skyllede han ned med en god omgang rødvin. Så var han klar igen.

Millicent gned snuden mod Stephens kind, imens han lavede den mest dårlige imitation på en pige, ever! Hun begyndte at le.
" Øj...det var dårligt det der" klukkede hun, inden hun optog samtalen igen..." jo...ser du...hvor skal jeg starte..?" Hun var tilbage ved hans øre...hvor hun igen talte lavt og kælende.." Han er noget så hot og lækker....en rigtig mand....og så har han den her ting med musik...det er så besnærende, men det bedste....det bedste er hans øjne ...man bliver helt ør når man ser ind i dem" ....denne gang strøg hun med en fjers lethed sine læber over hans hals, og forsatte så.." nej vent! Hans hænder er det bedste...jeg siger dig, når han rør ved mig så brænder jeg..nej nej vent! ...undskyld...det er hans læber, det er som at kysse en engel når man kysser dem"
Millicent ændrede stille sin position og lænede sig frem, for at kunne sætte et kys på Stephens mund.

Ubeslutsomme kvinde! Stephen var lutter ører. Man kunne næsten se hvordan de voksede et par centimeter, bare for at kunne høre hvad der blev sagt. Det var en masse komplimenter oveni hinanden, lige noget der kunne få ham til at skyde brystet frem og sige 'ja, det er jo så mig' men det ville ødelægge det hele fuldkommen, så han valgte at sidde passiv til han fik et længe ventet kys. Som en anden bjørne fælde, klappede hans arme sig omkring Millicents talje og trak hende med sig i faldet, da han lod sig falde tilbage i sandet. "Jamen siden han piller så meget ved dig, så må da der bare også være noget helt unikt ved dig." Vrængede han igen da deres læber fik luft fra hinanden. Stephen, som godt vidste han ikke på nogle måde var god til at efterligne en piges toneleje og sikkert heller ikke hoftevrik, gjorde det kun værre da han skruede ekstra meget op for det allerede skingre toneleje.

Hun vidste med sikkerhed at det aldrig ville gå at klæde Stephen ud som kvinde, hvis de en dag skulle deltage i en udklædningsfest.
Han ville være afsløret på stedet.
" Uuh" lød det fra hende, da hans hold om hende og fik dem begge ned at ligge.
Millicent fik flyttet en smule rundt på benene,så hun med meget lidt besvær kunne sætte sig oven på ham. Hun lænede sig ned over ham, satte en hånd ved siden af hver skulder og fangede hans øjne..." Måske er han bare ude på at udnytte mig, hvem ved?" Et lille drillende skær flimrede i hendes øjne, nu kunne hun lige så godt drille ham fuldt ud, ik.
Hun lod en finger presse ned over hans læber , og kørte videre ud af det samme spor..
" Det vil vise sig....snart..for..kan du holde på en hemmelighed? ....jeg har bestilt tid hos en præst...og han skal giftes...med mig..." Hun syntes selv det lød forvirrende,så for at afklare dette tilføjede hun hurtigt..." altså fyren skal giftes med mig, ikke præsten!"
Millicent ville aldrig giftes i en kirke...men derfor kunne hun jo godt give den gas nu hvor det bare var for sjov.