Take me away ~ Stephen

Som svar på Millicents spørgsmål, åbnede Stephen munden op, i den forventning at der kom noget ind. "Husk lige at det ikke er mig der bære rundt på det barn, men dig." Påpegede han, da han forstod hvad det var hun var ude på. "Men selvfølgelig kan du få lov til at tage på klub, så flyver jeg bare op til den syvende himmel og spiller for de fine engle piger der befinder sig der oppe." Fortsatte han, helt indstillet på at tage kampen op og nedkæmpe modstanden eller hvad hun nu ville kalde den. Millicent skulle være hans, det skulle Stephen nok gøre klart og tydeligt for alle. ''Men må jeg så ikke hente dig i aften når du er færdig med dette såkaldte shoot?" Han kunne allerede se det for sig, hvordan han sneg sig rundt på klubben og gemte sig bag planter og gæster. Det skulle nok blive sjovt. "Men du kan også tage med din dejlige skønne engel?" Forslog han derefter og kiggede spørgende på hende.

Hun stoppede æblebåden ind mellem hans læber...hmmm de læber...nej nej..nu måtte hun lige holde fokus.Han skulle få sig en lille lektion iaften, havde hun lagt sig fast på.
" Engle piger? Jaja....sålænge du ikke gør nogen gravid, men det skal jeg vist ikke bekymre mig om" sagde hun sukkersødt, med en stærk intuition til han afviste hende hvad der føltes som konstant lige nu.
" Om du må hente mig? " hun kom kort i tvivl, men hvis det skulle virke ægte kunne hun ikke opføre sig al for underligt..." Jo...naturligvis må du det.Så sms jeg til dig når jeg er klar, jeg skal lige tale med Jacque først.Ejeren...du ved" hun puffede blidt til Stephens arm, så hun kunne komme fri.
Årh....hun ville sidde i timevis og drikke små drinks...og lade ham stege, inden hun sms til ham.

Stephen havde ikke troet han hun ville det og blev derfor lidt overrasket, men fandt hurtigt fodfæste. "Jamen så ses vi, gider du låse?" Han strejfede let hendes kind med sine læber, før han med lange skridt overhalede hende og smed blusen hen i hans kuffert. Ud af døren gik det næsten samme øjeblik, hvor han spredte sine vinger og fløj af sted på rigtig superhelte maner. Det var et fuldt ud bevidst valg Stephen havde gjort, da han valgte at flyve frem for at gå en tur. Han kunne lige så godt kaste lidt engleglans over det hele og måske få Millicent til at fortryde, men nu skulle hun mødes med sin fiktive vært for klubben. Kendte hun nogle klubber? Da han havde svunget sig op i luften, fløj han hen til et sted hvor han faldt i med himlen, sådan nogen lunde og blev hængende der, til han rigtig kunne stalke hendes vej ud for at finde en mulig klub. Det var hvad han først ville, derefter hjem igen og lave musik.

Han var væk, inden hun kunne nå noget som helst og hans læber mod kinden havde efterladt et brændende begær og trang efter ham...efter bare at krybe ind i hans favn.
Argh...hende og hendes åndsvage ideer.Hvorfor kunne hun ikke være lidt mindre temperamentsfuld...kunne ikke bare have smækket døren og sagt godnat?
Nu var det ingen vej udenom, nu skulle hun til den åndsvage klub, ellers ville hun se fremstå total idiot, og han skulle ikke...han skulle bare...ja, noget skulle han fandme og hun skulle nok finde på noget.
Millicent låste døren og fik bestilt en taxa.
Man kunne ikke just sige hun var i party humør, men....det måtte hun bare se at komme.

-------------

40 minutter senere...
Millicent trådte ind på klubben ' Startroopers' og så sig omkring.
Nice....helt bestemt, der var stuvende fuldt....åh gud, hvor hun savnede Stephen.

Som en GPS sugede Stephen sig fast på den taxa Millicent kørte i. Det fortsatte han med til han fandt hendes mål og derefter tog sig selv i at grine. Skummelt, andet kunne han ikke sige om sig selv, mens han fløj ned mod huset og overvejede alvorligt at skifte planer. Begge kunne de vente, men når alt kom til alt, så var fløjten nu engang mindre interessant end Millicent. Derfor blev den vraget til fordel for hende. Det skulle hun nok være glad for at høre.
Men. Efter beslutningen kom betænkelighederne ved det hele. Han kunne jo ikke vide om det var rigtig det hun havde sagt eller om hun bare skulle have en pause fra den meget opmærksomheds krævende engel. Det hele blev trukket voldsomt ud, mens Stephen mentalt vred sine hænder som en bekymret mor. Irriterende ubeslutsom. Efter op til flere gange at have prøvet diverse scener for sig selv, fik han taget sig sammen og fandt hvad der bedst kunne passe som fest tøj. Det var ikke imponerende, men Stephen var godt tilfreds da han satte sig ud i en ventende taxa. Parfume. Havde han ladt stå i hjemmet.
Aldrig så snart var han inde i bilen, før en tanke ramte ham og han begyndte at bede chaufføren sætte farten op. Han skulle nå noget vigtigt! Meget vigtigt og det ville tage fyrre lange minutter at komme frem og på den tid kunne der være sket en masse.

Uanende om Stephens gøren og lade, satte Millicent kurs mod baren.
Hun indkasserede nogle blikke på sin vej, som hun fandt aldeles upassende, men til mændenes forsvar skulle man huske at de ikke så en forelsket, kommende mor der var optaget.
Hvordan skulle de det? Nææ, de så en single kvinde med et anstændigt udseende og feminin holdning og dress.Og det bedste, hun var ankommet alene!
Hun afgav sin bestilling et glas rødvin hmmm og en cola light.
Om ikke andet kunne hun stikke tungen i vinen,uden at drikke den rigtigt.Millicent spidsede læberne, nu havde hun en lille Virus at tage hånd om...at passe på.
En hånd gled pludselig fra hendes nakke og ned af hendes ryg...
" Stephen!..du k..." Udbrød hun og drejede sig på stolen, forventende at se sin kærkse og glide ind i hans trygge favn.Havd lavede hun også her...alene...stupid idea!
" Desværre Millicent Cooper" lød stemmen fra en høj bredskuldret blond fyr.En fyr hun aldrig havde set hele sit liv- så vidt hun vidste.
" Undskyld...men hvem er du? Og den hånd der....put den lige ned i lommen, ik" indledet hun og følte sig ilde til mode, ved hans berøring før.
" sååå modellen...undertøjs modellen er sart?"
Hun kneb øjnene sammen og så på ham.Så billederne var kommet ud nu lod det til.
Hvor typisk, første gang hun blev genkendt..,,og så er det sådan en idiot.

Fyrre minutter var meget lang tid at køre for at komme til en dum klub! Hvad havde den kvinde tænkt sig?! Stephen ville nedlægge veto, hvis hun forslog at barnet skulle gå i skole der var længere væk end gå afstand. Det var jo ikke hele dagen der skulle bruges på at pendle frem og tilbage. Efter hvad der alligevel blev overraskende kort tid stoppede taxaen op foran Startroopers hvor der allerede så ud til at være livligt gang i valsen. En lille følelse af at være den overbeskyttende partner der kom for at redde sin partner, sneg sig ind på Stephen mens han betalte og gik op til hovedindgangen, hvor han lod dørvagten visitere ham.
Klubben var ligesom at gå ind i en grotte, mørk og dunkel, men oplyst af farverige lys i forskellige rum, hvor folk stod i grupper og snakkede om alt mellem himmel og jord eller gned sig op af hinanden på det tørre dansegulv, der ikke rigtig formåede at holde trit med alt det andet i bygningen.

Millicent gav ham et tvært blik og sagde ret køligt.." du kender mig ikke bare fordi du har set mig i et et blad...reklamer er ren illusion " hun kunne ikke fordrage typer som ham og følte det egenlig en smule ubehagelig at han pointerede billederne med undertøj.
Samtidig morede hun sig bare en smule....han havde set dem før Stephen, hvad var en smule komisk...på en besynderlig måde.Men nu havde hun også en slem dårlig humor.

Fyren med de insisterende blå øjne , kiggede på hende nogle sekunder...vægtede om hans reaktion, skulle han sable finken ned eller forsætte sin flirt? Han begyndte at le, åbenbart underholdt af hendes lille modstand og sagde så med et bredt grin...
" Fint miss Illusion...så kom dans med mig, så jeg kan lære dig at kende Cooper! " - og inden hun fik sagt nej, havde han halet hende ud på det proppede dansegulv til en lidt mere langsome tune, hvor hun ikke lige kunne smutte ud af hans favn og af hans fastlåste greb.

En enkelt dans kan vel ikke skade, tænkte hun og lod ham gynge sig lidt rundt, med mere vuggende end egenlig dansende bevægelser.
Da hans hånd røg fra ryg til lænd stivnede hun en smule i musklerne...og da den røg endnu et hak ned, blev hun desideret vred.Det var for galt! Han var jo som en elefant i en glas butik, og trampede rundt og væltede alting der havde med god stil og ordenlig behandling at gøre.

" Slip mig - og få styr på de hænder" hissede hun i en bestemt og vred tone...og forsøgt at skubbe sig lidt ud af hans favntag.
Fyren derimod, trak hende bare endnu mere tæt...helt tæt ind til sig , med et overbærende smil - og med munden mod hendes øre talte han sagte og blødt " Undskyld baby...jeg kunne ikke høre dig på grund af musikken...dans nu færdig, skat...og så køber jeg dig en drink bagefter"
Han var en arrogant type, det vidste hun....hvad hun ikke vidste var at han var Niall Makay, chef for Magasinet Allure, som havde bragt hele billedserien af hende.
" Nej tak...og din hånd?" Sagde hun irriteret og så op på ham.

Efter at være kommet igennem et par klynger af folk, fandt Stephen baren og kort derefter også et fint udsyn til Millicent der tog sig en svingom med en eller anden blond mand. Fordi lyset konstant flimrede og de dansede ud og ind mellem hinanden, kunne den meget nysgerrige engel ikke rigtig følge med, hvilke irriterede ham. Efter et par forgæves forsøg på at se hvad de lavede, opgav han og bestilte en drink i en fin mørkerød farve, som han satte sig til at sutte i, imens han ventede på dansen skulle blive færdig og han kunne komme sin kæreste til undsætning eller nærmere få sine egne behov stillet. Det var egoistisk, men Stephen havde nok af undskyldninger at trække op af baglommen, til at mene han havde en god grund til den. Hans store trumf var at Millicent bar på hans barn, men det turde han ikke sige til hende. Hun ville blive sur som en citron, for så ville hun sikkert følge sig til side sat og en masse andet. Kvinder!

Niall kiggede ned på hende, imens det store grin fadede ud, og hans læber mere blev en smal streg.Hun kunne se han var utilfreds...hun havde ikke reageret som han ønskede.
" Hør her Cooper....din karriere er først lige begyndt og du burde takke mig.JEG er med til at skabe dig...gøre dig en stjerne min tøs..og var jeg dig...ville jeg havde fanden travlt med at takke mig!"
Han tog et fast greb om Millicents skuldre og ledte hende op mod baren.
Millicent fægtede lidt med armene og himlede om " Hvad fanden er det du taler om? Jeg har ingen ide om hvem du er...og ...og tror du virkelig det ville ændre noget? Om du så var jesus himself, ville jeg ikke være mere..imødekommemde over for...din hånd" meddelte hun vred.
Nialls respons var, netop inden de stod i baren, at han drejede Millicent rundt...med et fast ryk..pressede sin mund ned mod hendes...hårdt og dominerende , og da han var færdig sagde han med en overlegen stemme " Niall Makay, ejer af Allure Magaziz, miss Cooper"
Om han havde forventet at hun ville blive duperet ? Sikkert!
Hun tørrede sine læber , med håndryggen - og gav ham så et spark over hans skinneben , med hendes høje hæl.
Årh jo...hun havde hørt om ham...Makay....rig,singel, dominerende og vanvittig egoistisk.
Indtil nu passede beskrivelsen perfekt.
" Aldrig hørt om dig og er heller ikke interessere"

Stephen vendte blikket mod Millicent, da hun kom ud med sin bredskuldret ledsager, der ikke så videre lykkelig ud. Nærmere meget sur. Han blev siddende på sin flade i endnu et par sekunder, for at få dem helt ud af gruppen af mennesker, da manden med det meget nordiske udseende, valgte at kysse på Stephens ejendom. Det fik ham næsten til at flyve op af stolen og det ville også været sket, sammen med en masse andet, hvis det ikke havde været fordi han havde vendt sig om mod bardisken og knugede glasset med den ene hånd, mens hans læber var dybt utilfreds sammenpresset. Hvis Millicent havde set bare det mindste glad ud, ville reaktionen være at han var smuttet ud og fundet sig en billet til lufthavnen, men da ingen af dem så glade ud for hinandens selskab, kom Stephen frem til at det nok ikke helt havde været planlagt og hvorfor skulle hun nu også få sig en anden mand at hænge op af? Hvis det handlede om at være maskulin, kunne Stephen da godt være det, men det så ikke ud til at være problemet ... endnu.

Millicent havde ikke set Stephen , hvis hun havde det, ville hun helt sikkert være trukket over til ham hurtigere end hurtig.
Istedet forsøgte hun at lyve og få Niall rystet af, hun vidste desværre også om ham- hvis sladderbladene altsår talte sandt- at han var lidt af en jæger der elskede en langsom jagt og så trænge sit bytte lamslået op i en krog.De fleste steder blev ham fremstillet ganske usympatisk...men charmerende...faktisk en smule psykopatisk.
" Nåå..så du har ikke hørt om mig? Det lyder ganske underligt, men ved du hvad baby...det kan vi meget hurtig ændre på" sagde han uden at vise tegn på nederlag, da han greb fat om Millicents hage.
Hun kom til at grine....tænk hvis han vidste at hun netop havde fundet ud af hun ventede barn, mon han så ville have så travlt med at erobre hende? Han ville nok blive meget målløs, i hendes unge alder.En tanke kravlede over hende...hvordan ville Andy reagerer? var det ikke nærmest det han havde tilbudt hende...og nu...nu havde Stephen så ' taget hans plads' .
Millicent forsøgte flytte hans hånd fra hagen og tog fat i Nialls håndled.
" Kan vi ikke godt stoppe denne leg?"
" Jo...når du har kysset mig...bare en gang Millicent, frivilligt" sagde Niall roligt, og beholdte sit tag i hendes hage og ruskede blidt.

Inden glasset gik i stykker, slap Stephen det og vendte sig halvt om i sin stol, så han kunne bruge spejlet bag baren til at kigge på Millicent og hendes ledsager som stod med hånden på hendes hage. Interessant. Som en meget spændende action film på storskærm, sad Stephens øjne klistret til spejlet der i fin kvalitet viste hvad der skete et sted bag ham. Glasset han havde bestilt, stod stadigt uberørt mellem hans hænder, hvor hans fingre næsten kærtegnede det klare glas med sukkerkant og appelsin skrive. Noget han normalt ville forbinde med noget topisk varme og flotte blå have, ikke lige Florida, selvom staten også havde lidt tropisk over sig.

Egenlig ville hun bare have ham væk...så hun kunne forsætte sin aften med at vente på tiden var fordrevet, så hun kunne tage hjem til en Stephen,der så formentlig have fået en lille lærestreg.
Hun kunne snart ikke længere huske, hvorfor han skulle have den..nåå jo, det var noget med at skrue op og ned for ' termoststen'.
Hun sukkede og så ind i Nialls øjne..." kinden?" Forhandlede hun ..det var vel harmløst nok, og så var hun fri for ham.
Niall så ikke tilfreds ud, men hans øjne lyste..eller lynede de? Da han nikkede sit ' ja'
Han lænede sig frem, rakte kinden til hende uden at slippe Millicents hage...og lige inden hendes læber berørte hans kind,drejde han på hende,så hun satte dem til hans.
Hun spilede chokeret øjnene op...det var virkelig ikke aftalen, hun mærkede hvordan hans anden arm lagde sig, fast besidderisk omkring hendes tajle og den røde kjole imens hans forsøgte presse hendes læber fra hinanden.

Stephen hævede det ene bryn. Besynderligt kys. På sin vis et og på den anden side ikke et, men meget interessant. Et kort blik blev værdiget glasset, før han kiggede op mod det kyssende par og imens de var godt i gang med deres kyssen, liststede Stephen af uden helt at kunne afgøre om det havde været frivilligt fra Millicents side. Hun havde jo selv truttet læberne til det, så det måtte det jo være når alt kom til alt. "Yndig dag." sukkede han for sig selv, mens han satte sig ind på bagsædet af den første ledige taxa og brugte hele hjemturen på at tænke og gruble så det hele næsten rystede.
Da han igen nåde huset, gik Stephen direkte ud i køkkenet, hvor han han med tilpas hidsighed fik trukket proppen af en vinflaske af og derefter hældte det op i det første glas han kunne finde. Efter nogle glas, der fik hans ånde til at lugte af vin, gik han op i sengen, efter at have smidt tøjet på sofaen. Som forventet fik alkoholden ham hurtigt til at gå ud, dejligt hurtigt, men på det tidspunkt var der også kun en sjat tilbage i flasken. Effektiv sovepille og flugt.

Da han havde kysset færdig, og var endt med et bid i en nu blødende tunge og et knæ i sine vitale dele, trak Niall sig endelig tilbage.
Han stirrede med et vredt blik på Millicent og ud af hans læber der mest lignede en hvid snor lød det truende..." du hører nærmere fra mig Millicent Cooper, vi er slet ikke færdige" , men han snurrede omkring og det så ud til han forlod klubben, for en habit jakke blev slynget over hans skulder.
Millicent var lettet, og gik tilbage til sin drink.Vinen skubbede hun væk...og hun drak sin cola, imens hun med hånden på den flade mave, mumlede " vi tager hjem til far om lidt lille Virus"

Hun blev dog siddende i en god time, inden hun forled Startroopers, og ude i den friske natteluft fik fisket mobilen op forat sms til Stephen.
Hun glædede sig til at se se ham...hun ville bare ind i hans arme og glemme alt om sin' strafplan' og denne åndsvage klub.


Hey Stephen,

Ville du hente mig skat?
Jeg er færdig her nu....savner dig.
Står udenfor Startroopers....
Please hurry honey.

Millicent.

Hun ventede på en retur besked- eller måske et opkald.

Som vaneligt havde Stephen smidt sin mobil ved siden af sengen, fungerende som alt muligt og også irriterende vækkeur, når nogle skrev. Han greb ud efter telefonen og måtte først bruge lidt tid på at vænne sig til det klare display, der lyste op og fik ham til at knibe øjne hårdt sammen. Da han så hvem der havde skrevet, sukkede han opgivende. Så hendes lille bekendtskab, hvis navn han ikke kunne huske, ville ikke køre hende. Sikke en skam, det gad han heller ikke. Der kom et meget kontant svar tilbage og efter beskeden var sent slukkede han telefonen og lage sig til at sove igen. Han ville nok ikke engang kunne cykle, det troede han ikke, så han så ingen problem i at ligge sig til at sove videre.

DU KAN TAGE EN TAXA, JEG SKAL NOK BETALE NÅR DU KOMMER HJEM.

Hendes ansigt blev lagt i meget forbløffet folder? Wtf??
Var han gal eller noget? Hun havde næsten troet han ville komme og hygge sig lidt med hende, inden de smuttede hjem.
Nå...men hun fik prejet en taxa og turen hjem virkede meget ...urolig.
Hun vidste ikke helt hvad hun kunne forvente at komme hjem til, men det var nok bare hendes fantasi der stak af med hende.
Mon ikke han var faldet i søvn på sofaen, og var træt? Hun smilede ved tanke.
Hun fik betalt vognen og efter lidt nøglefumleri fik hun låst sig ind....til en tom stue?
Nå....så var han nok gået i seng ,hmmm..
På vej ovenpå, i de høje sko, var hun ved at snuple en enkelt gang...not good not good, hun skulle passe på med den slag nu.
" Stephen...honey?" Kaldte hun da hun kom op.

Stephen havde troet han sov som en sten, men da Millicent kom larmende ind i sine tårnsko, vågnede han alligevel og det blev ikke bedre af at hun pludselig begyndte at snik snakke. "Jeg sover, eller forsøger." Brummede han og trak dynen helt op over hoved for at lukke øjne igen, hvilke ikke lykkes. Derfor blev han liggende stille og lyttede til om hun nu skulle forstyrre ham endnu mere eller om han fik lov til at sove videre. Han krydsede fingre for det sidste, men tvivlede på at det kunne ske, så han krydsede fingre under dynen og døsede hen hvis ikke Millicent ville hive mere i harm.

Hun så lidt betuttet ned på den store bule der lå under dynen.
" øhh....Stephen?" Hun fik sparket skoene af...og listede hen til madssen.
For helvede, han skulle jo sidde syg af længsel efter hende...ikke være gået i seng! Hun himlede med øjnene af sig selv.Hun måtte sku da kunne pryde forsiden af guinnes med hendes dårlige planer.
Hun kom ned på knæ og ruskede i hans skulder...i det samme så hun den stort set tomme vin flaske og løftede et bryn.
" Stephen..?...øhh...har du drukket" hun lød næsten anklagende.Det plejede han da ikke at gøre.

ooc: flasken står i køkkenet, men jaja, så er den ved sengen, vin og så i seng

Åh gud, kvinden fortsatte. Han stønnede højlydt og kvalte endnu et dramatisk støn, da Millicent satte sig ved siden af ham. "Nej, jeg har bare taget en flaske her op fordi jeg sådan savnede du er her." Vrængede Stephen og vendte sig demonstrativt om. "Du kunne være blevet sammen med din søde dejlige ven, i kunne sikkert lave nogle fine blonde børn sammen." Han kunne ikke lade være med at tilføje sætningen, før han ville ligge sig til at sove igen, selvom der var en lille tanke der nagede ham. Men. Han kunne ikke bekymre sig om alt og hvis hun alligevel ville råbe, så havde han et svar på tungen og ville kunne sige den selv i søvne. Nu ville han sove og der skulle ikke komme nogle Millicent, eller andre, og bryde den. Vinen måtte snart gøre sit indtog og gerne effektivt, for han ville ikke kunne klare at høre på hendes pippen hele natten.

// du er meget krævende i dag //


Hun så lidt overrasket ud ved hans vin bemærkning, hvor ville han lige hen med den?
Men det var intet imod det der fulgte efter.
Hun sad helt ubevægelig...og lod ordene synke ind.
Han kunne umulig vide om Niall....umuligt.
Millicent måbede og stirrede ned på Stephen.
Havde han været der...på klubben? men...hvorfor var han ikke kommet over til hende?
Han kunne da umuligt tro hun havde noget kærende med Niall?
" Hvad...hvad fabler du om? Min blonde ven? ....børn?? Stephen Samsom har du drukket?"
Spurgte hun strengt imens hendes hjerte krøllede sig sammen.Hvad havde han helt precist set?

Stephen gryntede utilfreds og trak dynen helt op over hoved. "Nok." Fik han lige sagt, før han lukkede dynen helt over hoved og håbede at emnet på den måde var lukket. Måske ville hun mene at han overreagerede, men det var meget mere synligt end hans i flyet, der måtte hun bare gå ud fra hvad hun så da de kom ud. Hårdt pressede han øjne sammen i et forsøg på at få vinen til at virke, men den syntes bare at løbe igennem ham, frem og tilbage uden noget videre formål. De var en skam at der ikke var virknings garanti ligesom med piller, men han måtte jo bruge hvad der var.

Hun tøvede...men rakte alligevel en hånd frem og trak ned i hans dyne.
Ja...han ville ikke tale, men et eller andet var gået helt og aldeles af fløjten i hendes plan, og hun kunne ikke lade solen gå ned over dem, ikke sådan her.
Deres første dag hvor de havde fundet ud af hun var gravid.
Millicent fik tåre i øjnene...hvorfor sad i ikke sammen , i hinandens arme i sofaen og var glade og spandt planer for fremtiden? Hun sank en klump af tung frustration og hormonerne begyndte at fyge rundt, som var de snefnug i en storm.
" Stephen! Tal med mig....du har tydeligvis været på klubben, hvorfor kom du ikke over til mig?.... Han var en idiot jeg ikke kendte, hvid du taler om ham jeg...dansede med" hendes stemme var hæs af bekymring, hvorfor skændtes de hele tide?

Der blev overvejet på højtryk. Skulle han lade hende sidde i tavshed og spekulere over livets gåder eller svare på hendes spørgsmål. Efter adskillige minutter, hvor Stephens 'sovepille' ikke havde virket, vendte han sig om imod Millicent og betragtede hende igennem mørket. "Jeg kom ikke over til dig fordi du dansede og jeg ville ikke bryde ind i jeres kyssen. I havde det sjovt." Han trak på skuldrene som var det en lille detalje. Et kort øjeblik flakkede hans blik mod loftet, før han lavede et lydløst suk. Det gav dem intet at vælte frem og tilbage i det ene vrede udbrud efter det andet, de havde allerede haft ét og det kunne ikke være godt med flere. De endte med at ligne et gammelt ægtepar før de overhoved var gift og det havde jo kun været et kys, et lille bitte meget heftigt og langt. "Skal jeg nu spøge mig om du vil elske med mig?" Brød han pludselig tavsheden med og trak let på smilebåndet. Stephen hånd greb ud efter Millicent for at trække hende ned og finde hendes kjole åbning. "Men jeg gider ikke sove sammen med dig, hvis jeg skal sove i den omgang tyld og silke." Med en arm omkring hendes skuldre, trak han Millicent ned til sig, hvor han længe og ivrigt pressede deres læber sammen.