An angel in disguise ~ Stephen

Da stemmen lød ved hendes øre, havde hun blot reageret ved at dreje lidt på sig og kigget op i hans øjne.Det virkede lidt som hun var blevet taget i at stå og kigge ind gennem et nøglehul, at lure på folks mest private akt.At det så slet ikke forholdte sig sådan kunne hun jo ikke bruge til meget.Han havde læst hendes ansigtsudtryk.
Ingen ord forlod hendes læber, og som sagt....nu sad de i den smukke have i ' provance' , frankrig- næste.

Imens Stephen sad og skulle beslutte om han kunne lide drinken eller ej, faldt hendes tanker igen på de to piger.Hun havde aldrig set to piger sammen, eller to drenge....eller faktisk havde hun jo ikke set nogen sammen, da hun var rimelig sikker på at heste og køer ikke talte med .
Altså...tv kiggeri havde hun da luret med på..lidt af hvert...men det var godt nok ikke helt det samme som en live performance. Hun blinkede et par gange, og rettede opmærksomheden på Stephen.Hans øjne var som flydende karamel...hun smilede.
" Kan du lide den?" spurgte hun....og skulle så tage stilling til stedet, om det var egnet som arbejdsplads.
" uh...det er lidt svært at sige.Jeg kan godt lide det, og gårdhaven elsker jeg, men det er jo nok ikke herude jeg vil få lov at være" svarede hun med et lille smil " Stedet er såmen cool nok, men det ville være cool med et sted der ligesom have lidt mere.....personlighed" , det var svært at forklare, hun vidste dårligt selv hvad hun søgte, men dette her sted var hot og moderne, men det lignede alle andre steder, der var intet anderledes,intet twist og ingen personlighed...ingen kant.Men hvor man fandt et sted der havde det, det anede hun ikke? " Kender du et sted der har lidt mere....kant?" , hun så på Stephen og rakte ud efter sit glas, hævede det til en lille skål og tog en pæn stor tår af det.

Stephen nikkede. "Udmærket/b]" Han syntes selv han lød som en eller anden formel hager, der netop havde smagt en fest vin til, til han ikke var så begejstret for, men sket var sket, og han kunne umuligt ændre det. Desværre. "[b]Næ, så meget tager jeg heller ikke i byen, og jeg fortrækker at være på steder som jeg kender. Nye ting er interessante, men kendte steder er bedst." Et lille grin slap ud mellem fingrene på ham, mens han gjorde Millicent kunsten efter. Det var mest af alt for at understrege at han bestemt godt kunne lide drikken, selvom han måske ikke lige selv ville have valgt den.
Stephen kastede sit blik ud over blomsterne i en tænksom mine, før der endelig kom lidt liv over hans læber. "Hvis du godt kan lide blomster, så kunne det jo være du kunne blive ansat som gartner her på stedet ..." Han trak lidt ligegyldigt på skuldrende, som om det var en tilfældig idé han havde fået, hvilke det også var. Der var ingen der sagde at hun skulle arbejde på en bar, hvis hun ikke mente det var noget for hende. Så kunne hun lige så godt arbejde et andet sted. "Du kunne også prøve at blive designer, nu du godt kan lide at genskabe gamle møbler, det kan man også tjene en skilling eller to på." Fortsatte han, mens han snakkede ud i luften, som om han snakkede med sig selv og ikke en levende person der sad ved siden af ham.

Hun blev virkelig forbavset, ikke over at han syntes drinken var god, naturligvis....men det at han havde ideer til hendes arbejde, og enda nogle virkelige gode nogen...den ene i hvertfald.
" Jeg havde da slet ikke overvejet noget med blomster, eller haven her.Men det skal da klart tjekkes ud!" slog hun glad fast.Ideen med et bar job, var nok mere opstået fordi hun vidste der var stort flow af personale de steder, og derfor havde hun tænkt det højnede muligheden for ansættelse.Det med at designe tøj, var dog ikke hendes boldbane, meeen han havde jo på en måde ramt rigtigt.Hun ville fortælle ham hvorfor, selv om hun ikke var synderligt begejstret for ideen, og det var jo heller ikke til at vide om det blev til noget.
" Ved du hvad , Stephen? Det er sjovt du nævner det med designer....jeg kan ikke tegne tøg eller sy, men jeg mødte en pige ...Rose... Der kan.Hun har egen butik og har en masse venner inden for den brance" hun sukkede stille, for nu blev det lidt....følsomt...det model fis var så overfladisk.Men hun havde ikke opsøgt det selv, det var ligesom selv kommet til hende.
" Hun forslog jeg skulle prøve lykken som model, og ville se om nogle af hendes bekendte kunne hjælpe.Jeg har ikke det store hjerte for den brance, men igen....jeg har ikke råd til at sige nej! Hvis de kan bruge mig,såååå er det noget med billeder, shows og ud som reprænsentant i ny og næ.Meeen indtil nu er det jo bare en tanke.En tanke der sikkert ikke fører til mere.Jeg skal dog spise middag med en øhm...Mclavender g så Rose, så må vi se hun smilede lidt undskyldende til ham.Bare han nu ikke ville tro hun var en dum overfladisk trunte, der kun havde glimmer og glamour i tankerne.

Det gav en dejlig følelse da Millicent tydeligvis syntes om hans blomster idé, men en mere syrlig fornemmelse, da hun bagefter misforstod hans andet jobforslag så meget som hun næsten kunne. "Jeg snakkede ikke om tøj ... model." Brummede han, mens han lod hende forklare sig færdig. "Hvis du ikke selv vil det, så hvorfor gøre det? Vi lever - forhåbentligt - i et frit land." For ikke at komme videre ind på en mere spids tone om politiske holdninger, drejede han emnet ud på motorvejen. "Jeg tænkte nu på at designe møbler." Stephen tvivlede på hvor meget Millicent havde hørt af det han havde sagt, han mente han havde udtrykket sig klart nok, men åbenbart ikke godt nok. "Men jeg tror du vil være en perfekt model, du har i hvert fald udseendet til det." En velfungerende anden måde at sige at kvinden var smuk på. Om hun forstod det, var op til hende, hvis hun lyttede ville hun måske høre det. Stephen havde ingen problemer med at forstille sig det.
Han rettede blikket mod glasset der stod på bordet. Hans blik brændte sig fast på væsken der sejede rundt, imens han lod et par sekunder glide væk, før han rettede blikket mod Millicent. "Men du får sikkert de bedste penge af at arbejde som model, de kan jo tjene kassen hvis de virkelig vil, men det kommer an på hvad du selv ønsker ..." Igen trak han en smugle på skuldrende, og lage hoved tilbage. "Men der er også mange andre muligheder. Hvad kan du lide at lave?" Hoved blev vippet tilbage på plads, mens de brune øjne blev rettet mod Millicent.

"Oh" det gik op for hende at hun totalt havde misforstået ham, han talte om møbler, ikke tøj.Det havde ikke strejfet hendes tanker.Arh..hun havde været ukoncentreret." Jo...verdenen er da fri....det min lejlighed så desværre ikke, den kræver husleje" svarede hun med et lille grin.Og blev så lidt mere opmærksom på Stephen. Gav han hende et realt kompliment, eller sad han og småflirtede lidt med hende? Naa....han var nok bare en høflig fyr der skubbede model'drømmene' i den rigtige retning.Alligevel virkede det anderledes, end da Rose havde sagt det samme.At hun sikkert ville være en glimrende model.Arh...den slags opmærksomhed var hun ikke helt...tryg ved.
" Tak..jeg tror nu mest på at skønhed afænger af øjet der ser" mumlede hun og sad og tippede hendes drink en smule ,mellem tommel og pege finger.
Men hans næste spørgsmål satte gang i hende små hjerne celler.
Hvad hun ville være? Åh herre gud...hun anede det jo ikke, hun var 18 år...ig havde ingen hukkommelse fra end hun var 12, så man kunne måske godt forstå at hun endnu ikke var blevet skudt af karriere kanonen. " Jeg aner det ikke....jeg er opvokset i en lille by i provinsen, hvor det mest spændende var hvilke brød der hos bageren blev ' månedens brød'. Og så har jeg bare mine møbler...og min decoupage" . Hun skulle lige til at blive nedslået, men istedet begyndte de små frø Stephen havde plantet, at gro.
" Du er genial Stephen! Simpelthed genial! Du har givet mig en ide!"
Hun ville jo elske at leve af hendes hobby, at lave,istandsætte og krerere møbler.Elske det.HVIS nu hun kunne komme i gang med det model noget, lægge lidt penge tilside , så hun havde lidt på kistebunden- alle vidste jo at de første par år som selvstændig var mega hårde- så kunne hun bruge det som springbræt og ...ja...blive selvstændig møbeldesigner.Og var hun en god model, skabte sig et navn, ville hendes forretning have et kæmpe fordel, fordi den automatisk ville have folks opmærksomhed....hvis altsår hun kunne skabe sig et brand , som model.
" Jeg bliver en eftertragtet og kendt model og SÅ starter jeg min egen møbel forretning, er det ikke brilliant hun var så spændt på om han kunne se ideen, med det hele.

// edit, total koks med farverne denne gang! Har du drukket??

Pludselig gik det meget hurtigt. Før han noget mange kvæk indført, var hun kommet med hvad hun selv fandt som en fantastisk idé. Millicent var tydeligvis mere kvik end Stephen, der måtte gentage alt det hun havde sagt et par gange, før der var noget der ringede. Idéen faldt tydeligvis ikke i lige så god jord ved ham, som det havde været ved skaberen. Han havde alle sine bekymringer om alt muligt, så han kunne ikke helt dele den samme begejstring. "Det lyder okay ..." Men heller ikke meget mere. Han kunne sagtens se det logiske i det, men han vidste også hvilke reklamer der blev smidt ud. Det ville være ganske uskyldigt hvis det var en tøj model, men de blev ikke på samme måde castet, som modeller der viste deres ydre i diverse blade, ofte med et stort M.
Stephen lænede sig tænksomt tilbage en stund, før han kiggede mod Millicent, efter at have taget endnu en tår fra sit glas. "... og hvor meget vil du så ofre på denne model karriere?" Når han nu tænkte mere over det, så havde han allerede fået dannet sig et fast blik i hoved af hvem Millicent var, og hun var ikke typen man vil finde udenpå diverse mande blade, eller andre mere intime og sex relateret blade. Hvis hun gik helt fra pippen med homoseksuelle, hvordan skulle det så ikke gå hende når hun skulle have stoppet en flaske sprit ned mellem brysterne? Til trods for den dystre tankegang, frembragte det alligevel et sprødt smil.

" Det lyder okay?.....nææ nej nej, det er genialt....ved du, alt for mange iværksætterre knækker halsen, inden for det første år og må lukke ned, uden at have fået andet end en kæmpe gæld.Hvis jeg....hvis jeg kunne ' blive' nogen, brande mig selv ordenligt, ville jeg få den bedste reklame for min butik, måske ville jeg kunne tiltrække kunder først på grund af mit navn, men når de så så mine møbler...så var de solgte!" hendes tanker var måske lidt lyserøde og romantiske lige på det område, men de havde dog stadig rod i noget meget rigtigt og solidt.
" Hvad jeg vil ofre? Nåå, du mener af tid? Jamen, jeg aner ikke hvad det kræver, jeg ved intet om den verden Stephen, og det sagde jeg også til Rose, men jeg er da godt klar over at jeg skal arbejde hårdt.Hvis altsår de vil have mig!
Nu var der lige pludselig meget der afhang af hvordan mødet med Mclavender ville gå.For første gang i sit liv, føte hun at hun havde en plan- og hun kunne takke Stephen for den.Hun havde lyst til at slå armene om ham og kysse ham, som tak.

Der kom et opgivende suk ud mellem Stephens læber. Det var ikke svært at se at Millicent var forblændet af hendes idé, og egentligt kunne han godt forstå hende, hvem ville ikke være begejstret når de lige havde fundet den manglende brik? Hun begyndte at lyde som en naiv lille pige, hvilke var derfor at besluttede sig for at slukke lyset før hendes muligt kommende arbejde gjorde det. "Nej, jeg tænkte ikke på tid, men på din egen krop. Jeg kunne jo ikke undlade at bemærke, at du ikke tænkte din tak som den tak man normalt giver en halv liderlig mand ... ikke fordi jeg er liderlig ... ikke helt så meget." Det sidste blev hurtigt tilføjet, så ordne næsten væltede over hinanden, mens et lille smil lå på hans læber. "Men, sagen, det jeg mener er, at du hurtigt kan blive kastet til en eller anden sprut reklame, og så er det af med alt klunset og en flaske ned mellem brysterne." Hun kunne i følge Stephen lige så godt få den rene sandhed. "Det er ikke helt så uskyldigt som hvis du skal være tøj model, og for at være realistisk, du er pæn, hvilke jeg nok ikke er den enestem and der mener." Han begyndte at føle sig som en eller anden liderlig gammel mand, hvilke var svært at abstrahere fra når man snakkede om noget tæt på. "Du ved godt hvad jeg mener." Han sukkede opgivende, og greb ud efter sit glas, eller det havde været hensigten, før han stoppede sin bevægelse inden han nåde så langt.
"Men hvis det er noget du selv vil ..." Han trak en smugle ligegyldigt på skuldrende. "Så skal du da gøre det, du har bare ikke mange informationer." En ny tanke slog ned i hoved på Stephen, som kun gjorde ham endnu mere sort i hans tanke gang. "Det er måske også en idé at finde ud af hvem din chef bliver ..." Det tog ham ikke lang tid at skabe en masse skræk scener med den arme Millicent som den lille og en eller anden dyrisk dæmon - eller vampyr - som den store stygge mand - eller kvinde.

Et øjeblik passerede hvor hun bare kiggede på ham.Imens hun ligesom forsøgte at samle op på hans ord...havde han forventet en anden slags tak?
Hun fik vinket afværgende g blev helt varm i kinderne ved al hans snak om halv liderlige mænd...og ikke liderlge...og måske alligevel bare en smule, my god hun var al for anfægtet til at kunne holde hoved og hale i det lige nu. var han bekymret for hendes...dyd? For at hun måske ville blive bedt om at lave en slags billeder, langt mere grænseoverskridende end hun havde forventet? Men..Rose virkede slet ikke sådan.Hun havde fået det indtryk at HVIS hun kunne bruges, så var billetten lagt direkte ind på designer fashion..og al det mere beskidte arbejde sprunget over....lidt ligesom der var en luder og en luksusluder....så var der en model og en highfashionmodel( måske ikke den bedste sammenligning, eller måske den helt korrekte?) .
Hun stirrede ind i hans øjne.." Altsår...jeg har da ikke tænkt mig at gøre noget dumt, og min tanke var da at have tøj på...sådan nogenlunde...jeg ved da godt det ikke kan blive flyvedragter det hele" hun så lidt forvirret ud, og da han begyndte at tale om at smide tøjet og få en flaske stukket mellem brysterne,fik hendes kinder det rosa skær tilbage.
Men manden havde jo ret, for pokker...hvor langt ville hun egenlig gå? Det havde hun jo slet ikke taget stilling til- og måske ville de ikke skyde den slags billeder, men mere houte couture billeder? hun var ved at fortvivle....var der lingeri billeder i houte couture? Det kunne hun ikke lige gennemskue.
"Nu ser vi lige først om de kan bruge mig" mumlede hun tilbage, en smule ude af kurs nu. Og Stephen forsatte...hun følte sig næsten som en skolepige der stod ret overfor sin lære.." J-jeg ved ikke lige med en chef...men jeg har fået et brev, en invitation fra en designer, Mclavender...en helt almindelig fyr, der er blevet stjerne rig på at designe tøj.Det er faktisk lidt vilde at et kæmpe sucess fuld een som ham, vil bruge tid på at mødes med en helt ukendt pige.Jeg gad godt vide hvad Rose har sagt til ham?"
Hun håbede godt nok ikke at Stephens bekymringer ville være sande.

Stephen kunne sagtens fortsætte med at bekymre sig i al evigheder, men Millicent syntes ikke at have nogle problemer med det, så han tav og lukkede munden med en stor slurk fra sit glas. Glasset blev placeret en smugle hårdt på bordet, imens han kiggede på hende i nogle sekunder uden at sige eller gøre noget. Derefter lænede han sig ind over bordet og begyndte at dreje glasset rundt mellem hans fingre, mens han intenst stirrede ned i væsken, tydeligvis ikke ubekymret. Det var pludselig gået op for ham at Millicents dyd var det mindste problem efterhånden, lige så meget som hendes uvidenhed måtte ende med at blive et gigantisk problem. Derefter kom et nyt spørgsmål. Hvorfor bekymrede han sig i det hele taget så meget om det, hun havde overlevet og var det ikke bedst at være uviden, frem for at løbe rundt og være nervøs for at der kom et eller anden uhyrer springende frem når man mindst ventede det.
Til sidst kom Stephen frem til, at det nok var klogest at forblive stille om det, hun skulle nok finde ud af det i tide. Han rettede sig op, slap sit glas, for at læne sig tilbage. "Nå, men så du vil altså tage model jobbet hvis du kan få det?" Han forsøgte, forgæves, at lyde mere optimistisk omkring emnet. "Hvad vil du så gøre hvis du ikke kan få det?" Det lykkes ham dog at skjule sin håbefulde stemme i en lidt mere neutral død stemme, før han klæbede et smil på læberne. Om hun kunne gennemskue at det var flask kunne han så håbe på at hun ikke kunne, selvom chancerne ikke var så synderlig store. "Men, held og lykke med jobsamtalen, håber du går igennem." Hvis det ikke havde været fordi at han først havde været så meget imod det, så var det måske lykkes Stephen at lyde troværdig. Hans stemme lød ægte nok, men mon Millicent hoppe med det?

Lyden af glasset der blev sat hårdt ned, fik hende til at give et lille gip.
Han virkede ikke til at være helt vild med hendes ide.Hvad hun ikke forstod var hvorfor?
Var fyre ikke generelt vilde med modeller? Ikke at han skulle tvinges til at være vild med hende, men direkte at have en grudge imod det, det forstod hun ikke hvor kom fra.
Hun tænkte sig godt om, inden hun svarede " Jeg vil naturligvis først høre helt precist hvad det kræver af mig, og så tager jeg stilling til det.Lyder det ikke fornuftigt nok?" spurgte hun og talte i et næsten beroligende tonefald til ham.
" hvad jeg ellers gør? Ja, så skulle jeg jo tjekke det med blomsterne ud og endelig et bar job, det må være planen for den næste tid. Kan du godkende det? krævede hun lidt drillende et svar, og havde nær tilføjet et lille daddy bagved.
Hun kunne sagtens have mistolket hans manglende glæde forkert, men det virkede bare som han på en måde passede en smule på hende.Og den følelse skulle hun seks år tilbage i tiden, for at kunne huske at nogen havde gjort.Det gav et lille stik inden i.
" Kan du leve af din musik? hun ville gerne vide lidt mere om ham...om Stephen.

Millicents svar på spørgsmålet fik Stephen til at smile, eller der kom en mindre krumning i hans mundvige, mens han flyttede blikket mod hende. "Jeg tror lige det går." Det havde ikke været hensigten at skulle virke overbeskyttende, men han kunne godt se, at det var det endt ud med, men hun syntes ikke at tage det specielt hårdt. Hun var fyldt med en evig form for glæde, hvilke gav hende et stort plus. Der var ikke noget værre end at begå sig med deprimeret personer, der ikke gad at leve livet fordi de syntes det hele var noget bæ, lidt ligesom ham selv, men han så dog til tider sine lyse punkter.
Emnet skiftet, og nu blev det ham der var i centrum. "Det giver ikke den helt store mønt, men jeg klare mig og jeg kan lide det." Smilet blev større imens han overvejede om han skulle tilføje noget mere. "Jeg kunne nok tjene mere på det, men jeg har det fint som det er, jeg elsker min lejlighed og mit liv generelt set." Folk der havde besøgt ham i det private, ville nok ikke kalde hans hjem et ordenligt hjem. I følge en del gæster, var det kvadratisk værelse, med to døre og tre vinduer. Indholdet bestod af rod, og så kunne man - hvis man var heldig - se køkkenet nærmest hovedindgangen. Selv mente han at det var den perfekte form at bo i. Folk der kaldte det rod, fik en hurtig rettelse i at det var organiseret rod, som Stephen selv kunne finde rundt i, de fleste af gangene.
Stephen var begyndt at løbe tør for tale emner, så han forsøgte at få en smugle hjælp over fra Millicents kant, ellers måtte de kaste sig over den dræbende tavshed, der sikkert i sidste ende ville ende med at de gik hver til sidst. Det ville der heller ikke været noget direkte galt med, men Millicent virkede for en gang skyld til at være en interessant pige, der kunne byde på lidt mere end en model drøm og en spøjs humor.

En kvinde der så ud til at være i slutningen af tyverne , trådte ud i gårdhaven.
Hun var iført en sort stram buksedragt og havde rødt langt glat hår.Smuk, det var det eneste adjektiv man kunne beskrive hende med.
Hun så sig lidt om , og gik så målrettet over til dem.
" Stephen?" spurgte hun...." Du gode gud..jeg har ledt efter dig i hele klubben.Nicky og Luce sidder og venter på os." hun sendte ham et blændende smil og lod som hun først nu fik øje på Millicent.
" åh, undskyld...jeg så dig slet ikke....tak fordi du har passet på min ...date" hendes smil nåede ikke øjnene, det lå nærmere under hendes fodsåler, hvis Millicent skulle give et bud.
" øh...jamen...så lidt" var det eneste hun kunne fremstamme.
Hendes øjne hæftede sig et kort øjeblik ved pigen, elegant og meget smuk, hvorfor havde han bailet ud på hende? Og mere intessant....skulle hun tage afsked med Stephen nu?

Stephen drejede hoved da han hørte lyden af en nyankomment. Han genkendte straks kvinden, og brød ud i et smil. "Beklager, men du flygtede og de fortsatte med at råbe af hinanden" Han nippede til glassets indhold mens de to kvinder fik hilst på hinanden. "Hvorfor venter de, de kan jo sagtens selv komme hjem." Fortsatte han, da han ikke kunne se hvorfor han skulle til at forlade det betydeligt bedre selvskab. Millicent havde været en perfekt person at være sammen med, efter der i følge Stephen havde været en mislykkes gruppe date, eller dobbelt date. "Jeg troede faktisk du havde fundet en anden, vi har både siddet ude og inde ... Der var en snert af irritation i hans stemme, men dog ikke åbenlys, men gemt hen i et hjørne.
Stephen følte sig helt igennem fantastisk da han kom op med en improviseret undskyldning for at blive hvor han var. "Jeg havde forresten også lovet Mille at jeg skulle hjælpe hende hjem, et lys i mørket." Han vendte hoved mod Millicent. "Men hvis du selv kan finde hjem ... ?" Han sendte et spørgende blik til pigen, som så måtte vælge om hun kunne døjes med Stephens selvskab i endnu en stund, eller om hun heller ville sende ham i armene på den noget ældre kvinde der stadig ventede med en let utålmodig mine.

"Stephen jeg...flygtede..ikke, jeg gik ned for at pudre min næse" klagede hun og måtte så meget ufrivilligt - igen- se på Millicent, som hun sikkert helst ønskede var helt usynlig.
Millicent tøvede et sekund, skulle hun være høflig og sige at hun sagtens kunne finde hjem, hvilke hun jo var i stand til, eller ønskede Stephen hendes hjælp her.Kort strejfede hun hans øjne, han havde jo ikke lovet at følge hende hjem, så det måtte vel betragtes som en pæn måde at vippe kvinden væk på.Udover dette havde Millicent allerede besluttet ikke at kunne lide kvinden og hendes lidt besidderiske maner.Så hun rettede sine øjne mod hende og fordi hun morede sig , var smilet faktisk helt ægte da hun meddelte [color=darkred]" Jeg er virkelig ked af det, jeg har ingen ide om hvirdan jeg kommer hjem herfra.Jeg må sige jeg er helt lost, is Stephen forlader mig"[/color.
En underlig følelse rørte på sig, helt nede i maven.Det have føltes...næsten ægte...at sige de ord.Hun tabte det lidt kølige ansigtsudtryk og kiggede lidt måbende på Stephen.

Stephen måtte kæmpe for ikke at bryde ud i et kæmpe smil da Millicent lod ham følge hende med hjem, eller i hvert fald for nu. "Beklager, jeg må jo holde hvad jeg lover." Han forsøgte at stille en alvorlig mine op, men måtte til sidst vende hoved væk, for at få ansigtet tvunget i de rette holder. Kvinden stirrede lidt mellem dem, før hun tydeligt irriteret snurrede rundt på hælen og forsvandt væk fra gården i march. Da hun var uden for høre vide, ånde han lettet op. "Tak ... du har netop reddet mig fra den onde heks." Et stort sprødt smil lå på hans læber, mens han hældte rasten af glassets indhold ned i halsen. Han slikkede sig hurtigt over læberne, og lænede sig mageligt tilbage.
Det var en underdrivelse at sige at Stephen var tilfreds med sig selv, han tillod sig at føle sig helt igennem fantastisk og uforglemmelig. Det var ikke helt normalt han gjorde det, men den smuttede og han så intet problem i at leve lidt på et ego boost. "Nu hænger du på mig, hvad gør vi så lige?" Humøret var skudt som en bønnestage. Den var helt oppe over den syvende himmel, hvilke var tydeligt i at se i øjne på manden, der næsten strålede af glæde og begejstring. Man kunne sammenligne ham med en lille dreng der fik sit største ønske opfyldt.

// hey! Hvorfor farvelagde den ikke før?

Millicent smilede "så var hun den smukkeste heks jeg nogensinde har set " hun drak også af sit glas, dog var det stadig halv fyldt da hun satte det fra sig.
Stephen så faktisk en del mere lettet ud, nu hvor der var rene linier mellem ham og miss redhead.Måske det havde tynget ham at være gået fra hende, uden at give hende besked?
Nå...men det var vel deres sag.
Hvad der meget gerne måtte være hendes, var de smukke øjne der lignede flydende karamelchokolade.Stephen havde en helt særlig aura over sig, ja...men han var også en ualmindelig flot og lækker mand. Men det bedste....den smukke pakke havde også et indhold.
Millicent havde en ide, måske skulle de se at komme afsted, det var jo faktisk ved at blive sent.
Hun havde bare slet ikke lyst til at give slip på ham, at all. så inspireret af hans lille hvide løgn forslog hun ...
"jeg bor i en lejlghed, nær centrum....hvis det ikke er en omvej, kan vi jo følges.Så følger du jo mig på en måde også hjemad? så kunne hun altid inviterervham op på en godnat drink, hvis han ville.

Stephen sukkede. "Smuk, sikkert, men ikke interessant." Selvom hendes udseende var perfekt, så var hendes indre alt andet end perfekt og bare på den aften de havde haft sammen, var han kommet frem til at han for alt i verden ikke ville gentage det hele med hende endnu en gang. Godt nok var de aldrig noget til sengen, hvilke måske havde været planen, men han var glad for at Millicent - selvom det ikke havde været meningen - var kommet og reddet ham. Så havde hun betalt tilbage for hans drink. Uanset om det havde været på ruten hjem eller ej, så havde han sagt ja, hvilke han netop gjorde. Han havde jo sagt at han gerne ville og selvom det måske ikke talte, var det ikke ændret.
Stephen brød op, og kom på bene, mens han kort tøvede mens han kiggede på glasset. "Går man ind med sådan nogle, eller håber man at de ser den, inden de lukker? Nok havde Stephen været på bar flere gange, men det var aldrig i en idyllisk baggård med roser, så det hele let kunne forveksles med et kulisse til en eventyrsfilm. Inde i hoved kom han frem til, at de nok flere gange havde haft par ude i haven, så det var sikkert rutine at stikke hoved ud og kigge, ergo lod han sit glas stå, mens han gik hen for at åbne døren ind til klubben. "Kommer du med?"

Millicent kunne ikke undgå at finde glæde ved hans svar.
Al for mange fyre faldt for et kønt ydre, og var mere eller mindre ligeglag- eller havde bare meget lave standarter for hvad pigerne ellers skulle rumme.Men at Stephen kunne se igennem det, og ligefrem måske selv ønskede sig mere, gjore hende glad.Selvom hun burde være ligeglad.
Tanken bevægede sig igen inden i hende, ville hun få ham at se igen, efter denne aften?
For pokker, hun håbede det.En som ham , ville være fantastisk at have i sit liv, skreg alle hendes sanser til hende.
" Bare lad dem stå, der er personale der klare det" viftede hun med hånden og så at Stephen allerede var på vej afsted.
" jepp.....on my way" smilede hun og satte straks sfterr ham, ind i klubben.Det varede ikke længe før end de var godt på vej, væk fra det støjende senarie klubben havde budt på - og godt på vej til Millicents lille lejlighed.
På vejen stoppede de ved en kiosk og hun susede ind og købte et par flasker af forskellig sodavand, frugt,brød og guf, mente hun at have hjemme i skufferne, hvis nu han gerne ville med op.
Da de stod foran hendes opgang, blev hun lidt ængstelig.Godnat havde hun jo ikke lyst til at sige, og ville hun ikke lyde desperat hvis hun spurgte efter hans nummer? Det blev vel anset for at være fyren der skulle det, hvis han var interesseret.Hun stod lidt og trippede indtil hun fik taget mod til sig " Stephen..har du lyst til at komme med op- .....og få noget at drikke, mener jeg" hun snuplede lidt over ordene, men fik det reddet i land igen.

Der var ikke mange ord i Millicent mens de var på vej hjem, så Stephen forholdte sig tavs mens hun ledte vejen igennem byens centrum, til de nåde frem til en kiosk. Han kiggede spørgende på hende, da hun forsvandt ned i butikken uden et ord. Hun ville sikkert komme op igen før eller siden, så han blev tålmodig stående og ventede til hun kom ud med en masse isenkram under armen. Han hævede et bryn, men undlod at spørge. Han fulgte tavst efter hende til de nåde et lejlighedskompleks. Da hun stoppede op, satte han også hælen i jorden og vendte sig om mod hende. Den pinlige tavshed havde ventet omkring de næste hjørne og kastede sig straks over dem, hvilke ikke var noget han var vild med, men endelig kom der noget der redde dem. Han tyggede lidt på ordne. "Du prøver helt sikkert at drikke mig fuld, men jeg tage udfordringen op." Han brød ud i et smil, men blev passivt stående til hun selv bevægede sig op mod døren. "Var det derfor at du skulle købe alt det der?" Han lavede en let gestus mod hendes hænder, hvor hun - højest sandsynligt - bar poserne med sine vare, hvis hun havde det i poser. "Skal jeg ikke tage noget af det?" Han kunne godt høre han var lidt sen på den, med den hjælpende hånd, men heller nu end aldrig. Han rakte en hånd frem, så hun kunne give ham noget hvis hun ville, eller lade være, hvis hun mente hun selv kunne klare det de sidste meter.

Han fik hende til at grine.Year right...hende, den slemme pige!
Hun lænede sig dog ind mod ham og hviskede nær hans øre " uh ja, drikke dig fuld og udnytte dig på det groveste! Sikker på du tør komme med nu?" hun lænede sig tilbage igen og så på ham , med et drillende skær i hendes øjne.
" dem..? Ja, jeg tømte deres lager af ' våde vare' hvis jeg nu skulle kunne lokke dig i fælden" hun smækkede posen over i hans arme uden at takke, mest fordi hun kæmpede med et stort smil- og hun ville så gerne se alvorlig ud. Hun ledte ham ind af hoved døren og op til første sal hvor hun fiskede et sæt nøgler frem , fra under måtten.
Hun låste op, og døren gled til siden.
" Træd inden for...og bed din sidste bøn" sagde hun grinende og når han trådte ind, ville hans se hendes stue som det første. Enkel,lys g med en masse film plakater og bøger , rundt omkring.En anstændig samling af cd'er stod også i hendes reol.
To sofaer, med et bord i midten ,alt i hvidt og sterinlys og puder i alle regnbuens farver komplimenterede det. Hvis han gik rundt , ville han se et køkken i provance stil,lidt rustikt, men hyggeligt.Et soveværelse med en stor seng, sort linned og babyblå puder og så et stort skab med en spejlforside. Toilettet havde både bad og brus, var måske lidt feminint indrettet med flere hylder, der var spækket med creamer og diverse.
Hun så på Stephen...." bare rolig....jeg skal nok være sød" hun kunne ikke lade vær med at drille.

Stephen fulgte med ind i lejligheden, op af trapperne og skulle netop til at gå ind af døren, da Millicent kom med sin trussel. "Betryggende." Derefter trak han vejret dybt, som om at han skulle til at dø, og trådte ind. Han stod lidt før han trådte længere ind. "Det er ikke så slemt." Han gik igennem stuen, hen til køkkenet hvor han satte posen med vare gik tilbage til stuen, hvor han satte sig i sofaen og sparkede sine sko af. Han var ikke helt sikker på hvordan hun havde det med sko indenfor, og han havde ikke fået dem af i starten, så han håbede at hun kunne tilgive ham for at slæbe dem helt ind i hendes køkken og derefter tilbage til stuen. "Men hvis du virkelig har planer om det, så må du nok heller begynde, ellers er du ikke færdig før den lyse morgen." Det var ikke helt rigtigt, men der var ingen der ikke sagde man ikke måtte overdrive. Hvis Millicent ville have ham fuld, så var der god grobund allerede, så rasten skulle ikke blive svær at få færdig gjort.
Stephen kunne ikke undgå at tænke på at hun havde truet med at udnytte ham på det groveste, det havde tydeligt været en joke, men kunne hun overhoved? Millicent havde fået et uskyldigt image i hans hoved, så at hun overhoved kunne gøre en flue fortræd, havde han svært ved at forstille sig. Endnu havde han kun set hendes venlige sider, men det kunne ikke passe at hun ikke havde nogle lidt mere bidende og hårde sider. Selvom det lød mærkeligt, ville Stephen gerne se om hun var det lille lam som hun lignede i hans hoved.

Hun små lo, lidt af hans små kommentager.
Hun var helt og aldeles ligeglad med sko i stuen eller i sengen, for den sags skyld. hyggen var det der betød noget, og så at der ikke var så snavset at sundhedsstyrelsen kom, bare almindeligt rent.
Hun kunne godt lide det.Synet af ham i hendes sofa, hans stemme der fyldte de små rum lejligheden bestod af. Hun mærkede hun i daglgdagen var ensom.
Hun svarede ham straks..." er det en udfordring det der Stephen? Jeg har kun sodavand i posen, meeen jeg er ret sikker på vi kan fikse både rom og cola eller flere gin og tonic, hvis du tør?" hun slikkede sig om læberne og blinkede til ham.
Han skulle passe på med at drille, for nu var hjemmefordelen ubeskikket hendes.
Millicent VAR en pæn og sød pige.En rigtig kæreste mente hun ikke hun havde haft, men det var jomikke helt til at vide, da hukommelsen var væk.Men hun var ikke en dum blondine, hun havde masser af kant og temperament, hvis man dinglede med uretfærdighed foran hende lille snud, så ville hun uden tvivl hvæse.Om der var andre situationer der kunne få hende til det, vidste hun ikke selv.Meget stod stadig til at skulle afprøves, grundet de sidste 12 års udvisken fra erindringen...og måske også selvom de havde været der?

Stephen lage ansigtet i tænksomme folder før han endelig, efter at have gjort et stort nummer ud af at tænke, kom med et svar. "Var det ikke hensigten med at trække mig med her op?" Han rettede sit blik mod Millicent før han fortsatte. "Men vi kan også have sodavands party hvis du fortrækker det." Det var ingen fordel at han fortrak noget med alkohol, men det kunne stadig blive sjovt uden og muligvis også hyggeligt endda. Det sidste var en tiltalende faktor til at de bare skulle holde sig til sodavand, men det hele kom an på hvad hun kunne diske op med og hvad hun lystede. Stephen udnyttede tiden hvor hun tænkte, til at strække krop og lemmer, før han lod sig synke længere ned i sofaen, hvor han flettede fingrende på maven og smaskede som en tilfreds hund. Hunde havde aldrig været Stephens fortrukket dyr. Nogle var til katte, andre var til hunde, han var i den sidste gruppe. Der var bare noget mere tiltalende over de små - eller knap så små - pjusket væsner der gik lige i hjertet på manden, men han havde aldrig overvejet at få en, ikke i de senere år, hvor han var bundet til en lejlighed. Det ville sikkert heller ikke ligefrem være godt at have en hund i alt hans organiseret rod. Den ville ikke kunne finde vej, og han ville glemme alt om den, mens han plimpede løs på et klaver, eller høvlede på en guitar, eller et helt andet instrument. Han havde nok små kære væsner at tage sig af i løbet af en dag.
"Men hvad byder du på, snakkede du ikke om noget at drikke da vi gik her op?"

Hun sendte ham et snedigt blik og trak sig tilbage til køkkenet.
Efter at have rodet lidt efter det hun skulle bruge i hendes skab, og havde lavet en masse støj, vendte hun tilbage med to høje drinkglas, hvor en pæn sjat rom var blandet op med cola og små stykker af knust is tilsat. Millicent satte sig , eller rettere møvede sig ned, i samme sofa som Stephen og rakte ham det ene glas, imens hun plantede sit eget på bordet.
Hun håbede han kunne lide det, og ellers kunne det være han ikke ville være mere tålmodig næste gang. en lille hvæsen lød fra gulvet, efterfulgt af et bumt.Katten gloede på Stephen og med yderligerr et enkelt hop sad den i hans skød og gned sit lille hoved mod den arm, som han holdte drinken i, hvis ikke han havde nået at sætte den fra sig.
" Stephen..må jeg præsenterer Ally, min dejlige kat" hun lænede sig ind mod Stephen, mistede balancen lidt og støttede derfor med en hånd på hans lår.Med den frie hans ,aede hun Ally kærligt.