An angel in disguise ~ Stephen

" M-men..... indvendte hun og slog ud med hånden og viftede op og ned mod' vingerne' .
" Det forstår jeg virkelig ikke en skid af" forsatte hun og gned sine øjne lidt, som hun stadig troede hun hallucinerede.
" Jamen Stephen.." prøvede hun igen, men ord ville ikke hjælpe hende med at kaperer det hele.
Hun sukkede og rystede opgivende på hovedet.
Om hun ville have han sov der? Jo da, hun havde skam ikke tænkt sig at holde det imod ham, han kunne jo ikke gøre for at han ikke var....normal.
Og det var trodsalt ikke djævlehorn og halenhan havde udgroet.
Men...alligevel var hun rystet inden i.
" Please...bliv her, og ja- du kan give mig svar i morgen Stephen.....men, sig mig lige- har vi lige....fløjet?" hun så helt fortabt ud.Det hele var jo....besynderligt.

Før Stephen gjorde noget andet, lænede han sig op af husmuren og begyndte at grine. Først da han var færdig og var kommet op at stå på egne ben, gav han hende et strålende smil og nikkede. "Ja, vi har lige fløjet, eller i hvert fald svævet." Hvis man skulle flyve, skulle man efter hans hoved baske med vingerne frem for at sprede dem ud og dale mod jorden. "Men jeg er også i stand til at flyve." Ingen løgn, men det var ikke en god idé midt om natten, men den var bedre end om dagen, men han undlod med vilje at tilbyde hende en tur, han ville heller gøre det senere hvor det hele ikke syntes at se så flydende ud.
Stephen vendte tilbage til døren og trommede lidt på dørlåsen med en tydelig hentydning bag sine bevægelser, eller han håbede i hvert fald den var tydelig. Han havde intet imod at være udenfor, men han følte det hele blev en smugle underligt når de stod ude foran lejlighed og snakkede, som om han var en eller anden ond mand hun ikke kunne trække med ind i huset, af frygt for at han ville overfalde hende og det var da det sidste i verden han ville kunne finde på. Han kunne heller ikke se nogle grund til at gøre det.

" So glad that I amuse you, dear" sagde hun lettere ironisk og gik på bambi ben over til døren, hvor hun lettere desperat tastede koden inde, forkert, adskellige gang...men pludselig bibbede den- og gled op.
" nå...du tvivlede måskempå jeg kunne huske den?" sagde hun sejrstolt, og vidste at hvis den smækkede i igen, så ville hun ikke ane hvad det skulle være hun trykkede igen.
Hun gik ind, og vinkede Stephen med.
Hun mentevat de havde fortjent en drink efter al det drama, så hun forsvandt direkte ud i køkkenet , for at lave en rom og cola, men dog ikke nær så meget alkohol denne gang.
Hendes øjne gled forbi fryseren , og hun huskede de ben og jerrys is hun havde stoppet den til med.
" Stephen....vil du have noget is?" og imens hun afventede om han kom derud, satte hun fire- fem små bøtter frem, to skeer og så hoppede hun op, så hun sad på det rustikke køkken bord.

Efter et par mislykkes forsøg kom de ind, hvilke glæde Stephen, som straks smed skoende ude i gangen og gik hen for at sætte sig på sin magelige plads i sofaen. Hvilen varede ikke længe før Millicent krævede hans opmærksomhed. Han med et let opgivende suk, hevet op af sofaen og ud i køkkenet hvor han lyste op i et smil. Han betragtede først glassene for derefter at lade blikket vandre hen imod de fem bøtter is med hver deres indbydende omslag. Måske var is ikke lige noget der stod øverst på hans ønskeseddel, men nu var det sat fre og stod lokkende foran ham. Efter at have betragtet bordets madgenstande, rettede han blikket mod de mere levende genstande på bordet. Millicent. Det tog ham overraskende kort tid at springe op ved siden af hende, hvor han lage hoved let på skrå for at få den bedst mulige stilling når det omhandlede det svære valg med isen. "Jeg tror bare jeg tager hvad du tager, så slipper du for at åbne mere end en, med mindre du vil have flere." Han gav hende et kort smil, før han vendte blikket mod rasten af køkkenet han gik i gang med at inspicere med blikket.

Hun smilede stort , da han gled ud til hende i køkkenet.
Hvorfornskulle hun blive så....glad...når hun så ham? Var hun ikke ved at tillægge ham al for stor betydning? Hun så kort væk.Hvis det forsatte ville hun brænde sig på ham.Falde for ham.
Nå...men så måtte hun jo bare sørgebfor det ikke forsatte....senere ville hun sørge for det, ikke nu.
Hun fiskede den nærmeste bøtte op i hænderne.
Fik låget af og løftede den op til snuden. deres flødeis duftede fantastisk.Det var vanillie med marcipan og chokolade stykker.Hun tog en ske , Fyldte den mundret op og førte den til Stephens læber..." gab op lille pipper " kvidrede hun for sjov, men skulle hun være ærlig var det en fornøjelse at være tæt på ham ,lege lidt med ham.Efter al det alvor hun havde danset med i sit liv, så nød hun at....slappe lidt af.Og Stephen var den første hun havde haft lyst til at gøre det med, den første derr havde fået hende til at føle sig ...fri.

En brummende latter kom fra Stephen, da han åbnede op og tog imod isen, der gav en hel anden smag, end den førhen mindre sprittet smag. Det stod i stærk kontrast men det ødelage intet ved smagen. Det smagte stadig godt. Så snart han havde fået slugt isen, gabte han op igen og ventede på at han fik noget nyt. Da det var kommet ned, åbnede han igen munden, men ikke for at få noget mere. "Så forventer du vel også at jeg skal skaffe dig noget føde?" Hvis hun nikkede eller sagde ja på en anden måde, ville han skovle noget is op på sin ske, og stikke det i munden på Millicent hvis hun åbnede op. Han ville i modsætning til hende, ikke vente på at hun fik slugt isen, men presse noget mere ind mellem hans læber i et forsøg på at få det ind.
Da han syntes hun havde fået nok, stoppede han og betragtede hende med et lille grin i mundvigen. "Hvor har du så tænkt at jeg skulle sove henne, på sofaen?" han vippede hoved på skrå mens han fortsat betragtede pigen. Stephen havde efterhånden gjort det en del gange, så han havde fået dannet sig et godt indblik af hvem hun var i udseende, men til trods for det, følte han også at han kendte meget af hendes indre, hvilke han ikke ville mene hvis han havde drukket lidt mindre. Han havde kun set hende glad, hvilke han var godt tilfreds med, men hvordan var hun under den overflade. Hvad var der bag facaden? De filosofiske tanker fik ikke lov til at sprede sig meget, før de blev slået i gulvet af andre tanker der syntes langt mere pressende.

Hendes øjne tindrede da hun fik lov at made ham.
Og da turen kom retur til hende, åbnede hun lydigt munden og stak hagen lidt frem ,så hvedet tippede lidt tilbage.
Havde hun troet hun skulle have en lille delikat mundfuld, blev hun overrasket.Han fyldte hende op, helt op og til sidst drev smeltet is ud af mundvigen og ned af hagen.
Hun fik hurtigt hænderne op, imens hun grinede hvilke faktisk forværrede situationen idet hun var ved at kløjes i isen. Efter host og grin og en nogenlunde aftørring, vendte hun tilbage til Stephens spørgsmål.
Hvor skulle han sove.* i mine arme søde skat* svarede hendes underbevidsthed, men hun syede hurtigere en jigsaw dens mund til, og svarede istedet Stephen " Jeg er mindre end dg, så jeg tager bare sofaen, så får du min seng.Desuden skal gæsterne altid have det bedstevaf det bedste" konkluderede hun og så på ham. Gud, han var * censur* , hvordan havde hun ødt en fyr der var så gude lækker og kun blev toppet af hans uimodståelige være måde?
Nåå...ja, og så havde han vinger, men den måtte de tage imorgen.Måske de kunne klippes af- eller noget?

Svaret der kom var det forventet svar, så derfor havde han noget parat på tungen. "Hvad nu hvis ..." Pludselig kom der en anden spiller ind på banen som han ikke helt kunne ignorere til trods for at han burde. Han havde jo netop sagt at han ikke ville sove på sofaen, eller ikke direkte eller måske havde han slet ikke. Det hele kørte rundt for ham til han til sidst besluttede sig for at gribe chancen og se hvordan hun ville svare. Der kunne ikke gå mere galt end at han blev tvunget til at tage hjem fordi hun blev sur. "... jeg ..." Længere kom den ikke. han måtte holde en tænkepause. Han stilte et tænksomt udtryk op, før han til sidst besluttede sig. "Hvad hvis jeg insistere på at du skal sove i sengen?" Forsøgte han. Han var godt tilfreds med udfaldet så han lod det hvile på hendes bane halvdel. Imens skovlede han lidt mere is ind i munden først på sig selv, og da Millicent havde givet ham et svar, ind i munden på hende. Denne gang lidt mere 'normalt' og knap så store mundfulde.

Hun vippede lidt med de bare tæer, imens hun lige tænkte sig om.
Hun havde været lige frisk nok , at spørge om han ikke godt ville sove hos hende.Han skulle bestemt ikke have sofaen, den var fin til en lur...men ikke til en nattesøvn.
" men" begyndte hun samtidig som hans ' jeg'.
Hun pauserede imens han ledte efter sine ord og de var så at han insisterede på hun tog sengen, sådan da.
" Du vil ikke lgge ordenligt på sofaen Stephen...men...hvis vi begge tager sengen? Den er pænt stor! det var et kompromis,mhun kunne leve med...og desuden var hun på jagtefter hulestemningen fra hendes barndom, og den var nok lidt vanskeligere at opbygge, hvis de lå i hvert deres værelse.
Hun smilede, men et lidt tøvende smil.Hvad mente han om den ide?

Alkoholen havde som ved de fleste andre deres virkninger, så der kom prompte et ja med et stort smil. Nu var spørgsmålet bare om Millicent kunne se at han ikke havde nogle bagtanke med det lidt for hurtige ja. Hvor idéen skulle komme fra kunne man jo aldrig vide, men de mest forunderlige idéer kunne komme ud af ingen ting, så man skulle aldrig vide sig for sikker. "Men kun hvis du selv har lyst." Tilføjede han lidt efter og kastede hende under en lup, hvor han undersøgte hende for at sikre sig at hun nu ikke bare sagde det fordi hun ikke havde andre steder at placere ham. "Sofaen kan godt gå, så længe jeg sover i den." Hvor ædelt. Luppen var ikke den klareste han kunne undersøge hende med, så der kunne sagtens være en svipser, men da han mente at han havde undersøgt alle dele på alle leder og kanter, skiftede han emne. "Må jeg få noget at drikke?" De to glas havde været som brandene mønster i lommen. Af en eller anden grund var Stephen vældig ivrig efter at få noget at drikke, om det var for virkningen eller for smagen var ikke til at sige, men noget at drikke ville han have, om han så selv skulle læne sig ind over vasken og tænde for vandet.

" Jeg ville have ligget der ganske fint, med sengen er nok stor til at rumme os begge " vedblev hun en smule stædigt.Hun gled ned af køkken bordet, dét at Stephen synes at studerer hende lidt, betød at hun blev....rasteløs.Hun var ikke helt på det rene med hvad han lavede og flyttede lidt rundt på isen, og endte med at sætte den på plads i fryseren igen, da Stephen så ud til at være færdig , både med at forsyne hende - og ham selv.
" Du kan da få lige hvad du vil have ! Skal det være sodavand eller ...nu ska du se.." lynhurtigt var hun hende ved sit køl og frys og rumsteter.
To glas blev igen hevet frem, god damn der var snart opvask til 15 dage , hvis de forsatte med at drikke.
Hun hældte vodka og juice og igen knust is op.Den hér drink ville bare smage frisk, intet intet alkoholistisk over den....borset fra procenterne ,naturligvis.
Hun rakte den forventningsfuldt frem til ham.

Millicent syntes at have glemt alt om det hun allerede i forvejen havde lavet, men efter et par minutter kom Stephen frem til at hendes erstatning for det andet ikke var skuffende på nogle måder. Den havde et eller andet eksotisk over sig, hvilke sikkert kom fra juicen. Det var noget Stephen sagtens kunne drikke mere af, men han besluttede sig for at være høflig og holde igen, der var ikke nogle grund til at rippe hende for alt der kunne drikkes. Stephen sad og nippede til indholdet i glasset, mens han drev væk i sine egne tanker. Det var ikke noget bestemt han fik i hoved, det var mere en lang tankerække der hele tiden blev skiftet ud med noget der i hans hoved kunne relateres til den tanke han netop havde tænkt. Sådan blev de ved indtil han fandt sig selv i gang med at tænke over hvorfor solen altid drejede den samme vej rundt omkring solen. Da Stephen ikke kunne et svar på netop det problem, smed han det ud af hoved og rettede sig op fra sin hensunkne stillig på køkkenbordet.
"Beklager, mine tanker krævede min opmærksomhed." For at friske hoved op, vippede han glasset på hoved og indtog den væske han kunne få ind på det sekund bunden næsten stod lodret op i vejret. Han gav hende et smil og tørrede mundvigen af med håndrykken.

Yup...der var nu noget at vælge mellem, en helt lille minibar.
Juicesmagen var dog at fortrække lige nu, lidt freshness til det mere skarpe.
Stephen synes at forsvinde ind i en privat verden og Millicent ville have givet...meget, for at kunne se helt precist hvilke skøre eller kloge tanker han slap løs derinde.
Istedet tænkte hun over hvordan et menneske kunne have...vinger? Hvis det var dét? Selv havde hun ingen andre måder at beskrive dem på.Hun var temmelig spændt på havd Stephen ville fortælle hende den følgende dag.
" Er du ved at være træt? " spurgte hun blidt og strøg ham kort over håndryggen, i en omsorgsfuld gestus.Måske det vinge halløj også var besværligt for ham? Og udover dette var klokken også mange, kunne man sige.
Millicent så lidt på ham og fik så den idé at spørge ham , hvordan han ville sove.." vil du låne en Tshirt..eller..? Til når vi skal sove ." måske sov han i det han havde på, måske sov han uden noget ?
Hun så lidt væk, da små lidt for kærlige billeder poppede frem som fyrverkeri bag hendes øjenlåg.
Hun håbede da ikke det kunne ses på hende, hvad hun var begyndet at blive tiltrukket af...nemmelig ham!.

I Stephens øre lød Millicent som en omsorgsfuld mor, hvilke han ville haft noget imod hvis det havde været det, men hun var ingen omsorgsfuld mor, men nærmere en der lød som det. "Hvis du er træt, kan vi sagtens gå i seng nu, intet problem med det." Kort efter kunne han prise sig glad for at han ikke havde sagt at han ikke var træt, for det bjørnegab han kom med, ville straks have afsløret ham. Det var måske heller ikke det værste at blive taget i, det skete jo til tider når man ikke ville være til besvær for andre. "Jeg sover bare i det her tøj, det har jeg røvet så mange gange før." Igen blomstrede der et smil frem på hans læber. Hans hoved summede stadig om den store problematik omkring jordens bane, så Stephen tænkte ikke så meget på kærlige billeder af nogle art, ikke med mindre Millicent ville kalde astronomiske billeder for kærlige billeder som kunne få en til at kigge væk. Lige dén boldgade var han endnu ikke kommet til, men mon ikke nok det skulle komme før eller siden.
"Men skal vi så gå i seng, for hvis vi skal, så vil jeg gerne have den ære at bruge toilettet, enten før eller efter dig." Alt væsken skulle ud, hvilke efterhånden ikke kunne gå hurtigt nok. Han var ikke ligesom en vampyr der havde brug for blodet og undlod at smide halvdelen ud igen. Han skulle ikke rigtig bruge noget af alt det han havde fået ind den aften.

" Men jeg er ikke specielt træt...kun lidt" oplyste hun og fornemmede han trak sig lidt , måske noget havde irriteret ham ?
Hun gned sig lidt på hagen, eftertænksomt...sov han mon ofte ude? Og hvis han gjore, var det så hos familie, venner...elller fremmede kvinder?
Ups...der var noget hun lige måtte få afklaring på, det ville nok være en god ide.
"Så du sover ofte ude? ....stor vennekreds eller ...?" hun syntes selv det lød som almindelig smalltalk og ikkensom hun fiskede efter noget særligt.
Det eneste hun vidste om ham var at han elskede musik og spillede selv. Nååå...ja, og så at han led af vinger!
" Du tager bare badeværelset og ...i den nederste skuffe er en ubrugt tandbørste, den snupper du bare" hun skulle selv til at skifte ud, men nu hvor hun havde fået uventet besøg, kunne hun jo bare bruge den gamle et par dage mere, no harm done.

Stephen nikkede takkende til toilet og næsten fløj der ud, til trods for at han sagtens kunne vente hvis det var, men hvem kunne lide at have blæren fyldt. Da han kort efter vendte tilbage - uden at have børstet tænder, hvilke kunne lugtens fra hans ånde - kastede han sig over besvarelserne til de spørgsmål, som kun var ét, han var påduttet. "Jeg sover ofte hjemme ved mig selv, stort set altid, men det sker tit at det bliver så sent at jeg aldrig rigtig når at komme af tøjet, det gør det også langt lettere om morgenen." Fortsatte han med et smil, mens han lænede sig op af køkkenbordet. Han forstod ikke hvor spørgsmålet kom fra, men måske var hun interesseret i hvorfor han sov med tøjet på. Fortrak hun at han tog det af? Det måtte han hellere spørge om og der var ikke lang fra tanke til handling. "Fortrækker du da at jeg tager det af?" Han hævede spørgende et bryn, dog uden på nogle måde at virke fornærmet eller anden på anden mulig måde frastødt. Han så det som et ganske normalt spørgsmål som en hver vel kunne svare på uden de større problemer. Hun havde snakket om en t-shirt, så måske noget af tøjet skulle af. Stephen kunne ikke helt finde ud af hvad det var hun mente, men det ville hun sikkert i tide give ham svar på.

Millicent gik ind i sit soveværelse hvor hun stod og så lidt ned på sin seng.
Det var første gang i hele livet , hun skulle have en fyr sovende og selv om hun godt vidste at det måske ikke rigtig talte, når han nu ikke var en kæreste eller en one night stand...han var mere en ven, gik hun ud fra- at hendes fantasi så var uregerlig det måtte hun tage sig af senere- men alligevel havde hun en spændt fornemmelse i kroppen.Hun gik over og åbnede det lille vindue og trak det lyse sengetæppe af.Det blev bare smidt på gulvet,med en stak puder.
Resten af puderne lod hun ligge, med de to hovedpuder hun havde.Hvorfor havde hun to af dem og bare en dyne? Nå, men et tæppe havde hun jo også....det blev taget frem af skabet og smidt på sengen, ved siden af det dueblå sengelinned.
Stephen vendte tilbage og hun fik svar på de par spørgsmål, hun kastede hans vej.
Det irriterede hende at hun overhovedet have en interesse i hvor han sov, men det gjore hende underligt glad at han oftest sov hjemme.Det var..jo godt, ikke?
Så gloede hun lidt dumt, hvad forventede han lige hun skulle sige til det? Hvad mente han? Naturligvis kunne han sove i det han ville, men flirtede han med hende? Spurgte om hun ønskede ham mere...bar? Eller var han høflig? Imens hun forsøgte udrede hvor han kom fra med sit spørgsmål, fik hendes kinder igen lidt kulør. Og hun var svært fristet til at sige, jepp...af med det hele Stephen, det er en fast husregl her....sov som gud har skabt dig eller stå op hele natten!
Men istedet sagde hun " Stephen....du må gøre som du vil, jeg mente bare at jeg bliver ikke generetvaf hvis du smider tøjet, det er okay, og det er måske mere bekvemt? Men...valget er dit "

Der var nogle spørgsmål hvis svar ville forblive ukendte og så var der de spørgsmål man fik et svar på, men der eksisterede også de spørgsmål man sikkert kunne få et svar til, men ikke gad at spørge om. Det var netop det sidste Stephen sad i. Et spørgsmål om hvorfor hun havde en så stor seng, når hun bare var sig selv. Hvorfor han ikke spurgte, kunne sikkert besvares med et enkel ord. Dovenskab. Han var dog ikke for doven til at lytte efter hvad hun sagde. "Heller ikke hvis jeg smed alt?" Uanset om Stephen havde ønsket det eller ej, var det tydeligt at han sagde det i spøg, for der lå et stort afslørende glimt i hans øjne, som han ikke kunne udenom, om han så ville eller ej. "Jeg tror bare jeg sover med tøjet på." Han nikkede bekræftende til sig selv, tydeligvis godt tilfreds med sin beslutning. Millicent havde ikke nogle husregel om intet tøj på når man sov, hvilke han var godt tilfreds med, hvorfor skulle man dog også have det? Det lød underligt og uden hensigt.
Derefter besluttede Stephen at skifte emne. Ikke mere snak om søvn og sove hvis de ikke skulle i seng. "Nå, men når du ikke er træt, hvad vil du så lave?" Han begav sig igen til at betragte pigen, eller nærmere at stirre afventende på hende.

At sige hun var skuffet var næsten helt korrekt og egenlig ikke særlig meget overdrevet.
En del af hende ville have fundet det yderst appetitlig at have ham i sin seng, ved sin side- stort set uden noget tøj på. hvor stor del af hende der havde den holdning, det beholdte hun for sig selv." Hvis og hvis....det tør du jo alligevel ikke " udfordrede hun ham.
Han syntes at have svar på det hele, skulle hun rokke hans lille båd lidt, lige indtil den begyndte at indtage vand. Et uskyldigt smil gled over hende.
" Vi skal se om sengen passer" sagde hun g holdte masken i alvorlge træk.
" Bare sæt dig " forslog hun og ventede spændt på om han ville lege med.
Oh boy, hun ville bare så meget fortryde det her imorgen, det mente hun der var rimelig stor risiko for.

Der var en lang tøven før der endelig kom gang i Stephen, der ikke rigtig vidste om han skulle tage udfordringen op. Han kunne ikke se noget problem i at sætte sig, så det startede han ud med. "Jeg tror altså sagtens vi kan ligge to i sengen, hvis vi ligger tæt." At ligge tæt var ikke noget han havde noget problem med og slet ikke med Millicent, for hun var en bedårende pige. Han kunne ikke rigtig komme frem til om det var slemt at forstille sig hende nøgen, men det var helt bestemt ikke noget han ville gøre normalt og hvis han ikke gjorde det, så var det sikkert slemt. Derfor skubbede han dem væk, trods der allerede var ved at komme farve og form på billederne. Stephen var ikke helt tilfreds med at måtte smide dem væk, men han ville hellere have den ægte vare, men det var ikke noget han sagde højt. Millicents udfordring havde han bestemt sig at tage til sig, han skulle bare lige komme i gang, for endnu havde han kun sat sig på sengen, hvor han sad og halvt ventede på både sig selv og hende. Hvordan ville hun se om de kunne ligge i sengen, ved at måle dem?

Hun lo stille da han fik sat sig ned.
En ting havde hun lært om ham, fundet ud af om ham og det var at det ikke altid var lige let at se hvad Stephen tænkte.
Hun forsøgte igen at se seriøse ud, selv om det lidt betuttet udtryk med rosa kinder, nok spolerede det lidt for hende.
" Det er nu ikke så meget længden jeg er bekymret for " oplyste hun ham og trådte stille helt hen foran ham, og satte en hånd på hver af hans skuldre." det er mere om det...føles...rigtigt" forklarede hun med små glimt af munterhed i øjnene.
Og så gav hun ham et forholdsvis stort puf, stort nok til han burde tippe ned i sengen.
Hun ville ikke gøre alvor af noget her, havde ingen dirrty planer...det var ikke lige hendes stil, men hun var i legehumør og ville drille ham...lidt.

Stephen var ikke helt længere med, da hun snakkede om at det ikke var længden. Nej, det var gået op for ham, den så lang nok ud, men det var på den anden led, det var han klar over. Han troede han vidste hvad hun snakkede om, da hun så kastede noget helt andet i hoved på ham. Han blinkede overrasket en enkelt gang, da han pludselig så det hele dreje helt rundt for sig. Det tog ham lidt længere tid end normalt, at finde ud af at han lå ned og stirrede dumt op i loftet. "Det vil du gøre ved at smide mig i sengen og se min reaktion?" han hævede igen brynet, hvilke ikke gik videre godt. Sengen var bløde og ganske behagelig, lige til at krybe sammen i. Hvis det var her han skulle sove, ville han sikkert få en sød drømmesøvn. Han glæde sig allerede, hvilke man kunne se i det høje gab der sprang over hans læber, mens han ventede på Millicents næste skridt eller handling.

Hun lod som hun tog beskik af ham, som han lånser i hendes seng.En lille analyse kan man sige.
[color=orange]" joo...den klæder dig egenlig meget godt, sengen. det kunne have været meget værre "/color] begyndte hun og synes han så kær ud som han lå der.
Mon man kunne beholde ham? Længe?
" næste test er hvordan du føles" hun satte hænderne på sengen og kravlede så henover på alle fire, over til Stephen.Nu ville han sikkert lave ballade, but hey! Lidt sjov måtte man vel have.
Hun kravlede op og satte sig overskrævs på ham, hvis ikke han varpede hende ned igen.Gjore han det ville hun angribe ham med en pude og fik hun lov af ham at blive siddende , ville hun lægge hænderne pånhans brystkasse og starte undersøgelsen.

Der kom en gryntende lyd fra Stephen, som var meget tvetydig. Der var ikke nogle direkte mening med lyden ud over at den var der. "Det er da altid noget godt, håber jeg." Han anede ikke hvad han skulle stille op med sig selv, så han lod sig synke dybere ned i den behagelige seng, til han pludselig syntes Millicent var kommet meget tæt på ham. Han blev liggende passivt, da hun forklarede hvad hun ville og fortsat da hun begyndte sin undersøgelse. Han håbede ikke at det næste hun ville gøre, ville være at finde en kniv eller noget andet farligt værktøj frem, så ville han helt sikkert forsøge at komme hjem, eller i hvert fald væk. Stephen kunne ikke se hvordan hans krop skulle kunne afgøre det, men han protesterede ikke, men lod hende undersøge i en stund, før han brød ind. "Hvordan ser det ud, godt eller dårligt?" Han gad godt vide hvordan hun kunne finde ud af det, men tanken om at høre hendes mulige indviklet forklaring gjorde ham endnu mere træt. Så hvis han skulle holde sig vågen, så ikke noget med lange forklaringer besluttede han sig for.

Hendes hænder udnyttede groft den uskyldige leg hun havde haft i tankerne.
Da hun sad der, kunne hun slet ikke stå imod ham.Han lå påmryggen og så så helt ubeskrivelig indbydende ud, og hans aura var det smukkeste og varmeste hun havde set, ever.

hendes hænder gled ned over hans brystkasse, kærtegnende og lidt masserende lige ved hans brystvorter.Så gled de videre ned over hans bryst og ned til selve maven....faast og muskuløs.
Men det bedste var hans ansigt,øjne og mund. For pokker , hun havde lyst til læne sig ned over ham,lade hendes lange hår kilde ham og deres læber og tunger lege sammen, men hun turde ikke-og hun vidste også at hun snart burde stoppe legen her, ellers tog den kontrollen fra hende.