An angel in disguise ~ Stephen

Det var åbenbart for tidligt til at Millicent kunne svare, så Stephen lå passivt under hende, mens han lod hendes hænder glide over hans krop. Han begyndte at undre sig over hvorfor hun ikke trak hans overtøj af, det ville måske hjælpe på hendes undersøgelser, men måske kunne hun også mærke det igennem hans tøj? Han var ikke meget for at indrømme det, men det gav en behagelig følelse, en der langsom lullede ham i søvn, hvilke ville resultere i at han faldt i søvn, hvis hun ikke snart gjorde noget der kunne vække ham, for trætheden havde fået godt fast i ham. Enten skulle han over den tærskel, eller også ville han snart sove som en sten, med en højlydt snorken der hørte til det. Med den rette kombination af alkohol og søvn, kunne han næsten snorke taget af huset, hvilke sikkert ikke ville blive synderligt behageligt for andre, men så kunne Millicent bare have tænkt over det faktum, inden hun hældte en masse i ham. Stephen var på nippe til at spørge igen, men undlod det, og lukkede behageligt øjne til hun selv stoppede.

// duh!!

Millicent besluttede at befri ham for de tyve lag af tøj , han sikkert havde på.Så hun kommanderede ham til at hjælpe lidt til og til slut havde han bare en tshirt på, og hans bukser naturligvis." Bedre...langt bedre, nu følels det mere...rigtigt og passer langt mere til sengen" lo hun stille og satte en hånd i sengen, ved hver af hans skuldre.
Hun forsøgte fange hans øjne og da det lykkedes sænkede hun langsomt sit hoved ned mod hans, langsomt nok til han kunne afbryde det. " Det hele ser meget fint ud...men din mund er jeg usikker på " mumlede hun og var helt tæt på ham nu " gør det noget hvis jeg lige tjekker?" næsten hviskede hun inden hun satte sine varme sødmefulde læber til hans,og blødt kyssede ham*

Der blev ikke to til at sove, det måtte Stephen indse, da Millicent kastede sig i gang med at fjerne hans tøj. Da hun ikke helt selv kunne gøre det på egen hånd, måtte han hjælpe til, hvilke sikkert var meget godt. Så sov han i det mindste ikke. Så hun ville altså gerne have at han sov med mindre tøj på? Han begyndte, til trods for at det var meget enkelt, at blive lidt små forvirret over det hun sagde, men han fik ikke meget tid til at tænke, før hun pludselig var over ham. Stephen rettede blikket mod Millicents søgen, hvor han valgte at fokusere på det venstre øje, da han ikke kunne finde ud af at kigge på dem begge samtidig. Som respons på hendes ord, lavede han en trut mund, hvor efter han pressede læberne sammen, uden helt at vide hvorfor. Hvis han ville have sagt nej, fik han ikke mulighed for det, før hun pludselig kunne mærkes, hvilke bestemt ikke var ringe. For at Stephens lille kysse dyr ikke skulle forsvinde, låste han armene omkring hende og blev en smugle mere krævende. Stephen kunne godt lide Millicents læber. Søde og bløde, helt perfekte efter hans mening, så han havde ikke noget imod de brugte hele natten på at kysse, selvom det nok ville ende med at blive hårdt.

Ok...nogen gange går det ikke efter planen.Dette var en af dem.
Millicent ville jo bare have drillet ham...lidt.
Et hurtigt og let kys, måske skubbe lidt til hans fantasi og være en smule mindre ansvarsbevidst end hun plejede.Altid var hun så fornuftig og aldrig...eller al for sjældent gav hun slip...og havde mere løssluppen sjov.Men da hun ville trække sig tilbage, som om det i sig selv ikke var rigelig udfordring at slippe hans dejlige læber, mærkede hun Stephens arme lugge sig omkring hende og hans mund kysse en smule mere krævende.
Den lille smule kontrol hun havde bildt sg selv ind at eje, så hun forsvinde bort i horisonten og istedet lød et lille lidenskabeligt suk fra hendes læber og rent instinktivt gled hendes fingre ind i hans dejlige mørke hår, låste sig fast imens hendes læber lydigt fulgte Stephens.
Hun lavede en mental note til sig selv, hvor hun lovede at standse det liiiige om lidt...hun skulle, hun måtte ba lige have en lille smule mere af Stephen.

Selvom det ikke var til at se, havde Stephen noterede sig hendes forsøg på at komme væk, hvilke næsten havde fået ham til at slippe, men da hun frivilligt lage op til mere, var han straks med. Det skulle hun ikke gøre to gange. Det var ikke til at finde ud af om hun ville mere, for han kendte ikke hendes planer, så han kunne tage chancen og fortsætte for at se hvordan hun ville reagere, eller han kunne stoppe mens legen var god. Til sidst fik hans bedre jeg ham til at stoppe, for selv var Stephen ikke vild med det man ville kalde one night stands. Det havde ikke noget med partneren at gøre - i dette tilfælde - men fordi han mente det var for overfladisk og så var der sikkert også en masse andet vås han mente om det, men den korte version. Det var for overfladisk.
Hvis Millicent ville gøre et forsøg på at slippe væk fra ham, ville han tillade hende det, kun fordi hans bedre jeg havde en eller anden fjollet idé om at det ikke var så smart at fortsætte, for tænk nu hvis de gik over stregen. Han kunne ikke rigtig se hvilke streg de skulle træde over og hvad ville der i så fald ske hvis de gjorde det? Tankerne begyndte at kradse mod hinanden, mens jorden drejede i sin vanlige bane om den store ildkugle i midten.

Et lille sus af fryd fandt vej igennem rummet og igennem Millicent, og vinden blæste alt mkring hende væk, også den lille note.Hun var fanget i hans kys, opslugt af hvordan han føltes og hun var helt....fortabt.
Efter nogle kys, vendte fornuften dog tilbage og hun fik trukket sig tilbage. En kende flov og forundret over sin egen opførelse.Hun svingede sig ned af ham og så kort på ham.
Hun lod en hånd stryge det lange lyse hår væk, der havde forvildet sig ned over hendes ansigt da de kyssede." Du...Det er jeg virkelig ked af Stephen, det var ikke meningen at vi....at jeg..det skulle bare være for sjov, m-men... mere fik hun ikke rigtig frem, ordene størknede og klumpede sig sammen i hendes hals.
Opførelsen var meget atypisk hende.Alene at tage en fremmed med hjem.Men hun havde følte sig så ensom , og Stephen var sådan et dejligt plaster for hendes sind.Og hun havde slået sig meget. Hendes etiske regelsæt blev for første gang i hendes liv udfordret.

Stephen forstod ikke hvorfor Millicent begav sig ud i en længere undskyld. Hvad var der nu galt med at kysse? Var det ikke en gave fra gud, eller i hvert fald en eller anden klog person der havde fundet ud af det meget behageligt at gøre det med en man kunne lide, hvordan man kunne lide personen var vel ligemeget. "Hvorfor undskylder du, det var dejligt." Han vendte sig om mod hende, og betragtede hende i tavshed, før han vendte tilbage til deres egentligt emne. "Men passer jeg i sengen?" Nu havde hun fået lov til at undersøge hans mund, så hun måtte da snart vide om han passede ind. Han måtte bare håbe at det var meningen at hun skulle kysses, for ellers kunne han godt vinke farvel til den bløde madras, som han ikke ville være speciel glad for at slippe. Den var helt perfekt.

Hun smilede ikke.Det var nu ikke fordi hun var sur, hun var bare lidt rundforvirret over sig selv.
Det var som to sider havde trukket i kamp uniform og ingen af dem ville tabe til den anden.
I det hvide hjørne var Millicents fornuft, en sød og pæn een, meget ansvarlig og og en god sund stilling til livet havde den.
I det sorte hjørne var Millicents hjertebanken, den var legesyg, kærlig og i underskud ,den ønskede at føle tryghed og at give kærlighed....og så ævlede den noget så forfærdelig fordi den var et ' rodehoved'.
Hun så på Stephen og sagde mildt " Jeg plejer ikke at kysse løs på folk....faktisk kan jeg kun huske et kys jeg gav til en dreng da jeg var 12, sååå " hun havde mest lyst til at trække ham med ned under dynen og kysse løs på ham den næste uges tid.Han drog hende til sig som var en en magnet. Pokkers til fyr.
" ja...man vist roligt sige du passer til sengen" svarede hun og rystede på hovedet. Hun strøg en hårlok væk fra hans pande og spurgte så " Har du haft en kæreste?"

Stephen tænkte ikke så ufattelig meget over det første der kom ud af Millicents mund. Det var i hans hoved ganske normal baggrunds information, som man muligvis ville få brug for, men det var ikke noget der gav en masse praktiske informationer. Et stort smil brød igen hans mundviger da han fik sin billet. "Fantastisk!" Udbrød han, som om han havde fået en pladekontrakt eller et eller andet der ville være mere fantastisk end at få æren af at sove i en seng, men netop på det tidspunkt, var det fantastisk i hans hoved. Det var med at gribe alt det positive og smide det dårlige væk, det var ikke noget der skulle gemmes på. Emnet skiftede. Kærester. Det fik Stephen til at grine, da han rullede om på maven og lage sin kind mod håndfladerne, som han lå ovenpå. "Et par stykker, men de skred da jeg var mere interesseret i musik end dem." Det var meget muligt at han kunne give en længere forklaring på netop det udfald, men hun kunne vel gætte sig til, at de bare ikke formåde at trække hans interesse væk fra musikken, med andre ord var de ikke interessante nok. Det var den rene, men måske ikke helt sunde sandhed, men hvem ville leve i en løgn?

Hans begejstring var smittende og hun sagde grinede " Ja , er det ikke ?..og som bonus kan jeg oplyse at du er den eneste i verden der er blevet godkendt til netop den her seng han lo og lidt efter lå han på maven .
Hun måtte indrømme at hun måtte mere end nysgerrig, men thank God at hun kun behøvede indrømme det over for sig selv- og ikke Stephen.Nysgerrigheden sled i hende, hvordan havde hans udcalgte været? Lyse eller mørke, høje eller lave, duftede de sødt eller frisk og hvad lavede de når de var sammen? Men ak, hun turde slet ikke spørge om de mere personlige ting.
" Uh....så det er musik og noder man skal takle og besejre, hvis man skal vinde prinsens opmærksomhed og siden hans gunst?" opsamlede hun lidt nyttig info, og stoppede det ned i sin hukommelse.
Millicent var blevet lidt små sulten, lækkersulten, men underligt nok ikke efter noget salt.Det var ellers sikkert som amen i kirken at ens krop skreg på det efter lidt alkohol- men nu var hun jo ikke troende, heller ikke selv om hun lige havde set Stephen med vinger." Undskyld mig lige et øjeblik" bad hun og smuttede ud i køkkenet.Man kunne høre døren til køleskabet gå og at der blev rumsterer og arbejdet en smule.Da Millicent vendte tilbage havde hu to små palstik skåle med.Den grønne indeholdte en dejlig sød vandmelon, skåret i mundrette tern og den hvide var blevet fyldt op med jordbær, dyppet halvt i mørk chokolade.
Hun satte skålene imellem dem..." Bare spis..." opfordrede hun, og håbede at han kunne lide frugten, men det kunne de fleste vist godt.Hun var aldrig stødt på nogen der ikke kunne, ikke så vidt hun huskede.

Stephen kunne ikke beslutte sig om han så skulle tænke: Jamen hvor mange er så blevet godkendt til dine andre senge, eller om han skulle tænke lidt mere positivt på det hele. Det gjorde ikke nogle forskel, hun kunne jo sagtens være kommet levende af sted med at have haft en del. Med det udseende, så skulle hun nok komme langt i byen hvis hun bare selv ville, hvilke så lige var spørgsmålet. En lyd der kunne tolkes som en latter, eller noget i den stil, slap ud fra Stephen da hun resumerede. "Jeg skal nok give alle opmærksomhed, det er bare spørgsmålet om hvor meget man vil have." Derefter var der et problem med det sidste man kunne vinde. Gunsten. Det var lige med at finde ud af hvad det nu var, men da han ikke havde noget sted han lige kunne slå det op, lod han det ligge og håbede hun ikke bemærkede det. Til alt held gravede Millicent ikke rundt i det, men undskyldte sig. Et toilet besøg? Mens hun var væk, holdte Stephen sig vågen med at lege gætteleg. Hvad mon hun skulle. Der var mange muligheder, men han havde ikke lige forventet at hun ville lave frugt til dem, det havde ikke været på listen, så hun havde vundet. Han studerede de to skåle, før han besluttede sig for et jordbær, som kort efter forsvandt mellem hans læber for at gå døden i møde mellem hans hakkende tænder.
Når sandheden skulle frem, så var frugt ikke det han spiste mest af, hvilke ville betyde han ikke var sund, for så skulle han spise hele seks af dem og med held kom han op på én, i form af et glas juice. Stephen levede på ingen måde op til alle de sundhedsregler der fandtes. Motion kunne han måske lige klare hvis man så lidt abstrakt på regelen, men det var så helt sikkert også det eneste han formåede at leve op til. Hvis der var noget med at musik ville være godt for helbredet, så var han også sund der, men ellers kunne han ikke se nogle andre steder, ud over at han ikke røg.
Da Stephen greb fat i det næste bær, slog en ny tanke ham. Det var intet bær, til trods for at det hed et jord-bor, men en nød. Der var en eller anden gut, der i tidernes morgen havde sagt til ham, at det var en nød, på grund af kernerne. Men var en melon så også en nød? Tankerne begyndte at køre mens han energisk tyggede løs.

" Naturlig vil du da give alle opmærksomhed.Man ville ligesom udvande hele ideen med at have en kæreste hvis ikke man ville give hende...eller ham...en bunke kærlig opmærksomhed, ikke?!" det passede hende fint at Stephen også ville have lidt at spise og da han startede med de fine jordbær , tog hun selv fat i melonen.
Mange gabge smagte de ikke af en disse, men hun havde skåret et stykke af den i eftermiddags, så hun vidste den havde en rig sød smag.
" Så..det du siger er at pigerne var for krævende? Du spiller ved jeg...synger du også?" hun var lidt nysgerrig...og ville elske at se ham spille en eller anden god gang, mon hun kunne overtale ham til det? Hun ville ihvertfald forsøge i morgen...eller rettere senere i dag, den var jo langt over midnat.Hun skulede op til et lille ur der hang på væggen.
Hun løftede øjenbrynene, den alligevel blevet halv fire . Hun lagde sig ned på sengen , på siden og stoppede et mindte bjerg af puder under sit hovet.Hun så på ham, og hendes hænder havde lyst til at lære ham at kende.

Millincents ord skulle lige vendes et ar gange i hoved på Stephen, før de gav noget der bare kunne minde lidt om en form for mening. Da lampen endelig syntes svagt at lyse op, begyndte han ivrigt at nikke. "Jo! Jo, det har du ret i." Han var måske lidt for hurtig til at lyde troværdig, men han forstod den heller ikke helt, så det var ikke den rene løgn han gav hende. Det var ikke noget han fyldte sit hoved med. Emnet skiftede til form af to spørgsmål, eller det var i hvert fald hvad han kunne få ud af hendes ord. Det første var et svært spørgsmål at besvare, så han valgte at svare på det sidste først. "Nej, jeg synger ikke rigtig, til tider i badet, men ellers er det ikke rigtig min kop the." Forklarede han, før han lage hoved i blød og begyndte at tænke så det knagede. Efter en stund, trak han sig op på albuerne og kom med et gennemtænkt svar. "Nej, de var bare ikke interessante nok til at holde min interesse." Forklarede han igen og måtte skyde brystet en smugle frem - mentalt. Han var godt tilfreds med sit svar, som i hans eget hoved lød meget kunstfærdigt og kreativt. Mon ikke det kunne bruges?

" Du synger i badet, deet må jeg opleve" for sent opdagede hun det måske lød lidt forkert.Hun havde jo bare ment det som i ' det kunne være sjovt at se' , det var jo lidt som i film. Selv kunne hun godt lide at små synge , bare for hyggens skyld og kun for sig selv.Hun havde ikke en eller anden diva stemme, men en feminin og lys stemme og hun sang rent, hvilke var en fordel. Hun duppede ham på næsen med sin pegefinger , nu skulle hun have lidt sjov med ham " godt så.....nævn tre ting du kan lide ved en kvinde?"
Hun var først lige begyndt sin lille leg...så måtte de se hvor længe han turde lege med.

Stephen grinede, for Millicent var ikke den eneste der havde opfanget det forkert. "Det skal nok ske, måske nu?" Han hævede udfordrende et bryn, mens han rullede om på ryggen. Han ville gerne se hvor frisk hun var, var hun med på noget mere blotting end hun allerede havde udsat ham for, selvom det ikke var meget. Egentligt havde han sagt det lidt for hurtig, for han var ikke sikker på om han overhoved selv ville, han lå lige så godt.Så hans redning ville være et nej fra hendes side. Millicents spørgsmål kom en smugle bag på ham, men han svarede pligtskyldig efter et par minutter hvor han lå og tænkte. "Kvik, humor og ..." Han tænkte lidt mere, før han kom med det sidste. "Personlighed." Måske ville hun vide hvad han mente, det håbede han ellers så skete der sikkert ikke så meget ved det, han skulle nok finde en på et eller andet tidspunkt, det håbede han. "Hvorfor spørger du egentligt?

" Måske nu?... stephen, deet mener du vel ikke? Skulle jeg gå med dig i bad...nu? hun havde brudt en del grænser med ham denne aften, måske der ville ryge flere, men hun var nok en tand for blufærdig til lige at smide al tøjet og tænde for bruseren.Desværre, for hun ville have elsket at stå og vaske hans ryg og hans bryst og...HOLD SÅ OP , skændte hun i tankerne på sig selv. Hvad pokker gjore den mand ved hende? Hun kunne jo ikke tænke, når han var nær. " Du kan bade hvis du vil....så lytter jeg ved døren" - eller lurer var hun fristet til at sige, men undlod dog dette.
Istedet lod hun ham besvare det næste spørgsmål...og indrømmet, det var et über nice svar.
Var der noget at sige til at hun faldt, bare lidt, for ham? Nej...vel.
Hun rejste sig fra sengen, gik til sit skab og fandt et stort gråt badelagen frem og kastede det over til Stephen.." Kom så....lad mig se hvad du kan byde på" hun mente naturligvis af sang.

Det lød til at han sad i den. Nu ville hun stå ved døren og høre på at han sang sin skønhedssang, hvilke blev noget man for eftertiden helst vil undgå. Hvordan skulle han slippe udenom? Stephen skævede mod håndklædet, men gjorde ingen mine til at rejse sig op. "Det er jo ikke sikkert jeg overhoved kan synge." Forsøgte han sig med, mens han kiggede lidt rundt, i et forsøg på at finde en udvej, selvom han nok ikke lige ville springe ud af vinduet, selvom idéen virkede dejlig lokkende. Måske skulle han smøre mere på? "Jeg tror helt sikkert jeg lyder meget bedre i morgen." Nu var han da først sikker på, at Millicent vidste hvad det var han prøvede på, hvis hun da ikke vidste det før. Han ville give alt for bare at krybe ned under dynen, hvilke han også ville have gjort, hvis det havde været hans egen seng, men det var det ikke, derfor måtte han vente til at han kunne finde en god undskyldning for det.

Hun grinede og drillede forsat..hun gik over til sengen og satte sig, lod sin hånd stryge en lok hår væk fra hans pande..[color=orange]" nåå..du har det hele i munden?....men bare rolig, hvis du lover det i morgen, kan vi godt udsætte det" hun mere blidt.Hun ville jo også bare drive lidt gæk med ham, ikke andet.Jo..hun ville gøre ham synge.
[color=orange]" Hvis du er nåmeget træt, kan vi godt krybe under dynen nu?"
Hun håbede hun kunne få lov at genskabe lidt hulestemning, ved at ligge og putte lidt med ham, og hun var allerede begyndt at overveje, hvordan pokker hun skulle spørge, uden det ville lyde for...dumt.

Stephen kunne slet ikke med ord udtrykke hvor glad og næsten lykkelig han var, da han fik lov til at slippe for at synge. Han ånde tydeligvis lettet op, og rettede sig derefter op med et stort smil på læberne. "Sove, seng?" Han havde i alt sin panik næsten glemt sin træthed, men sengen var der stadig og da den virkede meget indbydende, nikkede han bekræftende. "Lets do it!" Hylede han, før han gav hende et stort tandsmil. Det havde ikke været meningen han skulle råbe så højt, men sket var sket og hvis han allerede nu kendte lidt til hende, så ville hun bare grine og ryste på hoved.
Stephen fik sig stablet på bene og kom op at stå, hvorefter han kort efter nuppede håndklædet på sengen og gik direkte ud på toilettet for at tage sit bad, dog uden sang. Han var yderst optaget af ikke at synge, så meget at døren næsten stod på hvid gab, da han ikke havde gjort sig den ulejlighed at lukke den. Hvorfor også gøre det, hvis hun ville kigge, så var det da lettere at stå der inde, frem for at glo ind af nøglehullet.

Yup...hun grinede af ham.Han var så....dejlig lige til og samtidig så svær at blive klog på.
Et herligt miks, hvis man spurgte Millicent.
Hun ville finde en lille natkjole, og bemærkede at han alligevel søgte ud mod badeværelset, imens hun roede i sit skab.
Hun hørte vandet blive tændt og hoppede ud af sit tøj og trak istedet i en fin lille blonde ting, i silkegrå stof. Hun ville ind i stuen og slukke lyset , og på hendes vej dertil blev hun overrasket af den åbne dør ud til badet....ud til ham.
Og..ja! Man kunne skam se lige direkte ind til brusekabinen.Brusekabinen med det klare gennemsigtige glas i den døre. Det var ikke hendes hensigt ..overhovedet.Men Millicent stod som limet fast til gulvet.Hun havde aldrig set en mand uden tøj, med mindre dengang i skole hvor Finn havde trukket sit tøj af og løb nøgen gennem skolegården,med en meget vred skolelære efter sig, talte med...og det mente hun ikke den gjore.
Hun blinkede et par gange...han var.....så enormt flot.Hvis det da kunne beskrive ham.
Hun kunne ikke finde de rette ord....synet af ham betog hende, satte hende ude af stand til at bevæge sig.

Vand var og havde altid været en dejlig god og effektiv måde at få sig nedkølet på, fra top til tå og det galte selvfølgelig også Stephen, der stod opslugt af vandet, til han syntes at have et blik klistret i ryggen. Uden videre omtanke drejede han rundt og gloede tilbage på Millicent, før han gav hende et stort grin. Normalt ville han måske dække sig med noget og have låst og lukket døren, men hvorfor bekymre sig om alle de ting. Han syntes langt bedre om bare at hygge med sig selv, gerne for åbne døre når han var beruset. Folk sagde at det var interessant at se på fulde folk, så hvorfor ikke lade dem få chancen. Da Stephen havde sendt sit smil, snurrede han rundt for at fortsætte hvor han slap, uden at tænke mere over hans tilskuer. Da han var færdig, tørrede han omhyggeligt kroppen og steg ud, med håndklædet viklet om livet. Hun var nok ikke ivrig efter en nøgen mand i sin lejlighed, så for at være på det tørre, tog han det med sig. "Så er der frit." Selv gik han hen til sengen, hvor han satte sig og fiskede en melon op af skålen på sengen. Han begyndte tænksomt at gnaske løs, til den var forsvundet og hurtigt blev erstattet med en ny. Sådan fortsatte han til der enten ikke var flere stykker i skålen eller Millicent afbrød ham.

Kunne man dø af flovhed, så var det slut for hende lige der!
Hvor pinligt kunne det blive, tænk at blive grebet i at stå og stirre på ham.Hendes gæst, det var da uhøfligt og....ja, pinligt.
Hun blev straks helt varm i kinderne og skyndte sig ind i stuen og at afbryde på diverse kontakter.kun en lille lampe i gange lod hun brænde.På sin vej tilbage, løb hun ind i Stephen , forlod badeværelset, med et håndklæde om livet og hun prøvede....hun prøvede SÅ hårdt at lade vær med at stirre....men hun kunne ikke gøre for det.Hun var ikke van til at være tæt på en fyr- og da slet ikke en næsten afklædt en, og så hjemme hos sig selv.Hun kunne ikke gøre for det, hendes øjne løb over ham og fyldtes med beundring over hvad de så.
* fandens også* skændte hun på sig selv, hun måtte tage sig samme, så han ikke fik et helt forkert indtryk af hende.
" Fint..så snupper jeg det lige" svarede hun og tog flugten ud på badeværelset.Her blev døren hurtigt låst.Det havde ikke været hensigten at tage et bad, men nu hvor hun var der- og hun kunne købe sig nogle minutter, inden hun igen var nød til at se ham i øjnene- tog hun natkjole og trusser af, og steg ud i bruseren.Hun vaskede det lange hår og resten af sig.Egenlig var det dejligt forfriskende, efter en aften i røg og sprut.Hun frotterede håret og blev tør, fik trusserne på og den lille grå silketing....og mente at hun godt kunne være bekendt at møde ham nu.
Så...hun låste sig ud og gik ind i sove værelset, hvor hun forsøgte at lade som om intet var sket.
" Jeg har mere, hvis det er ?" nikkede hun mod den næsten tomme skål.

Stephen næsten grinede da han så hvordan Millicent vimsede rundt som en travlt lille myre. Han forstod ikke hvorfor hun havde så travlt, det var midt om natten, der kunne umuligt være så meget hun skulle lave. Han undlod at kommentere hende, så hun frit kunne komme ind og få sig nettet til natten. Han havde ikke troet hun skulle i bad, men hun havde sikkert ændret planer. Han gumlede videre til skålet var tom. Hans fingre var våde af saften og høflig som han var, skred Stephen ud i køkkenet for at vaske dem, frem for at bruge sengetøjet. Millicent ville sikkert heller ikke blive begejstret for ham, hvis han tørrede det af i dyne betrækket.
Da hun kom ud igen og tilbød mere, rystede han en enkel gang. "Ellers tak." Stephen lukkede munden og lod som om intet var sket, før han igen åbnede den for at sige noget mere. "Nå, men hvordan er din dresscode når du går i seng, med eller uden tøj?" Han kunne ikke huske Millicent på noget tidspunkt havde nævnt noget med at han skulle sove med eller uden, ikke andet end det kunne han selv bestemme, men hun havde da modsagt sig selv ved at trække noget af hans tøj af. Det havde forvirret ham en smugle, men så var det netop det han kunne udnytte for at sætte en ny snak i gang.

" okay" smilede hun.Så kunne resten af melonen vente med at lade livet til de skulle have brunch.I hendes hoved var der ingen tvivl om at de ville sove til et godt stykke forbi normal morgenmads tid, så det ville blive en kombineret morgen mad og frokost de skulle have, hvis han blev og spiste sammen med hende? det håbede hun da, men det ville afsløre sig senere.
Hun glanede lidt på ham.Hvor var livet dog unfair.Hvad skulle hun dog svare ham?
Hun havde aldrig tænkt over en night time dress code.Hun var jo altid alene, og sov som det nu passede hende.Nogle gange i tshirt og natsokker, hvis det var køligt, eller en lille silketing på normale nætter og ofte sov hun kun iført trusser.Men hun var jo også altid alene.
Men Stehen....han sad der og så så.....indbydende ud...så maskulin ud og så....Arhg...det var jo ikke rimeligt at hun skulle sige atvhan skulle tage tøj på.Det var selvpineri.
Hun smilede over sine egne tanker og besluttede igen at være ærlig " Jeg har ikke rigtig nogen dresscode Stephen, jeg plejer bare at gøre som jeg har lyst til- og du er min første ...gæst...der overnatter.Faktisk min første gæst her overhovedet" forklarede hun ham med et piget smil.
Hun ville kunne tilbyde ham en stor tshirt, men ikke andet.Hendes tøj var både langt mere feminint end han ville bryde sig om at gå med, og også en smile for småt i størrelsen.Hun lod blikket glider over hans overkrop og arme....ja, klart al for småt!

Det var ikke et svar af mange dimensioner, men frem for at begynde at brokke sig over det, smed Stephen et smil på læberne. "Er det godt, eller dårligt?" Da hun havde sagt der ikke var så meget at tage hensyn til, besluttede han sig for at sove som han plejede der hjemme, når han vel og mærket fik sit tøj af. Det at sove med tøj på, var ikke noget han gjorde vær nat, men han var kommet frem til at han gjorde det langt oftere end hvad mere normale mennesker og væsner gjorde. Stephen kunne ikke se idéen i at skifte sit tøj ud når man skulle sove, der var jo ingen andre end en selv der skulle se på det og om natten sov man forhåbentligt. Derfor var det altid underbukser den stod på om natten, pyjamas, t-shirt og alt muligt andet kluns mente han var overflødigt og unødvendigt. Det fyldte i sidste ende bare på i vaskemaskinen og generelt også bare i tøjskabet.
Tankerne om alt det tøj havde samme effekt på Stephen som en lang shoppe tur som piger var så glade for. Træthed. Han lod sig falde bag over i sengen og stirrede op i loftet som han gav sig god tid til at nærstudere.