Take me away ~ Stephen

Et par rynkede bryn blev Millicents respons på forældrenes lettede udtryk.
Hun havde haft grund til sin bekymring, de var lettet over Stephen ikke havde gjort hende gravid.
* det vigtigste er hvad Stephen mener. Og han vil gerne have barnet .Men hvis nu jeg ikke var gravid nu og hvis jeg spurgte om vi skulle lave en baby, så ville han have sagt nej* kørte hendes tanker rundtur ring.
Der blev dog også plads til at studse over Stephens tilbageholdenhed over for hans familie.
Hun forstod godt forældrene ønskede mere besøg, men hun kunne ikke lade vær med at forsvare ham ... Bare lidt.
"Stephen arbejder meget , han er en flittig fyr ... Men du skal da se din lille niece " Millicent puffede diskret til Stephen og smilede opmuntrende.
" New York ... Hvad type arbejde bringer hende der?" Spurgte Millicent og forsøgte dreje spottet væk fra hende og Stephen

Stephen kastede et kort blik på Millicent, før han kiggede hen på sine forældre. Ingen af dem sagde lige noget til det punkt, forældrene fordi de ikke vidste hvad de skulle sige og ham selv fordi han ikke helt mente det passede. Han arbejdede aldrig når Millicent var i nærheden, ikke med mindre hun ligefrem ville have det, men han fandt det heller ikke interessant. Der var så meget andet sjovere når hun var inde under samme tag.
"Hun leder et advokatfirma." forklarede David og nippede efterfølgende til sin vin. "Hun arbejder meget. Så efter nogle år forsvinder hun og så skaber hun et nyt firma, på den måde bliver hun aldrig rigtig genkendt når hun jo lever i så mange år og ikke skifter udseende." Der var mange krumspring man måtte gøre, det måtte folk bare acceptere. Den sidste sætning fandt et andet emne frem. "Far, nu vi snakker om det?"
"Har du et par bud?"
"Millicent vil gerne have jeg beholder fornavnet."

Wicked....en flok talentfulde engle, tænkte Millicent og måtte se sig imponeret.
Mest af alt beundrede hun dog Stephens talent...det var så magtfuldt at kunne fremmane følelser i folk , alene ved lyden af toner komponeret korrekt.
Millicents øre blev rødglødende , da snakken begyndte at berøre det med at skifte identitet.
Hun så lidt på skift mellem Stephen og David...og brød ind, da Stephen talte..." er der virkelig ikke en måde han kan forblive sig selv? J-jeg mener...han har jo opbygget hele dennen karriere som musiker, det er da så ærgeligt , hvis den skal offres" sagde hun stille.
Naturligvis var sikkerhede første prioritet, det kunne ingen jo være i tvivl om....men livskvalitet var også betydningsfuldt- og Stephen elskeðe jo hans musik.

"Du ved jeg spiller for min egen glæde, jeg skal nok kunne finde et arbejde." Svarede Stephen før David kunne komme ind i samtalen. "Så kan jeg spille musik når jeg så har fået navn derefter." Det skulle hun også nok få glæde af hvis han skiftede navn hvert tyvende år. Hun kunne få en hel del, både med og uden. "Jeg kan jo også spille musik under et andet navn, så kan du tjene benge ved at smide tøjet." Han brød ud i et smil og syntes selv den idé var god. "Så har vi også kunst til vægende." Et par nøgne Millicenter ville helt klart blive et hit, især blandt Nico og Jack. Det ville måske blive et problem i længden, men det ville klart også være sjovt de første par gange hvis han fik lov, hvilke han tvivlede alvorligt på.

Millicent havde svært ved at så sig tilfreds på Stephens vegne.Det var da rigtigt nok at det ikke virkede til det var al det glamourøse ved musikken der tiltrak ham, men man kunne ikke komme uden om at han var et hot navn , inden for den rette genre...og det virkede bare som om den anerkendelse ville ryge af fløjten, og han skulle starte helt forfra.Ikke fair.
Heldigt var det ...for alle...at Millicent ikke sad med sit glas og en tår vand, for så have hun sørget for brusebad til alle i to kilometers afstend.
" Stephen....helt ærlig" mumlede hun og tænkte hvordan han dog kunne være så ' åndsvag' når han forældre sad her.Hun kom dog alligevel til at grine.
Var der noget hun på ingen måde kunne finde på, så var det nok at postre deres hjem med billeder af hendes selv.Ikke påklædt og absolut heller ikke nøgen da.
Det skulle da lige være for af aflede Andys tanke om hun var den perfekte mor....de billeder ville nok signalere noget andet.
" Jeg er bange for vores penge må høstes af anden vej" fik hun leet færdig og forsøgte se normal ud igen.
" Jeg tænker bare....måske du kunne blive ved at være Stephen Sampson...og lave og udgive din musik, men uden at optræde? Den publik sky kunstner? Arh...jeg ved det ikke"egenlig famlede hun bare efter den mindst dramatiske ændring, de kunne enes om.

Idéen lød ikke så tosset, på ingen måde, men selvom Stephen fortrak at spille for sig selv, så var det også meget hyggeligt at spille for folk. "Man kunne også udklæde mig i smoking og med hat ned foran øjne." Svarede han henkastet, som om det bare var en sjov lille tanke, men egentligt fik han også selv et par sekunder til at gå med at han tænkte over det. Jessica var hurtigere. "Det var da en skøn idé! Så kan i jo få flået to fluer med et smæk og du kan få dig dit eget varemærke."
"Men folk kender jo mig godt, så skulle jeg starte fra bunden af. Skabe et andet navn og så beholde mit rigtige." Det lød indviklet og lidt for meget af det gode. Der var mange kunstnere der gjorde det på den måde, det med at gemme sig bag forhænget. Ikke noget af Stephens egen store interesse.

Også Millie havde svært ved helt at følge med der.
Hun kæmpede stadig en smule med hele ideen om et navne skift, fordi hun var som hun mistede en del af ham.
Hun håbede at efternavnet ville være nok.
" Du kunne få mit efternavn?" Forslog hun meget stille...så sagte at nok kun Stephen ville være i stand til at høre det...hvis han altsår lyttede.
Hun kunne nu bedre lide Samson end Cooper, men det nyttede jo ikke at hænge sig på de løsninger der ikke ville virke.

Det var en idé, men alle de tre engle vidste at det ikke nødvendigvis gjorde det store udsving. "Det ville være dejligt hvis det var nok." Ingen tvivl om at Stephen gerne ville have det var nok og han tog også sig selv i at sende et blik til sin far, der talte sit tydelige sprog. Inden David kunne svare, brød Jessica ind igen. "Men jeg kunne nu godt lide den anden idé. Behold dit navn, sig du er forelsket, hvilke du jo også er, og så kan du skabe dig et andet navn."
"Problemet er bare at Stephen bare spiller det samme musik." Brød David så ind. Stephen lod dem diskutere viden og sendte et skævt blik til Millicent, med et beklagende smil. Lige så lidt som de havde ændret sig på udseendet, lige så lidt havde det ændret det mere psykiske. Om det så var godt eller dårligt kunne han aldrig helt beslutte sig for. Der var afgjort gode og dårlige sider på begge sider.

Millicent så lidt forvirret på Jess.." hvad mener du med at han skal beholde sit navn og skabe et nyt ?" Hun så lidt undrende ud ...måske var det bare en stor mundfuld og derfor ret naturligt at hun lige måtte tygge et par ekstra gange, for at fordøje det hele korrekt og ikke fejlsynke.
Måske kunne de...flytte til Austarlien eller noget? Et sted langt langt væk, fra en by der også irriterede af helt andre grunde.
Stephen var vist ikke vild med hans forældre gik i gang med at tale om emnet...men på den anden side, havde han jo selv bragt det på banen...navneskift.
Hun smilede tilbage og begyndte at forstille sig Jess og Davids chokerede øjne og vrede munde, hvis Millicent puffede lidt til bordet, så de ville sidde mere i spænd....hvorefter hun så selv kunne møve sig ind, overskrævs på Stephen og bide en smule i hans dejlige underlæbe og slikke lidt på den bagefter.

Den idé ville Stephen befalde, men måske ikke hvor de lige sad. Det med at optræde offentligt var bestemt ikke hans område når det kom til kys og kærlighed. "Jeg bruger jo også Stephen Samson som mit kunstner navn, det kunne jeg skifte ud." Forklarede han, en smugle lænet ind over hende, mens de ivrigt diskuterede videre om alverdens ting man kunne gøre.
"Altså mit forslag vil jo gå på bare at skifte navn, men det vil i ikke, så når i har fundet en løsning vil jeg se om det er en mulighed." Sluttede David med og lukkede emnet ned med en tår fra sit glas med vand. Stephen kastede endnu et blik i Millicents retning, før han kort nikkede og gik i gang med rasterne på sin tallerken.

Hun sendte et lille tavst ' oh' afsted , da Stephen forklarede.
Se det var jo interessant.Kunne han nøjes med at skifte det ud? Og hvis han kunne....så havde hun måske et par år at tilvænne sig ,at forbinde ham med det navn også...og HVIS Stephen så skulle ændres en dag...kunne det andet måske du? Ej,.hendes tanker kørte som en tunet knallert,derudaf.
De måtte vælge hvad der var mest sikkert for Stephen, dét var hvad de måtte gøre.
Og dernæst måtte hun have fat i Thomas.Han var bare nød til at hjælpe hende med at skaffe en eller anden eleksir ting eller hvem hun nu end skulle sælge sin sjæl til, så hun kunne ældes på samme manglende måðe , som Stephen.

Uanset hvad udfaldet blev med Millicents problem ville Stephen nok aldrig bifalde det, med mindre hun fandt en måde der ikke gav nogle negative effekter, hvilke sikkert ville blive umuligt, når man ikke selv kunne sådan noget. Viden kostede -desværre.
Efter at have spist færdigt, så tallerken næsten skinnede, lænede Stephen sig vel og tilfreds tilbage og lod samtalen køre videre i mellem de tre øvrige, hvor blandt andet Jessica stadig var meget interesseret i Millicent, selvom der ikke kom flere spørgsmål. Man kunne se det ud fra hende, nysgerrige vibrationer ville folk sikkert kalde det. "Hvad med at vi finder en cafe og drikker noget kaffe og snakker videre?" Spurgte Jessica meget ivrig, måske mere end ønsket.
For Stephen var det lige meget, han ville helst bare hjem, men hvis Millicent var ivrig efter mere smal talk, så var det en mulighed.

-Men noget måtte jo ske....ellers ville hun begynde at have de samme drømme som Bella Swan, der så sig selv som en gammel bedste mor, med den smukke og evigt unge Edward Cullen ved sin side, og naturligvis ville romantikken falme- drastisk- når alderen satte ind for alvor....selvom Edward påstod andet, og Stephen måske også ville gøre det?
Millicent kunne ikke spise op, men havde dog spist en væsentlig større portion end vanligt, og maden blev i maven...indtil videre, så det var jo fint.
Da Jess forslog de gik videre, svarede Millicent helt spontant og frit fra leveren " At lød som en dejlig ide"
Der lå en rigtig sød lille cafe, meget hyggelig....intim og privat atmosfærde, et kort stykke derfra.
Millicent havde læst om den i et dame blad, netop grundet den mere private stemning var den blevet omtalt.
Det var bygget små tynde mure, smukt dekoreret med gamle malerier og nips,der adskildte de små båse, hvori kaffen ville blive serveret for gæsterne.
Millicent smilede til Stephen..." hvad med Belinda's " den ligger kun lige et par minutter herfra, og der skulle være meget hyggeligt?"

Stephen havde aldrig hørt om navnet, men syntes ikke det lød tosset. Han nikkede og rejste sig op, men ikke hurtigere end Jessica, der som vinden sprang op, greb sin jakke og var godt på vej ud af døren med Millicent under armen før de to andre bare så meget som fik rejst sig op. I noget mere mageligt tempo forlod de bygningen, efter at have betalt for så at følge efter de to kvinder. Jessica kendte stedet og havde fået sin svigerdatter placeret i en sofa og sig selv på en blød skammel da hendes mand kom ind. "Bestiller i ikke lige noget kaffe." Kviderede hun lystigt og viftede dem af sted.
I samme øjeblik Stephen var langt nok væk, lænede Jessica sig ind over bordet med et meget alvorligt udtryk i ansigtet. "Hvordan går det så med min søn, sådan på det praktiske?" Hun vidste at Stephen aldrig ville tillade hende at spørge det hvis han var der, men det var han heldigvis ikke.

Efter en kort smalltalk og de gængse ugeblade og magasiner, sad de på Belindas, og mændene var oppe efter forsyninger.
Millicent kunne godt lide hans forældre, faktisk rigtigt godt, og forstod ikke helt hvorfor han nogen ligesom tøvede lidt, når det kom til dem ?
Millicent der var i færd med at hente inspiration til decoupage, i det meget smukke og noget unikke lokale, blev revet ud af tankerne, da Jess henvendte sig, og Millicent gav hendes straks fuld opmærksomhed. Men hun forstod ikke spørgsmålet og kløede sig lidt på kinden...
" på det praktiske? Hvad mener du Jess....om han har arbejde nok eller?" Spurgte hun interesseret ind.
Det kunne jo være om han tjente penge, om han kunne lave mad og gøre rent, om han kunne præsterer i sengen ( selv om var ret sikker på det nok ikke lige var det hans mor spurgte om) eller om han kunne flyve unden at ryge ind i træerne?

"Sådan generelt." Det var tydeligt at se Jessica sad på nåle for at få det hele overstået før de kom tilbage. "Der er ikke nogle huller her og der? Han forberedte mig aldrig på at han pludselig ville flytte og selvom han jo er meget omhyggelig, især med at låse døren, så kan der jo godt være ting han glemmer. Som maden, vaske tøjet, spise sundt, gøre rent, være social, passe andre ting end sin musik, som for eksempel sine sociale bekendtskaber." og meget andet. Alt hvad der nu kunne være at sætte en finger på.

Han var bare flyttet uden videre? Det var jo heller ikke pænt, vel?
Men Millicent kunne kun forsikre Jess om at hendes søn var i fin stand og klarede livet på bedste vis.
" Jamen...din søn har da fuldstændig styr på sin tilværelse...han er langt mere domestik end jeg , og det eneste rod der ligger, er arbejdsrelateret...hans noter...og de hører jo ligesom hans arbejde til." Smilede Millicent..." det sociale? Jeg ved at nogle af hans bedste venner er dem han laver musik med...og ....ja..jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige..Du kan roligt være stolt af din søn, personligt finder jeg ham fuldstændig pragtfuld" * og lækker,kærlig,omsorgsfuld,sjov og overud sexet* hun smilede igen, og beholdte de sidste tanker for sig selv.
Hun forstod ikke hvorfor Jess ikke bare spurgte Stephen om hvordan det gik...han havde jo intet at skjule.

Stephen og David kom balancerende med to kopper og placerede dem foran hver deres partner. Mageligt og som om det havde kostet sved og tårer, slog Stephen sig ned ved siden af Millicent og betragtede først hende og så sin mor i et par sekunder før han begyndte at suge til af koppens indhold. Det gav fremmed smag, da han normalt aldrig rørte kaffe, men før eller siden skulle han gøre det, så kunne der igen gå dejlig lang tid før at kvoten nåde sin top og han igen lige skulle have lidt.
"Jess, hvad vil du så snakke om?" Han kiggede hen koppen over på sin mor, der smilede hemmelighedsfuldt tilbage. "Egentligt har jeg fået snakket det igennem, men hvis du har et ønske, så må du da endelig sige til!" Udbrød hun glad og klappede sin mand på låret. "Eller har du noget at tilføje?"

Millicent rakte ud og modtog kaffen.
" tak skat" røg det ud af hendes mund, og hun kunne have bidt tungen af sig selv.
Så Millicent skyndte sig at tale videre...inden nogen kunne have en kommentar til det..
" Din mor ville bare vide om du havde styr på....det hele...og det kunne jeg så berolige med at du havde" sagde hun med et skævt smil og pustede lidt på kaffen, inden hun tog en tår.
Hun kastede et kik på David og Jess....det var dejligt at se dem sammen.De virkede så forelsket..,stadig...hvordan gjore de det? Hun fik næsten lyst til at smide hendes egen klump af personlig lykke på bordet...at de ventede barn, men fornuften holdte hende stadig i skak...det hastede jo ikke.Næste gang kunne de fortælle det- og hun glædede sig allerede.

Der kom et noget utilfreds grynt fra Stephen der sendte et skulende blik til sin mor. Hun gav ham et beklagende skuldertræk mens hun næsten gemte sig bag sin mand. "Det er godt at have en kæreste der fortæller hvad der sker bag ens ryg." Et skævt smil blev kastet i retning af Millicent, mens han tilfreds lænede sig tilbage. Det var interessant at Jess ville spørge mens han var væk, men det var endnu mere interessant at høre hvad Millicent havde svaret på spørgsmålet.
"Men hvis du så er færdig med at snakke, skulle vi så ikke smutte?" Selvom der lå et let slør af humor hen over ordne, så var undertonen alvorlig. Hvis de virkelig var færdige med at snakke, så kunne de lige så godt komme hjem. Uanset om det var hjem til sig selv eller sammen hos den ene eller den anden. Han havde en kuffert at pakke ud og noget musik at indhente - i følge hans hoved.

" Bare rolig , jeg afslørede nogen af dine dystre hemmeligheder " drillede hun Stephen og smilede bagefter til Jess og David. Egenlig morsomt at se Jess's reaktion, ingen tvivl om hun nærede en respekt for sin søn og gjorde hvad hun kunne for at navigerer udenom hans irritation .Om de skulle hjem ? Jo, trætheden var så småt ved at melde sig , det kostede lidt energi at møde Stephens forældre.
" jo.. Vi skal nok til at vende snuden hjemad .. Og vi skal også befri nico for Ally" mente Millicent. Og fik tømt sin kop.
" det har været rigtig dejligt at møde jer, tak for mad og kaffe " Millicent begyndte at samle tasken og trøjen sammen og ville hvis også Stephen var klar , rejse sig og afslutte afskeden.

Jessicas mundviger slæbte hen af gulvet, men alligevel rejste hun sig op for at give Millicent og derefter Stephen et kort knus. Da de var ude, trak han hende med tilbage til bilen og satte sig ind. "Nå, levede de så op til dine tanker omkring dem." Kunne han lide at vide, mens han i aftenens mulm og mørke fik bilen hjem til Nico.
Der var lys i det lille rækkehus hvor Stephens ven boede. Haven bestod af en græsplæne som var omfavnet af en velpasset hoftehøj busk, som gik omkring huset og kun ved indgangen veg for en hvid havelåge, som på den anden side førte op af en nysselig stenbelagt sti der førte op til hoveddøren der var lige så knækket hvid som havelågen. Midt på døren var der placeret en god gammeldags dørhammer, der ikke helt passede ind i det andet ellers så kedelige moderne hjem.

" Jeg syntes faktisk at de var rigtig søde Stephen..." Millicent kom på plads i bilen og spændte selen fast." Jeg forstår ikke helt hvorfor du har en smile modstand på , når det gælder dem, der er da fantastiske" hun klappede han på låret.." Synes du ikke at det fik rigtig fint!"
Hun spolede mødet igennem igen, og kunne ikke komme til en anden konklusion.Det var første møde, og de havde både været søde, varme, sjove og tålmodige...så det var vel fint.
De nærmede sig Nicos sted, og Millicent syntes det var lidt kært at han boede alene sådan et sted.Det skreg jo nærmeste på familie det hus...men Nico selv virkede til at være lysår fra en sådan.Men omvendt...det gjore Millicent også indtil et par dage siden...så skulle de pludselig være mor og far.
Hun bankede på, og kunne høre rumsterern i baggrunden.." Gidt...han er hjemme lyder det til " hviskede hun til Stephen.

Døren blev åbnet en meget lille smugle på klem. Nico stak næsen ud af den lille sprække og kiggede på sin gæst. "Hej! Dejligt at se jer igen. Skal lige have Ally væk fra døren." Døren blev lukket igen, men for kun kort efter at blive åbnet så de kunne træde ind. "Det har været super hyggeligt at have missen på besøg." Han stak den i favnen på sin 'mor' som sikkert havde savnet den, mens han gik rundt for at finde de ting de havde efterladt den med. "Hvis i nu skal på sådan nogle ... ture igen, så siger i bare til, jeg passer gerne frækkerten igen, men vil gerne have en ekstra tissebakke jeg kan sætte foran døren." Det eneste der afholdte ham fra at sige erotiske tur, var Stephens letter skumlende blik.
"Det skal vi huske." Brød Stephen ind, tog katte tingende og ville lade Millicent komme først ud, hvis de ikke skulle mere. Det var godt han ville passe katten, så kunne han sikkert også passe et barn hvis det skulle blive aktuelt en dag.

" heeey" messede Millicent og ventede spændt på at komme ind og finde den lille killing.
Med Ally i favnen, smeltede hun og klumpen blev begravet i en bunke af søde kys og kærlige ord fra hende til den.
Hun kiggede dog op på Nico, og lo en smule..." virkelig? I wonder why.....det skal du nok få" hun vidste jo udmærket at Ally var...utæt...men Nico måtte se det som et tegn på hun virkelig havde knyttet sig til ham, at hun lavede det stunt.
Stephen virkede til at ville hurtigt afsted, så Millicent kyssede Nico på kinden og takkede ham pænt for hans hjælp.Hun ville tage ud og shoppe og finde et eller andet til ham, som tak.
" Øhm...Stephen? ..kører vi hjem til dig eller...? "