Take me away ~ Stephen

Hvis han kunne, ville Stephen v ære både gul og grøn af misundelse. Han ville også druknes i kys, men den tanke forblev inde i hans hoved. Lidt stolthed havde han, et eller andet sted, og selvom katte var stolte dyr, så syntes Ally absolut ikke at have noget imod at blive forkælet så det næsten var sygeligt. Stephen ville også gerne have en tur, hvis der nu lige blev mulighed.
Ude i bilen lod han Millicent sidde med sit kræ. To venner forbundet sammen igen, så kunne det næsten ikke blive bedre. "Det kommer an på hvad du vil, hen tyder du til noget?" Han kunne ikke undlade at trække et smil frem på læben der havde sin klare hentydning, mens han førte bilen frem i mørket, til den endte op foran Millicents lejlighed. Uanset hvad ville Ally sikkert gerne hjem i vande omgivelser og ellers måtte den blive hængende.
"Jeg kan også bare hente dig til når vi skal til det der bal hvis du fortrækker lige at kunne kaste op uden at skulle ud på stranden og gemme dig." Igen. Endnu et let humoristisk lag på toppen og en mere alvorlig bund.

Med en spindende lille kat i sin favn, så hun en smule nysgerrigt på Stephen.
Hvad i alverden skulle hun være ude på?
Deres boarrangement havde været forvirrende , allerede inden de blev kærester...og inden de bagefter fandt ud af de ventede barn, så hun var faktisk oprigtigt lidt i tvivl om, hvad der ville være normalt at gøre lige nu.
Men da de pludselig holdte ved hendes lejlighed, nåede hun frem til konklusionen at det nok var bedst..." Ja..jeg kan..." Men så stoppede hun .HVAD sagde han lige?! Årh....han....han måtte have set det...nede på stranden.Hun så kort lidt lost ud, men fik forbløffende hurtigt samlet sig sammen til at svare.." ja...jeg tror vi begge lige skal trække vejret lidt...der er sket meget den her uge, ik.....- og drop nu det der opkast, Stephen" sagde hun lidt opgivende, da hun jo alligevel godt vidste at havde alle kortene på sin hånd, de gode af dem.
" Vil du hjælpe mig op? Det er både Allys ting og min begge mine kufferter." Huskede hun, da de havde sorteret al det varme tøj fra i den ene taske.
Hun regnede da med at han kom med op, så da hun havde låst dem ind...satte hun Ally fra sig...og den begyndte straks at snuse rundt og finde sig hjemme.
" Bliver du til en kop te?" Spurgte hun og mente ikke der ville være ret meget mere i skabene ,ikke noget der var spiseligt nu da.
Hun havde ikke helt lyst til at sige farvel til ham, selv om hun vidste at det var uungåeligt.

Ingen festlig nat, men ingen brat afslutning. Stephen nikkede kort og fik bilen slukket. Efter at have fået bilen låst og sikret for tyveri, tog han Millicents tasker over skulderende og lod hende gå først for at låse op. Inde i den hyggelige lejlighed, smed han taskerne på hendes seng og fandt selv hen til sofaen hvor han slappede af i skuldrene. "Har du haft hele din garderobe med dig?" Han syntes taskerne havde været voldsomt tunge i forhold til hans egen, der først og fremmest var på hjul.
"Jeg vil gerne have en kop te." Stephen smed bene op i sofaen og sank en smugle sammen, for et kort øjeblik at slappe af og bare nyde stilheden, før han slog øjne op og ventede spændt på hvad der blev serveret af te.

" Hele min garderobe, i to kufferter?årh søde skat, du får da et kultur chok når vi flytter rigtig sammen" småsludrede hun og stablede taskerne op, ude i gangen.Så kunne hun pakke ud når hun var alene.
" Det er ikke tøjet der vejer...det er de der bæger jeg købte" fastslog hun og satte kurs mod køkkenet.Det satte hun vand og tørfodder til Ally, og fik kogt vand og lavet te.
Da hun kom tilbage, plantede hun sig next to Stephen og servede hans te, og tog selv noget.
Det var en Chilli te...." Nå, men det ser ud til at DIN moder te har virket efter alt?" Drillede hun og puffede blødt til hans lår.
" Du er velkommen til at blive her, hvis du vil....er du ikke træt" udfrittede hun ham.

Et smil, som Stephen sener måtte indrømme måske ikke var fyldt med energi, dukkede frem på hans læber. "Hvad med bare at spørge mig om jeg ikke vil smide tøjet." Han lage sit ben om på den anden side af Millicent mens han for første gang i lang tid selv stak en hånd igennem håret. Det føltes helt mærkeligt, da hun ofte stod for den del af berøringen, samt mange andre. "Men hvis du gerne vil have det, kan jeg godt." Han rakte en hånd frem mod sin te, som han nippede til, før han rynkede misfornøjet på næsen. "Hvad er dog det for noget?" Han trak sig op at sidde og prikkede til den varme the med fingerspidsen mod overfladen, som var det noget ulækkert gele der lå og rystede når han rørte ved det. Han kiggede spørgende op på Millicent og derefter tilbage på teen som han fortsat brugte til at brænde sin fingerspids med.
Da interessen forsvandt for teen, satte han den fra sig og greb ud efter noget meget mere interessant. Millicent. Med et solidt ryk, trak han hende hen til sig, ned på sin mave og plantede sine læber mod hendes i et langt kys der skulle dække over de sidste timer uden noget af nogle form.

Millicent skød ham et ironisk blik.." Ej, gider du lige....det der ego ...det kan du godt koge ind til 1/4 for der er slet ikke plads til det når vi skal flytte sammen" sagde hun med et lille smil og lod ham ændre stilling.
Han var da utrolig, var han ikke? Skulle hun tigge ?
Hun smilede listigt og gav ham lidt overdrevent plæderen, bare så ironien ikke skulle risikerer at overses.
" Åh Stephen....vil du ikke nok blive...jeg er så fortabt uden dig ,baby...please.....sov med mig...og endnu mere vigtigt, af med al det tøj så jeg kan ligge og sukke henført efter dig hele natten, vil du ikke nok skatter"

Og teen kunne han heller ikke lide.typisk...NU blev han krævende EFTER barnet var i hus!
" Chillite, Stephen...sundt og stærkt" vupti.....hun lå hen over ham, og uanset om hun ville eller ej, forsvandt resten af verden da han kyssede hende.Det havde været al for længe siden og hun lukkede sine øjne i, for at tage smagen,duften og følelsen af ham endnu mere klart ind.
Hun nappede ham blidt i hans underlæbe og trak lidt ud i den...men hun slap ikke med tænderne...hun sugede den ind, ikke for hårdt....og kyssede bagefter på almindeligvis....imens hun nussede lidt ved hans hals og bryst.
Den møgunge....nu skulle han ikke tro hun flåede hans tøj af, no way.

Det havde ikke behøvet at være så meget, bare hun sagde det, men at få hende til at sukke henført hele natten var da en chance man ikke ville gå glip af. Generelt sov han heller ikke med tøj, det skete, men sjældent, så det skulle de nok få ordnet før eller siden. "Det kan godt være det er sundt og godt, men det smager ikke godt." Slog han fast efter kysset, så hvis der alligevel skulle være lidt tvivl ved værtinden, så skulle den nedkæmpes hurtigere end hun kunne nå at bygge den op.
"Men hvad blev der så af den der pause?" Stephen havde ude i bilen troet at hun ville bede ham om at lette røven og komme af sted, men så var der kommet te på banen og så måske skulle det bare være heftigt nok for at hun skiftede mening. "Måske burde jeg købe noget af det." Tænkte han højt og trak sig op, så han sad ordentlig på de bløde puder.

Christ..den mand var stædig.Hun var godt nok glad for at han trods alt var hendes kæreste og ikke hendes barn.Hun smilede ved tanken om en lille mørkhåret Stephen , en lille dreng med store karamelbrune øjne der stod urokkelig og drev sin mor, langsomt til randen af utålmodighed med alle hans spørgsmål.Poor Jess.
" pausen? Uhm...den kommer i morgen, i nat får du lov til at sove her og i morgen får du en pause." Hun kyssede ham på halsen, og satte sig op.
Hun fik stadig en snorrende fornemmelse når hun kyssede og lavede ting med ham.
Hvornår ville det mon føles mere hverdagsagtigt? Hvis det da ville det med ham.
" Stephen? Ballet...hvornår var det? Jeg skulle gerne lige have tid til at få en kjole , og faktisk har en allerede en i tankerne, en jeg brugt i et shoot..,.hvis Lavander vil låne mig den ? Men det plejer de nu at være ret flinke til....de ser det som en omvandrende reklamesøjle"

"Om ..." Tvivlen satte ind og trak Stephen med sig i et par langsomme tomme minutter, før han endelig huskede datoet. "Tre dage, med mindre det bliver flyttet og det er aldrig sket. Men hvis du skal være en reklame søjle, så husk at sig at det kun er kjolen der er til salg, ikke dig." Det ville på ingen måde blive morsomt hvis han skulle holde et øje på hver finger og i nakken, for at holde Millicent i kort snor, eller hendes kollegaer som det måtte være. Hvodan sådan noget fungerede anede han ikke noget om, men ingen tvivl om at han gruede en smugle.
"Tror du jeg også skal købe sådan et hundehalsbånd og snor, så kan jeg holde dig tæt hele aften." Han kastede et blik på koppen, før han satte sig helt op af Millicent, så meget at han mere eller mindre sad lænet op af hende. "Men jeg tror nu ikke det bliver et problem, vel?" Et stort grin dansede på hans læber. "Så jeg skal helt sikkert sove med dig hver aften, så du kan sukke efter mig til festen." Logik for alle og enhver.

Tre dage, det var fint.Så kunne hun nå at lade og få bragt orden i et par små ting.
" Kun kjolen? Gab Stephen, du er altså så kedelig....betyder det at hvis en hot saxofonist vil have mig, så er jeg nød til at afslå?" Sagde hun let mopsende og lænede sit hoved mod hans skulder, da han besluttede sig for at hænge op af hende.
Han var da fuld af gode ideer, var han ikke?
" Et halsbånd og en snor..og så hale rundt med mig i de fine lokaler? Jeg lover dig for du ville ramme alle avisere forsider dagen derpå, det er der vist ingen tvivl om.Det ville jo være et SM display du opsatte" hun smilede...han havde garanteret slet ikke haft de tanker, men det ville stort set alle andre få, hvis han gav hende et halsbånd og en snor.
Millicent drejede sig lidt og kyssede ham på kinden.
" sove med mig hver aften? Ai, først om noget tid....måneder...når Virus nærmer sig, nu må du lige være lidt realistisk" hun strøg ham ned af låret og strakte sig.Ude i køkkenet stod Ally ved sin madskål, og snusede til den.

Millicent forstod tydeligvis ikke pointen, så Stephen kastede sig ud i en forklaring med en meget overbevisende stemme, eller et forsøg på det. "Jeg snakker om at sove med dig nu, ikke noget farligt eller frækt, bare med bar overkrop så du er ligeglad hvis der kommer en sexbombe forbi." Det lød stadig logisk i hans hoved og det ville sikkert ikke ændre sig, heller ikke selvom han godt kunne se der var fejl i beregningerne. "Så red du op til mig, så giver jeg katten mad."
Stephen forlod sofaen og sammen med sin kop. Henne i køkkenet hældte han den ikke specielt velsmagende væske ud og fandt kattemaden. "Når du er blevet rundere kan jeg jo lige præcist ikke sove sammen med dig." Råbte han ude fra køkkenet mens katten fik en skål tørfoder og et glas juice til ham selv. "Der vil du fylde for meget og så er der sikkert også så meget andet der er galt."

" Det kan man jo aldrig vide sig sikker på...jeg er meget nem at aflede" mumlede hun og stirrede lidt på ham.Havde han lge inviteret sig selv til at overnatte? Til trods for hun tidligere havde nævnt at lidt luft var fint og til trods for hun netop nu, lige havde sagt at det kunne de gøre senere? Ja...det havde han så.
" Jamen.." - begyndte hun men opgav da det var hans ryg hun sendte ordene til.
Stephen begyndte at rode med Allys mad, og ...Millicent...ja, hun sag og tyggede lidt på de ben han lige havde smidt hende.
" SÅ stor skal du nok ikke regne med jeg bliver...men gør jeg mig umage, skal jeg nok finde noget der er ivejen, som for eksempel at du HØRER meget dårligt" klagede hun indenfra sofaen.
Sengen behøvede nu ingen opredning, der var altid to puder , mindst og to dyner, og hun regnede med de var kommet over sofa stadiet.
Så istedet fandt hun noget rent linned frem, sort lagen og hvide puder og sorte betræk til dynerne.Hmmm ..... Det ville blive underligt at give den op.Altsår lejligheden.
Måske...hvis der kom bare lidt mere skub i fotosessionerne eller hun lod sig udleje lidt oftere- hvilke hun vidste der var rigeligt med kunder til, det var hendes selv der havde bedt Lavender tune ned for den del, efter oplevelsen med Marc og William...og overfaldsmanden- så var der måske penge til at beholde den? Så kunne Stephen være her i ro og mag og arbejde , ind i mellem og hun kunne ....få lidt fred her...så skulle de bare ikke gøre det samtidig, så gik den plan i vasken.
" du må gerne give hende sin vitaminpille" råbte hun inde fra soveværelset, inden hun vendte om og ville møde ham i stuen igen.

Stephen syntes lige det gik så godt med det mad han havde udset sig til at være Allys, så da Millicent bad om vitaminpiller blev han en smugle nervøs. Han anede ikke katten skulle have sådan noget og lige så lidt hvor de stod, så han forsøgte diskret at kigge i diverse skabe for at finde nogle bøtter der kunne minde om katte piller, men kunne ikke finde noget inde i mellem alle de andre. "Kan du ikke lige finde dem?"
Hvis Millicent kom ud for at hjælpe hende, ville han følge nøje med i hvor de piller stod, så vidste han det til en anden god gang. "Min hørelse fejler intet, jeg høre bare kun det jeg vil og jeg er sikker på du ikke har noget imod at jeg lige overnatter, egetligt burde faren have lige så meget tid sammen med barnet, selvom det ligger i din mave ... så ..." Han holdte en kort pause og følte sig grænseløs genial. "faktisk skal jeg være sammen med dig helt til du skal føde!" Udbrød han glad og slog hælene sammen i et hop, som en anden glad havenisse, mens han forlod køkkenet.

Hun trissede ud i køkkenet, og åbnede en lille låge over køleskabet.Der oppe stod alt hendes egen medicin og åbenbart også Allys.
" De er her...så nu ved du det" smilede hun og lagde en ned i skålen, hvor killingen straks gik i gang med at søge den ud.
Et surprise udtryk poppede op, og Millicent lo.." Oh...virkelig? Jeg har da talrige eksempler på din dårlige hørelse....et under egenlig at du kan spille musik" slog hun drillende fast, men måtte så igen lade sig slå hjem , da Stephen havde flere skud klar i bøssen.
" Så du tror du skal være her hele tiden? På grund af den?" Hun pegede på sin mave, og så Stephen forsvinde ud af køkkenet igen.
Det var da utroligt med ham.Nå...one day at the time....og hun kunne vel lige klare en dag mere med ham, sålænge han ikke smed sit tøj.Så ville han blive fandens besværlig at modstå.

Et lille grin trillede ud af mundvigen på Stephen, der havde smidt sig i hendes seng. Efter et par sekunder på maven, rullede han om på maven og forsøgte at få Millicent til at komme på den måde han mente nu bedst kunne tilkalde hans gravide kæreste. Hvis hun kom, ville han trække hende ned til sig, for der var ingen grund til at hun skulle stå op og kigge ned på ham, det gav ikke meget socialt sammenvær og det var jo det det hele handlede om når det kom til stykket, i følge Stephen.
"Jeg vil jo gerne høre min egen musik, så selvfølgelig høre jeg den." Det lød noget så selvoptaget, men det måtte hun så lige overleve, for hvis han ikke kunne lide sin egen musik, hvorfor skulle han så lave den? Spørgsmålet til en million. "Men hvis du nu siger at du vil være mit lille forårslam til ballet, så vil jeg overveje at høre på hvad du siger."

At han var i strålende humør, skinnede tydeligt igennem.
Hun gjore sig nogle få tanker omkring en mulig årsag.Mon ikke han var tilfreds med præsentationen af hende, mødet var jo gået fint...og de var endt ud med invitationer til både jul og nytår.Men havde han forventet andet...var det også en lille portion af lettelse, der nu indhentede ham? Måske....og det var vel forståeligt nok.
Hun gik smilende efter ham, og en varm tryg følelse skyllede igennem hende, da Stephen hev hende ned i sengen.
Hun rodede lidt rundt, og valgte så til sidst at ligge på siden, med albuen i madressen og sit ansigt støttende til sin hånd.Sådan kunne hun også se ham bedst.
" Ja...selektiv hørelse...lad os bare enes om det" grinede hun og rakte ud for at lade sine fingre rede igennem hans mørke dejlige hår.
Hun havde savnet at være tæt på ham hele aftenen, men kunne jo ikke så godt sidde der og pille, ikke med hans forældre over for dem.
" Forårslam...?... Jamen....undskyld, bliver de ikke slagtet? Det er nok en smule for brutalt for mig...men jeg skal nok gå med dig, og opfører mig pænt" sagde hun lidt drillende og antydede dermed at han nok ikke skulle vide sig helt sikker, ikke på det sidste da.

Hvis Millicent spurgte hvorfor han gjorde det, ville Stephen straks svare at det var fordi hun jo stak hånden op i håret, så han mente godt han kunne fange sit lam ind til sig. Så de kunne få noget socialt sammenvær, det sagde man at dyr havde det så godt af ... ikke? "Et forårslam er sådan et lam der på magisk vis aldrig bliver gammel, har du aldrig set det på billederne, det er aldrig sådan nogle store fede lam der mest af alt ligner en klump uld." Han bukkede sig ned over hendes hals og begyndte på en romantisk lammelandevej op til hendes kæbe. Da han kom der op, trak han sig tilbage og vippede hende helt ned at ligge, så han kunne hænge sig selv op over hende og betragte hende. "Men du er først officielt et lam, hvis du kan bræe som et, så lad mig høre hvad du dur til lamseben." Han syntes legen var vældig sjovt og lå derfor spændt og ventede på at høre hvad hun havde i muleposen.

" hmmmI think I like that! På magisk vis aldrig bliver gammel " gentog hun og et let suk drev over læberne.
Det føltes fantastisk at ligge her, slappe helt af...uden nogle faktorer af stress af nogen art, kun Stephen...bare ham, helt vidunderligt.
"Åh..." Lød det kælent fra det ret så tamme lam, da hans læber begyndte deres forkæling af hende.
Hun blev vippet ned, og hun søgte på sengen efter hans håndled, for at se om hun kunne gribe fat om dem.
Hans gode humør var smittende, og et lille smil voksede sig meget hurtig større..." Du vil have jeg skal bræe?why Mr. samson , aren't you a naughty boy" drillede hun og viftede lidt med det ene lår.
"meeeh" spandt hun på beste lamse facon og kiggede begærligt på hans læber.
Begærligt? Åh for helvede, ikke falde for ham og...det...ikke igen.

Stephen slog en latter op. "Nej da, små lam er helt uskyldige, men ikke lammelår." Han lod en hånd glide op af det strittende lår og pressede sine læber mod hendes, hvis han fik lov. Men kun kort, ellers ville han sikkert sidde uhjælpelig fast. Det havde det med at ske når Millicent rigtig slog sig løs, så måtte man jo næsten bruge vold for at komme fri.
"Men, du gav mig lov til at sove her, ikke?" Han trak i et næsten uskyldig udtryk. Han havde når det kom til stykket ikke fået lov til det og hvis hun virkelig skulle noget, skulle han nok fordufte, men hvis han kunne charmere sig til endnu en nat, så skulle han nok smutte tidligt den næste morgen. Det lovede han sig selv, for Millicent måtte også have noget at lave ud over at lege hans lille lam, selvom han absolut mente at hun var hans lam, kun hans, ingen andres!

Sikke en sød fryd det gys var som hans hånd lavede, da det kælede hen over hendes lår.
Selv om huden ikke var bar, dæmpede det tynde nylon stop ikke meget, man kunne næsten sige at berøringen virkede mere sensuel, netop på grund af stoffet.
Åh, så komplet unfair...at røre hende sådan..stille et spørgsmål..og så slutte.
" jo...vil du ikke nok!" Endte hun med sukke, da han stoppede sine kærtegn.Damn, han var dygtig.Det kunne jo være et ren tilfælde, at spørgsmålet kom netop der, men det tvivlede hun da godt nok på.
" Jeg skal bare et smut forbi arbejdet i morgen, og have updateret mit arbejdsskema, og så...ja så...skal jeg finde mig en kjole, fordi...ser du...denne her virkelig lækre fyr, har inviteret mig til et bal, og så må jeg jo ikke skuffe.Jeg har nemmelig...urene hensigter....min plan er at han skal med hjem i min seng når ballet ender" lød det hemmelighedsfuldt fra hende.

Stephen lavede så store øjne at de næsten truede med at hoppe ud af hoved på ham. "Nej, sig ikke det!" Personligt kunne han nu godt lide tanken. "Jamen det passer også mig fint, har en sur mælk i køleskabet der skal udskiftes, for jeg venter nemlig barn!" Han fik øjne på plads og pustede så brystet op, som en anden hanekylling og så vældig stolt ud. Der var godt nok lige noget tid til barnet kom, men det kom jo og Stephen glædede sig, det skulle der ikke være nogle tvivl om. Nu havde han fået den helt store omgang af Millicent omkring det, så nu måtte han hellere bevise at han også havde lært af sine fejl. Ha turde ikke begå den samme igen.
"Så måske skulle jeg smutte hjem i aften?" En lille idé var kommet op i hans hoved. Han ville ikke køre den langt, men han skulle lige se om hun ville, om hun virkelig ville gøre så meget. Et lille hengemt smil sprang frem, mens han tømte brystet for luft.

Millicent brød ud i grin.." ja,jeg kan godt se hvordan den ide kan være svær at beslutte dig for om du synes om eller ej, hva"
Babytemaet var ikke et tabu emne for ham, hvilke var meget dejligt.Faktisk var Stephen så dejlig at hun kunne æde ham....hele...ham.
" oh...sur mælk giver sure børn, så det nok et klogt træk" hun puffede til ham så han væltede ned på ryggen.Hun skulle lige til at nappe lidt i hals , øre eller noget andet, da Stephen nu ændrede planer.Hendes lår kunne stadig huske hans korte besøg, og klageðe som en sur svigermor, over han ikke havde blevet der længere.
" Nej...nu stopper du, du sover her i nat, det har vi lige aftalt ,skat" slog hun fast.

"Men du beklagede dig før om at jeg ikke hørte på dig." Brød han ind, men trak så på skuldrene. "Men jeg vil da gerne blive og have lidt socialt kvalitetstid." Måske behøvede han ikke at bruge så fine ord, men de lød godt i Stephens ører og de forstod begge meningen. Han behøvede ikke at snakke som en havnearbejder, det var der intet charmerende i. Selvfølgelig afhang det af hvilke person man var, men lille uskyldige Millicent fandt det sikkert ikke interessant, heller ikke selvom hun var knap så uskyldig som der måske kunne være tale om. Nogle steder var hun sikker som det reneste guld, mens andre steder var der nogle mere markante ridser som ikke var helt så rene og uskyldige.

" Og nu beklager jeg mig over du vil gå!" Hun sendte ham et udfordrende blik..." jeg er en gravid kvinde, jeg er i min fulde ret til at skifte holdning og mening lige så ofte det passer mig" ...bum...så mente hun at det stik var taget i hus.
" Så du bliver bare og får din sociale kvalitets tid....er der ikke også noget med fysisk kontakt og nærhed ...sådan helt grundlæggende at man skal have dækket?" Hun så meget uskyldigt på ham.
Hun havde det godt...var stolt over at have holdt maden inden bords, fra et helt måltide...nu ville hun bare være her...hos ham...og derfor begyndte hun at rykke og omarrangere en smule på Stephen , så hun kunne møve sig ind i hans favn.

"Okay okay!" Selvfølgelig skulle Millicent have ret, andet turde Stephen næsten ikke, det forsøgte han i hvert fald at ligne en der ikke gjorde. "Nej, intet andet end lidt hyggesnak." Bekræftede han og veg derfor tilbage da hun gjorde anslag til at ville kravle op i favnen på ham. Hun havde jo lige sagt at der ikke var noget fysisk berøring, så det påpegede han bestemt, men med et glimt i øjet og et triumferende blik. Hun gik og skød sig noget så voldsomt i foden i følge ham, for det var da dumt, meget dumt, at sige først det ene og så prøve på det samme, efter at have sagt det var 'no go' som hun ville have udtrykt det.
"Men vi kan da godt ændre på de regler." Fortsatte Stephen i en tilfreds tone. Han havde det meget godt, halvt liggende ned, og i den tro at han nok skulle kunne trække sættet i mål med et stik til ham. Hans bunke var allerede stor, dejlig stor.