Take me away ~ Stephen

Millicent vrængede på næsen.
" Du er da bare SÅ meget mand.Vi kan da ikke vaske nu? Du kan ikke putte vådt tøj i kufferten Stephen...det hele bliver jordslået" små lo hun .
" Men ...hvis det var en lam undskyldning for at få mig til at hive dit tøj af, så kommer du til t være en hele del mere direkte,ellers sover du i dit outfit der...jeg røre ikke mere" sagde hun og kyssede ham på kæben.
To kunne lege den leg....og hun kunne slå Stephen til hver en tid...hvis han ville udfordre hende på den konto.

Overraskende. Stephen havde troet Millicent havde været mere end ivrig for at kaste sig ud i at trække tøjet af ham, men nej. "Fint, så gør jeg det selv, flyt dig lige." Han daskede til hende og rejste sig op, for så at trække trøjen over hoved. At vaske den gad han ikke, så den blev smidt hen i kufferten til det andet tøj. Sandhedens time skulle komme når han kom hjem, for kunne det overhoved gå af? Det blev hans problem på det tidspunkt. Derefter gik han ud for at vaske sit bryst, der stadig var vådt og derefter halsen for at få rasten af hendes savl af.
Derefter vendte han tilbage til sin flaske, som han vendte på hoved og tømte rasten af indholdet ned i sin mund. Det med at drikke var aldrig noget Stephen var blevet god til og enten var det dérfor eller også fordi det var lang tid siden han havde drukket. Den irriterende snurren kom anstigende. Nok til at han havde svært ved at abstrahere fra den.

Hun trak på skuldrene og flyttede sig.
Havde hun hørt hans tanker og sætningen ' hendes savl' ville han formentlig været banket i gulvet, inden han nåede toilettet...for det var ikke vidre,smigerne for en ung sød kvinde, men istedet gik hun uvidende i gang , med at pakke hendes ting sammen.
En masse lev stoppet i kufferten....en enkelt bog i håndbaggagen, og hendes mobil blev sat til opladning.
Det havde været en fin ferie....men nu kaldte dagligdagen.
Hun forventede snart at blive kontaktet af Hadrian...og det skulle bare overståes...bare at steressen ikke ville påvirke hendes graviditet...og risikoen for abort.Den var størst de første e måneder.
" Ja ja...så er du vist fin" kaldte hun ud til Stephen....han havde eddermamne bare at tage tøj på...det var svært nok i forvejen at holde snitterne fra manden.

"Jeg er her!" Udbrød han ude fra køkkenet, hvor han havde sat den tomme vinflaske sammen med nogle andre, som fik et par skæve blikke. Det kunne ikke passe de havde drukket så meget. Stephen gik tilbage, ud i stuen, kun for at gå hen til sin kuffert som han også begyndte at pakke efter at have fisket en ren skjorte ud. Rasten blev smidt skødeløst der ned og til sidst blev låget lagt ovenpå så han kunne få det lynet på og så var han færdig.
"Hvis der er noget af maden du gerne vil have, kan du bare tage det. Rasten efterlader vi til ejerene. Det kan være de vil have det." Stephen gik i gang med knapperne i skjorten han havde trukket i. Som altid var de små og irriterende. Hullerne var heller ikke til meget hjælp så efter at have kæmpet lidt med dét, fik han endelig lukket af. Endelig. "Sig ikke vi går i seng nu, ellers knapper du op, du har mindre fingre end mig." Det var sikkert ikke nogle god undskyldning, men måske kunne den alligevel komme igennem. En lille fake guldfisk.

Millicent havde pakket stort set det hele ned...undtavet var hendes toiletsager,mobil og tøjet til den følgende dag.Hun var hoppet i en tanktop , rød sag, at sove i...ikke nogen blonder og dikkedarer, næ nej...da hun trådte ud så hun godt nok lidt overrasket ud, da hendes øjne gumlede lidt på Stephen.
"skal du ud eller?....... Øhm..ja, jeg troede nok vi var på vej til at sove?"
Om det var fordi hun kastede stort set alt retur, at hun var træt nu? Hvem vidste det....måske var det bare den eneste måde hun kunne vinde på...ikke at pille på...ved at gå iseng.
" Du må spørge pænt hvis du vil have hjælp..." Millicent kravlede ovenpå, og væltede omkuld på madresserne..lige så lang hun var.
Ha! Han skulle ikke tro hun dansede efter hans...ja efter nogen af alle hans instrumenter faktisk.

Stephen kiggede hjælpeløst efter Millicent, før han gik i gang med at knappe op igen. Mest havde han løst til bare at trække skjorten over hoved eller noget og var også på nippe til at gøre det, men før han fik sig bestemt var knapperne oppe og han kunne smide tøjet for at følge efter Millicent op i sengen. Der lage han sig under dynen og kastede skæve blikke op i loftet.
"Blev vi nogensinde enige om hvornår vi tager ud til mine forældre, skal de hente os i lufthavnen eller tager vi først lige hjem og vender ..." Da han havde sagt sætningen færdig begyndte brudstykker af en gammel samtale at dukke op. De havde bestemt sig for at tage hjem først og så bagefter ud for at besøge dem. "Hvad ønsker du dig egentligt til jul?" Langt mere interessant emne i følge Stephen, der var fast besluttet på at finde den perfekte gave til kæresten.

Millicent så søvnigt på ham, og halede dynen op mellem armene og skubbede den ind mellem benene også.
" Hmm ja vi skulle lige hjem...jeg vil godt lige finde en kjole, og se at min lejlighed stsdig er iet stykke... Så kan vi tage derud, ik?"
Det lød vel alt i som, som en udmærket plan.
" Er du allereðe i gang med julegaver? ....hmmm en barnevogn? Den er dyr, men vi sksl jo have en alligevel, sååå" smilede hun over til ham.
En barnevogn ville være et rart symbol på det de havde i vente.Og alle de små ting hun ville få smug shoppet til Virus, kunne så gemme dernede i.Smart.

Stephen havde troet hun tænkte på nogle andre ting i julegave, men det glædede ham, og beroligede, at Millicent ikke var kommet helt væk fra den tankebane. Det kunne være han skulle få det gjort. Et eller andet til babyen. Det ville hun sikkert blive mere end lykkelig for, især hvis hendes interesse var den samme senere. "Jeg har bare ikke lyst til at stå i butikkerne når juleræset for alvor sætter ind." Bare tanken om lummer luft, mange mennesker, lidt plads og små irriterende børn der ville have slik, fik det hele til at virke frastødende. "Men hvis det skal være sådan en ting, kunne du så ikke tage med?" Ingen overraskelse at han ikke kendte noget til det med barnevogne af nogle art. Noget så bestemt mere tjekket og smart ud end andet, men om det så også levede op til mor Millicents krav var en anden sag.

Millicent var nok typen der ønskede sig ting...som mange andre..men de ting hun ønskede sig skulle på en eller anden måde have rod i noget der havde affektionsværdi.
En stor diamant kæde der funklede, bare for at vise hvor mange penge man havde var hun komplet ligeglad med, så ville hun langt heller have en lille kæde af sølv der vsrmede hendes hjerte op, fordi den var givet ud af kærlighed.Så den slags ting hun blev glad for , var noget der ville symboliserer nærhed,kærlighed og samhørighed....de bedste gaver.
Men naturligvis kunne hun også blive glad for en god bog eller noget musik, det var da klart.
" Vi kan da sagtens se på den sammen....det kunne være dejligt...." Der var noget bestemt og meget symbolsk over netop barnevognen. Hun vidste allerede hvilken stil hun ønskede....og den kosteðe desværre en mindre formue...men hun kunne også finde en anden! Der var mange modeller.
Det var bare det...at den mørkeblå med glasrosen på siden....som hun så ikke lige huskede navnet på lige nu....den var så smuk!
" Der er langt tid til jul....vi skal da nok nå det hele" lo hun og rystede på hovedet.
Han kunne jo- modsat mange normalt arbejdende- stå i butikkerne når de åbnede og undgå det væreste juletrafik.

Barnevogn. Det lød til at være noget hun kunne lide, så selvfølgelig skulle Millicent have sådan en. "Godt." Det lettede mere end hvad hun måske lige troet. Stephen havde frygtet at stå med den opgave helt alene for ligesom så mange andre ting, så var der en million af den slags ting. Barnevogne. Bare ordet gav ham gåsehud. "Før du ser dig om, så er det og jeg er sikker på at når vi kommer tilbage til Aterswell er der kommet nisselandskab i de store butikker og måske også julekugler hvis vi er heldige. Måske skulle man nærmere sige uheldig for hvem havde lyst til at pynte op til jul lang tid før det egentligt overhoved blev aktuelt.
"og nu vi alligevel er ved snakken, vil du have juletræ og julepynt, hvis det er det du vil have, må du selv komme og pynte op for jeg bruger det ikke og har absolut intet." Stephen var ikke den fødste engel, hvis man tænkte på at engle havde en stor rolle i juletiden. Det havde nisser også og han ville sikkert være lige så skuffende som sådan en.

" ja..tiden har det med at flyve stærkt , det er rigtig nok" hun glædede sig faktisk meget til det...til julen i år.
Det var jo nok mest på grund af Stephen, skulle hun være helt ærlig, men det var da også spændende....deres første jul, ud af mange, sammen.
" Det skal vi da have" hun smilede varmt..og rullede lidt tættere på ham.
" Jule træ er helt klart et must ...med noget fint pynt på...så skal vi have en masse stager, til levende lys og nogle engle og nisser vi kan sætte rundt omkring.Vi kan jo gøre som vi vil...skabe vores egen tradition.skal vi kæbe et træ...eller fælde et selv?" Spurgte hun...der var nok det første de lige skulle finde ud af.

Stephen var på nippe til at udbryde at de skulle købe det, han var musiker, ikke skovhugger, men det andet var sikkert billigere. "Lad os fælde det selv, så kan vi lave en tur ud af det." Det handlede jo om at nye hvert et øjeblik man havde sammen, som ville der ikke være en dag på den anden side af natten. Det var der nogle filosofiske ord der sagde. Hvem kunne han ikke lige huske. "Lad os sige at jeg fælder det, jeg er manden, du pynter op, fordi du er kvinden og laver dine engle og nisser." Sætningen summede lidt rundt i hoved på ham, før han besluttede ikke at påpege det han ellers ville have gjort. De var i gang med at lave små engle.
Millicents diskrete tilnærmelse var for langsom, så Stephen greb ud efter hende som en anden gravko og halede hende helt ind til sig. "Mere der skal planlægges? Kalenderlys?"

Millicent syntes nu at det lød meget godt.Det hele.
" Jeg skal nok hjælpe dig med træet..men jo, jeg tror også du vil have langt større held med at fælde det end mig" smålo hun og sukkede tilfreds , da Stephen trak hende ind til sig.
" kalenderlys skal vi da have, det er hyggeligt, ik? Havde i nogen specielle traditioner da du var barn? " kiggede hun nysgerrigt på ham of strøg en hånd op igennem Stephens mørke hår.
Han var så ..indbydende ..med de mørke øjne og det mørke hår.
Hun måtte lige tage sig sammen , så hun kunne forsætte samtalen..." Stephen..hvad med dig? Hvad ønsker du dig? " og der var ingen måde hun ville accepterer at han ikke meldte noget ud, så den kunne han godt glemme alt om.

Det var ligefør de skulle have en huskeliste til de ting der skulle med. "Bare du acceptere at jeg sikkert glemmer at tænde det." Han lukkede øjne kort øjne, før han så slog dem op måtte ligge sit hoved i blød. Efter et par minutter kom han frem til noget. "Dig." Så havde han sagt noget uden at ønske sig noget som hun ikke ville kunne give ham. Det frygtede han heller ikke, for hvis der endelig skulle være noget, så kunne det være nodepapir og det var lige til at overkomme for økonomien. Instrumenter var der også, men dem købte han altid selv. På det punkt var han ligesom mange andre musiker sygeligt kræsen.

" Det er helt iorden skat, jeg tror ikke der ryger lemmer over du glemmer at brænde kalenderlyset." smilede hun..." ikke med mindre jeg har haft en virkelig dårlig dag på arbejdet" hun sendte ham et smil, og et drillende blik og ryggede sig lidt, så hun kunne putte sig med ansigtet mod han bryst.Det var dejligt at kunne ligge og høre hans hjerte slag, og dufte ham.
Millicent lukkede øjnene lidt i og lyttede efter han ønskesnak.." Men Stephen...du har jo alerede mig...og vi skal have et barn, så den gave kan du nok godt hakke af din ønskeliste....med mindre du vil have mig udstoppet eller på en dør poster?" ingen ad de tanker huede hende voldsomt meget.

"Jamen så er jeg tilfreds." Han havde ikke brug for nogle gaver, hvis hun bare var der. Det lød næsten for romantisk, men det var også hensigten, så for en gang skyld havde han intet imod det. Hvilke var lidt uden for normerne i følge Stephen. "Er du ikke glad nu, så behøver du ikke tænke på det eller bruge penge på det?" Han trak dynen op over sine skuldre og gav hende et lille klap på skulderen. "Lig til dig at sove nu, du skal ikke bekymre dig om gaver, så det kan du godt." Kort pressede Stephen sin næse mod hendes hals, før han så kort kyssede hende på kinden.

Millicent var da både glad og tilfreds...som sådan.Det var jo dejligt at høre at han gerne ville have hende, og faktisk troede hun aldrig hun ville blive træt af det, kunne blive træt af det?
Hun ville nok altid have et behov for at blive mindet på at de hørte sammen..ikke fordi det var Stephen, men fordi hun havde en smule vanskeligt ved helt at tro på sig selv, hun var lidt...selvudslettende, og politiets mistanke om hun havde udslættet hele hendes familie, gjore ikke noget godt for at hun skulle syntes bedre om sig selv, vel.
Et lille suk, flød ned af hendes læber og hun mumlede ind mod Stephen..." Jeg skal nok finde på noget til dig...noget der kan pakkes ind..." - hvorpå hun lagde sig til at sove, med sin ene arm ind over Steohens hofte.

______And The Very Next day_______

At skulle forlade sommerhuset på sådan en smuk dag, var en værdig afslutning på deres lille ferie.
Millicent var vågen tidligt, havde både spist, kastet op...ved et uheld...og taget bad.Nu sad hun ude på teressen, med kaffe,the og nogle ristet brød...der dog var til Stephen-
Hun havde taget bukser på, nogle tætte sorte og en Tshirt med flagermuse ærmer og nogle seje syninger.
Hun var pakket og klar....nu manglede hun bare at englekæresten også kom ud af fjerene..

Millicent indpakket og under juletræet. Det kunne Stephen ikke se som et problem, men så kunne de blive ved med at snakke hele natten og det var der absolut ingen idé med. At sove længe var den rene luxsus, så i samme øjeblik Millicent lettede bagdelen for at gå ned og kaste op samt alt det andet, overtog Stephen straks pladsen og stak fødderne ud i enden af dynen, som blev trukket mageligt op over hans hoved.
Først da han vågnede, blev den fjernet. Efter at have gravet søvnen ud af øjne, steg han ned fra sin lille 'sky' og trak i tøjet, efter et smut på badeværelset hvor det ikke blev til mere end vand i hoved. Andet havde han ikke der ude. Ikke engang et håndklæde. Det næste mål blev teressen. Millicent fik et kort morgenkys, før Stephen slog sig ned overfor hende og kastede sig glædeligt over den mad der var serveret, men han var ikke på kur. Efter at have sat brødet til livs, gik han ind for at finde noget mere mad. En 'lang' flytur stod foran dem og maden i flyet var ikke noget der gav noget nær mæthed.
"Er du klar til at tage af sted?"

Næsten beundrende så hun til imens han kørte maden og mere mad ind.
Han havde da vist det man kalde en sund appetit, når man tænker på hun alene havde ristet fem stykker, og det ikke var nær nok.
Nå men ikke et gram sad forkert på den mand, så han måtte jo havde brug for det.
"Ja...jeg er helt klar---alt er pakket ned...jeg er spændt på at møde dine forældre senere i dag.." småsludrede hun...og det skulle da også nok blive både interessant og spændende.
"Jef regner med vi suser afsted, så småt...når du er klar Stephen...så er vi i god tid, og behøver ikke stresse med noget"
hun tømte sin kaffe kop og tappede lidt på bordet med fingrene..
Hmm jeg tænker...hvad med Nico, burde han ikke lige have besked at vi ikke hente Allymissen i dag, hvis vi nu skal overnatte hos dine forældre ?" forslog hun.

Det hele lød som et par fine idéer. Stephen nikkede og gik ned til vandet for at vaske hænderne af, før han så vendte tilbage til huset og begyndte at rydde væk. "Du kan tage min mobil i min bukselomme og enten ringe eller skrive til Nico." Et kort fjoget smil kom til syne, mens han gik ind med servisen og begyndte at vaske op. Derefter gik han hurtigt huset efter for glemte sager og sluttede af med at bæger deres ting ud foran og låse af. Nøglen blev smidt ind af brevsprækken.
"Er du klar til at vi smutter?"
Ude ved hovedvejen fik Stephen fat i en taxa og så gik den hen til lufthavnen i fuld fart. Chaufføren, en ung gut, ville sikkert gerne hjem, for man kunne næsten mærke hvordan man blev presset mod sædet, mens de kørte igennem byen der næsten var øde.

Millicent fiskede mobilen op, og løn hurtigt igennem til hun fandt Nicos nummer.
Hun tekstede følgende.

Hej Nico,
Jeg håber du er god ved min mis!
Stephen og jeg kommer hjem i dag, men vil så tage et smut forbi hans forældre,
så de lige kan hilse på hans nye kæreste...og jeg kan hilse på dem.
Jeg håber det er okay at du har Ally et par dage længere, eller må du lige ringe til mig, så henter vi hende naturligvis
Vi ses snart.
-Kærligst
Millicent ( og Stephen)

hun rakte Stephen hans mobil.." Jepp..helt klar" et sidste blik blev kastet rundt...her i huset havde hun både fået sig...først en kæreste...og bagefter et barn.Sikke et dejligt hus.
Hun snuppede sin håndtaske og gik ud.

Endelig ved luftehavnene....og igennem diverse gates, ud til deres fly.
Millicent prikkede Stephen i siden , da de boardede.." Kan du se nogen du kender? " drillede hun.

Stephen gryntede utilfreds og trak Millicent ind i flyet før hun kom for godt i gang. "Ti hellere stille, ellers er jeg sikker på at der er nogle der gerne vil ud på en lille tur." Han slog sig ned i det inderste sæde, i håb om at der så ikke ville være nogle der så ham. Hvis det alligevel skete, havde han et ekstra værn med sig. En blad. Han slog det op og stak snuden ned i det, for så at være der nede under hele flyturen hvis ikke Millicent ønskede hans opmærksomhed eller der kom noget andet at kaste sin dyrebare tid over.
Da maden kom blev den spist i en fart og derefter forsvandt han igen ned i sit blad, hvis det ikke han fik lov til at sætte tænderne i hendes mad. Det ville Stephen gerne, selvom morgenmaden også lå der nede og skvulpede rundt.

Millicent kedede sig en smule under turen, da Stephen havde valgt at læse.
Så da maden endelig kom, var hun begejstret...indtil hun fik låget af .
Så lå der et eller unævneligt iblandet rødhakket rødbeder, så det så virkelig slemt ud.
Hun puffede den over til Stephen med ordene " det er lidt for tæt op af morgen maden"
Så hun drak a en juice hun selv bestilte istedet.
Hun ville gerne have sludret lidt...men da han læste...endte det med hun faldte i søvn , imod ruden istedet.

Da de nærmede sig landjorden, forsøgte Stephen sig på prinsemaner at finde hendes mund og kysse på den for at vække sin Tornerose. Hvis det ikke lykkes ville han prøve at prikke irriterende til hende, noget i en helt anden gade, men det betød sikkert ikke så meget. "Vi skal af nu, med mindre du gerne vil tage turen tilbage?" Et kort kys blev placeret på hendes kind, hvor efter han rejste sig op og ventede pænt til at hun skulle gå forrest ud for at hente deres begage.
Ude i bilen, blev ruten sat hjemad. Selvom han ikke sagde det, var Stephen glad for at være kommet hjem igen. Ude godt, hjemme bedst, det kunne han ikke komme udenom, heller ikke selvom han forsøgte. "Vi kunne også spise aftensmad med dem inde i byen, så behøver vi ikke sove hos mine forældre og det hele bliver ikke som en eller anden uudholdelig ferie." Forsøgte han sig med, mens han fulgte med det toget af andre biler ud på hovedvejen og så med kursen mod Millicents lejlighed.

Noget blødt og en smule varmt ramte hendes læber ..og vækkede hende op.
" Åå, er vi der allerede, jeg sov ellers luge så dejligt" klageðe hun men, kom da ud med Stephen lige i hælene.
" spise ude i byen? Ja for min skyld ingen alarm, men den vil du nok gerne vende med dine forældre først.Hvis de regner med vi kommer derhjem, kan de jo nærmest allerede være startet på maden? " så hun tænkte at det avr langt bedre at ringe dem op , og aftale?
Men beslutningern, overlod hun til Stephen...det var hans forældre, såå.
Da de ankom til lejligheden, og Millicent fik lukket dem ind, åbnede hun et pat ruder til gennemtræk...inden hun spurgtede ind til sit klædeskab.
Millicetn kunne godt være fristet til at tage noget på som Stephen havde valgt, men da han sikkert ville gå i panik alene ved tanken om at skulle udvælge noget, så hev hun en rød kjole med små ærmer ud af skabet, men det var ikke en klub kjole,.,mere en lidt pænere almindelig en.En man også kunen tage på når man skulle på job, hvis det krævede at man var lidt smart,feminin og stil ren.
Hun stak fødderne i et par sorte sko med halvhøj hæl, men færst efter de næsten obligatoriske champagnefarvet strømper der gik til låret.
Håret blev samlet med et spænde bagved, og en let make up, holdt i pudderfarver blev hurtig fordelt så de fremhævede de bedste træk og forsøgte skjulte resten.
Nu blev det ikke anderledes, for hun havde ikke oceaner af tid.
Nogle ting og skuftetøj, kom pånå i en lille weekend taske, og hun myldrede hend til Stephen.." Jeg er klar....fik du talt med dem hvad vi gør?"