Take me away ~ Stephen

" Godt du!" Sagde hun triumferende....det havde alligevel sine fordele at være gravid, hvis man bare udnyttede dem korrekt.
Men...så blev han pludselig streng, og Millicent prikkede til ham i siden, med en finger.
" Ved du hvad...du er rigtig nok ekstrem modig eller virkelig meget uvidende, jeg mener...sådan at udfordre en gravid! Hvad de ønsker skal de få! Og jeg vil havde min kæreste, serveret på et sølvfad.Skulle det være for meget at forlange?" Krævede hun , naturligvis bare for sjov...eller ?
Hun kunne jo vælge at holde sig til sig plan....det var måske meget smart, på den lange bane.
Det var bare så pokkers svært, med ham liggende lige her , i hendes seng oven i købet.
Forfærdelge attraktive mandsperson.

Stephen tabte tråden med et brag. Han sendte hende både spørgende og undrende blikke, bare for at bekræfte at han var fladet af den. "Du siger du vil have din kæreste på et sølvfad, men han ligger jo lige her og forstår ikke en dyt af hvad du siger ... fister." Han satte sig op i sengen og kiggede så ned på Millicent, som stadig ikke gav svar på hans forvirring, selv ikke fra den nye vinkel. Havde hun ment at han skulle holde sig væk eller at de alligevel brød hendes regel, som hun for få sekunder forinden havde lavet? Hun var et mysterium, langt mere svært og ukodeligt end alle de andre der var og skulle man tro bøger af forskellige afskygninger, så var der mange, vanvittigt mange.

" ja...du ligger lige der...men du skubber mig ud af dine arme....now thats not a nice thing to do, Samson....at all" skændte hun blidt, alt imens hun forsøgte fiske efter at få fat i hans skjorte og hale ham ned til sig.
Det gik jo bare ikke....hun kunne ikke havde ham her, ikke uden at røre.
Hun behøvede hans kærtegn der på en og samme vis, gjore hendes indre vildt og fuld af længsel, men også fik hende til at føle sig tryg og elsket.
Det måtte han da vide, uden hun lugefrem satte ord på?

Et bredt grin kom frem, før Stephen forbarmede sig over Millicent og greb fast i hendes fiskende hånd, for at trække hende op til sig. Med ryggen lænet mod senge enden, sad han og snart også Millicent, hvis hun da ellers lige gad at sammenarbejde lidt med ham. Det var ikke fordi han kunne gøre alt for hende, uden hjælp fra hende og diverse guder hvis der skulle mere magiske hendelser til.
Men hvis hun altså bare var lidt behjælpelig, ville Stephen trække hende ind til sig, hvor hun så kunne få lov til at gnubbe sig op af ham, som en anden kat. "Du sagde først at det ikke gik med berøringerne, så jeg følger bare dine ord, men du skifter virkelig mening meget hurtigt, gravid eller ej." Slog han fast mens han lod en finger glide ned over hendes kæbe, for til sidst at løfte den en smugle op så han kunne kaste sig ud i et langt kys med hendes læber, hvis han da ellers fik grønt lys.

Hun fulgte han tavse instrukser, og kom på plads oppe ved sengegavlen.
Uhh...nærkontank, hun fik straks de små julelys tændt i hendes øjne og puttede sig ind til ham.
Et lille tungt suk, lød af ren og skær velvære, indtil han begyndte at drille.
" Det da dig...så vil du, sååå vil du ikke....og så gider jeg slet ikke...og jeg har..sl..." Hendes tale blev langsommere, da Stephens finger strøg over Millicents kæbe.." Jeg har....slet...ikke...lyst til...dig" mumlede hun og lod ham kysse sig.Hun kom dog hurtigt til selv at nærmest overtage kysset, da hun da hun savnede ham.
" mmm.....var det så svært?" Spurgte hun og lod en finger glide hen over hans underlæbe.
Hun elskede dem....formen og især følelsen af dem.

Et stille smil lå og hvilede i hans mundvige. "Nej, du har ikke lyst til det." Han gav Millicent et klem ved skulderen og pressede sin næse mod hendes kind for at indsnuse hendes duft. "Det er ikke svært nej, men du havde jo ikke bedt mig gøre det." Mumlede han mod hendes hud, før han kyssede den kort og lod sig glide ned så de lå tæt op af hinanden. Han kiggede kort mod loftet, før han søgte hendes øjne og begyndte at små grine som om der var noget veldigt sjovt. "Du bliver nød til at være lidt direkte i dine ønsker og selvfølgelig ikke skifte dem hele tiden." Endnu et kys, før han slap hende for at få fat på sin dyne som han brugte et par minutter på at få på plads trak han sin 'bamse' ind til sig. "Så kan du i ro og mag betro mig dine hemmeligheder, sådan lidt af alt." En lille sjov idé der lige var dukket op i hans hoved mens han havde spurgt sig selv hvorfor han lige syntes dynen skulle op og ikke være under dem.

" Min krop har lyst...jeg har ikke" forsøgte hun at dække over sig selv, imens han sendte søde gys igennem hende, med hans næse der kælede lidt.
Det var naturligvis en løgn....hver en lille del af hende sukkede efter hver en skøn del af ham, men hvorfor vade i det?
Så satte han hende på plads...blødt men uden slinger.
" Bedt dig om det?" Et kys til på hendes kind, og hun sad med åben mund, indtil hun lod sig glide ned....opgivende , drameagtig hævede hun hænderne mod loftet.." du vil have jeg skal sige....alt...jeg bil havde dig til?" Hendes hjerte bankede automatisk hurtigere, hun håbede godt nok svaret ville være nej.For selv om det nok var frækt...ingen tvivl om det, så ville hun jo ikke kunne....hun ville ..hakke..sig frem og være helt umulig at skilne fra en tomat...en overmoden en enda.
Hun lagde hænderne på hans bryst , da han pakkede dem ind.
" Mine hemmeligheder...? Hmmmm.....jeg har en svaghed forat sætte ild til ting? Tæller det....jeg er vanvittig forelsket i dig....hele dig....i alle afslygninger, hver side af bogen og alle dine....forskellige sider, tæller det?" Hun lænede sig frem og ville kysse ham på munden, imens hendes hænder lå på hans bryst.

Selvfølgelig ligende Stephen en eller anden der lige havde fundet ud af at han havde fået det han eller helst ville have, det havde han næsten også, hvis han ikke havde det. Et spørgsmål lå på hans tungespids og det ville sikkert fremskabe en lille tomat ved siden af ham, men han undlod det, mest af alt for begges sikkerhed. Der var ingen grund til at putte mere i det hele, de havde det vældig fornøjeligt hvor de var. "Hvor sikker er du på at det bliver en dreng?" Han mente ikke at behøve at hentyde til hvad han snakkede om. Det var åbenlyst barnet, for Ally og alle andre de kendte havde et køn. Det næste spørgsmål der kom var Stephen mindst lige så interesseret i at kende svaret for. "Vil du vide hvilke køn det bliver før barnet bliver født?" Nogle fortrak at undlade det, nogle ville straks have det og så var der få som Stephen, der ikke havde den store mening omkring det. Han skulle nok blive glad for fjerbolden om det så blev med eller uden vinger.

Da hun trak sig lidt ud fra hans bløde appetitvækkende læber, lavede hu. En meget hurtig lille grimasse.Han svarede jo ikke på nogen af spørgsmålene, men ....det var faktisk lidt at en lettelse, da det slog et slag for et emne skift, hvilke han sørgede for.
Millicents hånd gled fra hans bryst og ned til sin mave, hvor den klappede blødt et par gange.
" Den hér? ..." Hun rynkede lidt på næsetippen..." man kan aldrig vide sig sikker, ikke en gang hvis man bliver scannet af jordemoderen...der kan de også fejltage en baby finger for en ...ja..øhm...dreng" vrøvlede hun og forstod ikke selv helt hvorfor hun havde en udfordring i bare at sige visse ord....selv når snakken omhandlede babyer!.. Komplet åndsvagt, at være så genert.
" Men jeg tror det er er dreng.....fordi jeg ...det ved jeg sku ikke" grinede hun...." Jeg har omtalt den som ham lidt ubevidst.Hvad tror du? Hvad ønsker du mest?"
En slank finger lagde sig på hans næse, og gled langsomt ned af den.
Hun elskede han ansigt...hans mørke øjne især...og så meget som de satte hende i brand og kunne gøre hende helt usikker og forfjamsket, lige så meget gav de hende tryghed og en følelse af at høre til.Hun elskede ham.
Heldigt....taget i betragtning af hun ventede hans barn, tænkte hun med glade tanker.
" hmmm....jeg tror...helst jeg vil vente...hvis vi kan styre vores nysgerrighed?" Lød det eftertænksomt.At styre den var måske ikke det hun var mest dygtig til.
" Du må være hård...når vi er til de undersøgelser, for det er helt sikkert jeg begynder at plage" hendes læber nåede hans kæbe og kyssede den..."og tigge ".... Og slikkede på hans hals.." ...og bede "

Det var vældig morsomt at se hvordan Millicent væltede rundt i det og ikke rigtig kunne sige hvad hun ville sig uden så frygtelig mange ord, men Stephen holdte pænt latteren inde og gav hende et lille smil. Han havde svært ved at forstille sig hvordan lægerne kunne tage fejl af en finger og køns organer. Han var på nippe til at spørge hende, men fandt det en smugle upassende. Det kunne han gemme til en anden god gang hvor hun rigtig skulle grilles. "Jeg ved ikke hvad jeg ønsker mig, til dels en dreng, for så slipper jeg for alt det prinsesseslot og andet stads, men en pige kunne også være hyggeligt." på den måde kunne han vist bedst snige sig udenom at svare.
Denne gang formåede Stephen ikke at holde bare en lille latter inde, da hun begyndte på at han skulle være hård. "Jeg skal nok være hård, ond og uretfærdig." Han drejede hoved for at få fat i hendes læber. Det skulle nok blive sjovt, meget sjovt at se hvordan det ville forgå på det hospital. Hvad ville lægerne må ikke tænke omkring det. "Men husk lige så, at det var dig selv der har ønsket det!" Han ville ikke have hende på nakken når hun fik chancen for det.

" Okay....så siger vi det er en dreng.De er også meget nemmere at sætte på plads end piger er.Du ved...piger ,de er sååå snu og kløgtige, faktisk er de ekstremt smarte...drenge derimod...lidt mere tunge bagi" smurte hun tykt på, for at se hvordan han modtog hendes drillerier.

" Mmmm...du skal være indstillet på at være meget ...streng....ellers får jeg bare SÅ meget snørret lægen til at fortælle mig det, det ved du vel godt.Jeg har mine triks" meddelte hun og trak ham helt ind , da han kyssede hendes mund.
Ja...hun kunne da ikke live ham, at hun ikke forsøgte en takling, hvis han stod det forkerte sted...og det handlede om bebsegøjen og et øjebliks vanvittig ønske om at vide mere.
Hendes hænder begyndte at knappe knapperne op...bare et par stykker, i Stephens skjorte.Hun trak sig nærmere ind og satte sine varme læber på til det hud som lidt efter lidt blev blottet, efterhånden som knapperne blev åbnet.

"Men det sjove er jo, at i piger altid går at siger det, for at overbevise jer selv om at i måske er det, bare lidt, mens vi andre, drengende, ikke behøver at sige det højt, for vi ved det." Gav Stephen igen mens Millicent kastede sig over hans knapper. Det kunne godt være der var én læge, men der var sikkert mange sygeplejesker, så han var også klar på at give igen på det efterfølgende. "Men hvis jeg smider tøjet er sygplejskerene sikkert villige til at 'komme til' at slette infomationen omkring barnets køn." Han havde meget svært ved at se sig selv gøre det og ville sikkert få kolde fødder i sidste ende, men hvis Millicent lå på gulvet og tiggede ville hun sikkert heller ikke kunne snøre mange læger og mon hun ville det, hvis det var en flæskefed mand med et lille fip skæg?
Hvis Millicent alligevel endte med at knappe alle knapperne op i skjorten, var Stephen ikke færdig endnu og med en lystig drillende stemme tilføjede: "Hvorfor fortsætter du ikke bare ned til etagen under, jeg er sikker på de har noget endnu bedre at byde på." Hans lille forhåbning var så at Millicent enten ville blive en tomat, eller en grislning. Begge var lige gode.

" Hmm...så klog du er...af en dreng,sweetie....men du ha jo også haft et par ekstra engle år at øve dig i.Mon nogen ville se det som snyd?" Forsatte hun og knapperne røg, one by one...
Da Stephen begyndte at ævle om at smide tøjet for sygeplejerskerne, løftede hun ansigtet fra hans mave, som hun nu var ifærd med at kysse på lige over navnlen.." dét...kan slet ikke komme på tale, det kan du godt glemme fister! " skændte hun og bed ham ...bare lidt...for at slå det fast med syn tommer søm.
Hendes hænder klappede begejstret og hun udbrød et lille koket " uupss" da den sidste knap røg, og hun lod hænderne glide op af hans mave og ned...et par gange, inden de greb i hans krave for at krænge skjorten ned over hans skuldre,der så ville blotte sig for hende...et syn der fik hendes hjerte til at galoperer,desværre samtidig som Stephen talte om under etagen, hvilke fik hendes kinder til at hede op, med lynets hast.
" Hmm ..jeg troede den etage var lukket? " mumlede hun imens hendes puls steg som en helium ballon.

Sephen kunne have klappet begejstret i hænderne som et lille barn, da han så hvordan Millicent reagerede. "Nej, den er lige blevet åbnet." Informerede han om, mens han trak skjorten helt af og smed den ned på gulvet hvor den fint kunne blive liggende til han mente at have brug for den igen. "Men selvfølgelig er der ikke tvang til at gå der ned." påpegede han med et stort fedtet grin. Han elskede det. Han elskede at trække tæppet væk under hende, især når hun lige syntes at have taget overtaget i følge hende selv.
Mens Stephen lod Millicent tage afgørelsen af om hun ville snige sig ned i etagen under, funderede han selv over hvorfor hun altid var hurtigst til at få ham til at smide tøjet. Han havde snart gjort det dobbelt så mange gange som hende og det burde være ham der skulle være den ivrige. Var det så godt eller dårligt? Var det noget positivt eller negativt. Det helt store spørgsmål.

" lige blevet åben? Jamen...så må jeg da næsten se om der er nogen gode tilbud" hun stak ham et lille grin og tilføjede " Sålænge der ikke er to for en pris" .Det ville være noget rod og fungerer virkelig dårligt for Millicent, lige i den afdeling der.
Hun møvede sig hen og begyndte at kysse ham på indersiden af hans overarm...hun havde helt klart sine små favorit områder, og dem skulle hun huske at have med.
Imens hun var beskæftiget med at kæle for armene...kysse og nappe en smule, fik hun med lidt stædighed overtalt sine hænder til at undersøge og lege lidt frit, nede ved hans hofter og buksekant, hvor de sprællede rundt og sned sig ind under stoffet, og sørme om en knap ikke også blev åbnet der.
Hvad der var godt eller dårligt, havde hun ikke i sine tanker...hun havde Stephen der, og desuden blev hun langt mindre genert af at klæde ham af, end selv at skulle strippe.....som man siger, det bedste forsvar er et angreb.

Som altid gav det en sød gysen når hendes læber kastede sig overham uanset hvor utraditionelle de steder så end måtte være. Det eneste der måske var knap så godt, var at det var frygtelig distraherende, men det var på den anden side også godt, for Millicent ville nok være dybt skuffet hvis det ikke var så fangende at hun kunne prikke til kærestens koncentration. Det ville en hver sikkert blive. Held i uheld.
"Hvilke tidbud håber du da der er nede, hvem siger der overhoved er noget man kan købe?" Det var ikke en videre behagelig tanke for Stephen. Sælge sine kropsdele. Hyggeligt. Bare tanken om at få dem skåret af var ubehagelig nok. "Skal vi ikke snakke om noget andet?"

Hun studsede lidt og vred hendes hjerne, hvilke tilbud der var dernede?
Hendes læber bredte sig i et smil..." Hmm hvad med dagens ret, spis hvad du kan?" Sagde hun og så uskyldigt op på ham , så uskyldigt det nu lige lod sig gøre , da hun lod sin tinge spids pikant fugte sin læbe.
" Jamen... Naturligvis, hvad skal vi tale om? Aktie marked eller sportens resultater ?" Lød det forstadsagtigt fra hendes læber, imens hun stædigt forsøgte vippe Stephens bukser ned omkring hans hofter. Han skulle ikke være så stædig.
Ham burde være.. Taknemmelig ..over at være så sexed

At blive spist! Nej tak, så næsten hellere få skåret sine lemmer af. Stephen overvejede hendes to bud, før han valgte. "Hvad med aktiemarked, burde vi ikke invitere i sådan noget, så kan vi tjene en hel masse penge hvis vi er heldige!" Han forsøgte at se så normal ud som muligt selvom det var ikke ligefrem var let når der var en der var i gang med at trække bukserne af en. Det håbede han heller ikke hun ligefrem forventede, for så var hun for krævende eller han for billig. Det ene eller det andet.
"Eller måske skulle vi oddse på en fodboldkamp og vinde en masse penge, det er også en mulighed." Fortsatte han med et grin, der dog konstant svigtede ham da Millicent var voldsom ihærdig med de bukser. Til sidst lod han hende trække dem af sig, blot fordi han ikke rigtig kunne koncentrere sig om at spille overlegen.

Måske han syntes at han var nem at distraherre.Millicents oplevelse var dog en ganske anden.
Hun var ret sikker på at ikke mange fyre ville ønske at tale aktie marked, ikke med hende rumsterende rundt nede melllem deres ben.Men nu var Stephen jo heller ikke hvem som helst.
" Det lyder super!" Gik hun med på ideen og begyndte at trække bukserne ned af hans ben, og uf over hans fødder.Et besværligt job, men belønningen faldt straks, da hun kiggede op og fik et fantastisk syn i retur.Stephen i bar overkrop, kun iført hans boxershorts - Og han var virkelig ikke til at holde fingrene fra.Millicent trak en smule op i sin kjole, så den sad nærmest om hofterne og satte sig så tilrette oven på Stephen.
Imens hun med fingerspidserne kredsede rasteløst omkring hans bryst, spurgte hun drilende.." Nå, er aktien steget?"

Det kunne man jo aldrig helt vide, men i følge Stephen var der én der var steget. "Ja, den på virksomheden Millicent står virkelig højt nu om dage." Forklarede han og rakte ud efter sin lille virksomhed, hvor han forsøgte at finde åbningen på hendes kjole, så hun kunne få den af. "Måske skulle jeg sælge nogle af mine i den virksomhed og så blive millionær og så tage ud og spise nøgenmiddag med kæresten. Klokken er jo kun." Han drejede næsten hoved af halsen for at se hvad klokken var. "lidt i fem."
De blev sikkert ikke helt problemfrit, men de var alene, ud over Ally og hun havde sikkert ikke noget imod det. Hun begyndte i hvert fald ikke at rødme, så hvis hun blev forlegen kunne de ikke se det. "Vi kunne dække os i chokolade og så kunne vi slikke det af hinanden!" Sikke en børneleg at lege. Nok noget af det mest erotiske han nogen sinde havde fundet på, men hvis den gik, så gik den og da ingen tvivl om at han var med på den. Legen.

Siden.
Den sad i siden på hendes røde kjole, lynlåsen.Og hvis han fandt den, og hvis han lynede den ned, så ville hendes lyse hud blive blottet og sammen med den ville også et rødt set undertøj kunne skimtes.Delvist gennemsigtigt, men med vævede blonder der lige dækkede de mest nødvendige steder.
" Jeg tror godt jeg kan lide den aktie,den der har med Millicent at gøre....og jeg håber den vokser sig meget stor" forsøgte hun at gemme sin lidt bly natur bag ved den oplagte humor.
" Nøgenmiddag?" Hun stirrede på ham....sålænge han ikke mente de skulle sidde ved hendes spisebord, helt bare og spise kartoffler....dét kunne hun bare ikke.Hun ville.....dø langsomt.
" Oh....chokolade? " af bar lettelse, bed hun hurtigt på den krog.Den leg måtte de kunne lege i sengen, og i delvist mørke måske.Meget anderledes end at sidde ved et spise bord.
" Faktisk....tror jeg at jeg har masser af chokolade i køkkenet, og .....jeg kan smelte det, hvis du vil?" - ha! Han troede sikkert at hun ville bakke ud, men ....hun ville nu egenlig gerne slikke lidt chokolade af ham, hvem ville ikke?

Stephen lå lidt og overvejede det, før han slog et grin op. "Fint, så gør vi det!" Udbrød han begejstret og satte sig så meget op som det var muligt, så han kunne hjælpe Millicent med at få kjolen yderligt af. Da det var sket, var han klar til at gå ud i køkkenet og ordne chokoladen. Der var ingen grund til at mere af tøjet kom af før de var klar med chokoladen. "Men det skal jo være hurtigt, inden det bliver stift igen og jeg starter med at slikke dig ren." Som et lille barn der havde fået lov til at stikke fingerne i kagedåsen, spang han ud i køkkenet hvor han gennemgik noget ivrigt hendes skabe, til han fandt hvad han ville. Chokoladen!
Imens chokoladen blev smeltet, trak Stephen Millicent ind til sig. "Det er vist godt at ingen kan se os nu." Små grinede han og pressede sin næse mod hendes kind, før han kyssede hendes hals, forsigtigt men fyldt med kærlighed. Hans arme havde lagt sig omkring hendes talje, hvor de sugede varme og nød sin plads til fulde.
Da chokoladen var færdig, havde han 'tilfældigvis' placeret sig foran hende så han kunne knipse hendes BH af hendes overkrop og derefter trække trusserne af hende.

Ok, så den have han altså tænk sig at følge til dørs.Jamen , den kunne hun vel godt deltage i....legen....uden at dø undervejs.Det galdt jo bare om at gribe tøjlerne fra starten og dermed få kontrollen, og en lille tilståelse....tanken om hendes tunge skulle lege med både chokolade og ham på samme tid....den lød meget ophidsende.
" Chokolade vil aldrig blive det samme igen, er jeg sikker på " sagde hun smilende og måtte lade sin kjole forsvinde.
Hun lagde sig på maven,da Stephen forsvandt ud i køkkenet....men hey! Det....det var sku da ikke planen...ikke at han skulle starte, det var jo ikke meningen at hun skulle ligge der...med...Argh...
Nå, det måtte hun så lige rette op på når han kom igen.Hun kunne høre køkkenlågerne gå , og et lille vandbad der blev klargjort , hvorefter han vendte tilbage.
Det var som at blive svøbt i et vidunderligt blødt tæppe, at blive halet ind i hans favn.Og uden så meget stof imellem dem, var følelsen mere sensuel .Millicent stønnede svagt, da han kyssede hendes hals...og det var selv om kysset var kærligt og ikke et erotisk et af slagsen.Hun styrede virkelig ikke det her ret godt.
Hele situationen lagde jo op til..det...måtte hun undskylde sig selv med, og det gjore jo ikke det mere nemt da Stephen løsnede op for den lille blonde bh og ydermere strippede hende helt, da de små trusser måtte lade livet.Hun løftede lidt på bagdelen, for at kunne få den af og Millicent kæmpede bravt for ikke at sige små lystene lyde, da blonde stoffet og hans fingre i den grad pirrede hendes sanser, da de blev trukket hele vejen ned og stimulerede både hendes lår og ben.
Hun forsøgte at gribe fat i ham, at have hænderne på hans skuldre blade, for at kunne presse ham lidt tæt på.Det var nu en ubevidst — eller bevidst— reaktion på at være helt foruden tøj, og dermed være helt nøgen for ham, kropsmæssgt og følelsesmæssigt. Det virkede altid så forbandet sårbart og ophidsende, på samme tid.

Jo mere de kom 'ind' i legen, jo bedre syntes Stephen om den. Normalt ville han ikke være så ivrig efter at lege med chokolade på nøgne kroppe, men man ændrede sig, det ville han bruge som undskyldning hvis nogle spurgte og de var jo begge unge og ny forelsket. Den kunne de sikkert ikke skyde igennem. At det var dumt var han sikker på det var. Varmt chokolade ud over kroppen, måske ikke brændvarmt, men tænk at skulle have det af. Godt Millicent var første kanin i laboratoriet. "Har du en pensel af nogle art, så vi kan få dig gjort voldsomt solbrun?" Hun var jo maler, så noget måtte hun have, det kunne ikke passe at der ikke var noget. Men hvis hun ikke ligefrem ønskede brændende at få en pensel ødelagt på grund af chokolade - hvis det var muligt - måtte det jo gøres med hænderne. Uanset udfaldet trak Stephen Millicent med sig ud i køkkenet og ville smøre hende ind med eller uden pensel.

Hun glippede med øjnene et par gange, for bedre at kunne høre? Hvad sagde han, om hun havde et pensel? " okay..jov det har jeg selvfølgelig..men kassen er ude i køkkenet" peb hun og begyndte at tænke at der ikke var helt så meget kontrol over situationen længere.
Hun havde set for sig...et par enkelte dryp , nogle man så indfangede inden de trillede for langt afsted.Men...åh...den mand!
Hun trippede efter ham, og ville havde givet Ally væk for en lille cardigan eller bare et hæklet sjal, bare lige lidt over sig, men hun måtte tage sig sammen.
En helt vild tanke dukkede på....der var no way in hell at Stephen skulle befinde sig på fødestuen , når Virus om meget lang tid skulle ud og se verden...han skulle være tilfreds om han måtte være nede i foyen.Han fik ikke lov at komme nær hende....sådan som hun skulle... ...!
Nå...tanken bristede som en bobel og Millicent pegede mod et stor nedre skuffe, under køkken vinduer..." Der står kassen med alt sådan noget" sagde hun og forsøgte placer sine arme steder hvor de havde en smule dækkende effekt....men opgav, da det måtte se næsten endnu mere komisk ud.