Take me away ~ Stephen

" nærmere en skræk i underlivet, måske" grinede hun og kæmpede forgæves for at holde hans arme oppe, men havde ikke en jordisk chance for det, da han først ville have dem ned...
" Nå..men så er jeg bange for at bukserne også må joine blusen Mr.Samson....der er noget meeeget vigtigt der skal undersøges, og da det er akut, er der ikke tid til diskution...så....strip" kommanderede hun og smilede veltilfredst.
Hun skulle nok vinde den her omgang, selv om han var den stærkeste fysisk.

I Underlivet! Et kort øjeblik tvivlede Stephen på hvem der ville vinde, især når han sad låst fast i sofaen med en eller anden meget blond kvinde flimrende på skærmen, men vel ville han ej tabe! Fast besluttet på at vinde, trak han bukserne af, så godt som det nu lod sig gøre i sofaen. "Også underbukserne?" Hvis hun ville have det, ville han bare grine og bede hende om at få dem af ham, hvis hun kunne for ellers måtte hun droppe det. "kan du ikke trække mine sko af, så jeg kan få bukserne helt af." Det med at have dem hængende nede ved anklerne havde aldrig været noget han fandt specielt nyttigt, det hindrede ham bare i at bevæge sig og selvom han ikke var nogle motions guru, så fandt han det alligevel befriende. Bevars.

Så langt så godt , Millicent var tilfreds med udviklingen.
" bare de lange, det er fint" meddelte hun i en tillidsindgydende tone og forsatte lidt mere drillende " til at starte med "
Men hun var jo ikke slem , hun var en god pige , så hun gled meget langsomt ned af ham og helt ned på knæ mellem hans ben - uden at bryde øjenkontakten.
" selvfølgelig vil jeg da hjælpe... Det er ikke hver da jeg får sådan en... Interessant patient i min konsultation " smilede hun op til ham og tog først den ene sko af og så den anden.
Hun nussede lidt på fod ryggen , inden hun listede hænderne op og begyndte at vikle bukserne af Stephen.
Måtte en læge tænde på en patient ? Ellers var hun en meget slem læge lige nu.

Om det var noget godt eller dårligt, kunne Stephen ikke helt greje, men håbede på det bedste. "Nej, vi er meget sjældne, så nyd det nu." Spillede han lystigt videre og fandt det meget fornøjeligt at blive afklædt på den måde, selvom det også vakte en lille mistanke i hans hoved. Millicent skiftede ikke bare humør før han kunne blinke, men også lyster. Dagen var startet med den helt store røvfuld på grund af krisen aftenen før og endte nu ud i noget mere eller mindre erotisk stads. Man kunne aldrig vide hvad dagen ville bringe og citatet fra en eller anden mand: Hvad der kan være en løgn til morgenmaden, kan blive sandt til middagsmaden. Det syntes at passe godt på dem, selvom den egentligt var stiftet til Floridas boom af indvandre.

Hun lænede sig ned og lod hånden løbe op af hans læg, i en ret kælende bevægelse...
" Jamen...det gør jeg skam også...jeg har fået et pragteksemplar i min biks....en lydig patient der sammenarbejder ...fantastisk " talte hun roligt, og lænede sine albuer på hans knæ, så hun kunne stryge fingrene op af Stephens inderlår.
Dette blev udført imens hun meget nøje så hvordan huden blev mere bleg, når hendes tommelfinger pressede ned, og igen antog farve, når hun ikke pressede.
Istedet lænede Millicent sig frem, og standsede han hende ikke- ville hendes læber nappe og tungen slikke op af Stephens mundvandsfremkaldende inderlår.

En sød pirren, det var det eneste Stephen kunne finde som det rette ord. Han gav hende et kort smil, mens han nød det i fulde drag, tilbagelænet og forkælet, meget mere kunne han ikke ønske sig. "Jeg tror han er lydig, så længe han ikke behøver at få sine hænder i jorden." Det var meget bemærkelsesværdigt at det var Millicent der hoppede for ham og ikke ham selv, men han ville være den sidste til at klage. Lægerne skulle jo også gerne gøre det arbejde han ikke selv havde viden til, selvom man nemt kunne stille spørgsmål om han ikke kendte de steder på sin egen krop, der fremkaldte en reaktion. "Din patient kan godt lide den her klinik, kan man blive stamkunde?"

" Det glæder mig meget....lydighed er....godt" grinede hun og lod hendes hænder gribe fast omkring hans hofter.
Hun kyssede ham helt helt op af lårene og næsten så højt at det dårligt kunne betegned som lår længere...men skiftede så sted, så hendes tunge nu tegnede små bølger og ottetaller hend over hans mave.
" Mmmm stampatienter er godt....og Dr. Beefbody , en ældre herre på 59 der er stor som en okse....ham jeg vikarierer for...han vil elske at få dig under hans kyndige hænder" svarede hun med glimt i øjnene.
" Hey....! H-hvad var det...Stephen? Hørte du lyden uden for?? " hun vendte sig en lille smule om..." måske jeg lige skal tjekke hvad det var? Hviskede hun og så på ham med store øjne.

Stephen så oprigtig undrende ud, da Millicent pludselig gik fra en Beefbody - hvilke ikke lød særlig lækkert - til noget udenfor. Ud fra hendes ansigt at dømme, skulle han ikke tage det videre alvorligt og undlod det så. Han trak på skuldrene og mødte hendes blik. "Måske ja, gør du det, så får jeg noget tøj på, for din undersøgelse må nok være færdig nu." At fortsætte i sin karakter, hed det sig. Ikke følge sine egne lyster, ikke helt endnu. "Det kunne jo være en farlig varulv eller noget, hvem ved?" Han gav et kort smil og gjorde mine til at rejse sig, hvis ikke Millicent direkte stoppede ham.

" En varulv" Millicent standsede op og kom op at stå...hun greb fast i Stephens atm og dorsøgte skubbe ham mod døren, så måtte tøj være tøj, og komme på om lidt....
" Vil du ikke godt tjekke....jeg er gravid, du kan da ikke sende mig derud så" peb hun og skubbede ham mod døren.
Hvis han forbamede sig, og stak hovedet ud for at se, ville hun puffe ham det sidste stykke....låse døren og lade ham stå lige dér på varandaen, kun iført underbukser.

Næsten væltende over sine egne ben, kom Stephen hen til døren med solide skub fra Millicent, der pludselig virkede meget ivrig for at komme af sted. Han forstod hende ikke og forsøgte først at komme med indvendinger om nogle bukser, men droppede det. Det betød åbenbart meget med den pokkers dør og han behøvede jo ikke at stille sig midti døren og åbne helt op, selvom det selvfølgelig ville give nogle bestemte tanker i gæstens hoved. Så Stephen forbarmede sig og før han nåede meget længere end at åbne døren, stod han pludselig på den anden side og kunne slå løs på den låste dør.
"Er det sådan du behandler dine patienter!" Hylede han og følte sig dybt uretfærdigt bahandlet. Hvis de havde boet i et villa kvarter, ville folk sikkert have kigget, men alene ude på stranden ville ikke afgive mange blikke, heldigvis. "Hvis jeg ikke kommer ind straks, skifter jeg læge!" Forsøgte han sig med og slog videre på døren.

Millicent frydede sig , som et lille legesygt barn, da hun fik låst ham ude i hans undertøj.
" Jamen søde skatter....hvorfor ser du ikke om du kan komme ind? Har du noget at tilbyde? Og ja...alle mine patienter kommer dette igennem, du kan ikke slippe" truede hun med sin kind læned mod døren." et godt tilbud, som jeg ikke kan modstå? Hun slikkede sig næsten om munden allerede, han kunne jo ikke stå der forevigt, så noget måtte han da diske op med?!

Noget at tilbyde! Stephen fnøs, men stoppede med at forsøge at komme ind. "Hvad hvis jeg ikke vil?" Pause. "Så får jeg ikke mit tøj." Svarede han selv og lage tankerne i blød. "Så sig mig du der, hvad ønsker du at se på marked?" Selv kunne han ikke finde på noget, ud over at han skulle smide tøjet yderligt og det havde han ingen planer om, slet ikke ude på en varanda hvor folk frit kunne komme og gå. "Måske skulle jeg nærmere spørge hvad du efterspørger?" Stephen havde en mistanke om hvad det måske kunne være, men han kunne aldrig være helt sikker på den kvinde. Hun havde det med at skifte ønsker og tanker hvert minut, præcist ligesom hendes humør og alt andet ved hendes. Det var ikke let.

Millicent lo stille og kigged ud af vinduet, hvor hun sendte Stephen et fingerkys og et lille vink.
" Næ...nej....hvad vil du give for at komme ind i varmen...det er spørgsmålet prettyboy" drillede hun og måtte tilstå at hun hyggede sig ganske fint, med at have krammet på den smukke englefyr....uhm...han ville blive den mest hotte farmand på jorden.

Det første Stephen gjorde, da da han så Millicent i vinduet, var at give hende et olmt blik, før han vendte ryggen til døren og brugte det som ryglæn mens han kiggede ud over himlen. "Hvad hvis din engel så stikker af i mens?" Det gav ham blod på tanden. Han sprang næsten hen til vinduet og før han spredte sine vinger ud, tjekkede han lige at der ikke var andre der kunne se dem. "Det er jo ikke et godt omdømme at have en syg patient løbende forvildet rundt, vel? Tænk nu hvis han er syg i hoved." Han gav et veltilfreds smil til Millicent, før han trådte tilbage og ville flyve et smut, hvis hun ikke åbnede døren så han kunne komme ind.

Hun lo og holdte hånden op for munden, da Stephen skulede ind til hende.
Men så tabte hun kæben, og så til i både beundring og skræk...
" Stephen...hold så op" himlede hun og fik åbnet døren for at hale ham ind.
Han var så helt urimelig smuk på en. ' ikke røre ' måde, med vinegerne slået ud.
Men han kunne da ikke rende rundt i underbukser med vinger...det var jo ikke en gang mørkt endnu." Forhelvede da ". Mumlede hun...det var unfair."

Stephen ligenede en der lige havde vundet i lotto, et meget stort beløb. Han trak en smugle på skuldrene og fulgte frivilligt med ind, stadig med vingerne hvor de var synlige. "Næste gang må du heller passe på hvad du siger." Drillede han tydeligvis meget fornøjet og i strålende humør. Det kunne næsten ses ud fra ham og Millicent kunne sikkert se det på hans aura. "Nå, men der var ingen farlige varulve der ude sygeplejeske, så undersøgelsen kan fortsætte, men vi er rendt ind i et lille problem." Han pegede på vingerne som han fandt for gode til ikke at bruge.

Hun rullede med øjnene...." helt ærligt, hvad tænker du dog på....i den ..tilstand...uden for!" Skændte hun og hendes øjne klistrede til ham.langsomt gik hun over mod ham og løftede en hånd, for at lade den stryge ned af den ene vinge..." De er så smukke og så bløde....du er smuk" mumlede hun.Hun glemte hvad han var...til dagligt, hvilke på sin vis var meget godt, og så...som nu...han slog benene væk under hende.
Hun stillede sig bag ved ham, og kyssede ham på ryggen, mellem vingerne...." Herfra ser det nu meget fint ud " mente den lille sygeplejerske.

Nu havde Stephen chancen, med sine vinger, så da Millicent kyssede ham på ryggen, imellem dem, baskede han med dem, præcist ligesom i Astereks og Obeliks. En af de få film han så. "Det er godt, så har de ikke taget skade af at få lidt luft." Det ville også være synd og skam hvis det skete. Hvis ikke hun kom med indvendinger, ville han pakke de ekstra lemmer væk og vende sig rundt mod Millicent, for at trække hende ind til sig. "Men jeg vil nu gerne tilbyde dig noget, for, godt nok ufrivilligt, at lukke mig ind, så hvad kunne du tænke dig? Jeg skal gøre mit bedste for ikke at kaste skamme over din dyd, mave eller barn."

Luften kildede og dik hendes hår til at blafre, næsten som der bar en livlig vind.
" nej, de fejler Ingen ting" medgav hun og så han trak dem ind igen.
Hun kyssede ham hen over hans ar, hun vidste det smertede de vinger der, selv om han ikke klagede. Stephen trak hende ind i et favntag og sagde søde ord... Søde fjollede ord.
" du... Det med min dyd, det er så nok lidt for sent at passe på den og min mave er ikke i vejen " faktisk kunne det slet ikke ses hun ventede barn.
"Men... Et kys... Et ordenligt et..vil være tilstrækkeligt " påstod hun.

Et ordentligt kys, det skulle hun ikke siger mere end én gang, før han ivrigt førte deres læber sammen. Han startede ud let og lidt mere følsomt, før han stadig pressede lidt på fra alle sider. Han ville ind. Efter at være kommet det - hvis han gjorde - ville han smage og mærke grundigt efter alle de steder han kom frem til, bare fordi han kunne og nu havde han endda fået tilladelse til det. Efter at have smagt på Millicents læber, trak han sig så tilbage og kiggede spørgende på hende. Var hun tilfreds eller manglede hun mere? Stephen stod pænt og ventede på en dom og hvis der skulle mere til, ville han ikke være den sidste ude af startboksen.

Den følelse... Lige netop den, den var uerstattelig.
Hun røg i sen syvende himmel og hendes hjerte hoppede da han læber rørte hendes.
Hendes hænder reagerede som var de fuldautomatiske , op i hans hår imens hun åbnede sin mund for ham og tog ham ind. Deres tunger viklede sig sammen og en anden type følelse trådte ind. Hendes greb blev mere fast i hans brune hår og hun skubbede sig ind mod ham , indtil Stephen sagde holdt.
Millicent ville helst ikke sige er ord. .. Ikke give ham den tilfredsstillelse , alligevel hang hun ham om haslebos tryglede " Mere.. Lidt mere .. Honey"

Hvad du ønsker skal du får. Stephen bukkede sig igen hurtigt ned over Millicent, for at gøre samme nummer, bare længere og mere ivrigt, mens hans hænder næsten lænkede sig fast omkring hende, som forsøgte han at hinde hende i at forsvinde. Efter at have sikret alt var smagt og mærket, stoppede han op med et næsten sageligt smil på læberne. "Tror du ikke du bliver fyret af din chef, hvis han ved du kysser med din patienter?" Måske var kysser et underdrevet ord, men det var der ingen der vidste og det ville helt sikkert også mildne den fiktive person en smugle, hvis han blot havde hørt de kyssede og ikke var ved at kvæle hinanden.

Hvis hun kunne stoppe tiden , så var den ved Gud da bremset lige der... Hun smeltede i hans arme , ved hans læber og over hans tunge.
Stephen fyldte hende op med en følelse af ren velvære og en sær ophidselsen efter ham, som måske kunne fornemmes på en mere tung vejrtrækningen.
Hun bed ham blidt i læben og mumlede " mm hvis han gør, så starter jeg min egen private praksis - og du... Bedes møde til mindst to behandlinger dagligt søde mand"
Smilede hun op til ham.
Stephens arme omkring sig , var faktisk blevet en af de ting hun elskede mest... Og så hans kys.

"To gange dagligt!" Udbrød Stephen. "Er det ikke lige lidt i overkanten. Jeg ved godt livet kan være farligt og man nemt kan blive syg med forkert påklædning og diverse bakterier, men det virker nu alligevel en smugle meget." Det ville egentligt ikke genere ham så meget, men han havde et bedre forslag. "Hvad hvis du nu bare lejer dig ind i min lejlighed og har din klinik der?" Der lød meget bedre i hoved på ham, for så slap han også for at flytte røven for meget og Millicent kunne have sin patient lige ved hånden hver dag.

" Sålænge du ikke beklager dig over jeg vil holde dig frisk og rask og derfor tjekker dig jævnligt, så er det nok en fin ide" mente hun og lo en lille smule.
Hun lod hænderne stryge med håndfladen over hans bryst et par gange, og lagde sin næse ind mod hans hals.Stephen duftede ualmindelig godt...men af en eller anden grund kom hun til at tænke på Allly.
Hun satte nogle kys hen over hans kæbe, bare fordi han stod så tæt på- så hun ikke kunne lade vær..." måske vi skal tjekke op på Ally og Nico?" spurgte hun lidt distræt...da hendes tanker trak i en helt anden retning.