Take me away ~ Stephen

Det var ikke lige sådan Stephen havde tænkt det. "Ja, du bor næsten ved mig, men jeg vil have det hele af dig, ikke bare en kuffert og en røv irriterende kat der tror det hele er en leg." Brokkede han sig og lage armene over kors på brystet som et demonstrativt barn. Hus var ikke lige øverst på hans liste og kunne hun virkelig få solgt sin lejlighed så hurtigt? Det tvivlede han på. "Du kan bare flytte ind hos mig, så ser vi på hus eller lejlighed når barnet er kommet ud, så behøver du heller ikke at tænke over det eller lede efter toilettet som det første når du kommer ind af døren." Han kunne ikke lade være med at bruge den. I kærlighed galt alle kneb også selvom Stephen ikke var helt sikker på hvad de lavede, kæmpede om.
Tjeneren kom ind med deres drikkevare som blev sat pænt på bordet før hun forduftede for at tage imod nogle nye kunder i butikken. "Men vil du virkelig gerne skifte lejlighed, jeg ved godt jeg først nævnte det, men det var mere af praktiske grunde. Vi to og din kat, kan jo godt klemme os ind i min lejlighed hvis det er." Hvis hun altså huskede at låse døren. Det var meget vigtigt, det havde Stephen altid fået fortalt.

Hun måtte styrer sig for ikke at fare tværs over bordet og kysse ham.Han var bare så dejlig.
Men ikke så dejlig at han kunne sno hende om sin lillefinger- håbede hun, faktisk...var hun ikke helt sikker.
" Stephen....vi skal nok nå det hele...vi kan da tage os lidt tid...til lige at venne os til tanken?" Forslog hun og netop da, vente deres tjener tilbage, og satte maden foran dem.
Millicent snusede forsigtigt ind...og blev meget lettet da der ingen kvalme kom farende, blot en indbydende duft af lækker mad.
" Din lejlighed er skøn...men du har ret...vi får brug for et barne værelse Stephen, bare et lille et...men Virus skal da ikke stå og se på os når vi...øh....skal sove" sagde hun kastede sig over en kartoffel, med en meget stor opmærksomhed.

"Men Virus skal da ikke sove alene fra første færd?" Stakkels barn hvis det var tilfælde. Der ville Stephen sikke have et ord indført, hvis det blev aktuelt, men han havde på fornemmelsen at det ville ende med at være ham der skulle presse Millicents bekymring ned og ikke omvendt. "Han, som du jo sige det bliver, må da gerne se på os sove." Han grinede kort og gik igang med sine løg. Han vidste hvad hun mente, men syntes alligevel det var sjovt at drille med det.
Efter at have sat noget mad til livs, vendte han tilbage til Millicent, der for en stund måtte opgive opmærksomheden for mad. "Jeg tror heller ikke ungen må få lov til at sove alene når den først er kommet ud." Tilføjede han med et grin. Kvinder havde det med at blive meget hurtigt at overtage mor rollen når ungen kom ud og så var det ligesom næsehorn med deres unger. Det var bare med at løbe hvis man kom dem på tværs.

Hun så lidt forfjamsket på ham..." Eh...nej, da ikke lige med det samme, men mæske efter 5-6 måneder eller....det ved jeg jo intet om." Hun lignede grisling igen.." for helvede Stephen, jeg kommer til at skulle læse et bjerg af bøger , hvis jeg skal kunne tage vare på en baby" sagde hun, men lød på ingen måde nedslået, bare konstaterende.
" Har du prøvet at skifte en ble...eller bøvse et barn af?" Spurgte hun nysgerrigt, der kunne jo have været tilfælde for eksempel da Andys unger var helt små?
Hun fandt tanken ganske morsomt...næsten som i tre mand og en lille baby.

Stephen rakte hånden ind over bordet og greb Millicents, som han gav et lille klem. "Jeg stoler på at du nok skal klare det, alle dem der får deres første barn har aldrig prøvet det før, præcist ligesom dig." Han gav hende et forsigtigt smil, bange for at hun skulle til at råbe om om alt muligt han ikke havde styr på. "Nej, det skal du jo lærer mig." Han gav hendes hånd endnu et klem og trak sin hånd til sig igen, for at gafle noget mad op i sin mund. Efter at have skyllet madrasterne ned, kiggede han igen op mod Millicent. "Vi skal nok finde ud af det, du tager dig af barnet og jeg klare økonomien." Selvfølgelig mente han ikke det, men det ville passe ham fint, for små nyfødte børn var bare ikke hans stærke side.
"Men, jeg sagde det her skulle være en teenager date, så lad os glemme Virus lidt og ja, bare nyde hinanden lidt." Han stak i et stort smil der ikke var helt så uskyldigt som man skulle tro.

Selv om tvivlen bed en smule i æblekinderne, havde han måske en pointe.Hun var vel ikke mindre moderlig end så mange andre, tvætdig mod elskede hun hun børn og det ville nok komme til hende hen af vejen.Og ellers kunne hun forhåbenlig få lidt støtte i stephens mor, hvis det var meningen de nu skulle være på tale fod.
" uuhh mig der skal lære dig ! Det var da noget nyt!" Sagde hun og sendte ham et lystigt blik.
Da Stephen pointerede det var en teen date, lagde hun et par fingre over sin mund, netop som hun formede et tavst OH med læberne, og hviskede " Og børn er ikke et teen emne....hvad er så, Stephen ?" Hun smilede lidt ved tanken om hvad der mon blev hvisket og tisket om, hun havde aldrig anset sig selv som en typisk teenager, og de år hvor hun sikkert havde været en, kunne hun jo ikke huske en meter af.
Hun fangede hans hånd og flettede sine fingre ind..." Tror du de gør sådan noget her?"

Stephen rystede heftigt på hoved. "Nej, bestemt ikke, de snakker om deres store kærlighed og alle deres dumme forældre, jeg har været teenager." Ville han da lige påpege. Millicent skulle ikke tro han havde været evig gammel og grå og bare havde stået og ventet på hende. "Min mor blev ved med at vaske mit tøj til jeg flyttede og endda med at rydde op på mit værelse, tros jeg protesterede." Afslørede han og gryntede utilfreds. "Men nu har jeg altså gjort mit ypperste for at se ung ud, endda taget parfume på, så nu må du altså hjælpe mig lidt med rasten, du er stadig teenager!" Det mente han var meget fair, hvilke man også kunne se i hans ansigt der ligesom hans ord bestemt mente at Millicent måtte hjælpe Stephen.

" det er lidt svært ...jeg har ingen forældre at række ned på" små brokkede hun sig og grinede lidt af ham.
Så gled hendes øjne ned af ham, af det bordet tillod hende at se og tilbage på tour i hans ansigt.
" Stephen....du ser altid vanvittig lækker ud...og jeg vil helst ikke have du ligner en på 13, det er altsår al for ungt til mig" holdte hun stædigt fast.
Stod det til hende, trak hun ham ud på toilettet og havde hed sex, men det var nok heller ikke så teen age agtigt...eller?
Hendes øjne glimtede, nogle unge mennesker var jo meget kreative, var de ikke?

Stephen havde straks været med på idéen hvis Millicent havde sagt det højt og sikkert også rejst sig for at komme af sted, men held i uheld at hun ikke sagde noget om det. "Skal jeg lade skægget gro, så jeg ikke ligner en på tretten?" Utilfredse unge! Han sendte et mut blik og spiddede et stykke kød. Det blev demonstrativt gennemtygget til det næsten var pulver før han slugte det og tog endnu en bid. "Jeg kunne også finde et par gammeldags briller, stok og hat. Men, du kan også få lov til at bestemme mit tøj! Det lyder som en god idé!" Så kunne hun glæde ham på i hvad hun ønskede og han slap for det store problem hver morgen. Skifte tøj hver anden dag der var sådan nogen lunde korrekt påklædning og det gav en lidt længere tid til at tænke over tøj. Til tider ønskede han at han var Anders And, for han havde et skab fyldt med ét designet sæt tøj, ikke noget problem for ham. Heller ikke når der skulle vaskes.

Hun lod som hun virkelig overvejede det, men hun havde aldrig været vild med rigtig skæg, så hun ville personligt selv skrabe det af ham, hvis han fik den ide for alvor.
" Nej tak....ville jeg date gammel smølf, så gaflede jeg en kæreste fra det lokale alderdomshjem, skatter"
Hun kom til at se Dupont og Dupont for sig....dem fra tintin.
" ej....du er lækker nok til mig...men jer er også meget overbærende" drillede hun.
" du vælger selv dit tøj, så jeg kan blive overrasket hver dag, over din gode stil og udsøgte smag" hun smurte med vilje et godt lag på...lidt præstationsangst ville klæde ham...han havde altid så godt styr på sig selv....næsten.

Stephen brugte lidt tid på at glo, før han fik sukkede. "Fint fint, så skal jeg vise dig min udsøgte smag." Brummede han på ingen måde ovebevist over Millicents ord som han mistænkte for drilleri. Han kunne ikke se hvad der var udsøgt smag ved skjorter eller den første og bedste bluse i skabet, men det var ikke et emne han ville videre ind på, for det var noget kvinder havde styr på ikke noget han kunne lege med på.
"Du burde da ellers være god til det, når du er model. den nyeste mode må du jo lige være med på." Kommenterede han efter en omgang betuttet tavshed fra hans side. Nu havde han lige håbet han var kommet af med det problem, men det kunne han tydeligvis godt opgive. Stephen sukkede dramatisk og satte mere af sin mad og drikkelse til livs.

Imens hun gumlede sin mad, lyttede hun til ham og hans forsøg på at blande hendes model karriere ind i det hele.
" Naa den går ikke , jeg er egenlig bare et stativ de klæder på - eller af ( sagde hun med et drillende glimt i øjnene) og i formerer om hvilken stilling jeg skal indtage....og så tager de billeder" Millicent rettede sig op og sendte Stephen et stort smil.

Netop da parkerede en stor bus ' Norge ekspress tour' uden for restaurenten, og da dørene gled op...myldrede en tyve glade norske jenter ud af bussen, og ind i den lille intime restaurent, der med et blev noget støjene.Det var den norske bogklub Jätten, der var på studie tour....og havde blandt andet besøgt Oprahs studier...nu var de altsår her...

" Neeej se.....dit favorit land er ankommet " sagde Millicent ironisk....og netop da fik en sød blond pige øje på Stephen, og satte kurs mod deres bord.
Hun havde sorte bukser, en smart hvid skjorte og høje røde sko på.Håret var sat i en heste hale og hun var intet mindre end smuk.Millicent hævede øjenbrynene og så forvirret fra pigen til Stephen, da pigen lagde ud " Jamen...Stephen....oh my god! Tænk at finde dig her elskling, hvordan går det med dig?"

Stephen havde ikke i nogle fantasi troet at en tour bus kunne klemme sig ind i den lille gade, men det kunne den snilt og ud vrimlede det med blonde tøser med blå øjne. Var der overhoved plads til alle dem inde på restauranten? Med det spørgsmål i hoved, kastede han sig igen over sin mad til Millicents ironiske kommentar blev fyret af og han kiggede op på den stilbevidste nordmand. Først var der ingen klokke der ringede højt nok til at han kunne høre det, men efter at have gloet længe nok på hende, gik det langt om længe op for Stephen hvem der gik og kaldte ham elskling. "Udemærket tak." Lød det noget tørt fra ham, mens han kort skævede over til Millicent og stak så derpå noget nyt mad i munden.
Han var ikke sikker på om Maria forstod at hun skulle lette røven og fjerne den, men ellers måtte de, for han havde ingen planer om at få endnu en aften spoleret af en eller anden der ved gudernes tilfældighed lige var dumpet ned fra himlen sammen med sine røde sko.

" arh...nu ikke så formel...." Sagde hun og smilede, da hun lagde en hånd på hans skulder.
" tænk at møde dig her...spiller du i nærheden?" Spurgte hun sødt og rettede så opmærksomheden mod Millicent.
" Undskyld...h or uhøfligt af mig at bryde ind.Jeg er Maria Johansson, Stephens kæreste eller.. Rettere forhenværende." Sagde hun og stemmen var tilspidset en smule, hvilke fik Millicent til at undre sig over , hvem af de to der havde brudt forholdet.
Hun tog imod Marias hånd og sagde så sødt det lod sig gøre.." Hej Maria...jeg er Millicent...mor til Stephens barn"- så kunne hun tykke lidt på den, om han faktisk have et barn...måske enda havde haft et dengang de var sammen, uden at fortælle hende det.
Millicente sendte et smil til Stephen, som sikkert kunne se at det var en smule anstrengt, især da Maria begyndte at trække en stol ud, for at sætte sig, med sin norske hestehale.

"Nej, er på ferie." Imens kvinderne fik sig præsenteret og udspillede deres indirekte magtkamp, gumlede Stephen på sin mad til den var slugt og skyllede rasterne ned. Millicent fik ikke lov til at bryste sig af noget smil, med mindre hun mente at et par sammenpresset kæber og læber lignede et smil. Han forstod ikke hvorfor det var så vigtigt at sige hun var mor, stolede hun ikke på at han var kommet over Maria og ikke havde nogle hensigt i at smutte fra hende? Han havde indvilliget i et barn, det burde være en kærlighedserklæring der var stor nok til at fordrive mulig tvivl men der havde han måske taget fejl?
"Men hvorfor er du her?" Det interesserede ham. Efter deres forhold var hun smuttet og han havde ikke set hende, så hvorfor nu, hvor han og Millicent skulle have en ukritisk aften. Irriterende.

" Virkelig?? " Maria så mere interesseret på Millicent, men besluttede sig så for total at overse hende, og kun tale til Stephen, efter hun havde taget plads.
Millicent havde normalt ikke klørene fremme, men hun var helt sikker på den lille ' fortslelse' at Maria var hans kæreste...ikke var et uheld, og det irriterede hende, at der overhoved skulle herskes tvivl om det.Det var da hende der sad og bar på hans barn- og lige nu ville hun ønske hun havde et stor dejlig rund mave, istedet for en helt åndsvag flad.
" Jamen...elskling...det er jo med bogklubben, vi har sparet sammen til en tour og skal se en masse steder.Og anmelde en bog af ham der....du ved den forfatter du elsker så højt"
Millicent, stak til en gullerod....hun vidste ikke hvilken forfatter hendes kæreste elskede så højt!
Hun sukkede , men uden noget videre lyd.

Stephen sukkede derimod højlydt og rettede sin opmærksomhed mod Maria. "Først, jeg er hverken din elskling eller grisling og for det andet så kommer han fra Svergie og ikke Florida." Gjorde han meget hurtigt klart for hende. "Men skal du så ikke hen til dine bog veninder og diskutere bøger, frem for at sidde her?" Han gjorde sit yderste for at holde sin irritation bare en smugle inde og samtidig forsøge at gøre det klart for idioten at hun gerne måtte lukke munden og smutte.
"Men vil i lige have mig undskyldt." brød Stephen tavsheden med og rejste sig op for at gå op til disken hvor deres tjener stod og snakkede i telefon. Da hun var færdig bad Stephen om regningen med den undskyldning at de sikkert pludseligt ville få travlt, fordi de ventede på et opkald. Der kom lidt ekstra drys på, så det virkede troværdigt før han så betalte og satte sig ved bordet igen.

" jo..." Sagde hun lidt overrumblet over hans hårdhed, men fik alligevel skudt igen " Det undrer mig at du har tid til ferie ? Burde du ikke sidde og komponerer et eller andet, du plejer ikke have tid til andet" - og så rejste Stephen sig og gik.
Millicent ville egenlig helst være alle andre steder, end her...med Mett Marit alene.
Hvad skulle hun dog sige til Stephens ex, og hvorfor var alt så kompliceret.
" Nå...så i venter barn" sagde Maria ...og så nysgerrigt på Millicent, Maria var helt klart ikke så mærket af stemningen, bare glad for at se Stephen igen, så det ud til.
E eller andet, helt vildt barnligt, drev Millicent til at møde hendes blik...stålfast da hun svarede.." nej.. Det gør vi ikke" og så smilede hun stort..." vi venter to !" Og så forsatte hun uden tøven..
" Stephen glæder sig helt vildt meget....han har allerede købt barnevogn og en masse tøj....og man kan ikke engang se det på mig endnu....han er så dejlig...den bedste far" - og hvis ikke Stephen var kommet tilbage, havde hun sikkert forsat med at skamrose ham.
Istedet så hun væk, og drak lidt cola.
Maria der for første gang så en smule beklemt ud, så på Stephen...." Far...hva'? Det var du da hurtig om" Maria overvejede om hun skulle gå, men inderst inde var hun ked af det..hun savnede Stephen, og hendes hjerte havde slået en dobbelt salto da hun så ham.Hun havde ikke engageret sig i nogen mand, siden de havde brudt....og måske et sted altid håbet de ville finde sammen igen.

Kvindernes kamp syntes at fortsætte til Stephens store irritation. Han kastede et blik på maden, som kort forinden havde smagt udsøgt. "Jeg tror ikke der er noget barn der ikke er interesseret i at komme på ferie, så jeg kan vel lige så godt slippe noderne lidt." Maria behøvede ikke at vide at han næsten ikke havde rørt dem mens han havde været sammen med Millicent, for så begyndte krigen sikkert for alvor og så var han smuttet. Han gad ikke hvis de skulle råbe og skrige hele aftenen. "Men hvor lang tid skal i så være her?" Stephen kastede et kort blik på rasten af bogkluppen, der havde sat sig i en gruppe i den anden ende af lokalet med kaffe og snakkede ivrigt om diverse ting.
"Det var ikke rigtig planlagt, men jeg glæder mig." Han kunne ikke bruge sin oprindelige alder som forklaring, netop fordi hun ikke vidste noget om den så det ville nok afføde nogle spørgende blikke hvis han forklarede det med alderen og sikkert en bunke irriterende fra Millicent.

Marias øjne lå meget undersøgende på Stephen og ledte efter tegn på, hvordan han havde det, var han glad? Generelt...og for at se hende?
" ja...vi er her en uge endnu, men luge her skal vi altsår bare indtage middag"

Maria smilede som katten der sad og dyppede kanariefuglen i en skål fløde, da Stephen forærede hende det ultimative våben, og dermed sendte Millicent til knock out.
" Oh....I see " var alt hun behøvede at sige, og hendes øjne strålede kort til Millicent.
Hvad manden dog tænkte på...var fuldstændig mørklagt for Millicent.
Ingen kvinde brød sig vel om at deres kæreste underholdte med at barnet de ventede , ikke var planlagt. Og fandme da slet ikke til hans nærgående ekskæreste.
Millicents øjne fyldtes med tåre, og hun mumlede et " hvis i lige vil have mig undskyldt et øjeblik"
-hvorefter hun forlod bordet, for at gå på toilettet.
Der knælede hun ved kummen....stak en finger i halsen og kastede hele hendes aftensmad retur.
Bagefter imens hun forsøgte at falde lidt til ro...pjaskede hun en smule vand i ansigtet og rynkede på næsen over den træthed der pludselig hang over hende.
Hun ville kvæle Stephen, når de blev alene....ærgeligt han ikke kunne helbrede sig selv...det ville han nemmelig for brug for, tænkte hun.

OOC: Han kan godt helbrede sig selv, men han kan ikke genoplive sig selv.

Da Millicent først sagde at hun lige skulle noget, fandt Stephen ingen interesse i at følge efter hende, med andet end øjne, men da han så hvor hun gik hen begyndte en mistanke at brede sig. Ikke at han havde sagt noget forkert, men at hun muligvis havde fået det dårligt. Hun havde også været meget stille, men det havde der måske været andre grunde til. For eksempel Maria som ingen af dem lige havde forventet at se. Det var underligt at hun stadig ikke havde bemærket nogle af dem ikke ønskede rigtig at smile eller tale til hende.
"Jeg går lige ud og ser om hun er okay." Brød Stephen op med, stadig uden at fatte hat eller brille omkring hvad der lige var forgået. Han tænkte ikke videre over hendes katteligne udtryk da han gik hen til kvindernes toilet og bankede på døren for at spørge om alt nu også var som det skulle være.

Millicent stivnede ved lyden af hans stemme.
Hvor vovede han at komme herud...nu ?
Med en noget anstrengende stemme, svarede hun ham...så nøgternt som hun kunne.
" ja da....alt er fint du...jeg kommer lige om lidt"
Hun havde , da hun hørte hans stemme der var blottet for forståelse, besluttet at holde fast..eller nærmere klamr sig til sin værdighed, så godt det lod sig gøre.
For det var muligt han ikke havde opfanget hvordan han havde ydmyget hende over for Maria, men DET havde både Maria og Millicent.
Hun tørrede sit ansigt og rankede ryggen og fik lukket døren op, og trådte ud til Stephen.
Om han kunne fornemme, hendes aura var kølig skulle ikke undre hende, det behøvede man vist ikke have talent for.Talent....eller ? Hun kunne sku godt have undværet at se Marias meget forelskede aura, der nærmest blaffrede , når hun så på sin eks.

Stephen stod 'tålmodigt' og ventede udenfor døren, da Millicent kom med en meget kold brise. Han søgte straks efter tegn på at hun havde kastet op, hvilke han ikke kunne finde, så det kunne have været et normalt toiletbesøg, bortset fra at hun så helt forkert ud i ansigtet. "Hvad er der galt?" Fortsatte han stædigt. Den måde hun havde svaret på var på ingen måde overbevisende i hans hoved, der måtte have været noget galt, men hvad kunne han have sagt. Den sidste sætning han fik sagt blev voldsomt undersøgt for det havde tydeligvis været den der havde fået Millicent til at forlade bordet, hvis der havde været noget galt og det havde der.

Millicent lagde en hånd på hans kind, da hun smuttede igennem døråbningen og forbi ham, ud i den lille entre der fordelte dame og herre toiletterne.
" Der er da ikke noget...hvad i al verden kunne der dog være.." Hun tvang et smil frem, der på ingen måde nåede hendes øjne , de var stadig sårede , selvom hendes mund var fast besluttet på intet at afsløre.
Hun ville ikke være et medlidenheds tilfælde....få barn ved et uheld.....hvad ville Stephen selv synes om hvis hun rendte rundt og fortalte alle sine ekser at det barn hun ventede var et ' uheld'? Ja...nu var der så kun ham Maze, som hun ikke lige kunne huske...men han havde jo påstået at de var det! Eller...måske skulle hun fortælle hans forældre at deres søn bollede hende tyk....ved et uheld og nu hang han så på regningen? Hun så på Stephen...og gik så bare ind....alle de dumme ord, forblev inden i hende.
" Nå....Maria...du er her endnu? Hvor hyggeligt " sagde hun stille da hun satte sig, og Maria så en smule anspændt ud.

Stephen blev stående i lidt tid ude ved toiletterne, før han gik ind til pigerne og satte sig ned uden et kvæk. Selvom de var gået fra hinanden under høje bølger, så kunne han alligevel ikke se nogle grund til ikke at fortælle hende det som det var. Når alt kom til alt havde det været Maria der brød og ikke ham. Hun havde fået nok af hans musik og så var den historie ikke længere. Hun var smuttet hjem til sine norske bjerge.
Han lod sig falde tilbage i stolen, så han kunne læne sig op af ryglænet, men kiggede ikke op fra bestikket der holdte hans blik og tanker fanget omkring problemet som han endnu ikke formåede at se. Det irriterede ham grænseløst, men en en tanke kommer sjældent alene. Sammen med søgen på problemet dukkede alle deres andre problemer op eller krise situationer hvis man ønskede at kalde dem det.
"Jeg venter ude, du kan bare komme." Stephen kiggede kort op på Millicent før han skubbede stolen ud og forlod bordet.