Take me away ~ Stephen

Han var...sexet..når han kyssede hende sådan.Smagte på hende.
Det var svært at sige hvordan hun kunne mærke forskel, men det kunne hun.
Dybde,intensitet og fokusområder- selv under et kys- kunne jo varieres.
Hans hænder i Millicents hår ,fik hende til at føle sig godt tilpas...da hun nok ikke ville bruge ordet at hun følte sig smuk ( smuk var noget hun følte sig hvis hun havde gjort noget noget virkelig godt for en anden, og var stolt af sig selv..) men at han legede med det og så tilfreds ud, gav hende bare en virkelig dejlig følelse inden i, af at han accepterede hende, som hun var.
Han rullede lidt rundt, og fik svunget sig med.
Hun lå...perfekt..ovenpå ham, lidt af en favorit position da hun meget let kunne presse sig ned mod ham, og få fuld valuta for pengene.

Fuld valuta eller ej, Stephen havde det fint hvor han lå og ville ikke flytte sig hvis han kunne undgå det for evigt. En optimistisk tanke, men hvis der var en, der ikke var Millicent, der kunne passe dem, så kunne de. Det var meget belejligt at de skulle have et barn, det passede ind i hele tidsplanen. "Men hvad var det du havde købt, som ikke var så dyrt?" Han trak sig en smugle op i armene så han kunne se hendes ansigt. Prisen generede ham ikke så meget, det hun havde købt havde ikke været en barnevogn, den kunne hun ikke bare lige have taget uset med hjem og han havde bemærket den pose hun havde haft med. Med mindre hun havde købt en eller anden guldsut, så frygtede han ikke at de lå i ruiner. Deres økonomi lå i ruiner.

Livet var fuld af valg, og for hver man traf, valgte man en del andre fra....sådan var det bare.
Både når det var meget alvorligt , og når det som nu bare var ekstremt hårdt at skulle forlade Stephen, når hun nu lige akkurat lå så godt.
" Ja....du skal da lige se den.." Huskede hun pludselig og fik rettet sig op og forlod sofaen for at hente den lille pose.
Lidt kejtet rakte hun den lille krøllede pose til Stephen, det var heldigt at en lille frotte hagesmæk med den søde ' I love my dad, og et lille hjerte tekst' ikke krøllede, den ville stadig se nuttet ud, når den kom ud i det fri.
" den var jo på en måde også lidt til dig...og ikke kun Virus" sagde hun.
Ikke fordi Stephen spildte, men mere...den stolte far og ' al det der'

Stephen var heller ikke meget for at hun flyttede sig, men før han kunne nå at stoppe hende, var hun allerede allerede oppe og kastede en pose hen i favnen på ham. Nysgerrigt stak han hånden ned, for at mærke noget blødt stof. Tøj, men ikke sukker. Da han fik hagesmækken op gloede han lidt på den, før han begyndte og grine og lage den på bordet for at få sine hænder fri til Millicent, som han trak ind til sig. "Ironisk at det er det du køber, når du lige havde efterladt mig på vejen." Hvis Millicet var trådt hen til ham, trak han hende ned til sig. "Men det er dejligt at du stadig kan snakke på Virus vegne." Det var måske ikke lige det hun havde tænkt da hun købte den, men nu gjorde det sikkert ikke så meget.
"Men vil du med i den baby forretning eller skal vi droppe det og gøre det i morgen?" Stephen kiggede indgående på hende. Det hed at ofre sig for andres skyld, for spurgte man ham, kunne de vente til et par måneder før barnet kom. Så havde de heller ikke så meget at slæbe på, hvis der skulle flyttes.

Hun trak selv på smilebåndet, da hun så Stephen trække den frem, hagesmækken.
Den så lille og sød ud mellem hans hænder....hagesmækken...og imens han fik halet hende ind til sig , sagde hun med et lille smil.." ja...jeg kunne ikke helt stå for den".
Hun landede på hans skød og sendte en hånd langsomt gennem hans tykke mørke hår, da det var en dejlig ting at gøre.Det gjore man vel kun på en kæreste ? Hun plejede i hvertfald ikke bare sådan at gøre det, og det fik hende til at føle at han tilhørte hende, når hun kunne slippe afsted med at gøre sådan.Udover den dejlig nærmest kildende fornemmelse det efterlod i håndfladen.
" Stephen...søde skat...vi behøver ikke mere butik i dag.Nu har jeg en stak bøger, lige til at slå hul på." Egenlig en glimrende ide....så lavede hun da ingen ulykker imens hun læste, regnede hun med.

Underligt at Millicent ikke var så ivrig efter at fyre penge af, men hvis hun ikke ville det, skulle Stephen være den sidste til at brokke sig over det udfald. "Godt, så begynd på det, så finder jeg nogle gulerødder til dig og min fløjte til mig." Det lød som en strålende idé, selvom han ikke lige havde tænkt på at spille fløjte, han havde der imod tankerne ved en af de bøger der var købt ind. Navne bogen, til ham selv. Han puffede Millicent ned af skødet og rejste sig for at smutte ud i køkkenet. Efter nogle minutters larm, kom han tilbage med gulerødder i en stor skål med vand og et glas vin til sig selv. "Der er jo masser flasker til mig!" Han strålede som et lille barn, da han satte sig i sofaen og snuppede navne bogen og slog op.
Vinglasset blev sat på bordet, i det Stephen kastede sig over de lange lister med drengenavne. Der blev startet i toppen med et Abel og derefter løb listen ned igennem hele alfabetet, fra ende til anden. "Havde du tænkt dig vi skulle finde et navn i det her mekka?!" Udbrød han opgivende og gloede med store øjne på Millicent.

Hun satte sig mageligt tilrette, og fiskede også et tæppe op omkring sig.
" Du er da en skat! " udbrød hun og gaflede med det samme en gulerod alt imens hun kastede lange blikke efter Stephens vinglas.
" Jeg...øh....mener faktisk godt det er tilladt at drikke et enkelt glas" klemte hun ud og irriterede sig over hendes bærbar stod hjemme hos ham, ellers havde hun googlet det lige med det samme, da hun virkelig godt kunne drikke noget vin.
" den var bare ment som inspiration...nu du ikke ville hedde Edelhardt...men hvad med Engelbrecth ? Det er da passende" sagde hun og sendte ham et virkelig irriterende smil.
Hun ville drukne ham i mere eller mindre atypiske navne, bare fordi han skulle have lidt at tænke over.

"Engel hvad?" Udbrød Stephen og kiggede åndssvagt på Millicent. "Hvad er det for et navn?" Endnu mere åndssvag stirren. Han vendte tilbage til bogen og bladrede videre , hvor hans øjne et kort øjeblik hvilede på hvert af navne. Der var en million milliard! "Du vil aldrig tage mig med i byen, hvis jeg hed det der engle halløj." Det gik jo ikke, for hun skulle ikke regne med at hun kunne fortsætte med at lege model, uden han skulle komme og kigge med. Næste side, en masse nye navne. Igen blev de nøje kiggede igennem, som om der nu var en eller anden guldklump nede i mellem dem.
"Men hvis du kan finde et navn, du mener jeg kan være bekendt at slæbe med i byen, så siger du da bare til, så skal jeg tage det med i mine overvejelser." Han klappede bogen sammen, lage den ved siden af sig og gjorde et enormt nummer ud af at smage på vinen og derefter lave en masse 'mmm, det smager godt'-lyde. Kun for at provoker og betale tilbage.

" Oh...bare rolig , jeg skal nok finde et helt....særligt...navn til dig, et der vækker opsigt...du kunne jo hedde...Dick?" Sagde hun meget uskyldigt og kiggede da han lagde bogen fra sig.
da Stephen tog sin vin, gik han helt amok i at demonstrerer den gode smag, og Millicent blev elt aflang i ansigtet.
" Årh...mand...du kan jo dårligt lide vin" mumlede hun...for helvede det ville blive ni
meget lange måneder....eller hvad der nu var tilbage ?
" Kom her lad mig smage" krævede hun og svingede sig overskrævs på ham, lagde en hånd på hver af hans kinder og slikkede en dråbe vin fra hans læbe i sig.

"Nææ ...!" Længere kom Stephen ikke, før hun havde svunget sig op på ham og slikkede løs på hans læber. Han grinede og lænede sig mageligt tilbage. "Hentyder du til at Mr. smith skal være mit hoved?" Han stønnede opgivende og nippede igen til vinen. "Det tror jeg ikke den vil syntes om, den mener sikkert den har det meget bedre end mig, men måske kan jeg gøre den misundelig?" Han lage hoved på sned og grinede derefter kort endnu en gang. Intet kunne fjerne hans strålende humør, der lyste igennem mørket og næsten fik skyerne til at spredes, i bare ære for den evige glæde og sol.
"Hvis jeg nu badede i vin, ville du så slikke det hele af mig?" Idéen syntes meget god og interessant. Næsten lidt for god og lidt for sjov, men hvis hun ville, havde han da et par steder hun gerne måtte slikke på.

Et lille listigt smil synes at beklæde hendes læber." deeet tror jeg så godt man kunne argumenterer for at han faktisk allerede er" lo hun stille og lod ham snakke igen...
" Mr.Samson ....aren't you a naughty little boy today" spandt hun og satte igen mund mod mund.
Hun nappede i hans underlæbe og suttede på den.
" Hvis du tog bad i vin ? Helt klart jeg ville slikke det af ...over alt....det er trods alt vin vi taler om her, så vi må være ærlige " forsøgte hun at lyde seriøs.
Det eneste der ikke var det...seriøst...var vinen, for egenlig kunne hun både sutte,slikke og tygge lidt i ham, alle vegne, uden nogen kulminarisk legetøj tilsat.

Kort overvejede Stephen det, før han rystede på hoved. "Nej, bestemt ikke, det er bare en del af mennesket, ved engle er det bare lidt mere udpræget." Forklarede han og nikkede derpå meget ivrig for at bekræfte sin påstand. Hun ville?! Mon de havde nok vin? "Jamen så vil jeg da lige tage ud og tage et bad, i mens kan du finde på et nyt navn." Idéen lyd perfekt i hans hoved, ligesom en anden idé, som han undlod at lufte. Det skulle jeg ikke blive for frækt, især ikke med mindreårige til stede i samme lokale. Faktisk kunne de ikke gøre noget som helst, før Millicent var kommet af med ungen. Synd og skam.
"Jeg har jo lige været i bad, men hvad med dig, du kunne komme i bad, så skal jeg nok slikke, du kan jo heller ikke drikke vin, husker du jo nok, du må ikke." Han vippede belærende med pegefingeren og gav hende et stort smil. Det ville ikke gøre ham noget at kunne få lidt mere indenbors, derfor tog han endnu en gang glasset op til munden og nippede.

" åh...så det er dén undskyldning du trækker op af hatten når du bliver lidt for kinky? Jeg kan ikke gøre for det, der er i mine engle gener?" Lo hun og rystede på hovedet.
Den blev slet ikke købt...skylle engle ikke det modsatte, små uskyldige væsner...rene og urørte? Okay...nu var det 2013 , but still !
Millicent tante kæben, og blev ils rød i ansigtet, ved hans næste forslag.Det var da muligt at det ikke var ment, som hun opfattede det? Men så igen, med alle de kys,kærtegn og metafoer skulle det jo næsten ( mis) forståes, og billederne kæmpede omkap for at tage plads på hendes generte nethinde.
" Stephen..altsår! J-jeg ...kan da godt tage et bad....for badets skyld , ikke andet" hun så lidt perpleks ud, det var virkelig ikke sådan lige at følge med Stephen.For to sekunder siden havde hun haft komplet kontrol over situationen, og nu...havde han tiltet det hele på hovedet.
" Må jeg ikke godt få lidt vin?" Spurgte hun.
Igen...Stephens held hun ikke kunne læse tanker, hele iden med intet frækt de næste mange måneder, dén ville hun helt sikkert anfægte, og deeeeet havde han da vist også selv gjort den selvsamme morgen .bum.

Millicent så enormt kær ud, når hun blev rød i hoved, især når Stephen vidste hvad var grunden. "Hvorfor ikke for min skyld?" Han forsøgte at lyde bedrøvet. Men han kunne selvfølgelig også bare gå med hende i bad, den tanke dukkede først op, da han havde sagt ordne. Da hun bad om et glas vin, rakte han velvilligt glasset op til hende, men ikke før han havde drukket så meget selv, at der kun var et par dråber i bunden. "Vi skulle jo nødig have at barnet blev dranker før det overhoved kom ud." Stephen gav hende et uskyldigt smil og glippede næsten også med øjne.
Efter Millicent havde drukket rasterne, hvis hun ville det, overtog Stephen hurtigt glasset men for ikke at bevæge sig, slap han det ud i luften og lod det glide hen på sofabordet igennem luften. "Det kunne også være fedt med et eventyr navn!" Udbrød han pludselig og livede voldsomt op. "Hvad skulle det være?" Egentligt havde han ikke lyst til at blive sammenlignet med noget eventyr, men alligevel fandt han ideen spændende og interessant.

Hun var ikke helt sikker på hvad for min skyld indebar , så hun skyndte sig bare at nikke nej, så kunne det vel ikke gå helt galt.
" uh...hvor yderst gavmildt" lød det sarkastisk, da hun drak de tre dråber i bunden, og demonstrativt rakte ham det tilbage, det knastørre vinglas.
Hun kiggede næsten fortvivlet da han slap glasset og til hans held, lå en stak ugereklamer på bordet, så det forhindrede glasset i at splintre.hvad i al verden var der sket med ham?
" Et eventyr navn? Hvad med...dumbo?" Sagde hun og forsøgte holde masken.
" Vi kan også gå i tegneserie delen, så er der for eksembel....Valmont" hun sendte ham et drillende blik.

Dumbo? Stephen gloede spørgende på hende, før han grinte. "Nej, ikke dumbo og hvem er valmont? Har kun hørt om Voldemort." Han kunne ikke forstille sig selv med det navn, ingen af delene. Han trak vejret dybt og lod derefter en hånd glide igennem. "Hvad med at du går ud og får dig dit bad og så venter jeg her tæller får?" Hvorfor det lige skulle være får, vidste han ikke men det var det der var kommet ud. Det gjorde sikkert heller ikke det noget, det betød sikkert ikke noget og hvis det gjorde, ville han blive meget overrasket.
Stephen kastede et blik mod glasset. "Nej, jeg tror ikke jeg skal tælle får, men drikke et glas vin." Det blev kun sagt for at provokere Millicent, men hvis det var nødvendigt, ville der ikke være langt far tanke til handling, bare for sjov. "Så smut du ud og få dig et bad." Han gav hende et strålende smil og rejste sig op. "Der kommer ikke til at ske noget vildt mens du er væk."

Millicent smilede...Og sukkede over ironien i hendes liv..."Valmont....en meget karismatisk mand der ikke kunne kunne holde sig fra pigerne, han måtte bare i seng med dem alle....og endte med at ødelægge den største kærlighed i sit liv på denne måde, da han,tabte sit hjerte til en der så ...anderledes på tingene, en der var jomfru da hun mødte ham...han behøvede hende, men opdagede det for sent- og da havde hans valg af livsførelse knust hendes hjerte"

Hun strakte sig, og hoppede ned fra Stephens skød... " Jeg er heldig, du er ingen Valmont" sagde hun stille og kyssede ham på kinden.Hun holdte så meget af ham og håbede på et langt liv med ham.
" Jepps...jeg tror jeg vil smutte i bad.... Og hey...fingerene fra min vin " lo hun og gik ind til sin kuffert, hvor hun fiskede rent undertøj frem og en hoodie uden ærmer og en nederdel i samme lillae sølvgrå stof.På ryggen af hoodien var et dødninghved i sort, med små rinsten dekoreret.
Så vimsede hun ud på badeværelset, og glædede sig nu til at mærke det lune vand ned over sin krop
Her blev den røde kjole trukket af, og undertøjet lige så, og hun trådte ind under bruseren.
Nogle minutter senere, efter hårvask og pligter var klaret og hun blot stod og nød badet, blev det afbrudt af en skarp smerte i mave regionen.
Millicent bøjede sig forover, og måtte større med den ene hånd på brusenichens væg, for at kunne holde sig oppe.
* åh..nej..åh....*
Hun fik trukket håndklædet ned fra stangen, og viklet det omkring sig, og stadig foroverbøjet, fik hun afbrudt vandet...i et nu ret så gennemblødt håndklæde...og fik sat sig på toilettet, stadig krummet sammen.
Hun rate armen ud, og fik låst døren.

Stephen der var enebore normalt, bemærkede ikke at døren ikke blev låst. Millicent havde undladt det mindst en gang før så han fandt det ikke underligt da han hørte bruseren begynde. Hvad der derimod undrede ham, var at døren pludselig blev låst, mens han stod fredsommeligt og drak vin ude i køkkenet. Han kastede et kort blik på døren med et spørgende blik, som om den kunne svare hans spørgsmål og problemer. Endnu lidt tid stod han og nippede til sit glas, før han gik hen til døren. Det hele virket underligt og mistænksomt.
"Er du okay?" Spurgte han igennem døren, hvor han havde presset både ører og håndflader imod, næsten i et forsøg på at lytte med hænderne. Det gik ikke, men hvis Millicent ikke hviskede svaret, ville han ikke have problemer med at høre det. Det var ikke en lydtæt dør, hvorfor også indsætte en i et sommerhus, det gav ingen funktionalitet.

Hun kunne høre ham rumsterer ved døren, og Millicent ville ikke gøre ham bekymret.
Måske det bare var helt almindelige mavekramper? Og så var der ingen grund til at slå alarmen til.
Forsigtig duppede hun med snippen af et håndklæde fornede, for at se om der var blod.
Blod og mavesmerter var helt sikkert ikke jordens fedeste tegn, ikke når man var gravid.
Hun sad et par sekunder, inden hun turde kigge ned....og selv om der stadig var en stærk smerte i hendes mave, var hun lette over der ingen spor af blod var at se.
" Okay...jeg..øhm..kommer om lidt Stephen...jeg blev lige dårlig...et øjeblik"
Med lidt held ville han tolke det som hun havde kastet op?
Og hvis hun lige gav sig selv et par minutter, kunne hun nok godt strække sig ud igen, så ar smerten aftaget...lige nu ville hun helst rulle sig sammen i foster stilling....hun lod hånt om stil og comfort , og bukkede under for smerten, da hun arrangerede sig på badeværelsets kolde gulv ...i fosterstilling...og begyndte at ryste.Hun frøs.

Dårlig! som en anden bekymret mor blev Stephen stående uden for døren og ventede på at høre noget der kunne afsløre hende. Lidt dårligt kunne betyde kvalme men kunne hun så have nået at låse døren? Godt nok var badeværelset ikke flere kvadratmeter, men det med bræk ud af næsen var ikke sjovt. "Vil du ikke nok låse op?" Brød han lidt efter ind, stadig med øret presset fladt mod døren, stadig i forhåbninger. Hvis Millicent havde det dårligt, ville hun nok ikke kunne flygte ligesom sidste gang, så han ville tage chancen med døren igen, hvis den gik og så ville han fjerne den helt. Hun skule ikke have lov til at gemme sig der inde hver gang.

" Stephen...gå ind til din vin..jeg kommer liige om to minutter...."
For pokker hvor hun dog frøs...det var også det våde håndklæd.
" te.." Råbte hun ud.. Og forsøgte at lyde normal i stemmen, omend den nok var en smule anspændt .." Vil du ikke hodt...lave..te"
Hun fik pillet det våde håndklæde af,det gjore med garanti ikke noget for hende.
Nu skulle hun bare tørres...og have tøj på, nå ja...og kunne stå!

Millicents forsøg på at få Stephen væk, gav bagslag. Der måtte være et eller andet galt, siden hun ville have ham væk, så han blev stædigt stående hvor han var og forsøgte at trække i håndtaget. Forgæves, selvfølgelig var døren lukket og låst. "Te?!" Udbrød han noget overrasket. Det var ikke lige hvad han havde forventet, men så det straks som en mulighed til at komme ind til hende, så indvilligede straks. "Hvis du låser op, så skal jeg nok få lavet noget." Han næsten stormede ud i køkkenet, hvor han straks satte noget vand og og fandt det bedste og største te brev han kunne finde, mens han holde skarpt øje med døren. I samme øjeblik den ville glide op eller han vil høre lyden af låsen, vil han spæne hen til den og flå døren op, så han kunne komme ind til hende.

" tak" mumlede hun og forsøgte at komme op og sidde.
Den fandens skærende smerte blev hængende, og det krævede mere end bare lige, at komme op og få fat på et tørt håndklæde, hun lige kunne vikle om den frysende krop.Så måtte det våde hår vente.
Millicent vidste at hvis hun først skulle låse op, når hun så normal ud og var påklædt, så ville der gå al for lang tid, og de ville sikkert ende med en ødelagt dør, så da hun mente hun så nogenlunde ud, fik hun låst døren op igen, og sat sig ned på toilettet.
Hun vidste at hun fik brug for Stephens arm at støtte sig til, til at skulle ovenpå, for hun var nød til...virkelig nød til at komme op på madressen hvor hun kunne rulle sig sammen.
Hun forsøgte at nå børsten for lige at rede håret inden det begyndte at tørre , men opgav...det gav for store smerter i abdomen." Virus lille skat...Virus...er du okay derinde?" Mumlede hun og tørrede en tåre væk.

Som havde han fanden i hælene, sprang Stephen hen til toilettet da vandet var sat over. Han var straks hende ved Millicent, som forsøgte at nå sin børste uden videre hel. "Hvad er der galt?" Det lugtede ikke som bræk og han kunne se på hendes krumme ryk, at det var noget med maven, for hvis det havde været ryggen ville hun sikkert have rettet sig op og sidde stiv som en pind. Da Millicent begynde at græde, begyndte Stephens alarmklokker for alvor at hyle, forstærket af hendes ord, som ikke var et svar til ham.
"Vi skal have dig op i sengen." Siddende på toilettet gav ikke meget af det gode, så med et fast greb trak Stephen en overraskende kold Millicent på bene. "Har du taget et koldt bad?" Det overraskede ham at hun var så kold. Han kiggede rundt og bemærkede det våde håndklæde, hvilke fik hans undren til at stige. "Skal jeg bære dig eller kan du selv gå?" Hvis det blev at bære, måtte hun kravle op på hans ryg, for i armene kunne han ikke bære hende op af trappen.

Hun mærkede lettelsen bruse over hende, da Stephen dukkede op.Hvor var hun dum, ikke at have lukket ham ind fra starten, så hun ikke skulle gennemgå det her alene.
*'det var for at beskytte ham, ikke gøre ham urolig...husker du nok*'hvislede stemmen inden i, og den havde jo ret.Hun rakte ud efter ham, og han trak hende op på gulvet, op at stå.
Hun kunne ikke besvar alle de spørgsmål ikke nu, når hun skulle op og gå.Det ville nok koste hendes kræfter at smutte ovenpå.
" Ja..hvis bare du støtter" lød det anstrengende fra hende, imens hun slyngede en arm omkring hans hals og begyndte at gå.Det der var svært var, at hun havde lyst til at rulle sig til en kugle...og det fungerede ikke når man havde to ben at skulle gå på.
Men op kom de, og hun slap Stephens hals, og kom på plads under en dyne." Det er maven" gispede hun og fik rullet sig sammen i fosterstilling...." Jeg fik pludselig meget ondt" hun sukkede....og lukkede sine øjne...." lig her med mig....vil du ikke nok?"