Take me away ~ Stephen

Millicent nikkede , havde en smule problemer med at modtage komplimenter og var langt mere komfortable med at give dem.hvorfor det var sådan vidste hun ikke.Noget med selvværd sikkert.
Hun vidset godt at hun var en pæn pige,det var jo ikke fordi hun bekymrede sig om deller de forkerte steder at hun ikke ville rende nøgen rundt, det var...bare...at hun følte sig sårbar.
Nå..men her og nu, kunne hun hilde den følelse væk, for hun havde rattet og hun bestemte hvor turen gik hend.
Og hendes mund fandt ned til Stephens bryst,der i første omgang var blevet ignoreret.
Denne gang nappede hun forsigtigt og hendes tunge tegnede cirkler og pirrede hans brystvorte.
Hun var ret så heldig at have en legeplads som denne at slå sig løs på.Stephen var bare for lækker og uden at kunne gære for det, lev tempoet måske sat en smule op, og hun stønnede svagt.

Kurven fik et solidt skub op, da Millicent drev væk fra hans mund og ned til hans bryst, mens hendes underliv samtidig også begyndte arbejde hurtigere. Hvis han ikke lå og fik sine behov stillet, havde han nok sammenlignet hende med en motor der gik op og ned og derefter ligget flad af grin, men. Ingen motor og ingen flade engle. Ud fra Stephen knep der også sig et par ophidset udbrud ud for at blande sig med Millicents. Hans hænder greb fat i hendes lår for at trække hende længere op, så han kunne trænge længere ind i hende, hver gang hun lod ham glide op. Da hun sad perfekt, blev hans hænder liggende, mest af alt fordi han ikke vidste hvor han ellers skulle gøre af dem og han fandt heller ikke noget problem i at have noget varmt at holde fast i hvis det nu skulle blive nødvendigt. Hvordan det skulle blive nødvendigt vidste han ikke, men man kunne aldrig vide med kvinder.

Det var perfekt.
Hans lyde var så smuk en belønning og tændte hende helt instinktivt og sikkert også primitivt.
Da han blandede sig lidt og hjalp med at styre, var det helt okay, faktisk gjore det det arbejdet en smule lettere at styre, for hun havde lidt svært ved at fornemme hvor højt op hun trak sig, og hun skulle jo nødigt smides helt af i svinget, så meget rodeo var ikke hendes intention.
Hvis de blev ved på den her måde, ville det sprede sig....den lille følelse af ufortyndet lyst der startede med brede varme og en helt særlig følelse i hendes underliv, hver gang Stephen gled op i hende nu...
Blev de ved, ville hun ikke kunne holde det tilbage, hendes vejrtrækning blev mere stødvis og tung nu, selv den var klar over det.

Hvis Millicent ville stoppe, ville Stephen ligge sig til at dø. Han ville aldrig indrømme det, for sex var absolut ikke noget han sådan så som en nødvendighed, nej nej, på ingen måde. Han ville syntes det var voldsomt snyd, hun kunne ikke stoppe midt i optrapningen til noget stort. Det var ligesom at stoppe midt i en bog, lige når man nåde det bedste stykke og helt ærligt, hvem gjorde dog sådan nogle tåbelige idiotiske ting?! Selv kunne han ikke komme i tanke om nogle, men der var sikkert nogle, dem der var meget tros bundet.
Hvis Millicent undlod at gøre de tanker hun ikke tænkte, til virkelighed, ville man kunne følge Stephens kurve opad bjerget, i hans lyde. Man ville få en fin meget stigende kurve ud af det, til han nåde toppen, hvor det ville give et voldsomt udsving. Hvis hun ikke kunne høre det, hvilke var nær umuligt, ville hun kunne mærke det. Det var nu en gang hende han var oppe i.

Hun kunne ikke stoppe, og havde han bedt hende ville han nok ikke være i høj kurs de næste mange dage.
Hun kunne mærke den vidunderlige følelse brede sig og indtage hendes tanker og alle hendes sanser, og hun begyndte at klynke en lille bitte smule,og så lavt så det var svært at høre.
Da det endte ud i en form for varme og farve eksplotion, hvor hun mest så blå af en eller anden årsag, stønnede hun mere højtlydt og borede fingerene ind i hans skuldre , hvor hun havde fast.
Årh for pokker.....det føltes så dejligt og hun var nærmest i ekstase.

De. Der. Negle. Selvom det ikke var til at se på Stephen, brokkede en lille stemme i hans hoved sig over Millicents negle. De var livsfarlige, men trods stemmens iver for at blive hørt, blev den overhørt. Kroppens ejer lå i syvende himmel og ville ikke lige falde ned. Tilfreds, yderst tilfreds, greb han ud efter sin Millicent for at trække hende ned til sig. Hans øjne der stadig havde en gnist i sig, betragtede hende med et stort smil selvom hans læber ikke var formet i et. "Nu håber jeg ikke vi får tvillinger." Lød det som en dårlig joke. Den lå lige til højrebenet så selvfølgelig skulle den med.
Trods de næsten lige var vågnet, kunne Stephen godt mærke effekten af hvad de lige havde lavet i form af et energitab, der fik hans lyst til at blive liggende i sengen til at vokse til enorme størrelser. Forsigtig trak han sig ud af hende, for at ligge sig bedre og finde dynen som han kastede over dem.

Udmattet og en glad og yderst tilfreds kvinde, dalede hun ned over Stephen, da han halede hende til sig.
" tvillinger?åh gud nej da....sikke en forfærdelig ide... På den anden side, med mit held...eller mangel på samme, så burde der nok mindst være en to tre stykker" lo hun, med læber og næse mod Stephens hals.
Hun puttede sig veltilpas da dynen kom og lagde en arm hen over brystet på ham.
" mmmm....dette må være himlen?" Et åbent spørgsmål....havde han været der...som engel?

Godt spørgsmål, hvis hun havde spurgt om han havde været i himlen. Det kunne han ikke engang svare på, men det mere konkrete spørgsmål, om dét var himlen, der hvor de lå, kunne han nemt svare på. "Måske, måske ikke, men uanset om det er, så er det det bedste sted jeg har været." Stephen lukkede øjne og nød at mærke Millicents vejrtrækninger ind mod sin hals, hvor hun åndede beroligende. "Lad os bare håbe på ét barn, jeg tror slet ikke jeg vil kunne overskue flere, alle de skrig og små hænder og ... brøster." Han grinede kort for sig selv, på ingen måde klar til et udfald fra Millicent, hvis hun pludselig diskede op med et. Han tænkte slet ikke over det og var også for træt til at kunne lave noget ordenligt forsvar og når han var i gang, var det også ulovligt at slå på sine partnere.

Kunne man stråle af lykke, ville hun gløde.
Hans ord smøg sin ind til hende og hun sukkede henført .
Det var på sin vis beroligende , det var mere trygt når hun vidste at hun ikke stod alene på toppen af sit lille bjerg af følelser, men at han også havde dem .
det bedste sted jeg har været summede rundt i hendes hoved og plantede glæde.
Millicent begyndte at lege lidt med fingrene på hans bryst , hvor små mønstre blev udviklet og på armen, ved at nusse de små hår.
" skal vi ikke bare lave en aftale så ? Er der mere end en , så giver vi resten væk til velgørenhed " Millicent morede sig ved tanken, altsår sin egen .. Stephens gentagende tanker om gravide bryster , hørte hun ikke - og heldigt for ham for hun havde aldrig set et stykke papir med forbud om at slå sin englekæreste !

Vat i ørerne eller ej, Millicent hørte intet og Stephen var glad for at han ikke fik tæsk lige fra morgenstunden af. "Jo, det lyder godt. De vil sikkert også blive glade for det." De ville sikkert glo lidt hvis de kom anstigende med et barn under armen, uanset om det så var en international font eller røde kors nede om hjørnet. Hvis ikke de ville sende dem af sted, ville de med sikkerhed sende dem til en læge. Så snart der var bare en smugle galt, fik man ordre om at komme til læge, en sjov politik.
"Så hvis det ender ud med fem, så skal vi doner fire." Det var mest for sig selv Stephen sagde det, men også for at sætte en skræk i livet på Millicent, hvilke han havde fået en dille med. Det var sjovt, især når hun blev sur og ikke gav igen, så var det ikke så sjovt, med mindre han vandt. "Men jeg krydser altså stadig fingre for at det kun bliver en."

Hun spillede videre med de bolde han kastede og grinede skævt.
" ja da...alle fire...er du klar over et liv i sus og dus vi kunne leve! Børn står i en meget høj kurs på det sorte marked.Der var mange som ikke selv, af den ene eller den anden årsag, kunne få børn og der var mange års ventetid på at adopterer en bebs.
" hmmm....måske du skulle sørge for at holde mig gravid, heeeele tiden ? Så bliver vi rige " drillede hun. Sjovt nok betød penge ikke en dyt for Millicent, jo...penge til mad og et anstændigt liv, men luksus var ikke en nødvendig i hendes liv....Stephen derimod var.Han var luksus af bedste format.

Æv æv, hun legede med. En fryd for Stephen, der dog tyggede lidt på hendes idé om at gøre hende gravid hele tiden. "Det lyder da ikke så tosset." Kom det sjofelt fra ham. Penge og sex, det sagde de vilde var livet, så det kunne ikke være helt slemt på den måde, selvom intet af det selvfølgelig interesserede ham. Sex var kun til at nyde sammen med sin udkåret lidt her og nu og da endelig ikke for meget og penge var kun sådan noget overfladisk bras som førte til spild, selv mellem venner og familie. Børn var noget man skulle have, for at de kunne hjælpe en når man blev gammel og overtage den av som man alligevel ved et uheld fik skrabet sammen og alt i alt skulle de jo bare ses og ikke høres. De var også dyre, så hvorfor mere end ét?
Nogle noget andre holdning havde Stephen og det var folk sikkert også meget glade for også ham selv. Folk med de 'forkerte' holdninger havde folk svære ved at forstå og det med at kunne omgåes andre mennesker gjorde det hele en hel del lettere. Især hvis de ikke sendte en skæve blikke.

Hendes blide engle kæreste havde mange kanter, nogle af dem enda skarpe.
Hvad hun ville sige til de tanker? Hun ville helt klart modargumenterer passioneret for en del af dem.Ville hun elske ham mindre? Gøre noget anderledes? Overhovedet ikke !
Hun var lykkelig lige der or hun var i sit liv, og perfekt var aldrig noget hun havde set som et mål...så naturligvis ville et dagligt liv med Stephen blive meget kulørt, og også farvet af forskellige meninger og holdninger.Millicents var helt klart mere runde og bløde, i forhold til hans.
" nååå, så det ville du kunne lide hva? En lang ridetur med en baby ekspresspakke i ny og næ og en bankkonto der buldnede" hun begyndte at le.
Tanken om at være konstant gravid, var slet ikke en hun tog alvorlig på nogen måde, da det aldrig ville blive aktuelt, men derfor kunne de jo godt lege.
Hun vendte sig lidt om og kyssede hans læber...gav sig god tid...og sagde så.
" Hvornår ville du ringe til min svigermor?" Lidt ivrig var hun .....samtidig kunne hun ikke lade vær med at gruble lidt over festen de snart kom...hvis Andy var der...og han fandt ud af de både var formelt et par nu, og ventede barn.Ðet havde været hans tilbud til hende, og havde Stephen snuppet den ide fra ham.

Et tilfreds ubeklagelig lyd kom fra Stephen, da han fik et længe ventet kys. Måske ikke længe ventet, for han kunne altid snuppe et, men det var alligevel dejligt når man sådan fik dem serveret på guldfad. "Det ville da ikke være dårligt." Gav han sig, til sit eget forsvar og strakte sig afslappet. Det fortsatte endda da Millicet nævnte hans mor, hendes svigermor. "Find min mobil, så ringer jeg nu, tror den ligger der over." Med hånden daskede han et eller andet sted hen i en af hjørnerne hvor han mente han aftenen før havde smidt telefonen hen, efter at have skrevet til Millicent.
Da han fik maskinen, tænkte han og fandt nummeret frem. Et gammelt ubrugt nummer som han næsten ville tvivle på virkede, hvis det ikke var fordi han vidste at hans mor aldrig ville skifte nummer uden at skrive det til ham. Efter tre bib lyde, kom han igennem. Stephen blev mødt med stor glæde og overraskelse og da han havde fortalt hvad det handlede om kunne man høre et højt hvin. Det brokkede han sig straks over. Hun skulle forstille at være en kvinde i halvtredserne, ikke en på tyve der hvinet af fryd. Efter at have fået de belærerne ord, bad hun om at snakke med Millicent. Det skulle hun bare!

Millicent rumsterede lidt rundt og fandt hans mobil, hun morede sig lidt over hans ' det ville ikke være så dårligt'.
Mange mænd syntes da deres kærester blev frygtelig uatraktive som gravide, når først den slanke figur røg af fløjten.
" Vær nu sød ved hende" sagde Millicent, da Stephen fik overrakt sin mobil.
Derpå smuttede hun nedenunder, og gumlede sig et par gulerødder.
Hun var vældig nysgerrig, men mente at skulle have lov at tale med sin mor lidt privat, det var jo ikke til at vide hvordan det ville gå.
Efter lidt tid , kom hun ovenpå igen...og hun blev helt bleg da hun kunne fornemme hvad der nu lå i luften.Hun var da ikke forbedt på nogen samtale, det var jo ham der skulle!
Hvis Stephen stak hende røret, ville hun ikke sige andet end " Hallo..det er Millcent"

"Hej Millicent, det er Jessica, men du kan bare kalde mig Jess." Blev der skudt i højtaleren, fra en meget ivrig kvinde. "Jeg glæder mig til at møde dig, du må være meget speciel når du har fået familiens hemmelighed for øre, fortæl mig hvorfor du tror det, og hvor kommer du egentligt fra?" Endnu et par spørgsmål faldt, blandt andet om hvor hun boede og hendes familie.
Stephen havde lagt sig ned, trukket dynen langt op omkring ørerne og havde kun lige øjne fri, så de kunne følge med i samtalen, selvom han ikke kunne mundaflæse, desværre, det ville ellers være fedt at kunne.

Wow...det var meget energi, lige fra starten.
Millicent smilede ned i røret..
" Jess.." Hilste hun og syntes hun lød meget...ung?
" Jeg...øh..ved ikke med det specielle, men jeg har en tildens til at kunne se...noget...alle ikke kan , og derfor forklarede Stephen mig lidt om den alternative verden...og også om engle...og om jer" hun smilede igen...sikke mange spørgsmål..." Desværre har jeg ingen familie, udover din søn nu....jeg vil l meget gerne forklarer men det er sådan en dum ting at gøre over en telefon" forsøgte hun at undgå.
" Jeg ved ikke om Stephen fik sagt det, men vi ville egenlig gerne komme på besøg....en dag.. Når det passede din mand og dig" forsøgte hun at aflede fra sig selv, imen hun desperat vinkede til Stephen, om at rede hende.

"Jo, det har han nævnt og i er velkommen så snart i kommer hjem fra jeres ferie. Jeg vil meget gerne se dig, vi kunne hente jer ude i lufthavnen hvis det skulle være." Fortsatte den energiske ungdommelige mor, som ikke havde planer om at blive gammel inden for det næste stykke tid. Hendes søn, der havde gemt sig i dynerne, små grinte af Millicent. Måske burde han have advaret hende før han gav røret til hende, men det var på den anden side meget sjovt at se når hun havde sine problemer. Alligevel forbarmede han sig over hende og snuppede røret fra hende. Det var sjovt at se, men hvis de skulle fortsætte med at være sammen, måtte Stephen jo nødig drille hende fra hus og hjem. "Mor, du skræmmer hende. Vi ses, skal nok skrive inden vi kommer." Pause, en lang en. "Jaja, farvel, vi ses." Derpå blev den røde knap trykket i bund.
"Jeg sagde hun ville elske dig."

Millicent lyste op....når de kom hjem? Det lød jo herligt.
" Det ville vi da være rigtigt dejligt, det vil jeg vi..glæde..os til" fik hun lige akkurat sagt, inden Stephen havde snuppet den tilbage og fik sin mor igen.
Millicent havde en fin fornemmelse i maven og da Stephen var færdig, kastede hun sig om halsen på ham.
" ja....hun elsker mig! Jeg glæder mig allerede så meget til at møde dem"
Hun vidste jo godt at det ikke var hende , Jess elskede, men nok nærmere iden om hendes søn endelig havde slået sin ned med en eller anden,så nu var det så op til Millicent ikke at skuffe dem, så de var tilfredse med hans valg.
Det ville glæde hende vildt meget, for Stephens skyld altsår.
" wow....vi har både fest og svigerforældre besøg når vi kommer hjem....og øhm.... Stephen? Hvaaa...skal jeg flytte ind hos dig? Er din lejlighed ikke større end min? Så kan vi lade min stå...som ekstra, hvis det er"

"Hvornår sagde du vi skulle mødes?" Kvækkede Stephen og lignede mest af alt en frø der var ved at tørre ud. Han havde ikke fanget hele samtalen, men dele af den havde han fået med og den sidste del var han meget mistænksom omkring. Tanken var ikke direkte frastødende, men han glædede sig heller ikke nær så meget som han burde og kunne. "Ja, vi har meget at nå, det bliver hårdt." Han sukkede højlydt og trak Millicent tætter på sig, så han kunne få hende under sin dyne og havde en undskyldning for at mase hende op af sig. Putte vil nogle nok kalde det. "Jeg havde faktisk tænkt om vi ikke skulle finde en anden lejlighed, en der var mere optimal for os begge og så vil jeg også få kunne ryddet lidt op." Forslog han og strakte sig mageligt. Selv kunne han bedst lide den idé. Han havde meget svært ved at se dem alle sammen leve i hans lejlighed for nok var den større, men den var alligevel ikke så stor og han havde en masse ting som sikkert godt kunne blive smidt ud, hvis han var lidt hård ved sig selv.

" de ville gerne hente os....i lufthavnen?" Sagde hun blidt, det hele gik lidt stærkt for hende, og sikkert også for Stephen.
" men...vi er enige om at vente lidt med at fortælle om babyen, ik?" Millicent kunne sagtens råbe det højt til hele verdenen, hun var mega stolt over at bære hans barn, men det hun måske lidt frygtede var hvis hans forældre troede hun havde gjort sig gravid med vilje, sådan for at slå kløerne i deres søn.De kendte hende jo slet ikke.
" øh...en ny lejlighed?" Hun kunne egenlig godt se det ville være fantastisk med et baby værelse, meget dejligt faktisk.
Men hun elskede hans lejlighed...hun følte sig tæt på ham der, kunne hun få den samme følelse i en ny lejlighed? Det måtte hun jo forsøge på.
" jo...selvfølgelig kan vi kigge på noget, Stephen....et børneværelse ville nok også være genialt at have, så Virus ikke skal sidde i sin seng og ...se på os her aften" grinede hun og blev halet ind i favnen på Stephen.
Så blev hun nok alligevel nok nød til at sælge sin lille lejlighed , de ville skulle bruge en del penge til at gøre istand for også.

"Men hvis du ikke vil sælge din lejlighed, skal vi nok finde ud af det. Vi kan godt bo i min lejlighed og jeg tror alligevel ikke det går så hurtig med at finde en ny." Han betragtede hendes ansigt et kort øjeblik. "For mig kan vi godt vente med hjem til barnet er kommet ud, så har du ikke det at tænke på." Han strakte sig og pressede sine læber mod hendes pande. "Folk siger jo at morens humør smitter af barnet, så vi skal ikke have dig til at stresse over bolig." Igen lå han nede ved hendes side med læberne ved hendes mund, hvor han lidt kiggede efter et kys, når muligheden bød sig.
For Stephen var det vigtigt at Millicent havde det godt. I løbet af den kommende tid, skulle han nok hoppe og danse for hende og ligge en dæmper på hendes trang til at købe baby tøj, men den tid sov og måske ville den slet ikke blive aktuel, hvis hun selv kunne styre det hele. Han tvivlede på det.

Hun kyssede ham og pressede sig lidt ind mod ham.Det var pokkers svært at lade vær, det var muligt han kun var engel, men hans krop var Gud!
" Nu skal du ikke behandle mig som jeg var af glas, du....vi kigger på et sted at bo når vi kommer hjem, også....det tager sikkert rid at finde det helt rigtige, og når vi finder det...bliver vi begge varme inden i, så er det jo en god ting.Så det skal nok blive sjovt"
Hun var fast besluttet på at gøre ham glad...hun kunne begge dele, både passe på sin baby og gøre Stephen glad.
" Nå søde skat, vil du ligge her hele dagen eller...?" Hun kyssede ham op af halsen igen..og snusede ind." Mmmm....måske skulle vi klæde os på?" Hun spejdede efter den røde kjole og hendes undertøj, det måtte på igen hvis de skulle ud og gøre byen usikker.

Mistænksomt kiggede Stephen på Millicent. "Vi kan godt bo i min lejlighed, det er mest fordi jeg gerne vil rydde op at jeg gerne vil flytte og når jeg så er i gang kan jeg også få ordnet nogle andre ting, som jeg også skal have snakket med min far om." Forklarede han. "Jeg syntes vi skal vente med huset og jo, du er glas, i hvert fald for mig." Hun skulle beskyttes, ikke overbeskyttes, bare beskyttes for for ham var hun uerstattelig og han ville lide en pinefuld død hvis der skete hende noget også selvom de ikke gik og gnuppede sig op af hinanden hver dag.
Sengen endnu en hel dag. Det lød tiltrækkende, men livet fortsatte jo ude omkring dem og selvom de var påklædte kunne han jo alligevel kysse og røre og ... alt det andet. "Jo lad os komme op." Han måtte vente med sit kys. Lige lidt endnu. Stephen der var gået næsten afklædt i seng, havde ikke svært ved at komme i sit tøj igen, ned af stigen og så tage rasten på. "Skal jeg lave nogle gulerødder til dig eller hvad vil du have?" Han kunne se hun allerede havde været i gang med at gøre kål på den pose han havde købt. "Vi skal have købt noget mere kanin foder til dig."

Det lod til at han havde mange jern i ilden og det gjorde hende egenlig ret glad.
Og lidt nysgerrig... " hvad skal du tale ham om ?"
Hun vidste at kontakten havde været sparsom så sletbar da lidt interessant hvad han pludselig havde planer om der.
"Du er fjollet med det ser glas " sagde hun og gav hans kind et hurtigt kys. Fjollet og total sød bar han.
" det lyder godt med lejligheden, nu ser vi ad " Millicent fik gaflet sit undertøj til sig og fik det faktisk på under dynen, hvilket næsten var et lille show i sig selv. Så gloede hun lidt dumt på Stephen.." Øh... huset må vente? Tænker du vi skal bo i hus?"
Hun havde sådanset mere tænkt på en større lejlighed, slet ikke noget med hus , men hans ord gav hende nye dejlige billeder at forholde sig til.
Billeder af hende med en barnevogn i deres lille have, billeder af Stephen der tumlede på græsset med en lille søn og en masse andet.
Kunne de det, kunne de virkelig finde et fint lille hus, med en lille have?
Millicent smed dynen og trak hurtigt i sen røde kjole og gik med ned.
" ja tak og et stykke chokolade " kvalmen var væk lige nu og det skulle nydes.
" måske skulle vi handle lidt mad, og bare Liige en lille smule baby tøj, bare for sjov ...du ved , en lille sok eller noget" strålede hun .