Take me away ~ Stephen

Pludselige forhindringer kom ind fra sidelinjen. Stephen var overraskende ikke specielt glad for at se Millicents hånd, han havde travlt med noget, men han tog alligevel fat i den og trak sig en smugle op. Hans anden hånd gled ned af hendes lår, mens han lukkede øjne og hvilede med næsen presset mod hendes hud, for at indsnuse den kvindelige duft der til alt held ikke var druknet i parfume. Da han igen slog øjne op, kiggede han op i Millicents øjne, stadig med hoved vendt mod hendes mave. "Lad os håbe Virus ikke tager skade ..." Første række var ikke altid særlig godt, men det skulle nok gå, maven var stadig lige så flad som den skulle være. Han trak sig endnu en smugle op og lage sig med øret mod hendes bryst, over hendes hjerte. Hans stadig frie hånd, begyndte at lave mønstre ned af hendes krop.

Millicent sukkede ..tungt...det virkede som år siden, hun havde haft det SÅ godt.
Stephen tændte og trykkede på alle de rette knapper og hun havde lyst til at overhælde ham med sødsuppe romantiske ord, mange af dem...men hun styrede sig.
En let sitren af hendes læber, da hans hånd løb ned af Millicents lår, og hun havde lyst til at slikke op af hans, men kunne på ingen måde nå derned, endnu...men det skulle hun nu nok finde tid til.Hun åbnede øjnene igen og så ind i hans brune mørke øjne, de øjne der kunne slå hende helt ud af kurs, hvad enten de var glade eller vrede...mon han vidste det?
"Arh....den beskyttende far ....allerede..." Der var intet andet end sol i hendes stemme " Godt nok er du stor....men ikke SÅ stor så du spidder ham" drillede hun og hyggede sig,det var tak for sidst med mælkebrysterne.

" lov mig....lov mig ...Stephen, at uanset hvad....så bliver ...du hos ...mig* fik hun ud, i takt med hans tegninger ned af hendes krop.
Hun trak hans hånd op til hendes læber, kyssede den imens hun så ham ind i øjnene.Han skulle vide at hun var...hans, og hans alene.

Som en anden fisk, begyndte Stephen at åbne og lukke munden. "Den er ikke spids, men blød og rund!" Forsvarede han sig med. Det var jo hans stolthed, næst efter Millicent. "Men det er godt vi er enige om at det er et hankøns væsen." Det var ikke gået hans næse forbi. Selvfølgelig ville han gerne have en søn, det kunne være sjovt, men han skulle nok blive glad også selvom det blev en pige. "Selvfølgelig bliver jeg hos dig, for evigt." Han ville bestemt ikke beklage sig, hvis det kunne blive til virkelighed eller muligheden bød sig også selvom det lød som en stor bid, men. Han var tredve, så han burde slå sig ned. "Og du skal ikke tro at alle dine ulykker kan skræmme mig væk." Det var måske ikke oplagt at sige, men han kunne ikke undlade det.Det var imponerende at Millicent kunne kaste sig ud i det ene vilde ud efter det andet, hun var en stor dejlig ulykkelsesfugl, lige til at sætte tænderne i.

" åh gud....vi kan da ikke have en samtale omkring hvordan den ser ud?!"
Det var tæt på hun rødmede men forsøgte at få ham til at blive lidt genert, hvilke ikke var lykkes endnu...og sikkert aldrig ville heller." har den så også et navn? - mere så jeg ved hvad jeg skal kalde...når jeg har brug for den " drillede hun og slikkede sig insinuerende omkring de smilende læber.
" det lyder dejligt....og jeg skal nok holde ulykkerne fra os.....eller forsøge så godt jeg kan" lovede hun .
Måske skulle hun holde sig til møbler,sang,modelfoto....og så bare væres hos Stephen og Virus...så kunne det ikke gå helt galt....hun skubbede tanken om Niall væk.....han hørte ikke hjemme, når hun lå her halvnøgen....hun slap Stephens hånd og kælede ham på brystet istedet..ned over maven og ned til hans navle...og op igen...bløde slangende bevægelser.

Stephen trak let på skuldrene. "Du har da også slikket på den, så du burde da vide hvordan den ser ud og nej, ikke noget specielt navn, med mindre du da har et?" Han gav hende et skævt smil. Det ville være sjovt hvis hun kunne finde på et navn til den. Da hun begyndte at nusse ham, lage Stephen sig som en kat på ryggen og spandt næsten. Han lukkede kort øjne, før han hurtigt vippede op på Millicents mave, gav hende et smil og kyssede på maven. Da han lå godt, gled hans hånd ned til hendes ben, for at trække rasten af tøjet af hende. De skulle videre i teksten, især hvis det stod til Stephen. Efter at have fjernet det sidste af hendes tøj, følede han sig frem med fingrene til det rette sted mellem hendes ben og ganske let begyndte at massere det.

Hun puffede blidt til ham, fordi han var så ' flink' til også lige at sige det højt.
Ja..det havde hun og ja det var...dejligt.
" Hmmm...måske skal vi kalde den Mr. Smith? - den har jo trods alt givet mig en Virus" hun smilede stort,og nød lyden af hans velbehag.
Hun skulle mindste have et spind ud af ham, hver dag...besluttede hun lige dér og roede i hans hår, da Stephen igen kom på plads og ....fjernede det sidste tøj.
Millicent skuttede sig lidt, ikke at det var koldt..mere..det med nøgenhed var udfordrende og desuden tændte han lige for forventningens søde glæde, ved netop denne handling.
Hun lagde hænderne på Stephens ryg og kælede for ham...og i det han fandt frem til det mest modtagelige sted af alle, og kærtegenede hende mellem benene, kom hun nok til at bore sine negle lidt hårdt ind i huden der, og fortabte sig lidt i følelsen.
Hun rakte en hånd nedaf, for at se om hun måske kunne nå at fat et hold i ...ham....og få ham til at gispe en smule.

Nej nej, det var hans tur nu! Stephen slap Millicent, for at gribe fat i hendes håndled. "Næste gang binder jeg de hænder sammen på ryggen af dig." De var jo der hele tiden, hun skulle lære at slappe af og nyde det frem for at bruge de fingre, med de farlige negle. Han kunne stadig mærke hendes negle. Med hænderne i brug et andet sted, brugte han tungen. Så kunne han rigtig smage på hende, en smag han ikke havde smagt før, noget der skulle undersøges ned til mindste detalje. Da han havde smagt grundig efter, fik Millicent et par kys på sit inderlår, før han trak sig tilbage, med den nye smag i munden. "Mr. Smith, hvorfor Smith? Er der nogle kendt person der har gjort mange gravide?" Stephen kiggede spørgende på Millicent, før han kravlede op af hende. Mens han kravlede op over hendes former, dukkede en ny yderst mærkværdig tanke frem. Han blev pludselig meget glad for at han ikke var en kvinde. Hvordan skulle der komme en baby ud der nede?!

Hans trussel, hvor godhjertet den end var ment, sendte en lille rislen ned af hendes ryg, og han gjore alvor ved at holde hendes håndled i et greb.Om det var tilfældigt, eller et kneb for at få hende til at ligge stille, anede hun ikke- men det havde nok været smart med det næste han havde i tankerne.
Det var...nyt...for hende og Millicent kunne mærke hvordan musklerne spændtes og varmen blev centreret i hendes underliv, da Stephen legede med sin tunge der.
Hun kunne ikke holde det inde...desværre...hun ville gerne ære cool og tjekket,men istedet var hun helt henført til det han lavede med hende, så hun kom til at stønne lidt...bare en smule.." Åh?.... Mmm Stephen" lød det stille imens hun spændte en smule i benene ...selv om det gjore hende ....øh...selv om det fik hende vildt tændt, ville hun gerne lige have Stephen op til sin mund igen....lidt..kontakt.
Var det forkert lige efter??
" hmmm....jeg håber sandelig ikke han har gjort mange gravide" mumlede hun lidt fraværende , imens et lidt sagelidt smil lå plastret på hendes mund.
Måske kunne hun....få lov til at smage lidt på ham? Det kunne man vel i princippet godt imens hun lå ned....hvis nu han sad?

"Kun én, så må du selv afgøre om det er mange." Det var ikke mange, ikke i Stephens målestok når han havde den alder han havde. Hvis han stadig ranglede rundt under tyve, ville han nok mene det var lidt i overkanten, men det var han ikke, så han ville blive meget overrasket hvis Millicent sagde det, især når det kun havde været hende. Når hun talte om hans underliv, som en selvstændig krop, væsen, kunne Stephen ikke undgå at føle den lidt som det, hvilke han bestemt ikke brød sig over. Det var hans! Ligesom hun var, bare på en anden måde. Et lille tilfreds suk slap ud fra ham, før han lukkede øjne og kort lod sig drive væk. "Hvor mange børn tænker du egentligt at vil have, hvor mange gange skal Mr. Smith være funktionel." Stephen var klar over han spurgte om to forskellige ting, men ligesom så meget andet, kunne han ikke lade være. Svaret ville være interessant at høre.

Hun lo af det lille kun der havde sneget sig ind. Kunne det tænkes at Stephen ville have et mindre fodbold ? " jeg synes at det er fuldt ud tilpas indtil videre med en enkelt "
Millicent trak ham ned over sig så hun faktisk kunne kysse ham på halsen. Med lukkede øjne snusede hun ind og satte sine læber til hans hals ... Mhm hun havde lyst til at smage videre.
" hvor mange ? Arh det bed jeg ikke? Nogle stykker... Hen af vejen. Hvorfor ? Vil du gerne have en stor familie ?" Hun strakte sig lidt tilbage, så hun kunne se ham rigtigt.
Hun ville gå lagt for at gøre ham glad og tanken om en stor familie var fin med hende, sålænge det var med Stephen.

En stor familie? Næh. Stephen rystede på hoved. "Ikke med mindre du virkelig brænder for det." Tanken om fem børn var en meget underlig tanke, noget der næsten fik ham til at krybe væk, ned under dynen og væk fra de grumme tanker. Tre ville være mere end fint for ham, de skulle også gerne have tid til hinanden hvilke ville sige de så pludselig skulle have tid både til arbejde og børn, samt hinanden, det var meget i Stephens hoved, plus alle behovene skulle dækkes. Han kom pludselig i tvivl om det overhoved var godt han blev far, men. Det glædede åbenlyst Millicent og der var ingen der havde sagt noget om at de skulle have fem børn med det samme, de havde god tid. Heldigvis. "Så længe jeg kan slikke, gramse og kysse på dig, så er jeg glad og tilfreds, mere behøver jeg ikke." Det var næsten rigtigt. Det var ikke de rigtige ord at bruge, men hun forstod ham sikkert og elles var det ikke så fandens vigtigt. Bare hun blev hos ham, lidt endnu.

Nu skulle hun lige forlige sig med tanken om at der var et barn til at starte med.
Hun var glad over de var enige om at beholde det, men derfor var hun stadig bekymret.
Hun havde...ting...hun måtte forholde sig til, som at hun ældes og han ikke gjore.Det gav hende egenlig ikke så meget valg.Hun var nød til at skaffe en mikstur der nedsatte hendes aldring, med mindre hun ville være vampyr, og det lystede hun ikke efter.Så ville hun aldrig kunne gå en tur i dagslys med sit barn...sikke noget forfædeligt noget.
Tanken fik hende lidt ned med nakken, og da Stephen samtidig jokede med at slikke,kysse og gramse på hende, fik hun sine tanker adspredt og med rosa kinder trak hun ham ned til sig.
" Du kan kysse og slikke alt det jeg giver dig lov til..." Drillede hun ham , og spurgte så..
" -men må jeg?" Og hvis Stephen var parat til at opgive lidt kontrol, ville hun tage over, og hilse på Mr.Smith. Hun smilede forventningsfuldt.

Det var ikke lige det svar Stephen havde forventet at få. Han havde selvfølgelig forventet et rungede og gerne hengivent ja men det måtte han kigge langt efter. Desværre. Han kiggede lidt misfornøjet på hende, før han nikkede en enkel gang med et stædigt forsøg på at holde masken. "... og jeg skal nok vise dig at jeg kan kysse og gramse alt det jeg vil og se på det positive, du vil blive så van til det, at du ikke behøver at rødme hver gang." Hun lignede en julegris der havde været ude i sneen med de røde kinder og smilet, krøllen på halen.
Hvad Millicent helt nøjagtig mente med 'må jeg' var Stephen lidt i tvivl om, ergo vidste han ikke hvad han havde sagt ja til, men det kunne umuligt være slemt, for så ond ville julegrisen jo ikke være, nej den ville ej. Julen var jo hjerternes fest, de røde, så med mindre hun var en meget atypisk en, så mente han ikke at have noget at frygte og kunne endda lidt efter tage si i at være spændt.

Hun slog kort blikket ned...væk fra ham.
Satans, han så da også alt, ik!
" Du gør hvad jeg giver dig lov til...længere er den ikke" forsøgte hun igen, garanteret en nuance mere kulørt, efter hans sidste bemærkning om netop farven.Millicent fik guidet Stephen ned på ryggen, og havde fået lagt en god pude ind under hans nakke, så komforten var i orden.
Hun havde to ting hun ville....og de hang fint sammen, kunne man sige.
Først ville hun lige havde det lidt sjovt...så efter et lille slik og deres tunger havde krøllet sig sammen i et lækkert kys, kyssede hun han over kæben og ned af hans bryst.....denne gang sprang hun dem over...helt med vilje, da hun var en smule utålmodig og hellere ville have en helt anden del af ham i sin mund.
Så hun dannede et fint vådt træk af kys efter sig, ned af Stephens mave og da hun kom til buksekanten, lod hun fingerspidserne lege lige inden under....strejfede det helt rigtige sted, imens hun kysse og slikkede op af Stephens inderlår....helt helt op, til hun endelig begyndt at trække hans bukser af.

Efter Millicents ønske, trillede Stephen om på ryggen, hvor han lod hende arbejde sig ned af. Det var næsten en lettelse, selvom det også var ophidsende, at hun sprang over hans brystkasse. Der var grænser for hvor meget han kunne bide og nippe i, det mente han selv meget overbevidst. Hun havde allerede brugt neglene mere end en gang og hånden for ikke at forglemme, men den var i en anden afdeling. Fordi han nu var så hjælpsom som han nu en gang var, forsøgte Stephen at hjælpe Millicent en smugle, fortsat med tankerne på at han var meget hjælpsom og måske også lidt at det ville blive yderst akavet og underligt hvis han stædigt maste sig bagdel ned i madrassen. Det ville sikkert blive taget som en afvisning og det skulle det meget nødigt. Han ville meget mere end gerne.

Hun fik kantet underbukserne af Stephen og de røg bag om hendes ryg, et eller anden sted og hendes øjne strålede en lille smule da hun igen kiggede på ham.
Hvis han ikke havde været så dejlig, skulle hun næsten samle sig mod til at tage fat, men nu havde,hun ba sådan en lyst til det, så hun dårligt kunne udskyde det længere.
Hun kom helt tæt på, og inden hun gled ned over ham med sine læber og lod tungen sno sig omkring det runde hoved, havde hun fugtet sine læber med tungespidsen.
Hun gav sig tid til at smage og sutte, inden hun begyndte at finde regelmæssig rytme med både mund og hånd. Hun mente at kunne mærke en reaktion på ham, og det gjore hende kun mere ivrig.Den fri hånd kælede for de dele hun ikke lige kunne gabe op over.

Hvis Millicent før var i tvivl fik Stephen - om end lidt ufrivillig - hurtigt fjernet den. Han så intet problem i at reagere hurtigt men trods det syntes han alligevel at det gik lige hurtig nok. Men. Han fandt hurtig en undskyldning frem, Millicent, og kunne så slippe tanken hvilke også ville være sket hvis han ikke havde fundet en undskyldning. Hun gjorde sit 'arbejde' godt. Lidt for godt. Kort efter hun havde taget fat, ville det være et vidunder hvis man ikke kunne høre hans ophidset lyde.
Det var ikke så underligt at folk fandt fysiske berørelser meget tiltalende, mennesket var jo skabt til dem (også engle) også selvom de ligesom Stephen ikke var så ivrige efter afsløre det. Nogle mente endda det var et tabu, så, hvem havde egentligt ret?

Rytmen var regelmæssig og nok hverken hurtig eller langsom, det skulle være og føles dejligt, men ikke ..for...dejligt, det var jo kun den første del.
Igen ramte det hende at hun selv kunne lide det , det hun gjore ved ham.Hans smag og duft æggede hende og hans støn var ophidsende i sig selv.Var det normalt at man blev så...berørt..selv , når man gjore det her for andre? Måske var hun bare lidt ...sensitiv på det område, men så ville hun da huske at takke gud i himlen, eller hvem der havde udstyret hende med de gener, for det var jo skønt.
Hun kærtegnede forsat med sin hånd...op og ned...og tungen snoede og slikkede mellem hendes sut og berøring, på et tidspunkt gled hendes læber og tunge længere ned og slikkede og kyssede ham, imens kun hånden forsatte med de rytmiske bevægelser.
Hun trak sig lidt op....nu blev det lidt...risikabelt...det hun egenlig gerne ville var at sidde på ham, hvis Stephen ville lade hende.
Mon han kunne se på måden hun skiftede position på, hvad hun havde i tankerne?

Stephen kunne intet se, ikke ud over indersiden af sine øjenlåg, men han kunne mærke hun skiftede position. Derfor slog han øjne op og kiggede på hende med øjne der lyste af begær. Hvis hun havde spurgt ham, ville Stephen nikke og lade hende hoppe rundt som hun ville, det havde han ingen krav til, det eneste han rigtig havde, var at hun blev hvor hun var, eller, ikke gikg for langt væk. Det ville ikke være sjovt for ham eller måske skulle man sige hyggeligt. At have hende nede mellem sine ben var ham ikke nødvendigt, men hun skulle være der, nu havde han jo taget på ferie med hende, for at være sammen med hende, så skulle hun ikke gå midt i scenen, om de så var afklædte eller ej.

Nogle gange måtte man bare kaste sig ud i tingene, og når paradis lå 'i hendes hånd' skulle det da udnyttes. Hun havde er fast greb om .. Ham... og fik placeret sig korrekt ligeover og efter at have blidt kørt mr.Smith frem og tilbage dernede er par gange, lod hun sig sænke ned over ham .
* gisp ... det føltes jo skønt, han føltes ... Meget stor *
Hun begyndte at bevæge sit bækken, langsomt ...bølgende.. Og lidt efter , en smule krævende.
Hun satte sine hænder bagom, på Stephens lår og da hun lænede sit hoved bagud , så håret nærmest lå og flød over hans lår, kun hun langt bedre lave de vrikkende bevægelser med hofterne, åh... Han føltes så godt oppe i hende.

Da Millicent i mere eller mindre forstand besteg ham, kunne han ikke undlade at smile før han lod sig fald tilbage. Den dejlige følelse vendte hurtigt tilbage da hun gled ned over ham og begyndte i samme rytme som før. Det føltes anderledes ikke at være motoren, ikke at være den der sad og hoppede som en anden idiot, hvilke var yderst afslappende på alle leder og kanter, selvom Stephen til tider gerne ville lege idiot. Der var visse fordele, men det var der ved alt. Negative sider kunne man så altid diskutere, for var der nu også nogle? Hvis der ikke var, ville han bare blive glad, meget glad for så var der ingen der led.

I starten var hun fokuseret og koncentret på at styre både bevægelser og rytme, men det aftog lige så stille...automatisk tog hendes krop over, og bare adlød og lod sig styrer efter hvad der gav den bedste følelse.
Man skulle måske ikke tro at der kunne varierer så meget lige i den stilling, men lyttede man efter sin krop, var der rig mulighed for at gnide lidt mere til den ene side eller løfte sig en smule længede op og lave en fin lille rullende bevægelse når man skulle ned igen.
Millicent flyttede en smule på sig. Hun nussede kort hans lår, faste og hårde inden hun lagde sine hænder på hans skuldre.Imens hun stadig sad godt placeret med Stephen dybt inde i sig, lænede hun nu forover , for at nå hans mund i et hedt kys.

Stephens arme var næsten hurtigere end hans hjerne. I samme øjeblik hun bukkede sig ned for at nå hans læber, blev hun næsten trukket det sidste stykke, af hans arme, der straks greb ud efter hende. Han sukkede tilfreds mod hendes læber og havde det som verdens lykkeligste mand. Det mente han selv og kunne ikke se hvordan man kunne få det bedre end ham. Seksuelle scener og heftige kys, hvad mere kunne man ønske sig? Det blev ikke sagt højt og Stephen var efterhånden meget sikker på at Millicent ikke kunne læse hans tanker, så han havde ingen problemer med at tænke dem for sig selv, så længe det ikke indflydelse på hans humør der i følge hans egen erfaringer påvirkede hans aura, som hun kunne se. Ergo, ingen emotionelle påvirkninger når det galt tanker, men gerne passive. Det var jo en større videnskab, men han stod stadigt op!

Hun smilede imod hans læber.Han var dejlig, helt igennem dejlig.
E meget kort glimt af hans aura viste sig, ikke så detaljeret, det kunne hun slet ikke fokuserer på nu, men nok til hun kunne se han var ....tændt.
En bølge af glæde brusede igennem hende, det var jo skønt at se han havde det sådan, og auraen var et bevis.
" du....er ret dejlig....dig...og dine mørke øjne" hviskede hun mellem nogle kys, der var lidt mere luftige, inden et dybere et blev ham skænket.
Hun kunne stadig bevæge sig, roterer lidt så det både føltes dybt og godt, men ikke så hurtigt længede,da hun havde Stephens arme omkring sig, og de holdte hende lidt nede.

Hvis Stephen havde vidst hun kunne se hans aura, var han blevet irriteret. Han ville føle han var uretfærdigt behandlet, men det kunne han ikke, hvilke sikkert heller ikke var så slemt. "Jeg nyder også at have og se på dig." Svarede han i et forsøg på at svare for både ham selv og hans øjne. Siden hvornår de var blevet en selvstændig enhed vidste han ikke, men var det så Smith I og Smith II? Underlig tanke.
Millicent fortsatte med at stimulere ham i et roligt næsten afslappet tempo, som var nok til at holde kurven opadgående men noget langsommere end før, hvor han var sikker på at han knap havde holdt i fem minutter. Lyn knald ville han så kalde det, men han blev reddet på målstregen og fik et par runder mere, ikke dårligt for hans stolthed. Det at kunne blive ved i længere tid var ikke helt så slemt, det gav mere nydelse og alt det andet gode. Intet hastværk.