Take me away ~ Stephen

Stephen nikkede og greb hendes glas, som han begyndte at nippe til, imens Millicent gik ud i bad. Da hun begyndte at synge, spidsede han ører og måtte næsten gøre vold på sig selv for ikke at krybe hen til døren for at lytte med. Han glemte alt om glasset i hans hånd, mens han sad og lyttede til hun blev druknet af bruseren. Da det skete, slugte han lidt af væsken, før han vendte mod sengen hvor han kravlede op og gemte sig under dynen, efter at have smidt det meste af tøjet.
Der lå han til Millicent kom og gloede op i luften imens hans hjerne gik i selvsving om musik og den sang hun netop havde sunget. Han kendte den ikke, men det gav alligevel anledning til en masse tanker om hvordan hun kunne udvikles i den ene og anden ende.

Færdig....frisk og i fantastisk humør, forlod hun badeværelset i sit håndklæde.
Efter at have fundet noget musegråt fint undertøj, gik hun oven på hvor hun forventede at finde Stephen under dynen.
" Hey....plads til en mere..?" Spurgte hun , parat til at smutte ned under dynen til ham.
" Du...Stephen... Glemmer jeg det senere, så vil jeg vare luge sige at det er et skønt sted du har fundet her."
Hun strakte sig og overvejede om de skulle hygge lidt inden de skulle sove, eller om Stephen var sove klar?

Da Millicent troppede op, greb Stephen uden et ord ud efter hende for at trække hende ned til sig, men ikke før han lige havde kigget på hende og derefter grinet. "Hmm, du må virkelig være ude på noget, siden du aldrig har noget tøj på." Efter at have sikret sig dynen dækkede hende fra trop til tå, lage han sig mageligt til rette og strakte sig. "Tror faktisk du har sagt det, men dejligt at få det at vide igen." Han sendte hende et let smil og sneg sin arm omkring hendes mave, under dynen. Der var der både varme og hud, langt bedre end oppe i kulden væk fra alt det 'sjove'. Med en tilfreds mine og smask, lage han sig til rette ved hendes side som en anden hund og lukkede øjne, men uden nogle planer om at sove.

Hun kom hurtigt på plads ned hos Stephen men hun himlede med øjnene og gav ham et puf..
" Vi er på vej i seng...hvad forventede du- en flyverdragt?"
Nu var det ved at være fo sent at ændre, men fra i morgen af kunne hun jo også tage en tshirt på.Hun lod en hånd glide over hans bare skulder og ned af hans arm.
" Og hvad er så din undskyldning for at være næsten nøgen...igen" smilede hun og lod tommelfingeren løbe over et af hans markerede øjen bryn, da Stephen lukkede øjnene.

Et kort øjeblik lå han og tænkte, før han slap en mængde luft ud. "For at tilfredsstille dig? Så slipper du for at trække tøjet af mig." Han åbnede det ene øje for at se hendes reaktion, hvorefter han igen lukkede det. Millicent kunne ikke lyve sig fra at hun op til flere gange havde trukket tøjet af ham, f.eks. den gang hvor politiet var kommet. Det gav nogle besynderlige monments hvor han pludselig fandt sig selv afklædt, efter hun havde hevet lidt her og der. Man følte sig helt som et slangemenneske, hvilke Stephen på ingen måde var. Han var ikke en eller anden hybermobil person der kunne vende og dreje sine kropsdele som han selv ønskede. Der var begrænsninger. "Men du må da gerne komme uden noget tøj næste gang, det vil jeg slet ikke have noget imod." Denne gang undlod han at åbne øjne, mest for at det skulle ligne en kommentar han slyngede ud som en tilfældighed.

" hvor betænktsomt af dig " sagde hun med et stænk af ironi i stemmen..." men...jeg tror nu det kræver mere end et blotte mande bryst at tilfredsstille mig." Gav hun igen da hun var rimelig sikker på han hyggede sig rimeligt meget , på hendes regning lige nu.
Millicent rykkede lidt rundt på sig og fik ' meget uheldigt' placeret sit ben, nærmere beskrevet et stykke lår hen over Stephens underliv..." ej...undskyld...det var da ikke meningen" sagde hun neutralt og morede sig indvendigt.
" Mindre tøj....? ...nej.nej...det går jo slet ikke.Det er sidste nat i et lille outfit, du kan jo ikke rumme det" drillede hun videre.Årh jov, hun var lige i humør til at få ham sat godt og grundigt på plads.

Og det havde Stephen ingen planer om at lade hende gøre. Nej, han ville med glæde tage kampen op mod Millicents ondsindet planer. "Og der skal mere end et ben til, for at få liv i mig." Stadig havde han ikke åbnet øjne, men var yderst omhyggelig med at have et neutralt udtryk og samtidig også være klar på alle hendes angreb. Han mente selv at have fejet hendes første fint af vejen, nu handlede det bare om et modangreb, hvis han ville det. "Måske tør du ikke?" Lød det udfordrende, stadig med det neutrale udtryk og lukket øjne, trods han ville give meget for at se hendes reaktioner, men det ville muligvis afsløre ham selv og det gik ikke. Hvis de skulle i krig, var der dømt krig.

Millicent smilede og lod en pegefinger glide over Stephens dejlige læber.
Ærgeligt hun skulle ' sætte ham lidt på plads', men han bad jo selv om det, ik.
" arh....som du selv siger så er du mere død end levende, og i min verden er det de levende man bør frygte...ikke de døde, min skat" hendes stemme dryppe af ironi nu..hun var ikke lige så god som Stephen, til at tøjle temperamentet, desværre.
Pegefingeren gled ned af Stephens hage...løb i bugtende bevægelser end af mandens overkrop og hen over den flade mave...helt ned til boxernes kant, hvor hun tillod den at glide ind under..
" ærgeligt du er så død....du kan jo slet ikke mærke noget..du kunne nu godt have advaret at du var for gammel og ikke kunne mærke noget.....heller ikke det her...eller hvis jeg brugte tungen" hun satte et neutralt ansigt op, så måtte hun se hvad Stephen sagde til det?

Millicent var ond. Det måtte Stephen indse da han overdrevet sensitivt mærkede hendes hånd glide ned af. Han kæmpede for at holde udtrykket på plads, men det lykkes ikke helt for ham, trods det 'kun' var et par muskler ved kæben der ændrede sig, så var det nok. "Har du nogensinde hørt om fair play?" Han kiggede op på Millicent med dybt alvorlige øjne, mens han forsøgte at distrahere sit hoved fra hendes hånd. Satans kvindemenneske. Nu tog han imod udfordringen og spillede efter reglerne og han fik intet brugbart tilbage, ud over en der mente at kende reglerne, men det gjorde hun ikke! Det havde hun fint bevist, men så kom spørgsmålet om han skulle følge efter hende eller holde den rene lige sti, med fair spille regler.

Det var ikke meget ...men det var absolut nok.
Den lille sitren af muskler ved Stephens kæbe... Oh he could feel ,allright
!
Millicent blinkede langsomt , idet hendes hånd mod hans mave/ under buksernes kant nu kælede med helt flad hånd .Et lille uskyldigt smil lå over hendes længselsfulde læber , da hun svarede
" AirPlay ? Er det ikke noget hitliste noget ?"
imens hun bukkede sine finger spidser , så at neglene kradsede let på hans hud.
Det eneste minus ved denne lille leg, var at hun grillede sig selv ,lige så meget som Stephen .... Hvis ikke mere ?

Det var som en der førte en hånd hen over et sted hvor man var kilden, følelsen var bare en helt anden. Pirrende. "Nej, jeg kender ikke dette AirPlay, men måske er der noget der hedder det." Det var muligt at høre en snert af anspændelse i hans stemme, hvis man lyttede efter og vidste at han var blevet kastet for løverne. Det var på ingen måde rart, men alligevel var det godt. Ubehageligt ubeskriveligt. "Men kunne du ikke stoppe med at rage rundt på mig og så forklare hvad det er?" Forsøgte han si en udvej, mens hans krakelerende facade var tæt på at bryde sammen, netop fordi hun gjorde det så langsomt. Hvis hun havde været hurtig, havde det måske været til at holde ud, men ikke langsomt.

Millicent kunne næsten se en lille sejr stå lige omkring hjørnet, og kigge frem.
Hun måtte den lokke den helt frem og være påpasselig at den ikke pludselig stak af, og slet ikke hvis den løb i Stephens retning.
Hendes hånd bevægede sig længere ned , med over hans bukser til den støtte på noget
, Millicent kiggede Stephen dybt i øjnene , og det kostede en hel del overvindelsen fra hendes side, ikke at slå blikket ned, da hun lukkede sin hånd om bulen , fugtede sine læber og sagde med blød stemme " er du helt sikker på du vil have mig til at stoppe ?"

En grimasse skar igennem hans ansigt, da masken' gik i stykker. "Jeg har jo lige sagt du skulle stoppe og lærer at spille efter reglerne!" Pev han højlydt men uden selv at flytte hendes hånd, for det var dejligt, når det kom til stykket også selvom han ikke lige var klar på at indrømme det. "Så selvfølgelig vil jeg have dig til at stoppe." Måske var hans ord ikke helt synkroniseret med hvad han egentligt selv ville, for ingen tvivl om at Millicent trykkede på knapper, men Stephen krydsede fingre for at hans øjne, krop eller noget ikke afslørede det for meget, heller ikke selvom hun havde greb i begge de nemmeste afslørende dele af ham. Pokkers. Det hele ville være langt lettere, hvis det var andre steder, men nej, sådan skulle det ikke være.

" regler... Hvilke regler , er der regler ?.. Jeg troede vi free stylede " svarede hun lydigt.
Millicent have ikke tænkt sig at stoppe , ikke lige nu da...måske senere, men lige nu var det bare dejligt.
Hun strøg med en blid dog fast hånd lidt frem og tilbage og tilføjede så med drillende stemme
" der er noget ... Andet ... der synes at kunne lide mine regler , så spørgsmålet er hvem eller hvad jeg skal lytte til. ?" Sagde hun og forsøgte at snige et kys ind på Stephens læber.

"Selvfølgelig er der regler!" Udbrød han højlydt som om det var da en selvfølge. Inge spil uden regler og det var jo en udfordring, ligesom i sværdkamp og alt andet. Der var regler af den ene eller anden art, sådan var det i hoved på Stephen. "Du skal rette dig efter mig!" Det kunne godt være andre dele af ham sagde noget, mange andre dele, men han mente nu stadigt at han selv havde magten over ... ham selv. Det var han i fuld gang med at overbevise sig selv om, da Millicent pludselig kyssede ham og hans arme som en anden bjørne fælde, slog sig omkring hende før han kunne nå at stoppe sig selv. Stephens læber var lige ivrig nok, mente han. De burde slet ikke være sådan, slet ikke så glædelige efter at tabe slaget. Det burde intet af ham, men det viste sig åbenbart kun at være en lille del af hans hjerne og så stemmebånd der ikke var klar på at give efter.

Millicent spillede på alle tangenterne nu hvor hun øjnede en lille chance for det.
Hun pressede sine læber mod hans og nappede blidt i dem, for at stimulerer ham lidt ekstra og ind i mellem de kys hun tildelte ham , fik hun ordene lettere forpustet ud
"Men Stephen ...... Jeg er helt.... Ny i det her "
Hendes tunge gled ind under hans overlæbe og gled fra en side til en anden, imens hun nød følelsen af at være i hans mund.
"Du må lære.... Mig... Det " hvisker hun kærligt og nussede med sin hånd ved hans bukser , og ja .... For pokker... Det var godt hun hvisker, hendes stemme ville på nuværende tidspunkt være al for afslørende og ville give væk hvor meget det tændte hende... At få lov at røre.

"Ny!" Udbrød Stephen og slog derefter over i en latter. "Det kan godt være den gik første og anden gang, men nu er vi snart ved at være kommet til det punkt hvor du ikke kan bruge den undskyldning mere." Han slap lidt i sit tag, så han kunne få mulighed for at se mere end blot en del af Millicents ansigt. Det kunne godt være han fik hende helt fra ny af, men nu var hun blevet øvet lidt. "Du virker også meget selvsikker på hvad du skal gøre, så den undskyld skal du længere ud på landet med." Fortsatte han drillende, stadig meget optaget af hendes hånd. Det mente Stephen også han havde alle mulige gode grunde til, for man vidste aldrig hvad kvinder lavede der nede. Det var farligt, men kunne altid vendes til noget godt meget hurtigt, men lige så hurtigt den anden vej.

Millicent havde en sær lyst til at klemme hårdt til, men nøjedes med at give et mere behageligt klem på de ' ømme steder' hun kærtegnede ham , eller rettere kradsede forsigtigt på pungen, som hævn for hans ord og irettesatte ham så , eller forsøgte på det anyway.
" ved du hvad søde skat... Du har lige udtalt bevis på , hvor meget mere ... Kølig..og.. Rutineret du er i forhold til ..sex, du mener ikke man er ny når man bare har været i seng med nogen to gange ? For du [i]er[i] vel klar over at jeg kun har været sammen med dig, og aldrig nogen anden ? " friskede hun lige hans hukommelse op.
De havde godt nok kælet mange gange, men kun to af dem havde ledt til sex og hvis Stephen havde haft sex flere gange i den periode, så var det i al fald med en anden end hende.
Millicent slap grebet om ham forneden og forsøgte glide ud af hans favntag.
Han var så strid at han grinede af hende og gjorde grin med hun ikke var erfaren, sådan tolkede hun det ,han pustede til hendes usikkerhed . Hvordan skulle hun kunne tro andet? Det kunne tælles på en hånd , hendes erfaringer med de ting her... Så hun var da ny ? Hun var også genert og faktisk også blufærdig.
Hun gik over de grænser fordi hun ønskede at opleve de ting her... Og hvad mere vigtig var, at lade Stephen være den første...

Hvorfor drillede han hende så... Like all The time med det ?
Ja ja... Hun var også nysgerrig og legesyg , hun var jo af kød og blod - kyskhed havde aldrig været et mål... Blot at forene sex med kærlighed og i det mindste noget længere end et one Night stand. På det punkt vidste hun At hun kunne stole på Stephen,hvilke var fint. Dejligt faktisk.
Men ud over det , rev han hende rundt i manegen i det
Cirkus man kaldte .... elskov ??

Stephen kunne næsten mærke det ved vibrationerne i luften. Han kunne mærke hvordan hun pludselig syntes det hele blev for meget og trak sig tilbage, noget han ikke mente, men alligevel valgte han at respektere hendes grænser. Men han ville stadig have hende hos sig, hans bamse skulle ikke tro hun bare kunne smutte væk, så Stephen greb ud efter Millicent endnu en gang, for at trække hende tilbage, men ikke ned over sig som før. "Jeg vil gerne være din lærer på det område, men så må du love mig ikke at lærer mig at strikke." Bare den blotte tanke gav ham gåsehud.
I et halv minut stirrede Stephen op i loftet, før han kiggede ned på Millicent igen. "Hvis du er frisk i morgen, sover vi udenfor." Besluttede han og strøg hende over kinden, som han næsten ville have gjort ved Ally, som han stadig forsøgte at gøre sig venner med. Han havde stadig svært ved at overbevise sig selv om at det var et sødt hjertesmeltende dyr. Dyr var søde og han kunne da godt få et bedårent udtryk af at se en lille killing, men han havde stadig svært ved at gøre det når det var fuldvoksne dyr og især ved katte. Han var ikke et kattemenneske.

Hun så indtrængende på Stephen, imens hendes indre voterede om hvilken vej at tage.
Skulle hun forsætte med at baske med vingerne og skælde lidt ud....måske enda kræve et svar på hvorfor Stephen synes at drille hende hele tiden ? - eller skulle hun lade det ligge for nu?
Millicent havde åbenbart et stort svagt punkt, når det kom til Stephen...det måtte hun arbejde påmat få sådan nongenlunde stoppet senere, men lige nu kunne hun ikke gøre andet end at accepterer det behov eft ham, som skyllede ind over hende og fik hende til at ligge sit hoved ved hans skulder, da Stephen halede hende ind.
Hun vidste snart ikke hvad hun skulle sige til det med han ville være hendes lære....lige på dette område....hun havde næsten lyst til at krybe i et lille afsidiges musehul...men hun nikke betuttet, og var på nippet til at sige tak...men styrede sig gud ske lov, da det ville have været totalt pinligt...istedet svarede hun " Ja ja...ingen strikkeri......hvis det absolut skal være sådan " mumlede hun , med læberne mod hans varme hals.
Fandens til mand , hun her havde fået støvet op.

Stephen blev et stort smil, fra næsetip til den yderste halespids. Godt, så skulle han ikke være bange for at blive sat til at strikke til den tid, hvis det nogensinde ville ske. Tilfreds sukkede han, men ikke kun om bevidsheden om at han ikke kom til at sidde med garnnøgler som en anden kat. Så godt som han kunne, vendte sig han sig om på siden og betragtede Millicent i tavshed uden at sige et ord. Selvom han havde gjort det masser af gange før, syntes han aldrig at få nok af at glo på hende, ikke nødvendigvis hendes læber eller øjne, men selv hendes næse eller kindben syntes vanvittigt interessante at glo på. "Skal vi ligge os til at sove nu eller har du flere udfordringer til mig?"

Et vagt smil lå over læberne på Millicent, da hun så Stephen være tilfreds.
Hold da op, de kunne få en masse ud af alt, når de var sammen.
Millicent lå og funderede lidt over , hvor det med at sove udenfor den følgende nat, mon var kommet fra? Men hun kunne ikke lige se det, Stephen ræsonerede vist på sin helt egen måde.
Bar der ikke også noget med at musikalske genier ...de var en smule..underlige? Det lille smil voksede sig større, ved hendes tanker...og blev afbrudt af Stephens spørgsmål.
Millicent tog en dyb vejrtrækning, holdt vejret lidt i lungerne- inden hun pustede ud...
" Nej...jeg skal ikke prøve på mere ....vi kan godt sove, men vil du ikke nok kysse mig, inden vi lægger os til det?"

Millicents fik et par store overrasket øjne fra Stephen, der ikke havde set det krav komme, men han ville med glæde opfylde det, men før: "Vil du ikke sove, så kan vi godt vente ... og du kan godt få dit kys nu." Han var mere end villig til at gøre det, så han lænede sig ind over hende, for at få deres læber til at passe, før han trykkede deres læber sammen. Først blidt og en smugle forsigtigt, men hvis han fik positiv respons, ville han hurtigt ligge lidt mere i det og måske endda prøve at komme indenfor, hvis han fik muligheden.
Efter at have smagt på hendes læber, trak han sig tilbage, men fortsatte med at betragte Millicent, til han fik en form for svar. For hans vedkommende stod søvnen ikke og bankede på døren, men hvis hun indvilligede i at fortsætte med sengehyggen var han mere en klar på den idé. Før eller siden skulle han sikkert nok døse hen.

Millicent blev varm inden i, Stephen vækkede både begær men også tryghed når han kyssede hende, og selvom det bare skulle have været et mindre kys, blev hun grebet af...stemningen.
Hun åbnede sine læber for ham og en lille tunge ' med følehornene ude' fandt vej til hans.
En lille sitren ...helt ned i hendes knæhaser , kunne hun mærke,og grådigt drak hun lidt af hans mundvand , da de havde kysset lidt tid.
""mmm.. Jg trorn vi skal sove." Kæmpede hun imod sin lyst til ham.Hun havde forsøgt flere gange....de sidste par dage, og nu....nu turde hun ikke mere, så nu skulle Stephen sove.
Så ville han være frisk til i morgen.

Stephen nikkede og presse sin arm ind under Millicents hoved, for at kunne trække hende helt ind til sig og igen klemme et nyt kys ned over hende. "Så sov, jeg smutter ingen steder." Han strøg hende let over kinden som han før havde gjort og betragtede hendes ansigt. Ingen tvivl om at han var flad for sit valg af kæreste. Han følte dertil heller ingen tvivl omkring sit valg, hvilke bare gjorde Stephen endnu mere sikker på det hele.
Hvis Millicent besluttede sig for at ligge sig til at sove, ville Stephen fortætte med at betragte hende med voksende tilfredshed. Efter hans arm var begyndt og syre til, af den oprejste stilling, lage han sig ned, stadig med blikket rettet mod Millicent, hvis hage han var kommet til. Aldrig havde han fundet en hage så forfærdelig fascineret og han var også ret sikker på at det ikke ville finde sted igen.