Take me away ~ Stephen

Stephen nåde lige at lave et par store øjne, før han blev druknet i et kys. Først havde det ikke været hans hensigt og forsøgte derfor først at gøre modstand, men da han pludselig fandt ud af hvor meget han gerne selv ville, gav han efter og lod hende få sin vilje. Millicent fik styrepinden, Stephen fulgte bare med som en blind muldvarp der søgte efter tryghed ... eller noget i den stil. Hvad det egentligt var han lavede, ud over at kysse, vidste han ikke og droppede derfor idéen om at give det hele ekstra betydning.
"Jeg forsøger ikke være sjov, men jeg vil da gerne google det." Brød han ind, da kysset endelig var færdigt, men ikke før han var helt sikker på at hun ikke ville give ham mere, for hvis det var tilfælde, ville Stephen lydigt tage imod mere. Alt hvad han kunne få, blev grådigt indfanget og slugt. "Er det muligt at få ømme læber?" Han havde aldrig hørt om det, men måske Millicent havde eller endda prøvet det. Han tvivlede stærkt på det, men man kunne aldrig vide sig bombe sikker ...

Hun smilede af hans ord...hun var vist nød til at finde en pc en af de nærmeste dage, egenlig var det ret bemærkelsesværdigt at ingen af dem havde pakket deres com ned, når nu de skulle være væk i en hel uge.
De havde vist begge været helt indstillet på at tiden skulle bruges på hinanden og ikke på nettet.
Med rattet mellem hendes hænder, ville hun lige køre lidt længere .Stephen føltes al for dejlig til at slippe igen.
Så Millicent koncentrerede sig om hans mund..lod spidsen af hendes tunge slikke opfordrende over hans overlæbe, inden hun pressede den ind under underlæben og lod den glide rundt der, mellem læbe og tandrække.Hans læber og det at få lov til at lege lidt med ham, gjore hende varm inden i, hvilke betød at hun mistede interesse og fornemmelse for alt andet end smagen af ham.
" Mmm...ømme ømme...især hvis jeg gør ...dette " svarede hun lavt og hendes tænder bed fast i underlæben og trak ud i den.Hun holdte bidet lidt..og måske var det en anelse mere hårdt end hun plejede.
Hænderne gled fra hans brede skuldre og langsomt ned at de markerede og smukke arme, til hun kunne lukke dem omkring hans håndled.

Et grin blev kvalt da Millicent pressede sine læber imod hans. Yderst tilfredsstillende. Stephen lod sig forføre af hendes læber. Der løb en let gysen igennem ham, da han mærkede hendes hænder mod løbe hen over hans hud. Da han mærkede hendes hænder mod sine håndled, greb Stephen ud efter hendes hænder, for at lade sine fingre glide ind imellem dem. "Tror du nu jeg har ømme læber?" Han kastede et kort blik på hende, da hun trak sig tilbage for at trække vejret, hvis hun nogensinde ville gøre det. "Du bliver nød til at kæmpe lidt mere." Hvis hun fortsatte sådan ugen ud, skulle det måske lykkes for hende selv at få ømme læber, men hvis han ikke gjorde noget, så behøvede han ikke nødvendigvis at få det. Det måtte også være yderst ubehageligt at have det på den måde. Ømme læber. Kunne man så overhoved spise?

Da hans fingre smeltede sammen med hendes, blev hun selv lige så ' fanget' som tanken var han skulle have været. Så Millicent havde kun sin mund at gøre godt med nu...næsten da.
Og nu fik hun oven i købet en lille udfordring, hun skulle kæmpe mere?
" Well Well...her fik jeg ellers og troede at du var sådan en pæn dreng,Stephen....og nu...nu vil du ha' det skal gøre gøre ondt?" Hun lukkede han mulighed for at svare straks, ved at gnide sig lidt mod ham med den nederste del af hendes krop og nappe i hans læbe igen.
" Jeg kan godt...få dig til at ømme dig...skat" mumlede hun mod hans læber imens hun prøvede at få sin højre hånd fri af Stephens.

Det lykkes ikke Stephen at få et svar. Før han næsten nåde at åbnede munden, kunne han mærke hendes tænder borde sig ned i læben og hendes underliv mod sit eget, noget der ikke fik nogle større respons, men hun skulle endelig ikke tro den blev overset, for det gjorde den absolut ikke. "Det vil jeg da så glæde mig til." Mumlede han tilbage og slap en smugle modstræbende hendes hånd. Hun ville have den væk, så han kunne ikke rigtig fastholde den. Et eller andet sted, var Stephen også spændt på at se hvad det var hun havde tænkt sig at gøre. Det skulle gøre ondt, det lød ildevarslende, men lidt dumdristig mente han at have lov til at være. Han fik jo aldrig set kanten hvis han ikke gik ud til den.
Hvis han virkelig frygtede hvad Millicent ville gøre, følte Stephen sig overbevist om at han sagtens ville kunne vende vognen om, hvis det blev nødvendigt, men han havde det mere end godt hvor han lå, så han kunne ikke drømme om at ændre på det. Det ville være som at skyde sig selv i foden.

Hmmm...han var hård, altsår ...at knække.Heller ikke hendes lille stunt virkede.
Hun fik dog sin hånd vristet fri, og lod den glide over Stephens overkrop .
Millicent løftede sig en smule op fra ham, så hun kunne hun bedre se på ham...på hans ansigt og hans overkrop.Han havde virkelig model potientiale...han var jo sindsyg lækker.Hun kærtegne hen over hans flade mave og især nede ved buksekanten.Kontrollerede og rolige, men meget nysgerrige kærtegn.
Det var nyt....stadigt for hende...og Stephen lod hende udforske, så hun så ingen grund til ikke at gøre det.Op af hans mave gik turen bagefter, og da den gled over hans bryst kasse,og hendes fingrer klemte fast om en brystvorte, en smule stramt...satte hun igen læberne til hans, og forsøgte lirke sin tunge ind i munden, når hun havde brugt den til at adskille hans læber med et fast pres med den.

Det andet var at fortrække, men Stephen beklagede sig ikke. Han blev liggende pænt stille og mærkede hendes hænder udforske sin krops overdel, før hun langsomt prøvede længere nede. Præcist ligesom et dyr der var på afveje, skyndte hun at trække sin hånd opad igen. Man vidste aldrig hvad der skete der nede. Det fik ham til at smile. Han gjorde skar kort en grimasse, da hun begyndte at nive, men sagde endnu ikke et ord. En forsøgskanin skulle prøve, ikke lytte eller tale. Hvem af dem der præcist var forsøgskaninen var måske et spørgsmål, men måske var det ikke et af dem til en million.
En kvik bemærkning blev druknet i nogle genstridige læber, der maste sig op mod hans læber. Han åbnede op så hun kunne komme ind, hvis hun var hurtig, for ellers ville han selv trænge ind i hendes mund og undersøge.

Hun var hurtig og klar, så hendes lyserøde tunge banede vejen ind og lod hånt om al etikette for pæne piger, da hun fandt hans tunge.Hendes krop...de følelser den indeholdte og de lyster Stephen pustede liv i, fik en inderlighed frem i hendes kys og igen pressede hun sig ned mod ham.
Årh nej...hvorfor kunne hun ikke være mere...berhersket, var det ikke forventet af en ' ordenlig pige'? Igen var hun lidt beklemt over ikke at kunne trække på nogen erfaring, men kun have sin intuition som støttehjul.Nå men...sålænge hun kunne holde balancen!
Kysset varede lidt tid, og da hun trak sig væk var det kun for at søge tilflugt ved hans hals...en smile flov over at lade det løbe lidt af med sig.Hun Puttede sit ansigt ind til ham, og næsten uden at tænke over det, kom tungespidsen igen til at lave et par små drillende cirkler på hans hals , og en lille hær af små kys blev sendt afsted lige bagefter.
Hvis Stephen ønskede de skulle bruge tiden på at strikke sokker til deres måske kommende barn eller spille fløjte, så skulle han nok overveje at stoppe hende nu..inden hun fortabte sig...helt...i ham.

Hvis ikke Stephen havde haft sin næse at trække vejret igennem, ville han være mere end død. Kysset varede langt mere tid end han nogen sinde ville lærer at holde vejret, samtidig med at han han lavede mund til mund. En lille tilfreds lyd, fik klemt sig over hans læber, mens han med den ene hånd trak Millicent endnu tætter på sig. Både fløjte og strikketøj var for en stund ude af hans hoved. Begge ting lå hengemt på nederste hylde, bag alt det langt mere vigtige, eller måske det der mere interesserede ham. Det var ikke vigtigt at ligge og lade sig forføre i en seng, men det var det der interesserede ham ... eller det han blev tvunget til. Millicent ville have kys og slik og det fik hun. Gratis endda!
Det var som sød musik i Stephens ører, da Millicent kastede ham ud i sin hær af kys, der angreb hans hals som små myg, forskellen var bare at kyssende på ingen måde gjorde ondt og var langt mere behagelige. Alt i alt var det helt forkert at sammenligne med myg.

Dét at han trak hende ind til sig...den lille enkle bevægelse, var blevet en af dem hun var begyndt at elske.Naturligvis når de lå her og kælede, men også når de var oprejst og fuldt påklædt.Den lille handling, signalerede ' kom her...jeg vil have dig nær mig og du hører til her ved min side'- eller det var det hun tillagde den.Naturligvis kunne det betyde intet - eller tyve andre ting, men hun kunne nu godt lide den måde det fik hende til at føle det.
Hendes læber kyssede deres vej ud af hans skulder, hvor hun satte et almindelig kys til slut.
Så så hun op på Stephen...og uden dril eller andre løjer i øjnene , lod hun ham stille vide.." du...er så dejlig...jeg er meget glad for dig" og så lagde hun sin pege finger over hans læber, så han ikke kunne eller skulle svare på det.Hun fiskede ikke efter retur komplimenter, ville bare have han skulle forstå, at han....at han var .....ja! Det var også lige meget hvad ordet var, han kunne sikkert se følelserne for ham afspejlet i hendes øjne, det var hun ret sikker på.
Efter et lille kys på hagen , lænede hun sig ned over hans bryst....pustede først lidt kold luft på det ene og lod så tænderne ' bide' lidt ...suppleret med et blidt slik i ny og næ...pleasure and pain.

Stephen kiggede spørgende på Millicent, da hun trak sig op og betragtede ham med et meget alvorligt blik. Præcist som forventet, ville han gerne give noget tilbage, ikke fordi det var høfligt, men fordi at det lå til ham og hans følelser for hende, men nej, det måtte han ikke. Han lod stille luften sive ud mellem sine læber. Legen fortsatte derefter, men denne gang var der noget helt andet der optog Stephen. Kyssende og bidet blev registreret, men heller ikke lige mere end det. Han lå i sin egen tænksomme verden og lod sin krop servicere af Millicens læber.
Efter adskillige tænkte tanker, uden rigtig at bemærke om Millicent var stoppet, trak Stephen sig op på albuerne og betragtede hende med et tænksomt ikke helt tilstedeværende blik. "Er der noget jeg ikke forstår i den sætning?" Hans øjne fokuserede på hende og søgte straks efter en hentydning som han muligvis kunne have overset, men samtidig også om der lå en hengemt men enkel betydning gemt bag hendes ord.

Helt uvidende om at hun havde tabt Stephen i farten, forsatte hun med at give ham små bløde kys fra hans bryst og ned mod navlen.Med hænderne kunne hun forsætte sit kælere på hans bryst, og først da Stephen pludselig var oppe på albuerne og så på hende, fornemmede hun ..noget var galt.
Årh nej...hun havde klumret i det...gjort noget forkert.Med lyn spoling forsøgte hun finde ud af hvor hun havde fejlt, men...hun kunne ikke finde et bestemt sted...måske..bar hun bare ikke så...dygtig..til det endnu.
En kulør skød op i hendes kinder, da hendes øjne ramte hans....og så blev hun da for alvor forundret...
" Om der er noget [i]du[i] misforstår? Spørger du mig om det?.... En forvirring bredte sig ...
" J-jeg sagde bare du var ..dejlig" mumlede hun nærmest som en undskyldinng.
Du gode...mon hun burde købe en gummimand at øve sig på...det var da ikke meningen at det skulle ....fungerer..sådan her, eller...?

Stephen blev lige så forvirret som Millicent, da hun pludselig begyndte og rødme og spørge tilbage. Ja, han forstod godt at hun havde sagt han var dejlig, det var efterhånden ved at gå op for ham, men han søgte lidt efter noget mere. I hans hoved havde sætningen mistet sin bedre halvdel i farten. "Du ser ud som om jeg har taget dig med bukserne nede." Forsøgte han at lette stemningen. Muligvis uden et vellykket resultat. Stephen kunne ikke gætte sig til hvad der lå og gnavede inde i Millicents kønne hoved og dertil kunne han ikke beslutte sig om han ikke bare skulle kaste sig ud i det, for hun virkede ikke rigtig til at ville sige noget.
Hun mindede Stephen om den klassiske pige der var usikker. Noget han i bøger ville finde kliche agtigt og endda kedeligt, men fordi Millicent alligevel ikke helt var så uskyldig - hun havde skudt kæben af en mand, det kunne man næppe kalde lillepige-uskyldigt - gjorde det hende så meget mere interessant. Det lød absolut fjollet, det ville han slet ikke diskutere med sig selv, men nøj hvor var det dragende!

" Naaa...du...jeg tror vist bare ikke helt jeg lige er med nu " indrømmede hun " - og jo..selv om de muligvis burde klassifiseres som miniature trusser, så er de altsår stadig på deres plads" sagde hun og trak ud i den lille blonde i trussens side med sin pegefinger, for ligesom at understrege sine ord.
Da hun ikke lige anede hvad der skete i Stephens hoved...måske en korsslutnig af en slag.
Han tænkte vel ikke stadig på det baby noget? Hvis han gjore kunne det måske være et udslag af panik.
Hmm...om Millicent var uskyldig,det måtte den enkelte jo selv afgøre.Hendes intentioner var gode,rene og hun var sød og rar i langt største delen af tiden.Hun tog hjemløse katte til sig og fulgte ænder over gaden.Men så var bare det at hun var ..en smule uheldig.Nogen gange.
Og havde en lille smule temperament....og måske lidt kant?
Uskyldig....med et twist?.... Hvem ved ?
" Er der noget galt?" Spurgte hun og kravlede op ,så de igen lå ansigt til ansigt, næsten.

Det tog kun en kort beslutning, før Stephen havde bestemt sig for at lade det hele ligge lidt endnu. Det var ikke det rigtige tidspunkt. "Nej, jeg fordybede mig bare i nogle tanker." Det var ganske sandt. Der var intet galt og han havde bare fordybet sig i nogle tanker, så han fandt ingen grund til at ligne en der løj. Han lage en hånd til rette i hendes nakke og trak hende ned til sig så han kunne få hendes læber, han smagte lidt på med tungen, før han forsøgte at komme ind.
Ja ja, det hele var så sandt som det kunne blive, så Millicent kunne ikke blive sur over noget som helst. Med den tanke som slutning, skubbede Stephen hele bakken væk og koncentrerede sig om at få ømme læber, hvilke havde været deres start skud i forrig tid. "Men fortsæt du bare med at forsøg at gøre mine læber ømme ..." ... og lad være med at slikke rundt på mig som en anden slikkepind, havde han lyst til at tilføje i spøg, men det kunne kun ende galt, så han blev på måtten.

Han fordybede sig i...tanker...imen hun forsøgte at...
Åh gud, det var da det samme som at sige at vinen smagte af luft, var det ikke ?
Hun havde gidt nok en del at lære i det her game, mon man kunne finde en måde at snyde på ?
Stephen halede hende ind til et kys og hun kyssede ham tilbage, uden tøven.
Men istedet for at forsætte...ville hun noget helt andet.
" vent lige.." Bød hun ham, og rullede ned af ham.
Hun søgte lidt med hånden, langs madressens kant og fandt tilsidst hvad hun søgte.
Hendes mobil.
Hn rullede over til Stphen, og fik lagt sig med hans arm som hovedpude...helt ind til ham..
" Vi tager da lige et billed" grineðe hun....det ville blve fantasisk...ham i bar overkrop og hende med uglet hår....et helt naturligt billed, som hun ville elske i forhold til alle de opstillede pics hun fik taget på sit job.
" Say cheese " * klik*

At sige at Stephen havde ventet de skulle kysse mere, var nok det mest rigtige at sige, selvom han på ingen måde var klar til at indrømme det, hvis nogle spurgte, så det kom som en overraskelse, at hun pludselig ville have et billed! Han små grinte for sig selv, mens hun fik dem lagt til rette. Ingen tvivl om at det billed skulle udstråle hygge på en helt anden knap så elegant måde som til alle de koncerter han var til. Stephen fandt sit bedste smil frem og fik sig endda også overtalt til at sige "Cheese!" Imens billedet blev taget. "Hvad siger fotografen så?" Selv var han ikke så ivrig efter at se det. Det var de færreste gange han nogensinde gjorde det, især til arrangementer. Han kunne umuligt løbe frem og tilbage mellemfotograferne og sige 'hey, må jeg lige se det billed' selvom han syntes det var sjovt at se det.

Hun vendte mobilen så også Stephen kunne se billedet.
Det var blevet rigtig godt...de så begge glade og meget afslappet ud, lige det hun gerne ville have. " Perfekt." Gav hun det af karakter og smilede til ham.
Hun havde engang forsøgt at tage et billed af hendes pc skærm, da hun for sjovt havde googlet
Ham, og adskellige billeder var tonet frem på skærmen.Men aldrig om hun ville fortælle ham det,hans ego ville eksploderer og hun ville fremstå som en kærlighedssyg skolepige...og hun var ...ingen af delene.kun lidt.
" Hvis du er sød kan jeg sende det til din mobil" drillede hun.Det var ret så tydeligt at se....selv helt ned i kina...at han langtfra havde den samme interesse , som han havde i hendes undertøjs billeder.
Mænd!

Sød. Han skulle være sød for at få et billed af sig selv. Den havde Stephen aldrig hørt før, men han ville gerne gøre forsøget. Ikke fordi han ville have billedet, men han så det som en udfordring. "Aha. Jamen så uddyb hvad du vil have jeg skal gøre, så vil jeg være din tjener for en dag." Det var sikkert ikke lige det hun havde tænkt ham til, Millicent ville sikkert ikke engang blive specielt glad for det. Hun gik ikke op i den slags, men det kunne hun så blive tvunget til. "Jeg vil også have dine undertøjsbilleder!" tilføjede han med et kækt grin og satte sig pludselig op. "Ellers ville jeg være stid hele dagen." Proklamerede han som et lille barn og lage derefter armene over kors på brystet, der var frem. Oppustet. Stor og farlig skulle han se ud.
Hvis Millicent gav ham en ordre og indvilligede i tjener legen, ville Stephen springe af sted, for at opfylde det mindste behov og hun kunne lige så godt vænne sig til det, for det ville fortsætte hele dagen. Det skulle nok blive sjovt, Stephen ville glæde sig hvis han fik lov.

Hvor typisk.Han fik det drejet helt om.Snu...det var hvad Stephen var.
Millicent sendte ham et fornøjet blik.." Hmmm...lad mig se...min lille personlige slave dreng! Nåå...ups...jeg mener tjener" fejlede hun med sine ord, helt med vilje og små grinede lidt.
" Hvis du nu kunne opfylde at vi med garanti ikke løber tør for hverken gulerødder eller chokolade, så vil det være en fin start" mente hun og holdte øje med Stephen der nu satte sig op.
Selv om han kun gjore det for sjov, måtte hun bare indrømme i sit stille sind at Stephen faktisk så ret myndig ud, når han sådan pustede sig op.Hvis de havde diskuteret rigtigt og han havde tronet frem sådan, ville hun klart havde haft en reaktion på hans overlegne fysik og hans bestemthed.
Men nu var det sjov, vidste hun og svarede derfor som et lidt forudrettet barn...
" Øjh..hvor typisk...bare typisk for mig..ENDELIG min egen tjener, og så..så.får jeg en der stiller krav ! "

drillede hun og hentydede til undertøjsbillederne.
Hun kiggede på stephen...og fik en brilliant idé...
" Hey....tjener...hvad siger du til at stile dig op, så kan jeg da lige snuppe et par enkelte pics af dig...i undertøj " Hun smilede et stort uskyldigt smile....hvor langt ville hans tjener manér mon række..?

Der gik et halvt minut, måske et helt, inden Stephen havde fundet et nyt stempel frem og presset det i panden på Millicent. Hun var ikke længere en uskyldig uheldig pige, men en ulv i fåreklæder. "Jeg kan ikke stå oprejst her oppe, men hvis vi går ned kan jeg smide tøjet." Hans ord var omhyggeligt valg. Han ville med glæde se Millicents reaktion på at han smed tøjet. Det blev ikke det hele, for det havde hun ikke bedt om og havde hun overhoved samme følelser i gang, når det ikke var hende selv der gik pælsløs rundt? Det kunne kun tiden vise.
Hvis Millicent stadig var frisk på idéen, ville Stephen smutte ned af trapperne og dernede så smide bukserne som ønsket. Han havde aldrig været model uden tøj, men så længe billederne var private, så skulle det nok gå. Stephen kunne igen udpege et punkt hvor det var godt ikke at være popikon, for hvis det havde været tilfælde, ville han sikkert aldrig kunne slippe godt udenom det. Billeder endte tit på nettet. "Men hvad skal du egentligt bruge det til?" Han sendte hende et par meget mistænksomme blikke hen over næseryggen, da han havde smidt bukserne.

Hvorfor hun altid blev fanget i de fælder hun selv satte ud, det måtte guderne da vide.
Men Stephen bed ikke på krogen, og sprællede af modstand, Istedet omfavnede han ideen og ville føje hendes ønske.Hun kunne jo ikke bakke ud nu...hvordan ville det ikke tage sig ud, hvis hun blev genert over han skulle smide tøjet ? Hans dril ville aldrig ophøre .
Hun sukkede....hun kunne vel dårligt sige nej...hvorfor skulle hun egenlig også det? Det var jo ikke just fordi hun ville...lide...ved at have ham lidt bar, på sin mobil.
" Jamen...fiiiint med mig...hvad med vi tager enten ved køkkenbordet eller udenfor ?" Gik hun med på spøgen.
" jeg skal...øh...få det over på stof..og sy en pude ud af det...til min seng " drillede hun.
Naturligvis ville hun bare lade det blive på mobilen og kaste et stjålent blik på det...når hun savnede ham.men..det vidste Stephen jo ikke,vel.

Hvis Stephen før havde gloet dumt på Millicent, så var det direkte idiotisk, den måde han gloede på hende da hun nævnte stoftryk. Han nikkede kort efter at have slugt tanken. "Vi tager køkkenet." Han havde ingen lyst til at løbe halvnøgen rundt på en højlys dag, hvor offentligheden let kunne se ham, hvis de tilfældigvis gik forbi. Lidt blufærdig var selv den bedste. Man kunne også bare sige han havde nogle grænser, men så kunne man også vende den om og spørge, hvem havde ikke det?
Køkkenet var ikke meget større end hvad Millicent havde haft i sit malerværksted, men kogepladerne sad i det mindste fast i bordet. "Hvordan vil fotografen så have det skal være?" Selv kiggede Stephen lidt rundt for at se om det virkelig var noget godt sted at tage billeder, men selv hvis det ikke var, ville han ikke sige det. Det var ikke ham der arbejdede som model.

Millicent bandede indvendig , det var så uretfærdigt at han altid havde styr på det hele.
" Godt hvis du stiller dig foran køkkenbordet og læner dig lidt op af...og husk lige ikke at være al for påklædt" smiede hun og forlod ham nogle minutter.
Hun brugte tiden til at snuse igennem Stephens ting og sager og jublede da hun lune hale det frem, som hun håbede.
Hun vendte tilbage og nød synet af Stephen..selv om hun måtte slå blikket ned, for jo...hun var lige så genert når det kom til hans manglende tøj...selv om manden var gudelækker.
Det var jo mere fordi det var nyt...
Hun svingede et slips omkring halse på ham, det hun netop havde fundet og sagde med et lille smil.
" lidt tøj skal du jo have på "
Hun fik indstillet mobilens cam, og klikkede løs.
Ærgeligt hun ikke havde et rigtigt kamera, men...nu var det jo kun for sjov...og kun til hende.

OOC: Høm ... han har smidt tøjet xD

Mens Millicent gik ud og snusede i ting og sager, gjorde Stephen sig klar, selvom han egentligt i bund og grund allerede var det. Da hun kom tilbage med slipset, spurgte han om han skulle binde det, hvilke han ville gøre hvis det blev et ja. Selvfølgelig havde man lært at binde slips, det var bare noget man måtte lære i en fart, når man ofte spillede til private fine fester, hvor folk var i deres stiveste pus. Det kunne være hårdt, men det var altid godt at glæde folk og sin egen pengepung.
Så begyndte fotografen med sit amatør kamera. Billederne klikkede af sted, mens Stephen ikke helt vidste hvad han skulle gøre af sig selv. Han blev til sidst glad for at han ikke havde nogle hale, for hvor skulle han da også have gjort af den. Hvorfor han overhoved skulle have en, vidste han heler ikke. Nogle kunne bare godt lide haler.
"Er vi færdig?" Spurgte han efter Millicent var stoppet med at tage billeder. Det kunne være det bare var en pause, men det kunne også nemt være at de faktisk var færdige.