Take me away ~ Stephen

Hun smilede..." Ja? Du kan jo tænke over det..overveje muligheden...du behøver jo ikke beslutte det nu"
Hun fik igen et lidt grislinge agtigt udtryk...det var ellers ikke fordi hun så sådan ud ofte, men hun måtte jo bare indse at det altsår var en del anderledes at date en engel.
" øh....dine forældre...de er også engle ik ? " hun så et sekund lidt fortabt ud.." Vil det så sige at de ser ligeså unge ud som dig ?"

Hun måtte lige tænke lidt over alle de engle ting der, men Stephen puffede det væk ,med sit spørgsmål.
Ville hun være sammen med ham til jul ? Åh...hun blev så glad.
Først og fremmest at han ville og spurgte hende allerede nu , hvilke hun tænkte var fordi han var ivrig eller ville sikre sig hun ikke lavede andre planer, og begge årsager var fine med hende.Plus han måtte tro på de stadig ville være sammen til den tid.
Hun rullede op , oven på ham og rykkede lidt rund - til hun lå godt.
" Mr.Samson...jeg er din hele julen...der er intet jeg hellere vil " smilede hun ned til ham og strakte sin mund ned til et kys.
Millicent nappede ham blidt i læben..." Jeg laver maden...undtaget sovsen, deal "
Sagde hun blidt....der var en evighed til jul og hun var allerede begyndt at glæde sig...
" Jeg vil give dig den bedste jul nogensinde " strålede hun omkap med dagslyset.

Mens Millicent strålede, brugte Stephen tiden på at forklare omkring sine forældre. "Ja, de ser lige så unge ud som mig. Det er selvfølgelig forskelliget hvornår man stopper med at vokse, men mine har cirka samme alder. Ved ikke hvornår de stoppede præcist, men omkring." Hendes reaktion på juleaftens spørgsmålet var mødt med glæde, men en smugle mere begrænset, han havde et spørgsmål og svare på og der var slet ikke plads til at hoppe rundt af glæde. "Jeg tror nok de skal være et andet sted til jul, jeg plejer aldrig at være sammen med dem." Fortsatte han, for så at gå tilbage til Millicents verden med jul som centrum. "Men hvem siger egentligt jeg er god til at lave sovs?"

Åhh nej...det virkede da bare...på en måde underligt at de var så unge..helt ærligt, hun kunne jo havde risiketert at flirte med Stephens far, helt uden at vide det...hvis hun havde mødt ham...og hvis de altsår havde været den flirtende type, både faren og Millicent selv.
Mødte hun dem engang, var hun bare sikker på hun ville dumme sig ,på den ene eller den anden måde.
Det måtte være...mærkeligt ikke at ældes længere .
Nå.

Julen...." Jamen...hvis du ikke kan lave sovs...så må du jo hellere gå i træning, der er kun tre måneder til " smilede hun og lå som en hund med armene på hans bryst.
" Jeg vil også helst være alene med dig juleaften " sagde hun stille.Det var jo sandt hun nok ville se om der var mulighed for en eller anden form for kontakt, mellem ham og forældrene- men at holde jul med dem...når hun ikke kendte dem, stod ikke på ønskelisten.Kun hvis Stephen meget gerne ville, så gik hun med.
" Men jeg vil elske at nusse omkring dig en hel aften...sådan en aften" sukkede hun drømmende.Ingen tvivl om at pigen havde både en pæn dosis af både romantik og redehyggebygge i sig.

Det var ikke svært for Stephen at afgøre om de fik aftenen alene. "Selvfølgelig bliver det bare os to. Ingen andre, selv ikke julemanden." Der var ingen grund til han kom. Han ville sikkert drukne i julehygge og kys, for man sagde jo at julen var hjerternes fest. "Det får du også lov til, jeg laver sovs og så kan du gøre alt det andet." Det lød i hans ører som en god deal. Næsten for god til at være sand.
Med en smugle besvær, lykkes det Stephen at komme op på albuerne, så han lå tilbagelænet mod dem og dermed kunne betragte Millicent i en ny vinkel. Ikke ny og så alligevel. "Men så skal du jo give mig en ønskeseddel så jeg ved hvad jeg skal købe til dig." Forklarede han pædagogisk, før han gav hende et langt kys. Der var absolut ingen grund til at løbe forvildet rundt i en masse butikker for at forsøge at købe noget til hende, hvis hun faktisk havde nogle ønsker. Kjoler, tøj, smykker. Det kunne være alt, han var ligeglad, så længe han bare ikke blev sat på gaden og fik ordre om at købe et eller anden gave uden nogle guidebog.

Det lød jo som en drømme jul.Sidste jul var tilbragt alene, da det var den første, og kort tid efter brandulykken og forældrenes død. Lillejule aften havde hun siddet til afhøring hos politiet...regn selv ud hvordan hun havde haft det den 24!
De forrige 6 juleaftener var væk fra hendes hukommelse, og helt ærligt...hånden på hjertet d ER altsår sparsomt hvor meget juleaften man lige kan huske i detaljer fra man er 0-7 år.
Så jo....hun glædede sig sindsygt meget til jul...nu!
Et langt kys og hun måtte lade sine fingre lege med håret i hans nakke, nusse og sno det lidt om hendes fingre.Han var så dejlig og gjore hende i så godt humør.
Men ønskeseddel? Millicent kiggede lidt på ham...inden hun med et stort smil svarede..
" Ved du hvad...den skal du nok lige holde lidt igen med at bede mig skrive nu, for så kommer der altså kun til at stå een ting på den...og det er,..gulerødder! " hun kom op på knæ og trak dynen til side, men da hun huskede sin meget lille påklædning,hapsede hun den hurtigt fra Stephen , kom op at stå og viklede den omkring sig." for real...jeg har en sindsyg trang til gulerødder.....og chokolade! " mumlede hun og gik mod trappen..." har vi overhovedet det?" Spurgte hun og skulle på jagt...nu!

Gulerødder og chokolade var bestemt også mere end nok! Nu vidste han præcist hvad han skulle give hende. Det handlede om ikke at stå forvirret og fortabt og det gjorde han så ikke længere, nu vidste han hvad han ville finde. Imens Stephen lå og tænkte de tanker, forsvandt hans dyne pludselig. Uden et ord var den pludselig forsvundet, men derefter var han hurtig med. Før Millicent nåde at trække den over sin egen krop, fik han sine arme omkring hende og hindret dynen i at udføre sit arbejde. På ingen tid vippede ham dem omkring, så hun endte ud nederst. "Hvorfor må jeg nu ikke se på dig? Det er jo ikke første gang jeg ser dig uden tøj og husk lige det er dig der har så travlt med at afklæde mig." Han gav hende et stort vel tilfreds smil. Han ville ikke bede hende om at tage mere af, for han kunne lide hvad han så og hvis hun følte det ubehageligt ved at smide mere, som hun tydeligvis gjorde, var der ingen grund til at ulejlige hende med det.

" M-men...Stephen" modsatte hun sig da dynen forsvandt med et, og han fik hende væltet omkuld.
Det havde været et emne skift hun ikke lige havde været forberedt på, faktisk slet ikke havde set komme, så hun var lidt tøvende med hvad hun skulle svare.Egenlig var det jo ret personligt , både spørgsmålet og svaret.
Hun lagde langsomt ud.." Det jo ikke fordi du ikke må se på mig...det..det bare...jeg er ikke van til at rende rundt afklædt overfor...mænd...og.." Ja, der gik hun så i stå.
Faktisk var det helt åndsvagt at hun overhovedet var endt som model...men hun var ved at lære at skilne mellem at være arbejdes genstand og så privat person.
" trække tøjet af dig...årh..pleeeease" forsøgte hun at dreje spottet en anelse.

Det fornøjede Stephen en smugle at se hvilke kattepine hun var endt i. "Nej men du har gjort det for mig før." Påpegede han stadig uden at have nogle hensigter til at flytte sig. Det var der ingen grund til, når de nu lige lå så fint. Det med at stoppe mens legen var god gjalt ikke endnu, for var de overhoved kommet i gang, kunne det ikke presses lidt mere? "Jamen det er jo sandt, det er det du gør." Det kunne hun ikke benægte, men han kunne heller ikke selv benægte at han egentligt ikke havde noget problem med det, for hvis han havde haft det. Hvorfor havde han så ikke stoppet hende de gange hun var gået i gang?
"Husk du også er model. Tænk nu hvis de spørger om du vil være undertøjsmodel. Vil du så sige nej og skuffe mig enormt meget?" Han ville elske at have lidt mere afklædte billeder af Millicent, hvilke mand ville ikke det? Men, det var selvfølgelig ikke noget han sagde. På det punkt var han tavs som en østers.

Nu skulle hun så lige ristes og grilles og steges lidt.
Englen tog handskerne af.hmm.
" Men..." Forsøgte hun..." du ...har det jo anderledes...du har intet imod at...jeg kigger på dig...og du..bliver ikke genert, sååå"
Ja, hun gjore da hvad hun kunne for at rede sig i land.Selv om han havde et godt tag i hende der!
" Jeg er bare...mere privat...eller også skal jeg bare lige lære det" smilede hun i et naivt forsøg på at afvæbne ham.
" Årh...Stephen , altsår" små klantrede hun ham, det med undertøjsbillederne.
Det morsomme var at hun havde fået taget en serie til Et mode blad, og om en to uger kom de på tryk.Men selv om det var billeder i den sorte bodtstocking , som hun nu havde erhvervet i både hvid og sort, hvor hun kun var iført den og nogle strømper til låret...var de pæne.
Det var mere sensuelle billeder og Millcent havde efter lidt tid accepteret det.Men de vidste også de ikke kunne skynde på hende,Så skulle de vælge en anden model.
Det var ikke fordi hun havde primadonna nykker...hun var reeal bare mere blufærdig.
" Faktisk har jeg fået taget sådan nogen... Til en slags ' hvem er MacLavanders nye ansigt' i et blad.sååååå" drillede hun ham og nussede ham fra hans håndled og op over armen, bare fordi det føltes godt.

Millicent fik store øjne som respons. Han troede knap nok sine egne ører, men sandt var det åbenbart, han troede på hende. "Dem vil jeg se!" Udbrød han højlydt derefter. "Har du dem med?" Måske det hele blev en anelse for ivrigt, for afslørende, men det var jo næsten som en drøm der var gået i opfyldelse. Millicent i undertøj. Det havde Stephen nu en gang svært ved at tro, men sandt skulle det åbenbart være. Han glædede sig til at se hvad hun havde at vise frem på de billeder der var blevet taget, hvis hun havde fået dem. Ellers måtte han vente. Skuffende, men så kunne han glæde sig endnu mere. Alt i alt var det sikkert en god gammeldags overdrivelse af det hele, men som hun selv ganske fint gav et eksempel på, så var hun ikke pigen der gav ud af masser hud. Det var ofte gemt væk bag et lag tøj, måske hele to hvis man var uheldig. Det var også de færreste der ønskede at vise deres krop frem, men hvorfor så blive model?

Millicent begyndte at grine...ikke over at han var nysgerrig, de fleste mænd ville nok finde det mere eller mindre interessant at se pics af deres..veninder...i lingeri, så det var ikke den del...det var mere at han troede at Millicent da hun pakkede havde stået og tænkt..' Nå..hvad mangler jeg...penge,pas,visa,tøj,..check..oh for helvede - jeg skal da lige huske billederne af mig selv i undertøj, hvis nu der er kø....til toilettet..., med i kufferten! '
Hun lod hånden glide igennem Stephens hår og drillede ham en smule.." nå...dem vil du gerne se? ...skægt, du har aldrig spurgt til de andre af mine opgaver...ikke engang da jeg blev hyret til den store fest som Marcs blikfang" hun trak ham i håret, dog ikke særligt hårdt..bare lige for at markerer.
" Nej...jeg har dem da ikke med, meeen hvis du er en go' dreng, så kan jeg ligge ind på min hjemmeside..altsår den jeg har hos ' Lavander..... Der ligger de fleste af mine foto shoots, og jeg ved den er der, for jeg havde stillet som krav at jeg selv skulle godkende de billeder der skulle i trykken"

Stephen sad lidt og tyggede på den information med et meget tænksomt udtryk. "Hvor er der en computer?" De billeder skulle han se hurtigst muligt, sådan lød hans tanker i hvert fald, mens hans fysiske krop blev hvor den var. Så meget hastede det åbenbart alligevel ikke. Han lod sig vælte ned på hendes side, men huskede at beholde en arm over hendes mave, for at holde hende nede. "I morgen skal vi finde en computer." Slog han fast og lænede sig frem for at dække hende til med kys. Først lette, men da han gik i selvsving ved Millicents læber, blev de dybere.
Folk ville nok begynde at ryste på hoved hvis de så dem, det ville Stephen selv gøre hvis han kiggede på, men der var ingen til at kigge på og denne gang havde han selv en at kysse på, så han ville ikke klage. Han havde det fint med en halvnøgen kvinde i samme seng, som han endda kunne bruge julen til, når den tid en gang ville komme.

Hun smilede af hans iver..." kan en mobil gøre det, eller er skærmen ikke tilfredstillende stor" spøgte hun og så at Stephen lod sig trille ned.Hun ville straks på benenen og lede efter gulerødder, men hans arm blev hvor den var, over hendes mave.
" Ja ja...du skal nok få lov at se dem...som den første " små lo hun og lukkede sine øjne i, da små kys ramte hende og hun gav efter for ham.
Lidt mere dybe kys...og Millicent begyndte at se farver inde bag de lukkede øjen låg.
Hun lod en hånd lege kælent ned af hans ryg , så langt hun nu kunne nå, og lavede små cirkler og små lette pres.
Hun kunne nok godt komme til at nyde dagen i senge, uden at skulle anstrenge sig enda.
Stephen kunne få hende til at brænde og slappe af på samme tid...var det...normalt?

Det var en lille triumf, at det lykkes for Stephen at distrahere Millicent fra hendes pokkers gulerødder og chokolade, men sammen med glædes følelsen, kom der også en anden lagt mere foruroligende en. Hun var tydeligvist meget opsat på at få de to ting og Stephen var meget usikker i det område, men han kunne ikke undgå at spørge sig selv om det. "Nu skal skal du ikke sige du er blevet gravid." Kom det pludseligt fra ham, mens han gloede dumt på hende. Kvinder fik sjove spisevaner når de var gravide, den historie havde man tit hørt.
Indtil Stephen fik et svar, gloede han fortsat mærkværdigt på Millicent. han kunne ikke helt afgøre om det ville være godt eller dårligt. Hvis det var rigtigt, ville han nok blive glad ... efter chokket, men uanset hvad han ville sige efter, så ville han fortrække ingen børn.

Hendes kærtegn gik i stå...og på en måden gjore også tiden.
" H-hva sagde du?" Lød det uforstående fra hende og hun kiggede tilbage på ham med samme måbende udtryk.
De gik fra dybe kys til et spørgsmål om...graviditet...på zero time.
Det var som luften omkring hende ikke var i bevægelse, som han havde trykket på pauseknappen helt bevidst.
Imens hans ord sank helt ind, gjore også en lille snært af realisme , hvis dette virkelig skulle have været tilfældet.
Millicent skubbede hård til ham, for at få ham væk så hun kunne komme op at sidde på knæ.
" Nej..nej ..det kan jeg da love dig for jeg ikke er!" Næsten hvæsede hun af ham.
Hun..Millicent...skulle aldrig have børn..med nogen som helst.Aldrig.
Det var da muligt at hun lod sig drømme med, lege med,glemme og forføre af den søde ide...men det endte jo alligevel altid på samme måde...med et såret hjerte så hvorfor overhovedet overveje at trække et barn ind i det?
Nej...hun vill ikek have den slags bånd, det gjore for ondt når tiden kom til at bryde det...og Stephen skulle ikke engang tænke den tanke.
Meget barnligt og ligesom for at slå sin pointe fast , sagde hun stædigt...
" Faktisk tror jeg slet ikke jeg kan blive gravid, så den dør er bare SÅ LUKKET" og så hev hun i dynen , for at få den op omkring sig.

Millicents heftige reaktion kom bag på Stephen, der væltede tilbage ved hendes pludselige skub. Hendes svar virkede ikke helt overbevisende, de havde næsten modsat effekt. Det næste hun fyrede af, hjalp ikke med at overbevise ham, men Stephen sagde ikke noget om det. Hun virkede rigeligt oprørt til at få at vide at hun var elendig til at virke troværdig. "Okay, ingen børn. Jeg finder dine gulerødder og chokolade." Han næsten flygtede ned fra den hidsige kvinde og brugte unødigt lang tid nede i køkkenet. Millicent skulle køle en smugle af før han ville turde at stikke næsen der op igen.
Da Stephens beregninger fortalte at nu måtte hun være dampet en smugle a, ville han gå tilbage til hende. Et stort krus med gulerødder og en ubrudt plade chokolade. Det var lige hvad han kunne finde og skralde. Han satte det på gulvet ved siden af madrassen og listede selv op. "Jeg tror jeg venter med at se det til jeg får en stor skærm at se det på." Han frygtede næsten hvad et smil ville gøre, så det blev kun meget lille og forsigtigt.
Stephen tog plads på sin madras, men uden dyne, da den var forsvundet rundt om Millicent, der næsten havde suget den fast til sig.

Hun forsøgte at få kontrol, da hun blev alene.
Stephen havde intet at frygte fra hendes side ...og heller ikke andre mænd.For det var muligt at hun for en time siden havde nogle holdninger til kvinder der fik fortaget abort eller fik børn uden at oplyse fædrene om...ja, at de var fædre...men de holdninger, de galdt slet ikke nu.
Næææ nej... Hvis tilfælde virkelig skulle være, så ville det barn være væk, inden man kunne nå at puste en ballon op.Og der var ikke en skid Stephen kunne gøre ved det.
Hun fnøs...med blev formildet da Stephen helt forsigtigt stak hovedet op, med en fin bakke med det hele på....undtaget noget at drikke. Altsår det rigtigt at drikke!
" Ja ja... Vi finder en pc, så du kan kigge " sagde hun åndsfraværende, for hun var slet ikke færdig med at bøje sit budskab i neon...men det ville hun blive om to sekunder.
" Stephen... Ja...undskyld...nu har du lige sat dig..men jeg deler dynen med dig, hvis du vil være en dejligt skat at hente et stort glas rødvin?" Sagde hun og smilede underfundigt.
Kapow...så blev den vist slået fast, for alle vidste man ikke måtte drikke hvis man var gravid.
" Eller....bare tag flasken med...vi skal jo ikke noget lige nu"

Selvom han egentligt ikke gad rejse sig op igen, lettede Stephen alligevel bagdelen og gik ned for at hente en flakse. Med vilje tog han ikke glas med. De kunne drikke af flasken, det var jo afslapning. Efter flasken var åbnet, blev den båret op i deres rede. "Så spis løs." Selv smed han sig på sengen og gav sig til at tygge i en gulerod. Stephen forstod ikke hvordan Millicent fortsat kunne være sulten, men hvis hun stadig havde tom mave, så skulle hun så absolut have noget mere at spise. Der var nok mad i huset og ellers ville det med sikkerhed ikke skade at komme ud og trække noget luft. Det sagde folk var sundt.
Stephen fejede håret væk fra øjne og strakte sig mageligt som en kat. "Men hvis du ikke er gravid, hvorfor så den trang til gulerødder og chokolade?" Det kom af banalt nysgerrighed, krydret med stadig lidt mistanke. Han kunne ikke spørge hende om hun havde blødt, det hed at overtræde i den personlige grænse ... den var der jo også selvom man var mere end bekendte og venner.

Da han kom tilbage, var små gullerods stænger allerede hapset et par stykker af ..chokolade pakken stod åbnet, placeret i hendes skød og de første stykker var fortæret.
Helt glad så hun ud, som hun sad der indhyllet i dyne med en gullerodsstav i hånden.
Hun fulgte Stephens bevægelser, og vinkede han skulle række hende flasken, som hun straks bællede an stor slurk af, uden at slippe ham med øjnene.
Sådan!! Så burde den dør indtil ' barnekammeret' være både lukket og låst.
Burde!
Så Stephens spørgsmål faldt ikke i god jord, den rokkede ved hende trygge og faste fundament, og det accepterede hun ikke uden videre.
Det han overlevede på var at hun ikke kunne høre hans tanker, så havde hun stoppet dynen ned i halsen på ham...eller noget.
Aldrig ville hun nemlig besvar det spørgsmål, kun ved tvang.sådan var det bare.
Men nu fik hun jo også en lidt andet spørgsmål...
Hun tog langsomt sin lille gullerod, væk fra munden og vippede lidt rasteløst med den , som var det en smøg mellem hendes fingre.
" Igen?! DET igen? ...du er eller ikke så lidt fræk...der er ingen graviditet og intet barn, må jeg nu ikke en gang spise en gullerod mere" sagde hun og fik helt tåre i øjnene over han var så dum, hun skubbede dynen væk og chokoladepladen væltede ned, da hun ville op og stå og gå neden under...bare lidt...han var jo helt urimelig.
Og næste gang han bare så på en chokolade, så skulle hun nok udspørge ham om hans kommende graviditet.
Hun hverken var eller blev gravid, sådan var DET bare.

Det endte med at være endnu værre end hvad Stephen havde frygtet. Millicent var absolut ikke med på sjov og leg, det havde hun fået gjort tydeligt, da hun forlod senge for at gå nedenunder. Hun tog det ilde op, hvilke han ikke forstod, men frem for at følge efter hende, lage han sig i sengen, så lang han var, og lukkede øjne. Der var selvfølgelig altid muligheden for at følge efter, men så ville hun sikkert blive endnu mere vred over det næste han sagde. Håbet om at overleve, var der fortsat, mens Stephen lå og gloede ind i sine øjenlåg. Mørkt.
Stephen forsøgte at dreje og vinkle det, for at finde ud af hvad Millicent fandt irriterende. Kunne det virkelig passe at blot spørgsmålet om hun var gravid kunne få hende til at skrige sådan. Hysteriske kvinde. Han sukkede højlydt og slog øjne op. Med albuen hvilende på madrassen og hagen i den lille skål han havde formet med hænderne, fortsatte han sine tanker. Sin søgen efter svar, som var en hel håbløs eftersøgning.

Ustabilt kom hun ned af trappen og mumlede noget om engle og venlighed..og et par andre ord..der blev afrundet med et rungende.. mænd!
Millicent åbnede et par låger og fandt et glas, som hun fyldte med kold vand og drak lidt af.
E lidt dårlig samvittighed meldte sig, hun vidste ikke engang h or glassene stod...Stephen havde suverent klaret alt i køkkenet , siden de var kommet.Det måtte hun jo nok ændre lidt på...snart.
Imens hun stod og dampede af, kredsede hendes tanker om hans ord.
Automatisk lagde hun en hånd på maven...han kunne jo ikke have ret! Det var umuligt.
De havde kun været i seng sammen..hvad to gange? Og hun havde ikke været sammen med andre, hverken før eller efter.
To gange! Det kommer der jo ikke et barn ud af.det gør der ikke!!
Millicent sukkede tungt.Hvor længe var det egenlig siden at hun havde haft sin menses? .... ..... Årh for helvede, der havde jo været sket så meget, hun huskede det ikke...helt...og desuden var det helt almindelig viden at det kunne udeblive, hvis man var steresset.
Hun lavede en lille grimasse....det var bare for meget.Skulle hun virkelig på apoteket og købe en af de små dimser med streger på ? NEJ!
Hun satte vandglasset fra sig, og smuttede ovenpå igen. nu skulle de slutte denne her samtale...
Hun gik over til Stephen...og puttede sig ind til ham. " Du må ikke sige sådan noget, vel" prøvede hun forsigtigt.
Hun kyssede hans kind og strøg ham i håret..." undskyld min skat....sorry....måske jeg panikkede...a tiny bit" pippede hun og viste med to fingre hvor meget lidt hun havde panikket.

Stephens tanker blev brat afbrudt, da han hørte de knagende lyde, fra trappen, da Millicent besteg den. Først var hans tanke en ny skideballer, men han ånde næsten synligt op, da det vidste sig blot at være en undskyldning. Hendes forklaring fik ham til at smile, mens han tog hendes hånd og kyssede hendes håndryk. "Ja, kun meget lidt." Mumlede han ind mod hendes hånd og vendte sig derefter om på ryggen og betragtede hende. Han måtte næsten kæmpe for ikke at kaste et blik på hendes mave. Nu skulle hun ikke blive mere sur! "Men spis nu noget af det chokolade!" Igen kyssede han hendes hånd og trak sig så op at sidde.
Selv tog han endnu en gulerod, som han tænksomt kunne sidde og tygge på, imens han overvejede om hun nu også var gravid, for tanken kunne ikke helt slippe. Efter til sidst at være kommet frem til at de nok skulle finde ud af det hvis det var tilfælde, smed han emnet i vejkanten.

Thank God at Stephen var den godtagende type.Ellers havde resten af dagen måske været ødelagt, men istedet lå den for deres fødder, stadig.
Hun blev fyldt af en dejlig varme og balance, da han kyssede hendes hånd.Han var som en ren terminator, en der udryddede surhed og vrissenhed, ihvert fald Millicents.
" Lige nu har jeg vist fået nok" svarede hun og kastede et blik efter chokoladen.Hun ville simpelthen kaste op, hvis hun skulle spise noget af den nu.
Millicent tog pakken, og lagde den lidt væk fra deres synsfeldt....sådan...så gav den ikke anledning til...kvalme.
Tilgengæl...kunne hun spise Stephen med hud og hår...sådan næsten.
Hun krøb over til ham.. Og puffede til hans ben, så hun kunne klemme sig ind mellem dem ,ligge hænderne om hans skulder og stirre på hans læber...

En ubehagelig følelse af at blive gloet voldsomt meget på, kom frem da Millicent satte sig foran ham og kiggede. Han tyggede tøvende videre, til maden var forsvundet og gloede så endnu mere tilbage end før. "Mmm?" Han lage hoved på skrå med en mistanke om hvad hun havde i tankerne. Han forstod bare ikke hvorfor hun ikke gjorde det. Ville hun ikke have gennemtygget gulerod? Det var ellers det helt nye hit. Hvis hun ikke selv gjorde noget inden for kort tid, ville Stephen gribe fat i Millicent og vælte dem bagover og gribe fat i dynen som blev trukket hen over deres hoveder.
"Hvorfor får man ikke nogle åndelige dyner?" Begyndte han straks at beklage sig, efter luften under dynen begyndte at blive lidt sur og trang. Han skubbede den til side så der kunne komme noget nyt rent luft ned i deres lunger. "Har du en bog med eller skal jeg lege cirkusklovn hele ugen?"

Hmm...hun var tilsyneladende ikke den eneste med smag for gulerødder, Stephen var jo en uge om at få spist den, og så snart han var færdig...inden hun kunne nå at begynde sin lille plan, havde han væltet dem omkuld." Steeeephen!" Stak hun i et lille bitte hvin, men fik både ham og dynen over sig.
" Du gode hvor du dog maser" klagede hun for sjov.
" En åndelig dyne....den var ny? Har du googlet det, sweetie....eller har du bare anstrengt dig for at være sjov?" Små drillede hun , og dynen blev trukket væk.
" En bog....ja da 101 strikke opskrifter" hun kiggede lidt på ham...årh han var så strid i dag, passede han ikke lidt på, kunne han snildt skulle underholde hende...i døgndrift.
" Godt....du fungerer ikke så fint uden ilt til hovedet" drillede hun og lagde en hånd i hans nakke, for at prøve at trække ham ned til det kys, han havde snydt hende for lige før.
Hvis det lykkedes ville hun knibe øjnene sammen og forstærke følelsen af hans læber...helt tæt på hendes.