Vi mødes igen //Gino//

"Oh." sagde Gino. Hvis man kiggede godt efter kunne man ane et lille glimt i hans øjne der fik dem til at lyse som tusind sole. Han vidste ikke helt hvad han skulle gøre nu. Han sad bare stille på sengen og ventede på at Sally gjorde noget.

Sally så ikke godt efter, hun turde ikke se godt efter, hun var så forvirret og bange at hun så ned "Jeg ved godt det lyder sært, og du gider sikkert ikke høre sådan noget for mig" hun krammede sine knæ og lukkede øjne "Det også meget sært for mig, jeg forstår det ikke, det som om.. jeg rigtig godt kunne lide det, så meget det skræmte mig... forstår du hvad jeg mender" hun så ham i øjne igen og hendes øjne var lilla og det så mere perminent ud i nogen af hendes andre øjenfarver

"Ja...lidt." løj han. Han havde ingen anelse om hvad hun mente, men han sagde det bare for at føle sympati med hende, eller i hvert fald lade som om. Der var ikke noget ondt ment i det, men han forstod ganske udemærket hvad der skete. Han havde nemlig en bedre situationsfornemmelse end de fleste.

Sally sukkede og gav et støn af smerte, tog en hånd til sin vinge "Ikke nok med den er brækket, det er også så tung jeg bliver helt stiv i ryggen" sukkede hun, lagde sig forsigtigt ned på maven og strækte sin raske vinge ud forsigtigt, klemte det ene øjne til "Har du noget smerte stillene?"

"Nej. Men jeg kan gå ned i lobbyen efter mere." og det gjorde han så, kom tilbage med to Ipren og to Panodiler og et glas vand.

"Værs'go'." sagde han. "Håber det hjælper."

Sally satte sig op, tog Panodilerene og slugte med noget vand og sukkede "Hvis min ryg og nakke så også ville holde op med at være så stive, hvis det ikke var for skræg af mine sår ville springe op ville jeg tage et karbad "Sagde hun og lagde sig på mavet igen, samlede en fjer op der var faldet fra hendes vinge og strøg den blidt.

"Er der noget jeg kan gøre for at hjælpe?" spurgte Gino. Han så på hende bekymret,

Hun rødmede igen og så på ham "Min ryg gør rigtig ondt.... det villle hjælpe med lidt massage, men det ville jeg ikke spørger der om det ville være alt for meget" sagde hun og rødmede, strækte ud "Det går nok over så snart jeg kan trækker vingerne i mig igen"

"Øh..okay" sagde han tøvende. Han krydsede benene og holdt om dem med sine hænder. Han havde ingen idé om hvordan man masserede, men han måtte jo prøve, for nu havde han sagt ja, så kunne han ikke slippe uden om.
"Vil du ligge ned, eller?" spurgte han nervøst.

Hun grinte lidt "Jeg ligger på min mave, hvor meget mere liggene ned vil du havde mig" spurgte hun stille og så på ham, smilte et vaarmt smil "Du behøver ikke Gino, du har alleradet gjordt nok for mig" hun rødmede svagt.

"Nej nej! Jeg vil gerne hjælpe dig. Bare bliv liggende." sagde han og smilede igen. Derefter satte han sig op på hende og begyndte at massere hendes ryg ligeså forsigtigt. "Du siger bare til hvis det skal være hårdere, ikke?" sagde han.
Han var mest forsigtig for ikke at komme til at gøre skaderne værre.

Sally rødmede kraftigt da hun følte Ginos hænder på sin ryg, de steder hun ikke var forbundet og hvor hans fingre rørte hendes hun efter lodt det sig et blidt brand spor.
"Nej.. nej det følers... rigtigt godt" sagde hun, sukkede lettet og lukkede øjne, slappede af i musker hun ikke vidst ehun havde spændt og nød bare hvor blidt han rørte ved hende.

Gino blev ved med at massere hendes ryg udenpå trøjen, han turde ikke rigtig spørge om hun ville løfte op i den, selv om det ville gøre hans arbejde meget nemmere. Det var bare for akavet.

Sallys trøje havde en masse huller i sig.
Sally tænkte ikke på at spørger om hun skulle løfte blusen, hun kunne ikke forstille sig det ville bleve bedere end det her, hun rødmede svagt med lukkede øjne og kom med små lyde der viste hun godt kunne lide det, hun lagde ikke mærke til hun lavet dem, men hun var bare ikke van til at blive rørt så blidt, og åbenbart var det noget hun rigtig godt kunne lide.

Da han synes han var færdig, efter et kvarter lagde han sig ned ved siden af hende.
"Nu har jeg altså også ondt...i fingrene altså." sagde han og grinede.

Sally så undrene på ham og så så over på klokken "Gud, jeg lagde ikke mærke til tiden gik så hurtigt" hun satte sig op og rødmede, et kvater var nok ikke så længe, men at blive massegert så længe af en der ikke var helt sikekr omkring dig.
"Undskyld jeg må været faldet halvt i søvn, men min ryg føles meget bedere nu, tak" hun smilte varmt ned til ham.

Gino grinede bare lidt. Aldrig var han kommet så tæt på nogen på så kort tid. Og det virkede også som om Sally var ved at åbne lidt mere op. Måske skulle man bare lære hende lidt at kende først.

"Du skal ikke undskylde. Og det var da så lidt"
Han sagde det sidste med nervøse toner.

Sally rødmede og så ud af vinduet "Er du begyndt at arbejde?" spurgte hun stille, strækte sig lidt for at føle hvordan hendes ryg var.

"Ja. Og endda på fultid, det er bare så jeg slipper for at sidde her og kede mig." sagde Gino, stadig liggende på sengen ved siden af hende.

"Som jeg bliver nød til nu..." sagde hun stille "Jeg kan ikke rigtig gå nogen steder hen, med alle de her skader og det rygte der går rundt" hun så på sine forbininger og sukkede, tog noget mere at drikke.

"Men jeg har besluttet mig for at ringe til min papà og sige at jeg bliver her; så jeg kan passe på dig." sagde Gino medlidende og rejste sig fra sengen. Han tog telefonen og tastede. Tre bip lød.

"Ciao papà. Det er Gino" sagde han med en gyseligt sygt lydende stemme.
"Ja. Jeg jeg er syg og jeg kan ikke komme på arbejde idag...nej...nej...ja...tak."
Han lagde på og hans stemme lød normal når han sagde.
"Så er det klaret!" med et smil.

Sally grinte stille "Nu har jeg set det med, en engel der lyver for sin far for at passe en dæmon" hun så over på ham med et skævt smil "Men tak, jeg er glad for du bliver her, den sidste uge har været... rart ensom" sagde hun stille, krammede sine knæ.

Gino vendte sig forbavset om mod Sally.
"Forstod du det?" spurgte han overrasket. Det vart alt han kunne sige.

"Jeg behøvet ikke forstå det for at kunne høre du spillede syg.... men ja jeg forstod det" Sally bed sig i læben, hun havde ikke engang løget til ham, men da hun ikke havde svaret på hans spørgsmål fik hun det så dårligt hun svaret aligevel.
"Ja, jeg forstår de fleste sprog, jeg har været det meste af verden rundt"

"Virkelig?...Nå."
Gino lagde sig ned på sengen igen og så op på Sally. "Såå...hvad nu?" spurgte han.