Vi mødes igen //Gino//

"Øhm. Okay." sagde han forfjamsket. han blev lidt nervøs over nævnelsen af sortelvere, men det var vist noget med at de ikke var der og så var alting okay.

Sally slæbte ham stadigvæk afsted mod skoven, hun ville havde sine vinger ud og hun ville ikke havde nogen så hende rødme.

Gino var ikke helt vild med den her plan. Hvad nu hvis hun faldt og slog vingen igen? Hvad nu hvis de blev overfaldet af vrede elvere der mente at vi ikke måtte være i deres skove?

Sally førte Gino ud i skoven og væk fra stien, det tog nogen minuter men efter noget tid kom de til en lysning med en høj bakke hvor der vær et æble træ på toppen.

Sally smilte og så på Gino "Så er vi her, det var ikke så slemt, og ingen i nærheden" sagde hun, begyndte at gå op mod æble træet.

Hun havde ret. Det var ikke så slemt, der var ingen i nærheden, som hun sagde, og det virkede ikke til at være et ret farligt æbletræ. Bare hun ikke kravlede derop, for så ville hun komme til skade.

"Nej...her er vel ikke så slemt." sagde han. Han fulgte med hende op mod æbletræet.

"hmm jeg har på fornemelsen jeg har set det her træ før" sagde hun stille, lagde en hånd på det og smilte, spredte sine vinger ud og strækte sig "Jeg skal nok lade vær med at flyve" sagde hun og satte sig ned "Jeg vil bare føle brisen under mine vinger, jeg har sdan savnet den"

"Okay." sagde Gino stille og satte sig ned ved siden af Sally. "Så..hvad er der med træet?" spurgte han.

"hmm" hun så på træet, jeste sig og gik rundt om der, så på råderne "AHA" sagde hun og rakte hånden under træet hvor der var en hulning

"Hvad er der?" spurgte han og vred sig rundt for at få øje på Sally.

Sally tog en lille guld skatte kiste ud fra under træet, satte sig ved siden af Gino og smilte "minder fra fortiden" sagde hun stillle

"Oh?" sagde han nysgerrigt. "Hvad er det?"
Han satte sig lidt til rette ved siden af Sally.

Sally åbnede den stille, den var fyldt med gamle billder og ting "Jeg tro det en tidskapsel jeg har lavet en gang"
Sally tog stille billerne op og så på dem, de fleste af dem var af en kvinde der lignede hende meget, men så yngre ud og havde en hvid kjole på, der var en kirke i bagrunden og en masse små børn.
Sally så stille på dem med et lidt tåget blik.

"Hvad er der i?" spurgte han. Han så på billedet. "Er det dig?" sagde han og pegede på den figur der lignede Sally.

Sally nikkede stille, gav nogen af billderne til ham, tog en lille bamse og af kisten og strøg dem "hmm" hun fik et tåget og trist blik.

Gino kiggede stille på alle billederne og vendte sig om mod Sally. "Det er mærkeligt at du har arbejdet i en kirke!" sagde han begejstret, for optaget af billederne til at bemærke Sallys tristhed.

"hmm, arbejdet?" hun så over på ham "det var mit hjem" sagde hun stille, så ud i luften, holde en af bamserne. "jeg kan huske det svagt.... børne var forældreløse jeg passede på og fortalte om gud..."

"Virkelig?!" udbrød Gino. Han øjne lyste op som tusind sole. Måske var hans kæreste ikke så umenneskelig som han troede. Måske skulle hun bare have lidt tid og så ville hun gå tilbage og blive den sankt hun engang var.

Sally nikkede stille, så bare ud i luften med et trist blik og som om hun så på noget da ikke var der "Vi havde en præst... han var gammel og sød og tog imod alle med åbne arme.... da han døde tog jeg over på at passe kirken, eller måske var det mere et kloster, ja, jeg ville nok kalde det et kloster med en kirke liggene til"

"Kan du huske hvor det ligger? Det ville måske bringe nogle flere minder frem hvis vi rent faktisk tog derover." sagde Gino.

Sally så tænkene ud "nej... jeg kan ikke huske det... men det også lige meget, klostet blev brandt ned" sagde hun stille, så på bamsen igen og sukkede, lagde den ned i kisten igen.

"Nå. Så er det ligemeget ja." sagde Gino bedrøvet. Han ville så gerne have hende tilbage på de fodspor, om end ikke bare en smule.

Sally så på billederne igen og sukkede, lagde dem tilbage i den lille kirste og lukkede den, satte den under træet igen "Sådan, så er den på sit plads".
Hun så ud over bakken og baskede lidt med vingerne, ikke nok til at lufte hende men få brugt dem lidt.

"Du siger bare til når vi lave noget andet. Vi kan blive her ligeså længe du har lyst." sagde Gino mens han rejste sig fra jorden. Han havde selv ikke brug for at strække vingerne, han var faktisk mere vant til at have dem inde end ude.

Sally nikkede stille og nød bare at følge vinden i sine vinger.
Sally så stille hen på Gino og gik så over foran ham "Gino... hvad ser du endelig os som?"

Gino tog et nervøst skridt tilbage. Det var det her spørgsmål han havde gået og frygtet i den efter kysset. "Øhm...mere end venner?" sagde han nervøst.