Vi mødes igen //Gino//

T: midnat
S: I udkanten af centrum
O: Et hotel
V: Stjerne klart og næsten fuldmåne

Sally gik stille ind på hotellet som en skygge, hun ville helst ikke stoppes før hun var nået hen til døren.
Sidst hun havde været her var for en uge siden, hun var ikke engang sikker på han stadigvæk var her, men hun vidste ikke hvad ellers hun skulle gøre.
Sally gik op af trapperne og blev sin meneske form igen, hun tjekkede sine skader op igen mens hun gik ned af gangen mod sit gamle værelse.
En brækket vinge, kniv sår over det meste af hendes krop, et skyd hul i skuldren og i ryggen, og hun blødte fra hovedt, hun vidste ikke hvordan, men hun kunne føle blodet gå over sit ansigt.
Mens hun bankede svagt på tænkte hun på hvordan det var sket.
Hun havde ikke været forberadt på et gruppe angreb, og hun kunne ikke helt klart huske hvad de ville, de fleste ville nok bare havde det sjovt, men andre så ud til virkelig at hadet hende.
Hun havde været i undertal, og hun havde været træt.
Hun var iført en sort ødelagdt blue, sorte bukser og en sort kappe med hætte der skjulte hun var skadet.
Hun bankede på hotel døren igen.
*Hvorfor var gino den jeg opsøgte* tænkte hun stille.

Gino var heldigvis for Sally en letsover. Han vågnede lidt ved lyden af banken på hans hotelværelsesdør. Han mumlede noget irriteret, trak dynen af sig og gik hen til døren.
"Hvem helvede kommer på denne tid af natten?" spurgte han sig selv og åbnede døren så hvem end det var kun kunne se hans hoved. Med trætte øjne og en træt tone sagde han.
"Hvem er det?"
Han havde endu ikke vænnet hans øjne til det skarpe fluorlys på gangen så det tog et par blink med øjnene før han rigtigt kunne se. Da han endelig så hvem der stod ude foran hans dør og havde vækket ham fra hans ellers så glade drøm overvejede han et kort sekund at lukke døren igen, men han opdagede da alle sårene på Sallys krop og hendes aura virkede nedslået.

"Åh gud! Hvad er der sket?!" spurgte han højlydt. Han var kun iført blå boxershorts men han var ligeglad med det. Det var Sally der var det vigtigste lige nu. Han åbnede døren helt og stillede sig til siden som en inbydende gestus.

"Kom herind." krævede han.

Sally gik stille ind, hendes blik var sløret og hendes hals var tør, så hun kommenterret ikke på hans udsene og hun svaret ikke på hans spørgsmål, det eneste hun rigtig gjorder var at tage sin kappe af, hendes ene ravne vinge var foldet mod hendes ryg, men hendes højer vinge bar faldt fladt ned. Hun havde prøvet at trække dem ind men det gjorder alt for ondt.
Hun gik ikke længere ind da hun var dækket af blod.

"Åh min gud Sally! Du skal sgu da på hospitalet! Hvad laver du her?!" sagde Gino og støttede hende mens hun gik ind. *Hvem er hun blevet angrebet af? Hvorfor kom hun her? Hvad skal jeg gøre?!*
G

"intet... hospital" fik hun frem stønnet, faldt nærmest ind til Gino da hun ikke havde flere krafter. Hun kunne ikke gå på hospitalet, politiet ledte også efter hende, og minderne kom tilbage, hun var beskyldt for et mord, hun overaskende nok, og nok for første gang, faktisk ikke havde begået, men ingen ville tro på hende. Hun var gået til Gino fordi han også var på flugt fra nogen og nok ville tro på at når hun sagde hun ikke havde dræbt personen, mente hun det, hvorfor skulle hun lyve om hvem hun havde dræbt for ham?

"Okay. Men der må være en førstehjælpskasse herinde et sted." sagde Gino og begyndte febrilsk at lede efter den og efter et stykke tid fandt han den. Han havde taget et førstehjælpskursus engang og han troede vist nok han vidste hvordan man gjorde. Han løftede Sally op i brudestilling og lagde hende på sengen som hun tidligere havde sovet i.

//Jeg springer lige førstehjælpsscenen over for jeg kan, ulig Gino, ikke førstehjælp.//

//Jep Sally kunne bare været faldet halvt isøvn//

Sally vågnede helt igen da Gino sagde han endelig var færdig, han kunne selfølig ikke hvade gjordt meget ved hendes vinge, men ellers havde hun det bedere.
Hun så på sin krop dækket af bandager med et sløvt blik og så over på Gino, sagde med en hæs stemme "Tak" og så så på luftet, følte sig utrolig tørstig.

Gino kiggede på Sally med et smil, det var godt at se hun havde det bedre. Men sengen var vædet i hendes blod.
"Kan du rejse dig? Jeg skal have skiftet lagnet og pudebetrækket, det er helt vådt." sagde han og begyndte at tage lagnet og betrækket af sin egen seng.

Sally satte sig op, rejste sig og stod svagt op, støttede sig til væggen.

Gino skiftede lagnet og pudebetrækket ligeså hurtigt han kunne så hun kunne komme til at lægge sig ned igen. Da han var færdig gjorde han tegn til at hun gerne måtte lægge sig ned igen.

Sally lagde sig ned, stønnede i smerte over hendes vinge og havde tåre i øjne "Har du noget vand?"

"Ja selvfølgelig"
Gino tog sin vandflaske op af sin brune lædertaske og gik ud på badeværelset. Han fyldte flasken med koldt vand og gik ind i værelset igen. Han gav flasken til Sally.

"Her."

Sally tog den blidt og tomte den helt, tørte sig om om munden.
"Tak Gino... jeg glad for du stadigvæk hjælper mig, selvom du nok hader mig" sagde hun stille og så ned.

Gino satte sig ned på knæ foran sengen. Hvad var det dog hun havde rodet sig ud i? Og hvem kunne have gjort det mod hende?

"Jeg hader dig ikke, Sally...jeg var bare vred på dig, men det er over nu."

Sally så på ham "Hvorfor hader du ikke?" spurgte hun stille, kiggede så over på vinduet "Du virker som en god person... jeg en dæmon skabt i smerte og had, det ville ikke undre mig du hadet mig, det gør de fleste"

"Fordi der er kun én person jeg er i stand til at hade. Og det er min mester, ham som gjorde forfærdelige ting ved mig og ændrede for evigt mit liv til det værre." sagde Gino og hans øjne ændrede sig fra de normale, kærlige og varme øjne til hadefulde. Og hvis blikke kunne dræbe.

"Og han skal dø for min hånd. Hans hals skal pumpe hans klamme blod for skæret af min kniv og han skal falde død ved mine fødder. Fanden må tage hans sorte sjæl og ravnene hakke hans øjne ud."
Ginos øjne ændrede sig igen og han fik et smil på læben.

"Men du har ikke gjort noget forfærdeligt ved mig så bare slap af."

Sally grinte tørt "Ja fanden skal tage ham, alle dæmonernes fædre, den ultimative stref, lige borset fra at blive taget af hans børn" sagde Sally stille og så bare ud af vinduet "Nej, jeg har nok ikke gjordt noget slemt mod dig, men jeg haar gjordt være ting mod så mange andre"

"Så må det være op til dem at hade dig." sagde Gino. "Jeg gør i hvert fald ikke."

Sally så på ham "hvorfor er du så sød Gino?" hun så på ham med et trist blik "Du har ingen grund til at være sød ved mig, så hvorfor?"

"Det skal du ikke bekymre dig om. Bare vær glad for at jeg er." sagde Gino med et venligt blik.

Sally så på ham, rødmede svagt og så op i luftet, hun vidste ikke hvad hun skulle gøre nu, hvorfor var hun overhovedt kommet her hen igen. Hun sukkede stille og så mod vinduet igen "Er dig og din familie okay"

"Ja ja. Vi klarer os. Min mester er ikke dukket op endu, og det håber jeg ikke han nogensinde gør." sagde Gino. Han havde egentlig ikke lyst til at snakke om det. For han følte at hvis han talte for meget om ham ville han komme og hjemsøge ham.

Sally nikkede stille og så ud af vinduet "Undskyld, jeg må havde vækket dig, du behøver ikke blive oppe for min skyld, jeg overlever nok en nat, du rart god til første hjælp" sagde hun stille, hun vidste ikke hvorfor, men hun kunne ikke få sig selv til at kigge på ham.

"Er du sikker? For jeg kan sagtens blive oppe." sagde han bekymret og så på hende.

"Og hvad? jeg kommer nok ikke til at sove aligevel, så hvis der sker noget kan jeg bare vække dig igen" sagde hun stille og lukkede øjne, hun kunne ikke huske hvornår hun sidst havde sovet, men hun ville bare ikke opleve det marridt mere.