En tur på bogcafe //Gino//

Sted: et par gader væk fra parken, på Gino's families bogcafe
Tid: 15:28 5/03/2013
Vejret: solen skinder for første gang i lang tid efter en kold vinter, og nu kan man endeligt mærke det er blevet forår
Omgivelser: mange menesker er ude og nyde det gode vejr, og mærke årets første sol i ansigtet


Will har lige siden han kom til Aterswell haft problemer med sin økonomi. han har levet af småjobs, nogle gange vundet lidt støre summer i lotto og en gang i 60'erne taget nogle halv kriminelle jobs for Ateswells forhenværende Mafia. Will havde bestemt sig for at få et job, og det fik han. Han ville ha et job, men ikke bare hvilke som helst job, så han søgte en stilig på en æbleplantage der lavede æblemost til en håndfuld resturenter I Aterswells centrum. Det var et halvårs praktikperiode der startede den første April og sluttede fredag den 25 Oktober. Hvis han gjorde det godt det halve år så ville han kunne få en fast stilig hver sommer de næste 5 år og en praktikperiode i vinterhalvåret, hvor han skal lære at lave æblemost. Inden Will skulle starte, skulle han lære noget mere om æbledyrkning. Will viste at en stor del af det ville komme med tiden, som erfaringmen han skulle stadig lære en del om æbler.

Will kunne ikke længer gå på biblioteket på grund af de utallige bøger han har glemt at aflevere. Han viste ikke hvad han skulle gøre indtil han ligeplusliget støtte på bogcafe nogle gade far parken. "Det da værd at tjekke ud" sagde Will til sig selv. Han gik hen til glasdøren og kikkede ind af ruderne på glasfacade. Den så hyggelig ud fuld af reoler med gamle bøger, nogle border og en lille håndfuld mændekser der sad og læste. Will åbnede døren op med et lille ryk og hørte den velklædte "DING" lyd som altid var der når man gik ind i en butik. Han går op til skranken og købte en kop kaffe og satte sig hen til et tomt bord, tæt på trappen til baglokalet. han har lige sat sig ,og det første gang i 3 timer, og nød den rare følelse af at endeligt at slappe af i benende, da en person kommer ned af trappen med en stor kasse.

Gino traskede den af de gamle trapper og de knirkede højlydt under hans tunge langsomme skridt. Kassen var tung og fyldt med gamle bøger, som havde været gemt væk på loftet i lang tid. Men nu hvor solen skinnede, ville der måske komme kunder i butikken igen og så havde hans papà sagt at nu skulle der skiftes ud i sortimentet.
"Så kunderne har noget interessant at læse i, i stedet for det gamle møg..." havde hans papà sagt. Og det havde han måske ret i, det dvælgede Gino sig ikke i.

Og lige bortset fra den tunge kasse med bøger han nu skulle slæbe ned fra loftet var hans liv nu i orden, sådan da. Han havde fået sig en vidunderlig kæreste; Sally, som godt nok var en smule umenneskelig nogengange, så var alt fint. Det var jo ikke sådan at hun gik rundt og slog folk ihjel. Og hans mester var ikke kommet fra dybet for at hente ham tilbage, og bogcaféen havde fået lidt flere kunder i butikken. Så alt i alt, var alting strålende.

'Strålende', var nu dog ikke ordet man måske ville bruge til at beskrive netop denne situation. For som han trådte ned på det sidste trin, glemte han det forbistrede søm som ingen endu havde sat sig til at banke i, og han faldt over det. Kassen fløj op i luften og Gino lod et stort udråb undslippe som han faldt pladask ned på maven.

Will var lige begyndt at slappe af i benende, og drikke sin kaffe, da den lyshåret person på trappen, kom med et højt udråb og faldt på maven.han havde siddet i sine egne tanker og kikket rundt på hylderne, for at se om der var nogle bøger der ville være noget. Will hanlede instinktivt da han så fyren med bogkassen falde på maven. Will hoppede op af stolen og tog turen hen til den tiltskadekomende i tre spring."er du okay" spurte Will den lyshåret arbejder i Cafeen. Will begyndte at putte bøgerne, som var faldet ud over det hele, op i pap kassen igen. Da han var igang med at proppe bøger op i kassen kunne han se at det blødte kraftigt fra hans sår og at der var et blodigt søm på trappen

//Hvis ikke i har noget imod det, så joiner jeg jer lige, oka?//

Camira havde som refleks vendt blikket mod det høje råb til højre for hende. Det så ud til, at der var sket noget slemt. En fyr havde rejst sig fra sin plads og var gået over til den skadet person. hun kendte dem ikke, og hun vidste ikke om hun også skulle rejse sig. Det så ikke ud som om nogle andre havde tænkt sig det. "skal jeg hjælpe med noget?" valgte hun alligevel at spørge.