I Claudios Bogcafé - Tami

Klokken 11:20
Vejr: En let støvregn.


Claudios Bogcafé var en lille butik i midten af Aterswell. Den var ikke særlig gammel, så de var i gang med at samle så mange bøger ind som muligt, fra auktioner og gamle skolebiblioteker. Det italienske ægtepar der ejede butikken havde også åbnet en café ved siden af, så kunne kunderne læse lidt i bøgerne og nyde en kop varm kaffe samtidig. Der var dog ikke så mange kunder på det her tidspunkt på dagen.

Deres søn, Gino arbejdede også i butikken, når han havde det godt nok til at gå udenfor, det var en af de få ting som distraherede ham fra de grusomme tanker der fyldte hans sind.
Han stod bag trædisken og var ved at sortere nogle bøger fra en støvet papkasse. Han havde en hvis t-shirt på, samt stramme grå bukser og et orange tørklæde. Han åbnede en af bøgerne og duftede til den. Hvem kan dog ikke lide duften af gamle bøger, tænkte han, og et smil strejfede hans læber.

Tami går udenfor butiken, med en paraply. Hun er ude og prøve at finde nogle magiske væsnger. Hun har det tøj på som på billdet.
Hendes sporings dimps begynder at bippe. Tami kigger sig omkring. *det må være inde i bogcafé* tænker hun og kigger hen på den *bare det ikke er en vampye, varulv, dæmon eller en sortelver, det er det nok ikke, det er kun søde folk der arbjet i boghander* hun går ind i butiken.

Bjælden over døren ringer og Gino kigger op fra bøgerne.
"Velkommen!" siger han og smiler.

Tami kigget undersøgen på Gino "tak.." siger hun stille..

Den reaktion har jeg aldrig fået. Folk plejer bare at gå ind i butikken og kigge.

Han kiggede sært på hende et sekund. "Du siger bare til hvis jeg kan hjælpe med noget." sagde han, stadig smilende.

Tami kigger meget undersøgene på ham "ja..." siger hun, hun går langsomt tæter på ham, maskinge bipper højer når hun kommer tæter på ham. "du er det magiske væsen? ikk??" siger hun nevøs

"Huh? Hvordan vidste du det?" spurgte han forvirret. Han gik om foran disken. Han sukkede. På et eller andet tidspunkt, måtte han vel nok indse at magiske væsener fandtes.

"jeg når sådan en maskine, der kan finde frem til dem" siger Tami "hvad for et magsike væsen er du??"

"Hvis din maskine kan spore "magiske væsener" kan den så ikke også fortælle mig hvilken slags jeg er?" spurgte han sarkastisk, rynkede det en øjenbryn og lave gåseøjne med fingrene om 'magiske væsener'.

Tami bliver lidt ked af det, når han kritiserer hendes maskine "nej.... det kan den ikke" siger hun og ser trist ud

Han sukkede og tog sig til hovedet. "Oh Dio"
"Hør, det var ikke meningen at jeg ville gøre ked af det. Det er bare ikke særlig pænt at valse ind og blankt begynde at udspørge folk om deres allerdybeste hemmeligheder. Og kom herover, før der er nogen der hører dig."

Han tog hende ved hånden og ville til at gå op af en trappe bag disken.

Tami tager sin hånd til sig, og kigger forskraket på ham.

"Kom her." kommanderede han. "Der er ikke nogen der skal høre det!" sagde han tyst.

"Vil du vide det eller ej?"

Tami ser bange på ham "dduuu vviill ikkkee ææddeee mmiiiggg vveelll????" siger hun starmmen

Han sukkede igen. "Nej selvfølgelig gør jeg ikke det. Kom med og jeg skal vise dig." sagde han skuffet.

"vise mig hvad.??." siger Tami bange

Han tyssede højlydt på hende og så sig vagtsomt omkring.
"Det kan jeg jo ikke sige her, vel? Hvem ved hvilke folk lytter med? De er alle ude efter mig, og jeg vil ikke bringe nogen i fare, så kom herop." hviskede han, nu en smule irriteret.

Tami kigger bange på ham, men går med. *bare han ikke slå mig ihjel!!* tænker hun

Han trækker hende op ad trappen og ind i personalets kaffestue. Han ser sig omkring for at være sikker på der ikke er nogen derinde, og lukker døren bag sig. Hurtigt trækker han trøjen af sig og vender sig om. To store rødlige knuder præger hans skulderblade. Der er to store halvlukkede sår ovenpå knuderne.

"Jeg vil ikke tage dem ud, det gør for ondt." siger han stille.

Tami bliver meget nevøs når han begynder at tage tøjet af. *OMG!!! vil han voltae mig!?!!?!?!* tænker hun og holder om sig, og går tilbage. hun ser på hans sår, og forstår ikke hvad han vil med det?

Han vender sig om og bemærker hendes forvirrede udtryk.
"Det er vinger." siger han.

Tami stiner forkommen når han siger det er vinger, * omg!!! det er en dæmon!!!! hvad skal jeg gøre. hvad skal jeg gøre!?!?!?!?!* tænker hun

Han tager sin trøje på igen og vender sig mod pigen overfor ham.
"Var det alt?" spørger han.

"nneeejjjj,.. " siger Tami "jeegg vviill ggeerrnee sstiilleee ddiig noogllee spprøøgssmmåålll" hun er meget nevøs og bange

"Du beøver ikke være så nervøs, jeg gør dig ikke noget." sagde han og satte sig ned på en stol. Han gjorde tegn mod en stol overfor ham.

"Sæt dig endelig ned. Vil du have noget kaffe? Kage?"