mangler penge - Gino

tid: 14:00
sted: et sted på en gade
vejr: overskyet og små koldt
omgivelser: travle folk på vej op og ned ad gaden

Sabrina sad på gaden, foran hende stod en lille skål med lidt mønter i. Hun sad med et tæppe om sig og prøvede at se ud som om hun frøs, hun havde lært at det gav sympati og derfor flere penge. Hun havde det lidt dårligt med det, både at snyde folk på den måde og også med at tigge, men hun skulle bruge pengene, hun kunne ikke regne med at Azreal altid kunne eller ville give hende mad. Og hun ville nok også have frosset, hvis ikke for den magi hun kunne, som beskyttede hende fra kulden, det var ikke første gang hun havde fundet den nyttig.

Gino var på vej hjem på sin sorte bedstmorcykel, med mad i kurven, da han i mængden af mennesker, fik øje på en ung pige der sad og tiggede på vejkanten. *Hun må nok have det skidt. Hun sidder og fryser i den her kulde.*
Gino gik over til den unge pige med madposen i hånden og satte sig ved siden af hende.
"Er du okay?" spurgte han venligt.

Sabrina kiggede overraskede op på manden, som kom hen til hende, "øh ..." det var første gang nogen havde henvendt sig til hende sådan, ".. ja" sagde hun så lidt usikkert og kiggede lidt tøvende ned på skålen, "men jeg ville værdsætte det, hvis du kunne undvære en mønt?"

Gino så undskyldende på hende.
"Jeg har desværre ingen penge på mig, jeg bruger kun kort. Men jeg har noget du måske hellere ville have." Gino rakte ned i sin gule stofpose og hev et par sandwiches op, en til hende og en til ham selv.
"Jeg håber ikke du har noget imod vegetarsandwiches, der er altid dem der er tilbage. jeg forstår ikke hvorfor vi sælger dem." sagde han. Lige siden hans kidnapning havde han sagt til sig selv at han ville være et bedre menneske, for så ville gud måske lade ham slippe for næste omgang skræk.

Hun så ivrigt på sandwichene, "jo, mange tak" sagde hun og snuppede hurtigt den ene, før han skiftede mening, "jeg har det helt fint med vegetarsandwichces" fortsatte hun.

Gino grinede lidt. "Tja. Du kunne jo prøve at overbevise kunderne i min bogcafé." sagde han med spas i stemmen. "Men fortæl mig, hvad laver sådan en pige som dig ude på gaderne og tigger? Har du ingen forældre der kan forsørge dig?"

Hun fniste svagt og smilede lidt, så forsvandt smilet og hun kiggede væk med en klump i halsen, "... øh ... " hun tøvede, ikke helt sikker på hun havde lyst til at snakke med ham om det.

"Nå vi behøver ikke snakke om det, hvis du ikke vil" sagde han og tog en bid af sin sandwich. "Men er der andre ting jeg kan hjælpe dig med?"

Hun så vurderende på ham, "... det tror jeg ikke" sagde hun så, "men jeg er meget taknemelig for maden" fortsatte hun med et smil og spiste videre.

Han så på hende og åbnede tøvende munden for at sige noget. "Undskyld hvis det her lyder dumt, men hvordan kan det være at du ikke bare får dig et arbejde?"

Hun kiggede lidt på ham og overvejede sit svar, ".. jeg regner ikke med at blive her så længe tror jeg" sagde hun og trak på skuldrene, " ... desuden ved jeg ikke hvor jeg skulle gå hen, eller hvad jeg kunne arbejde med"

"Hvor skal du da hen? Jeg kunne ellers godt have løst dine arbejdsløshedsproblemer." sagde han og smilede. Han ville gerne tilbyde hende et job i sin fars café, men han var ikke helt sikker på om han var parat til at hyre.

Hun kiggede på ham, "oh ... altså jeg rejse ikke lige nu ..." sagde hun tøvende, uden at svare på det første spørgsmål, "... men jeg er ikke sikker på jeg ville være så god til arbejdet". hun kendte ikke meget til menneskenes vaner eller maskiner, så hun ville nok bare gå i vejen, det ville ellers være rart at tjene lidt penge.

"Min far ejer en bogcafé her i nærheden af den store park og han står og mangler arbejdskraft. Måske kunne jeg skaffe dig et arbejde?"

Hun så overraskede på ham, "øh ... det ville være rart" sagde hun, "men jeg har altså ingen uddannelse eller noget" sagde hun lidt undskyldnede.

Gino fniste. "Du behøver ikke have en uddannelse for at arbejde på en café, du kommer højst til at lave et par cappucinoer for de der fesne hipstertyper, alle andre bestiller sort."

hun smilede usikkert, ikke helt sikker på, hvad han mente, men hun skulle bruge pengene. "Jo ... så ville det være rart" sagde hun med et smil.

Han var ikke rigtig sikker på det han var igang med, men det var som om han kunne føle pigens sorg. Det kunne bare være forstærket empati, men der var noget magisk ved den følelse han følte ruse igennem hans krop. Men der var også noget specielt ved pigen ved siden af ham, men han vidste ikke helt hvad endu.

Gino rejste sig op fra vejkanten. "Kom." sagde hand og rakte en hånd ned til pigen på kantstenen.

Hun tog lidt forvirret hans hånd, skulle de over til arbejdstedet nu? Hun så spørgende på ham og håbede han ville forklare hende det.

Han slap hendes hånd så snart hun var kommet på benene.
"Jeg hedder forresten Gino. Hyggeligt at møde dig." sagde han med et bredt smil. Han hentede sin sorte bedstemorcykel og begyndte at gå i retning af busstoppestedet. "Vi skal hjem til mig først, hvis det er okay, jeg skal lige have droppet madposen af og jeg tænkte at jeg ville give dig muligheden for at tage et bad og sådan før vi snakker med min far."

Hun besvarede hans smil, "mit navn er Sabrina, en fornøjelse" sagde hun og bukkede let. Hun fulgte efter ham, da han begyndte at gå, "et ville være rart" sagde hun og tænkte længselsfuldt på sidste gang hun havde fået et ordentligt bad.

//Bah! Kan vi ikke lige fast-forwarde til mit hjem?//

//gerne ^^//

Gino fiskede sin nøgle frem af inderlommen på hans sorte vinterjakke, efet er at have stillet sin cykel på plads i cykelskuret. Han stak den i nøglehullet, drejede om og gik indenfor. Lejligheden var pæn og ryddet som altid og fyldt med plastikindpakkede møbler. Væggene i stuen var stuen var gule og i hjørnet kunne man også ane det lille samtalekøkken med sort-hvid ternede fliser på væggene. Han tog sine sko af i entréen og stillede dem på skohylden til venstre for ham og gik ind i huset.

"Bare smid dine ting i entréen og kom ind." sagde han og vendte sig om mod hende.

Hun gik lidt usikkert efter ham ind, og stillede sine sko og lagde det tæppe hun havde haft om sig oven på skoene. Hun smilede svagt til ham, "igen vil jeg gerne sige mange tak for gæstfriheden" sagde hun, det var ikke så tit folk hun mødte var så flinke.