mangler penge - Gino

Gino grinede lidt og tog armen bag sit hoved.
"Det er skam ingen sag, jeg kan bare ikke se til mens du frøs dig selv halvt ihjel. Jeg gør lige et bad klar til dig."
Og med de ord, forsvandt Gino in af badeværelsesdøren. Lidt efter kom han tilbage og viste den hjemløse pige til badeværelset.

"Vil du have noget mad? Noget at drikke?" spurgte han lidt nervøst.

Hun smilede lidt forlegent, hun havde det lidt dårligt over, at han troede kulden havde generet hende. "Mange tak" sagde hun og kiggede sig omkring på badeværelset og smilede stort, det ville blive rart at komme ordentligt i bad. "øh ..." hun tøvede lidt, ikke helt sikker på, om hun kunne være bekendt at bede om flere ting fra ham, "... lidt mad ville være rart" sagde hun så.

Gino smilede. "Jeg skal se om jeg ikke kan bikse noget op." sagde han og trådte in i det moderne samtalekøkken. Han stod der i noget tid og tænkte over hvad han skulle lave. Gnocchi ville tage for lang tid...Pizza var for cliché...

"Risotto!" udbrød han efter en tænkepause. "Men jeg skal nok bruge den billige hvidvin fra supermarkedet." sagde han til sig selv og kiggede på vinskabet der stod i stuen. Han smeltede smør, stegte løg og ris hældte lidt hvidvin udover det. Tilsatte bullion og krydrede lidt med timian og en knivspids rosmarin. Han slukede efter cirka fyrre minutter for varmen og tilsatte til sidst lidt parmazanost. Han tog noget af risottoen og satte det på en tallerken til den hjemløse pige og lidt til sig selv.

Sabrina tog et bad, det var fantastisk at blive vasket ordentligt og endda med varmt vand. Hun slappede af og nød vandet, hun lånte også lidt sæbe og nød duften, den var selvfølgelig kunstig, som alt menneskenes parfume, men en velkommen forandring fra lugten i de kvarterer hun befandt sig i. Efter at være færdig med badet, fandt hun et håndklæde og tørrede sig. Hun nød følelsen af at være tør og ren lidt, tog hun sit gamle tøj på. Hun brød sig ikke om det slidte og beskidte tøj, men hun havde ikke tænkt langt nok til at få mere med. Hun kiggede sig kort i spejlet og forlod så badeværelset.

Gino satte sig overfor den tallerken han havde stillet på bordet til Sabrina.

"Bare sæt dig, jeg har gjort det hele klar." sagde Gino.
*Okay. Efter vi har spist tager vi bussen ned til caféen og beder papà rigtig pænt om hun ikke kunne få et deltidsjob.*

Hun smilede taknemligt og satte sig, "mange tak" sagde hun og begyndte at spise maden. Det smagte godt, det var nok noget af det bedste hun havde fået siden ... siden hun kom til menneskenes verden. Hun blev færdig med at spise, "tak for mad, det smagte virkelig godt" sagde hun ærligt.

"Velbekomme." sagde Gino venligt og tog tallerkenerne og stillede dem i vasken. Han skulle nok vaske dem op på et senere tidspunkt.
"Skal vi så komme afsted? Vi skal jo skaffe dig et arbejde!" sagde han og smilede til hende. Han tjekkede om hun havde alting med sig og tog selv sine sko og jakke på.

Hun smilede tilbage og rejste sig, "ja" sagde hun, hun følte sig ret usikker ved tanken om at skulle ansøge om et arbejde, og så i en menneskeby, blandt mennesker. "øh ..." hun så tøvende på ham, "hvad går arbejdet helt præcist ud på?" spurgte hun, det havde ikke sagt hende så meget, da han forklarede om det tidligere, og hun ville gerne vide, hvad hun gik ind til.