Vi mødes igen //Gino//

Sally så på ham og rødmede "Det ved jeg ikke, jeg tro ikke jeg har brug for pasning ved mindre en af mine sår er gået op igen" sagde hun stille, så på sine forbininger.

Gino satte sig op og så stadig på hende.
"Men du har jo brug for selskab." sagde han og smilede.

"hmm" Hun så på ham og rødmede "Måske, men nu jeg ikke det bedste selskap man kan være i det ved du vel" sagde hun stille og så ud af vinduet "Hvis du vil kan jeg give dig en massage, jeg tilbuder kun fordi du gav mig en, måske er jeg en dæmon, men jeg er også fair"

"Bare rolig, jeg beskylder ikke dæmoner for noget som helst, jeg var bare lidt forbavset over det i starten." sagde Gino.

"Og ellers tak. Jeg har ikke synderligt meget brug for en, og desuden synes jeg også de kilder."

Sally så på ham med et glimt i øjet "Er du kilden?" Hun smilte lidt "Det sødt" hun så ud af vinduet igen og lagde sig på sengen på siden mod ham "Hvad arbejder du så som?"

Gino opdagdede først nu sin fejltagelse. Han skulle aldrig have sagt at han var kilden.
"Nej.." sagde han nervøst i et desperat forsøg på at redde sin værdighed. Det var ikke smukt når han blev kildet.

"Jeg arbejder i min papàs bogcafé her i byen. Vi både sælger og køber bøger. Og så kan man også låne bøger til at læse mens man får sig en kop kaffe."

Sally nikkede stille "Det lyder.... hyggeligt..." sagde hun stille og så på ham "Et hyggeligt lille sted, nok ikke særligt stort, men hyggeligt med venlige væsner...." hun så ud i luften med et tomt blik "jah..."

Gino fniste lidt af hendes formulering. 'Væsener' var måske ikke helt akkurat en beskrivelse til hans mamma og papà, men han kommenterede ikke på det.
"Ja det er meget hyggeligt."
Efter en lille pause spurgte han hvad de skulle lave.

Sally så på ham "Hvad med at købe nogen bratspil eller kort, noget vi kan lave, ville også gerne havde nogen børger jeg kunne læse mens du på arbejde, jeg betaler selv, men jeg sikker på du kender de ting bedere end mig"


//En uge senere? men ssmå hygge ting og sove en smugle om natten fordi det trækker //

Der var nu gået en uge siden Sally havde, nærmest væltet ind af Ginos dør. En uge fyldt med nogle sjove stunder og nogle knapt så sjove. Men trods alt det dårlige der var sket, var de, til Ginos overraskelse, stadig venner. De spillede brætspil og læste bøger højt for hinanden, bøger som Gino havde hentet nede fra caféens kælderrum. Ja, en uge var gået og Gino lå nu på den dobbeltseng han have skabt ved at lægge to enkeltsenge sammen og tænkte.
Han tænkte vidt og bredt, eller det var i hvert fald hans plan, men mest faldt hans tanker nu på Sally og hvor meget han egentlig havde kommet til at holde af hende. Hans syn på hende var helt anderledes fra den gang på legepladsen og han havde på en eller anden måde også tilgivet hende for det hun havde gjort ved den stakkels dreng der havde prøvet at røve ham.

Sally var ved at tage tøj på, hun havde endeligt kunne tage et langt varmt bad, Alle hendes sår var healet og der var kun enklete mærker tilbage på hun nogen sinde havde været skadet.
Ugen sammen med Gino havde været en af de bedste hun kunne huske hun havde haft, hun var blevet så van til Gino hun næsten havde gået ud i kun et håndklæde.
nu stod Sally og så sig selv i spejlet, overvejet om hun var ved at blive syg, hun havde det som om hendes vinger var i hendes mave og baskede, hendes hjerte slog hurtiger end normalt, og hun følte sig varm helt ned i tærene, men det mærkelige var hun kunne lide fornemmelsen.
Det mere mærkelig var hun kun fik det sådan når hun så eller tænke på Gino.
Sally gik ud med tøj på og så på Gino og rødmede, satte sig stille på sengen.

Gino kiggede over på Sally da hun satte sig på sengen. Han syntes hun rødmede meget her for tiden, det plejede da ikke at være sådan, tænkte han. Gino satte sig op og lænede sig op af væggen. Han rødmede også en smule selv, men brugte hænderne til at skjule sit ansigt. Da han var faldet lidt til ro spurgte han Sally,

"Hvad er der? Du ser lidt mut ud...søde."

Han kunne næsten ikke tro at det ord kom ud af munden på ham. Han ville i hvert fald ikke have brugt det ord om hende på legepladsen...alting var så...på hovedet. Han vidste ikke hvor følelsen kom fra. Men den var der og han kunne ikke gøre noget ved den. Det var som om hans mave var ved at eksplodere med sommerfugle. Han rødmede igen.

Sally rødmede kraftigt, hvad havde han kaldt hende, nej.. nej hun måtte havde hørt forkert.
"Jeg tro jeg er ved at blive syg igen, måske har jeg fået betendelse i et sår, jeg har det så sært"
Hun lagde sig ned på sengen på ryggen, hun havde fået vingerne ind i ryggen og lukkede øjne "Jeg har det som om det sommer fugle i min mave, mit hjerte slår som om det banker ud af mist bryst, og jeg føler mig blød i knæene" sagde hun stille og så over på ham, rødmede meget "Jeg har aldrig haft det sådan"

"Hmm..." Gino fik et glimt i øjet, som om han havde fundet ud af noget. Han vendte sig om mod Sally og tog et ben op på sengen.

"Men er det en god følelse?" spurgte han smilende.

Sally så på ham, rødmede og nikke "det føles rart ja, men også sært, jeg har det varmt helt ned i tærene og har lyst til at le... er jeg syg?" hun tog en hånd til sin pande "Jeg føles lidt varm"

"Ja. sagde Gino, med et bredere smil end før.
"Og jeg tror jeg ved hvad det hedder."
Gino lænede sig ind mod Sally og lukkede øjnene.

"Forelskelse." sagde han. Og med de ord satte han sine hænder på hendes kinde og sine sine læber mod hendes.

Sally så glad på ham da han sagde han vidste hvad det hed, hen hende smil forsvandt lidt da han begyndte at læne sig ind til hende med lukkede øjne, hendes hjerte hamrede i hendes bryst og hun forstod ikke hvad han havde gang i og hendes verjtrækning blev hurtiger.
Så sagde han ordet og Sally var i schok "For-" men mere nået hun ikke før Ginos hænder var på hendes kinder og hans læber kom mod hendes.
Sally havde prøvet at kysse før, men hun var ikke forberadt på det her, var ikke forberadt på at kysse en person hun virkelig kunne lide og så i denne nye følsomme krop.
Sally kæmpede ikke imod kysset, men lukkede øjne og smeltede ind i kysset med Gino, håbede han ikke ville afbryde det for hurtigt.

Gino, da han kyssede hende, havde lidt en forventning om at hun ville bryde kysset, og en angst for at hun kunne finde på at slå ham og kalde ham et chauvinistisk svin, men den angst forsvandt da han mærkede at hun lod sig kysse. Han blev ved et par sekunder endu og brød så kysset. Han smilede og så ind i hendes øjne.

Sally trak vejert hurtig da han brød kysset, hun kunne ikke se ham i øjne, hun kiggede ned på hans bryst i steden for, hun kunne mærke hun blev svimmel, pulsen dunkede i hendes øre og hun var helt rød i hovedt.

Gino var selv lidt rød i hovedet, men han var først lige blevet klar over hvor meget han egentlig kunne lide hende. Måske ikke for de grunde man normalt ville elske en person, men hun var spændene og mystisk men også uskyldig og for ikke at nævne virkelig nuttet.

"Va-var det okay?" spurgte han nervøst og så ned på sit eget skød. Han havde virket så selvsikker før, men det var ligesom gået i vasken. Det var som om at Sallys nervøsitet smittede af på ham.

Sally rødmede kraftigt, tog en finger op til sine læber "Du kyssede mig...." hun rødmede kraftig og så op på ham, så ham i øjne "kan du godt lide mig?"

*Åh nej, åh nej, åh nej, her kommer afvisningen!* tænkte Gino og det kunne ses at han var nervøs. han tog hånden op til sit hår og ruskede lidt i det. Han kiggede videre ned i sit skød.

"Øhm..ja..er det okay?" spurgte han.

Sally havde det lige pluseligt meget sært, hun havde aldrig været forelsket i nogen før, og hun havde aldrig prøvet nogen elskede hende for bare den hun var.
Sally tog hænderne på hans kinder, og jo tættere hun kom på ham, jo mere tænke hun over alle de ting hun kunne lide om ham, alt det de havde lavet sammen.
Hun lukkede øjne og hviskede hans navn blidt mod hans læber og kyssede ham så.

Gino blev meget overrasket da det andet kys kom. Han blev så forbavset at han nærmest hikkede. Han havde virkelig troet at han skulle afvises, men det viste sig ikke at være tilfældet. Han tog hænderne til hendes kinder igen og kyssede igen. Det var den bedste følelse han kunne forestille sig og det fik ham helt til at glemme alt om hans mester og alt om James.

Sally kørte fingrene op i hans hår og kyssede ham igen og igen, trak vejert hurtigt mellem kyssene.