så mødes vi igen - Azreal

tid: 23:00
sted: ikke ret langt fra Azreals værksted
omgivelser: mørke gader og få mennesker
vejr: skyet

SAbrina begyndte at gå hurtigere, hun brød sig ikke om de to fulde fyre, som havde råbt efter hende før. Hun kastede et blik over skulderen, fulgte de efter hende? Hun satte farten yderligere op, og hørte en af dem tåbe et eller andet og den anden grine. Hun mærkede hvordan hendes hjerte begyndte at slå hurtigere, det var farligt at være ude om aftenen, det vidste hun jo også godt. Hun kiggede sig over skulderen igen, de var kommet tættere på. Hun satte farten yderligere op, løb næsten og kiggede sig omkring efter et sted at søge skjul. Der var lys i et af de nærliggende huse, hvis hun var heldig, ville døren ikke være låst, og dem der boede der, ville ikke være alt for uvenlige. Hun styrede mod huset og hørte fodtrin bag sig, hun begyndte at løbe.
Så snart hun nåede huset, greb hun i døren, den var ulåst. Hun skynde sig ind, og smækkede den bag sig, så lænede hun sig forpustet op af den og kiggede sig omkring.

Azreal så forvirret op fra sit arbejde. Hans mund åbnede sig i et mindre chok da han genkendte elverkvinden, der uden et ord var trådt ind i hans værksted. Munden forblev åben imens han bare så spørgende på hende. Hvorfor var hun her? Ville hun fange ham igen? Hvis det var tilfældet var det dårligt planlagt, men det vidste han jo også at hun nemt kunne finde på.
Han lukkede munden og rejste sig, rakte ud efter strømpistolen der havde ligget på bordet ”….. kan jeg hjælpe dig?”

Hun kiggede chokeret på sortelveren, hun havde ikke regnet med at det var hans hus. Hun skævede kort mod døren, men besluttede sig for, at det nok ikke var en god ide, at gå derud igen, "øh ..." hun tøvede og så mod strømpistolen, " ... undskyld" sagde hun usikkert.

”Undskyld?” gentog Azreal forvirret, og så gik det op for ham at hun lige havde set mod døren. Hun havde haft alt mulighed for at løbe, og nu hvor han tænkte over det havde hun også set skrækslagen ud da hun kom ind. Før hun så ham. ”Er der nogen der ude?” spurgte han og rejste sig tøvende. For ikke at alarmere den bange elverpige lod han strømpistolen på bordet og gik over til døren.

Hun så usikkert på ham og nikkede så, "ja, der var i hvert fald nogen lige før". Hun sank en klump, "undskyld jeg sådan kommer brasende ...".

".. det var højest uventene" svarede han og så lidt på hende "hvorfor løb du her ind?"

"... døren var ulåst" sagde hun lidt tøvende og så undersøgende på ham, han virkede ikke vred.

"Nej, jeg mener.. hvorfor kom du til mig?" spurgte han og låste døren. Han ville gerne undgå at hvem der nu end havde fulgt hende fandt på at komme ind.

Hun trak på skuldrene, "jeg vidste faktisk ikke, at du var her" sagde hun, "det var bare det nærmeste hus, og der var lys, så jeg håbede bare døren ville være åben" forklarede hun. Da han gik mod døren, trådte hun lidt væk fra den, så hun ikke kom for tæt på ham.

"Det giver mere mening så" sagde han og satte sig hen på sin stol igen "du kan vel godt blive til vi er sikre på de er væk"

Hun nikkede og smilede usikkert, "mange tak sagde hun". Hun stod lidt ubeslutsomt og så sig om, ikke helt sikker på, hvad hun skulle gøre.

".. du kan bare sætte sig" sagde og og pegede på en stol. Han gik igang med at reparere en motor.

Hun satte sig og kiggede interesseret på det han lavede, hun kom i tanke om, at han vist arbejdede som mekaniker. Det virkede som et mærkeligt erhverv for en sortelver, men han virkede heller ikke som en hel normal sortelver.

På bordet ved siden af ham stod der mad fra en Burgerking. En cheeseburger der var taget en bid af, nogle pomfritter og en sodavand. Han sad og arbejdede koncentreret lidt tid, løftede så blikket og så på hende. Det var utroligt mærkeligt at have en elverkvinde til at sidde så tæt på og observere end arbejde. ”Jeg har ikke så meget at byde på” sagde han og så på sin mad ”men du skal være velkommen til at tage nogle pomfritter og cola hvis du er interesseret”

Hun så lidt overraskede på ham, "mange tak" sagde hun med et forsigtigt smil og tog hurtigt nogle pomfritter, hun havde ikke spist ordentligt i noget tid, ansigts maling og fuglemad havde taget det meste af hendes madbudget. Hun kiggede indgående på motoren, "øhm ... hvad er det?" spurgte hun efter at nysgerrigheden havde vundet over usikkerheden.

”Det er en motor til en bil” svarede Azreal ”jeg er ved at kigge på den, ejeren siger den laver lyde når hun forsøger at starte den. Så jeg er ved at finde ud af hvorfor den laver den lyd og så fikse det” han vidste hende det sted på motoren hvor han mente problemer var og hvad han havde tænkt sig at gøre ved det.

Hun kiggede nysgerrigt på motoren, "så ..." hun tøvede lidt, "det er det, som får bilen til at køre, ikke?" spurgte hun.

”Præcis” svarede Azreal og sendte hende et stort smil. Han havde aldrig mødt nogen der gad at tale om biler og den slags med ham. ”Elvere bruger heller ikke den slags vel? Har du prøvet at køre bil?” spurgte han nysgerrigt.

Hun rystede på hovedet, "nej, det gør vi ikke" sagde hun, "men vi har da hørt lidt om det i skolen" fortsatte hun, "altså bare det grundlæggende ..."

"Ja, det samme gjorde jeg" sagde han "men derefter blev jeg interesseret. Jeg har læst en masse bøger om det, og selv bygget min bærbar" Et emne han ikke havde kunne tale med nogle om, var pludselig blevet åbne og han følte et utroligt pres blive løftet fra hans bryst.

Hun så overraskede og imponeret på ham, for hende var elektronik en gåde, som hun end ikke havde haft mulighed for at kigge nærmer på, før nu. "Virkelig?" sagde hun, "er det ikke svært, altså at bygge sådan en?", hun havde hørt kort om kredsløb og elektricitet, og selvom de havde fået fortalt, at det ikke kunne hamle op med magi, lød det alligevel imponerende.

"Ja i starten var det. Men efter at have fået styr på det gav det mening.." han smilede og hentede sin bærbar så hun kunne se den. Han stoppede op og så på hende "øh, du behøver selvfølgelig ikke se den hvis du ikke vil" skyndte han sig at sige.

Hun kiggede nysgerrigt på bærbaren, "jeg vil gerne se den" sagde hun, det var mærkeligt at sidde her med en sortelver og snakke om mennesketing, "men jeg ved ikke så meget, om hvordan de virker" sagde hun tøvende, "jeg har ikke engang tændt en før".

”Så skal du få æren nu” sagde Azreal og stillede den foran hende. Han glemte helt at han ikke kunne lide elvere og satte sig ved siden af hende. ”Du skal klikke på den runde knap her” sagde han og pegede på en knap med en rund cirkel og en streg der gik fra toppen af cirklen ned igennem den cirka til midten.

Hun nikkede og trykkede på knappen, spændt på at se, hvordan sådan nogle ting egentligt virkede.