skruetrækker - Azreal

sted: på vej mod værkstedet
tid: 14:00
omgivelser: den dårligere del af byen
vejr: sol og frost

Sabrina gik gennem gaderne mod værkstedet, hun havde en skruetrækker i lommen. Hun overvejede igen, om det virkelig var en god ide at aflevere den, men nu havde han jo hjulpet hende så mange gang. Hun mærkede en lille nervøs knude i maven, han kunne blive sur, måske var det slet ikke hans skruetrækker ... eller også ville han tro at hun havde stjålet den. Hun trak vejret dybt i et forsøg på at berolige sig selv, hun skulle bare aflevere et tabt stykke værktøj.

”Hvor længe har dette her stået på?!” udbrød Jiuan og stirrede målløs på Azreal.

Azreal sukkede og så sig lidt om i værkstedet. Han var ikke sikker på om løgn eller sandhed ville tjene ham bedst i denne her situation ”.. 2 år” sagde han så.

”2 år?! I en menneskeby? Med deres.. deres.. falske magi? Det er det du laver når du træner? Du bruger mere tid med den kunstige magi end med den ægte??” spurgte Jiuan forarget.

”Jiuan.. sortelverne er for negative omkring teknologi. Hvis vi forenede de to ville vi være de stærkeste. Vi ville have en fordel mod elverne i krigen. Tænk hvor meget skade man kunne gøre med en pistol, og med magi. Og vi ville let kunne kommunikere med andre sortelvere langt væk. Vi ville ikke være afhængige af magien på samme m-”

”Nemlig” afbrød Jiuan ”ikke være afhængige ag magien. Du vil formenneske verdenen?” han så sig om i Azreals værksted.. ”du designer våben? Til hæren?” han ønskede virkelig at finde en måde at få dette her til at være en.. mindre slem ting.

Azreal nikkede ivrigt ”ja, jeg tjener penge på almindelige mennesketing, samtidig med at jeg så kan købe og udvikle ting vi kan bruge” sagde han ”det er for folkets bedste, jeg sværger Jiuan”

Sabrina stoppede op foran værksted og trak vejret dybt, nu skulle hun bare banke på, og aflevere skruetrækkeren. Hun løftede hånden, tøvede kort og bankede så. Med den anden hånd fandt hun skruetrækkeren frem, så hun kunne aflevere den hurtigt.

”Oh? Har du kunder?” spurgte han og så irriteret på ham.. tanken om at hans ven solgte sin arbejdskraft for menneskene var simpelthen ubegribelig ”så må du ikke lade dem vente..”

Azreal sukkede kort.. ”de kan ikke se dig” sagde han ”slå din hætte op..”

Jiuan slog hætten op på den hættetrøje han havde taget på før han havde sneget sig efter Azreal.

”Kom ind” råbte Azreal der lagde sin menneskelige illusion om sig.

Sabrine tøvede, måske hun bare skulle gå ... nej, hun blev nødt til at aflevere skruetrækkeren tilbage, det var det mindste hun kunne gøre. Hun brugte et par sekunder på at berolige sig selv, så tog hun i håndtaget og gik usikkert ind, ".....øh, hej ...".

Azreal så over imod døren og alt blod forsvandt fra hans ansigt. Det var dog ikke nemt at se at den stakkels fyr var blevet bleg under den sorte hud. ”Sabrina..” sagde han tøvende og smilede et lidt underligt smil ”hej, hvad skal du her?”

Jiuan så på Azreal. Han var ikke helt sikker på hvad der forskrækkede Azreal..

Sabrina så på Azreal og fortrød straks sin beslutning om at komme, han virkede alt andet end glad for at se hende, "... jo" hun tøvede og viste skruetrækkeren frem, "du tabte den her, og jeg tænkte at jeg hellere måtte aflevere den tilbage" sagde hun og så lidt usikkert på ham, "jeg håber ikke jeg forstyrre..".

"Oh, min skruetrækker" han gik hurtigt hen til hende og smilede et meget kunstigt smil "mange tak, det skulle du ikke have gjort.. nå hvis det bare var det så kan du smutte igen" sagde han hurtigt.

"En elver?" lød en stille stemme fra den anden ende af lokalet.. Azreal lukkede øjnene.

Sabrina kiggede for første gang på den anden mand i rummet hun kneb øjnene lidt sammen og så så på Azreal. Det virkede ikke så godt, hun tog et forsigtigt skridt baglæns og stak hånden i lommen efter sin lommekniv.

"Du handler med en elver?!" spurgte han vredt og så på Sabrina.

"Jiuan, dæmp dig" snerrede Azreal.

Sabrina så fra den ene til den anden, det var ved at gå op for hende at det her ikke var helt godt, "...øh ..." hun tøvede "så, jeg går bare igen, så ...".

"Bliv" kommenderede Jiuan

Azreal så irriteret på Jiuan.

Sabrina så spørgende på Azreal, ikke helt sikker på, hvad hun skulle gøre.

Jiuan gik forbi hende, skubbede døren i og så på dem begge "hvordan kender du Azreal?" spurgte han

Azreal sukkede og stillede sig lidt foran Sabrina "hun har købt ting af mig, men ingen våben.. lad nu være Jiuan"

Sabrina trådte et skridt tilbage, og nikkede. Det virkede som om han var en Azreal kendte, nok en anden sortelver, det følte hun sig ret utryg ved.

"Azreal" Jiuan tog fat om Azreals krave og så vredt på ham "hvad er det du laver? Du handler med elverpak? Designer menneskevåben? Hvad er dette her for noget?"

Han lagde hånden på hans hånd.. "Jiuan, det kommer faktisk ikke dig ved" sagde han så i med en helt rolig stemme "jeg har ikke gjort noget der kunne være til fare for vores folk. Hvad angår personlig smag.." han fjernede hans hånd fra sig "så er det vidst op til mig. Jeg handler ikke med "elverpak" jeg har talt med en elverkvinde, vi kender knapt hinanden og det ville ikke se godt ud for min forretning og min identitet hvis hun forsvandt og det blev sporet her til. Jeg designer menneskevåben, men kun fordi de kan bruges fornuftigt. Desuden er det bare en fritidsinteresse, jeg synes ikke menneskene skal have en viden som vi har været for uforsigtige til at kende til. En dag designer de en bombe der kan springe verden i stykker, og så vil vi sidde som en stor flok tåber under jorden uden at ane hvordan man kortslutter den."

Sabrina så først forskrækket, og så irriteret på den anden sortelver, hun brød sig ikke om at blive kaldt elverpak. Selvom situationen virkede farlig, så så det ud til, at Azreal havde det mere eller mindre under kontrol, i hvert fald var det han sagde fornuftigt. Hun overvejede, om hun kunne være til nogen hjælp, men det ville nok kun forværre situationen, hvis hun forsøgte at forsvare ham, så hun forholdt sig tavs.

Jiuan så på Azreal.. selvom han bestemt ikke brød sig om alt snakken om elveren. Tilgengæld kunne han godt høre fornuften i det med bomben. Han sukkede og vidste at dem der hjemme ville være uenige, men det havde været fornuftige ord.

"Så.. du må hellere tage hjem. Lad være med at tænke for meget over det. Jeg er den samme som jeg hele tiden har været, du ved bare mere om mig nu.." han så alvorligt på ham "du ved det ville få mig dræbt hvis du fortalte nogle om dette her, ikke?"

Jiuan sukkede "jeg siger ikke noget.. og hende?" han nikkede over imod elveren.

"... jeg skal nok tage mig af hende." Azreal skævede kort mod Sabrina og så på Jiuan igen.. skiftede til sortelvisk "jeg slår hende ihjel. Men hun er ikke så svag som hun ser ud. Hvis du ikke laver en scene og bare smutter, så skal jeg nok få det ordnet. Hun ved for meget nu til en fredlig løsning.. gå så inden hun beslutter sig for at stikke af og jeg skal lede hele den rådne by igennem."

Jiuan nikkede.. lettet. Han forsvandt ud af forretningen og gik mod The Bloody Moon.

Sabrina lukkede hånden om kniven, da den anden nikkede mod hende, hun forberedte sig på at skulle kæmpe, hvis det blev nødvendigt, men så fortsatte de lige pludselig på et andet sprog, og han gik. Hun så lidt undrende efter ham, men drejede hurtigt hovedet mod Aeral. Hun så spørgende., men også vagtsomt på ham.

"..." Azreal lod sig dumpe ned på gulvet og lænede sig op af bordbenet. Han lagde en hånd på sin pande og sukkede tungt.. det var nok noget af det værste der kunne være sket. Selvom at fem nye og være situationer dukkede op i hans hoved så snart han havde tænkt tanken.

Sabrina så stadig spørgende på ham, men konkluderede at hun nok ikke var i fare mere, "... undskyld" sagde hun så, "det var vist ikke et ret heldigt tidspunkt at komme på ..."

"Nej, det var det bestemt ikke.." sukkede han "men det er ikke din skyld, Jiuan skulle aldrig have været her" han rystede på hovedet "forresten, jeg har fortalt ham at jeg slår dig ihjel nu så.. ja, prøv ikke at løb ind i ham igen"

Hun så først lidt overraskede på ham, men nikkede så, "... det havde jeg nok forsøgt at undgå under alle omstændigheder .. og øhm, tak".

"Det var så lidt.." Azreal rejste sig og strakte ryggen. "Man bliver sulten af alt den drama.. tak for skruetrækkeren." sagde han om den i lommen. Det var hans yndlings, ikke fordi den var bedre end de andre, men fordi det havde været hans første. "Jeg smutter på burgerking.." tænkte han højt "vil du med?"

Hun så overraskede på ham, "øh ... jo tak" sagde hun tøvende, hun skulle lige til at tilføje 'hvis du er sikker på, a du vil have mig med' men tog sig i det, hun var sulten og en invitation ud at spise skulle man ikke bare sådan sætte på spild. "... men jeg ved ikke, om jeg har råd til så meget" sagde hun istedet.