Utopia - Millicent (!)

Stephen begyndte at ryste på hoved, men Millicent fortsatte med at snakke videre, så det var først da hun var færdig han kunne få et ord indført. "Nej, jeg tænker ikke på et billede." Forklarede han og vendte blikket op mod himlen et kort øjeblik. "Jeg viser dig det i morgen." Det ville blive en lille overraskelse. Han havde besluttet sig for at gøre det, men da det var sent havde han ikke mulighed for det nu, så det måtte blive senere. "Men du må da godt få et billede så du kan vise din skytsengel frem." Selv var Stephen ikke så meget til familie billeder af hund og hamster men hvis Millicent kunne lide det, så kunne hun da for hans skyld godt få et. "Har du overhoved ingen billeder af dine forældre?"

Okay....hun var nysgerrig.
Nu...skulle det drive hende til vanvid , lige indtil den blev næste dag.Argh...at han nænnede det.Hun anede ikke hvad han fablede om, og det var sikkert bare en joke af en slags, men stadigvæk...hun var nysgerrig." Okay ...imorgen, husk det nu" lød hun lidt skuffet.Men tilgengæld lyste løftet om et bille lidt op på humøret.
Hunnkunne ikke holde på at stort smil der sprang ham i møde." må jeg? Et billed?!" det ville være dejligt, når de ikke var sammen.Med grunden til hun smilede var at set var såååååå mega kæreste agtigt, ikke at det betød noget.
" Det hele brændte ned Sephen, hele gården med alle vores ting inden i.Jeg har de enkelte foto som andre i byen havde taget.Den gav de mig på begravelsesdagen" jojo...hendes forældres ønske var en stor pompøs begravelse og et ligå gravsted.
Millicent have respekterer deres ønsker, selv m det havde været gyseligt.Hun var selv mere til at blive brændt, og komme i fællesgraven, som det nu hed.De ukendtes blev ikke rigtigt brugt længere.

Det kunne Stephen sagtens være kommet frem til, hvis han ikke havde valgt at bruge lommeregneren. "Så var det heldigt du kom ud." Lød det lidt fraværende fra ham, mens hans tanker løb igennem hoved. Han havde aldrig selv været det helt store familie menneske, hvilke nok var derfor at han havde brudt kontakten til familien meget hurtig efter at han var flyttet. Det ville være løgn at sige at han ikke elskede sin familie, men det var på en noget anden måde end hvad mange andre familier havde. Han var lidt Palle alene i verden på det punkt, men han nød at være en fri fugl, der ovenikøbet kunne flyve.
Efter et par tavse sekunder trak Stephen sig op på albuerne. "Skal vi sove her ude, eller skal vi tage hjem en gang?" Han drejede hoved netop lige nok til at han både kunne havet og Millicents ansigt. "Det bliver nok lidt koldt, men det kan gøres med mine super evner."

Hun nikkede og sagde kort " heldigt".
Ifølge politiets behandling af hende og håndtering af sagen, var det næsten mere mistænkeligt at hun kom ud, end det var heldigt.Hun overvejede kort om det var på tide at få en advokat ind over? Når hun engang begyndte at tjene penge, både på klubben og for modeltjansen.Godt nok skulle hun sparer op til hendes egen lille forretning, men den ville jo ikke gavne hende meget- ikke hvis hun sad bag lås og slå, til den tid.
Tanken om at sove her ude var yderst romantisk, men desværre ligeværdig skræmmende.
At ligge og sove...forsvarsløs...med ulve near by, det turde hun simpelthen ikke. Not at all.
"Jeg tror det er en dårlig ide....at sove her..vi kan blive angrebet af ..al muligt" forklarede hun og tænkte på om den så frygteslæse adfærd mon var en mandeting?
Hun satte sig op og kiggede lidt omkring.Der var vildt hyggeligt og faktisk rimeligt stemningsfyldt.
Hun så ned på ham, det ville næsten være en skam ikke at udnytte det, bare....lidt.
Hun lage sine hænder på ham, en på skulderen og en på et lår, og puffede så han ville trille om på ryggen.Millicent udbrød " åhh...ups" og svindede det ene ben hen over ham, og som en lille cowboy, kom hun på plads i sadlen, der i dagens anledning var Stepghens underliv.Hun betragtede ham - hvis ikke han allerede havde varpet hende af....så betragtede hun kun sandkorn- og kunne mærke hvor meget hun var tiltrukket af ham bare ved at se på ham.Hun var jo ..håbløs.
Med en pegefinger begyndte hun at lave små tilfældige mønstre på hans bryst..

Kort bemærkning: Han ligger allerede på ryggen.

Igen var Stephen ved at kvæles i et latterudbrud som han forsøgte at holde inde. "Overfaldet, på stranden lige op til en by? Det må være din spøg. Vi er ikke ude i den farlige natur smukke, intet kommer os nær ... håber jeg da ikke." Frygt var noget mange havde også ham selv, men han kunne ikke engang komme tæt på det samme som Millicent åbenlyst viste, men hvis hun havde det bedst ved at sove bag ved tykke trygge mure, så måtte han respektere det.
Et halvt spørgende, halvt undrende blik ramte Millicent da hun satte sig op, men Stephen kom frem til at hun sikkert bare skulle det nødvendige eller bare havde lyst til at sidde op, hvilke sikkert var det der var størst chance for. Men nej, det var ikke Millicents plan. Før han kunne nå at reagere, havde hun taget plads på hans mave, hvor hun så sad og tronede. "Jamen davs." Hilste han og fulgte hendes finger på hans brystkasse, før han rettede blikket på hendes ansigt. "... og hvilke leg leger vi så nu?" Han betragtede indgående de blå øjne over ham, i et forsøg på at finde ud af hvad det var hun havde gang i.

// jamen, nu ligger han så endnu mere på ryggen o.O

Hun rystede på hovedet...mon han kendte begrebet hovmod? Det var jo ikke til at vide m ulven eller en gal mand med en riffel, besluttede sig for at tjekke stranden lidt ud.
" det ved man jo desværre aldrig på forhånd, skat" gav hun igen da hun havde opfanget hans lille kælenavn.
Men jo...trygge mure lød bare bedre end en åben og øde strand.lige når man skulle sove altsår.
" heeeej....Stephen" sagde hun og lagde hovedet lidt på sned..
" leger vi ? jamen...hvilken leg ønsker herren at deltage i så?" drillede hun og lænede sig ned over ham.Hun fandt støtte i hans skuldre og overarme, hvor hun placerede hendes egene og kunne nu sætte sin mund ved hans øre." Jeg synes du er meget sød...Stephen...og jeg vilgerne gøre dette" hun kyssede fra hans øre og ned af hans hals.Hun nappede forsigtig i hans hud ved halsen og slikkede bagefter hen over det sted hun havde bidt ( selvom det var blødt) .

Stephen forsøgte forgæves at forudse Millicents træk. han var helt tabt i hvad hun lavede, men han forsøgte at skabe sig et overblik, selvom det ikke blev meget bedre som sekunderne gik. "Det ved jeg ikke, er det ikke dig der har budt op til dans?" Han studerede hendes ansigt i et forsøg på at gætte hendes næste træk, men igen trak hun tæppet væk under ham og lod ham lande forvirret på underlaget. "Hvad vil du gøre?" Tankerne og den behagelige følelse af hendes læber mod hans hud, kæmpede om Stephens koncentration, der ikke havde nemt ved at multitaske.

Hun strøg en kælen hånd ned af hans hals.Den blev dogverstattet af hendes varme bløde læber der ikke synes at kunne få tilstrækkeligt af ham.Hun mumlede mod hans hals" Måske kan jeg lide at lege med ild...kan vi få det til at brænde i dig, Stephen- tror du?"
Millicent mente det egenlig ikke så alvorligt.Hun var en legesyg lille killing, der pustede sig op som en vældig tigermis...ligeindtil det blev alvorligt...så ville der intet brøl lyde fra hende, kun et lille miauv, sikkert.
Hun rykkede lidt på sig...på sin krop, så hun nu lå mere ned på ham.Det føltes....godt, og meget tæt, da hun ikke var klædtni flyverdragt eller bobbelplast just.
Begge hænder placerede sig på hver deres kind- og Millicent slikkede en enkelt gang på hans overlæbe, og sagde så..." Jeg tror jeg skal ha lide mere af den vin", imens hendes øjne funklede.

Stephen var ved at tabe både næse og mund og mere til, da han hørte Mllicents svar. Han var usikker på om han forstod hende korrekt, men alt tyde på at det var svært at misforstå. "Meget muligt." Hvad han mere skulle sige vidste han ikke, så han gav hende blot svaret på spørgsmålet og ventede at se hendes næste træk, mens hun tilfreds lage sig på ham, som var han en anden hundekurv. For første gang begyndte han at tvivle på hvor sundt det var at helde mere vin i hende, men hun burde ikke være fuld på grund af en tår, så han greb ud efter flasken og stak den i hånden på hende, dog stadig letter mistænksom.
Det var ikke helt nemt at flytte på kroppen, men det lykkes til sidste Stephen at få sig lat bedre stadig med Millicent splattet ud som en dyne over sig. Der blev han så liggende og forsøgte at finde ud af hvad han skulle stille op med sig selv og gennemskue hvad det var hun lige havde gang i.

Millicent var i et gear, man måske kunne kalde privat gear? I al fald sværmede alle hendes tanker om Stephen...hvordan han føltes, hvordan han lød, hvordan han smagte ...ja, selv hvordan han duftede.Hun var som på en ekspidition og slt skulle undersøges- alt skulle endevendes.Og som bonus...gjore det hele også ' noget ved hende'.Og dette ' noget' kinne hun også godt lide. Hun lod alle ti fingre kæmme sig igennem hans hår og lænede sig ned mod hand øre.Hendes læber fandt hans øreflip , nappede kælent i den og sang så, meget sagte ind i hans øre..et par strofer fra en Doors sang Come on baby, light my fire
Try to set the night on fire hvorefter hun satte sig opmmed et smil....og drak af flasken Stephen havde givet hende.Et par mundfulde...og hun var klar til mere dril af englen.
Med hænderne placeret på hver side af hans ansigt, søgte hun mod hans mund og hendes vin fugtige læber, blev presset mod hans, som også hendes krop insisterede på.

Millicent var i et fantastisk humør, tænk hvad en dråbe vin kunne gøre ved den kvinde! Stephen blev liggende passivt under hende, så hun kunne pille og røre alt efter ønske, noget hun udnyttede på alle leder og kanter. Tilmed fik han også lidt sang i hatten, mens hun børstede hans hår og bed og slikkede løs som en anden killing. Han havde troet hun ville kaste sig over flasken, men enten havde hun først set den nu eller også skulle hun bare lige være færdig med hvad hun så end havde gang i.
Så snart væsken var nede, var morteren klar igen. Han mærkede hendes kølige fingre holde hans hoved fast, så hun med kronen på hoved kunne give et vinsmagende kys fra sig. Det var ikke en tosset vin, måske skulle han også tage noget af den, hvis han vel og mærket fik lov. Det eneste der bevægede sig på Stephen var hans læber, der fulgte efter Millicents, mens hun meget beslutsom angreb hans læber. Der var ingen tvivl om hvem der kørte spillet, heller ikke selvom Stephen måske gerne ville have haft kronen på hoved, så sad den godt limet fast på Millicents hoved.

Hun kyssede hans mund , først blidt og næsten kærligt...men efter et par bløde kys blev hendes læber lidt mere krævende. Hun tænkte ikke ..overhoved..men nød sin nye legeplads .Hun følte sig som hun var i en slikbutik for første gang, hvilke hun på en måde også var.Hun følte sig ikke bange eller forkert på den, hun følte sig nysgerrig og velkommen.
Hendes tungespids strøg over hans læber og lagde sig så mellem hans læber med et lille pres, bad om lov til at lege indenfor.

Pligtopfyldende som han til tider var, skilte Stephen læberne en smugle, så Millicent kunne komme i ly af regnen der begyndte at falde fra himlen, hvilke hun nok endnu ikke selv havde bemærket. Hans første indskydelse var at blive liggende passiv, men hun havde jo på sin egen måde bedt ham om at gøre noget. Det tog ham ikke lang tid at finde ud af hvad, spørgsmålet var bare om hun ville tillade ham det. En smugle tøvende gled Stephens fingre ind under hendes blusekant for at mærke hendes afkølet hud mod sine fingerspidser. Langsomt lod han dem glide længere op, mens han var omhyggelig med at aflæse hendes kropssprog så han kunne trække snitterne til sig igen, hvis han kom lidt for langt op.

Hendes fokus og koncentration blev udfordret. Først fik hun adgang til hans mund og søgte fluks indenfor.Her fandt hun hans tunge og slikkede legende på den inden hun gled langs den og legede i hele munden, stille og i små ' ryk'.Men...hans hænder trak i hende...stjal af hendes fokus,for de gav hendes en ualmindelig dejlig følelse i kroppen.Hendes nattekølige hud,smilede mod hans varme hænder og hun sugede kort hans underlæbe ind mellem hendes, istedet for at give et lille støn.

Ingen bjørnefælde der klappede i, så Stephen fortsatte videre op under hendes bluse hvor han mærkede hendes bløde hud, mens hendes ivrige tunge pludselig ikke fik hele opmærksomheden. Da begge hans hænder var helt inde, gik det hurtigt op af hendes rygrad op mod hendes BH som han syntes at mærke rundt på med fingerspidserne for at find åbningen hvor den var gemt henne.
Da Stephen fandt åbningen var han ikke sen til at få den op, men ikke overraskende kunne han ikke få den af, da Millicent stadig lå ovenpå ham. I erstatning for at trække den helt af, lod hans fingre sig danse let hen over hendes hud i små cirkulærer mønstre.

En lille skælven bugtede sig ned af hendes rygrad.Den var med garanti opstået af et overflod af velbehag, men også fordi hun mærkede hans hænder pille ved hendes bh.
Hun trak vejret ind, for at sige noget til ham...til det..men ordene sad fast og synes ikke at have tænkt sig at komme ud?
Var det ikke lige lovligt ...fresh...at pille den af hende?
På den anden side...ville det ikke være dejligt at få den af? Åh jo!- så lad vær at brokke dig ! ( samtalen med hende selv tog alt i alt ca to sekunder).
Hun ændrede lidt på sin position, så hun kunne sende kys på stribe ned af hans hals, og hen over kravebenet...

Fryden og glæden blev ædelagt da Millicent pludselig ændrede sin stilling. Måske var hun ikke tung når hun lå stille, men når hun pludselig begyndte at smide rundt med vægten blev hun flere steder mere sidetung, hvilke var yderst ubehagelig, men det varede hun et kort øjeblik, før Stephen igen kunne ånde op. Som belønning mærkede han hendes læber glide ned over hans hals, mod brystkassen, men ikke helt ned. Et tilfredst suk forlod ham, mens han fortsat tegnede ujævne skæve cirkler på hendes ryg, der bugtogede sig med formerne.
Der var noget sært ophidsende over hendes bevægelser. Ikke direkte, men alligevel var det nok til at få Stephen til at føle han ville have mere af hendes berøringer som løb over ham og tydeligt behagede både hans krop og sjæl.

Hun strittede med numsen opad mod himlen...ikke for at forsøge at nå den, men for at have plads til at kunne trække sig ned af Stephen , kunne sende sin lille hær af kys ned over hans bryst.Eneste ulempe ved dette, var at det ville vanskeliggøre hans hænder at kærtegne hendes ryg.De følsomme læber kyssede sig ved ned over Stephens bryst, og lige inden hun nåede hans brystvorte, holdte hun en pause og så op på ham, med næsten nervøse øjne. var det okay for ham? var det okay for hende?? Hun blinkede ...langsomt og fugtede sine læber inden hun sænkede dem ned over hans bryst og bed forsigtigt en enkelt gang, inden den kølige tunge begyndte at lave små cirkler og streger henover.

Stephen havde pludselig nemt ved at glemme alle livets bekymringer imens han mærkede Millicent glide ned af ham med spor af kolde kys mod hans hud. Imens hun gled ned af hans krop gled hans hænder ned af hendes ryk, til de trak sig helt væk og faldt ned ved siden af ham, mens han næsten havde et sagligt smil omkring læberne. Da hun kiggede spørgende op på hende, sendte han et opmuntrende smil til hende. Hun skulle ikke fortsætte hvis hun ikke ville, men han havde intet problem med det, så hvis hun ville fortsætte ville han bare nyde det.
En let kildende kuldegysning løb igennem hans krop da Stephen mærkede Millicent bide sig fast på en overraskende ophidsende måde. Han havde aldrig tænkt på at bid var direkte ophidsende, men noget nyt lærte man hver dag ... nat. Det hele blev kun bedre af hendes tunge, der virkede til at være i næsten direkte modsætning til hendes bid. Hvis Millicent var i gang med at tænde et bål, var det bestemt lykkes hende, men Stephen var endnu ikke sikker på om det egentligt var hensigten, selvom han ikke kunne se hvilke anden mening det kunne være.

Millicents hænder ville gerne deltage i festen, og efter at have ligget pånhans skulder og givet små klem lidt tid, begav de sig så ned af hans arme.Imens hendes tunge spillede over hans brystvorte, og hendes læber satte små våde kys, kørte hendes fingre rundt først på hans overarme...nussede...følelende og nysgerrige- hvorefter de forsatte ned af armen for til sidst at lægge sig rundt om Stephens håndled, i et lille fast greb.
Naturligvis kunne hun ikke holde ham , ikke imod hans vilje.Stephen var al al for fysisk overlegen, men ....man havde jo lov at lege lidt.
Så hun forsøgte trække hans arme op over hans hoved, så hun kunne lade sin tunge smage lidt på indersiden af hans overarme...hvor huden var top følsom og mange var kildne der.

Kvinden begyndte at blive lidt for udspekuleret i følge Stephen, der fandt det yderst mistænksomt at hun låste hans arme fast eller gjorde et forsøg på det. Da hans arme blev ført op over hans hoved steg den, men på grund af hans nysgerrighed blev han liggende og ventede spændt på hvad det var hun havde i tankerne. Resultatet var overraskende på alle måder, men dårligt var det på ingen måder. Stephen var ikke en person der var kilden ud over alle grænser, så han formåede at lille stille og mærke hvordan det føltes. Underligt. Aldrig havde han prøvet det, men nu var det tilføjet hvilke han ikke helt vidste om var godt eller dårligt.
Så snart Millicent syntes at give en smugle tegn på at stoppe, trak Stephen sine hænder fri og trak sig op på albuerne. "Hvor vil du hen med det her?" Han lage hoved på skrå og slikkede sig kort over læberne, så han kunne smage det ferske vand der dryppede ned fra en tung sort sky over deres hoved.

Hun indåndede hans duft, borede sin næse ned i den bløde hud af hans, samtidig med hun kyssede eller slikkede en smule på ham.
Da Stephen trak sine hænder fri og kom op på albuerne, rettede hun sig op så hun igen bare sad på ham.Kort lå hendes øjne på hans arme, de havd været glatte af de småndråber regn, der nu faldt med kortere interval. Hun rettede blikket mod himlen og fik selv nogle dråber tilfældigt i ansigtet, men regnen føltes...behagelig., eller var det hendes krops tilstand der føltes sådan, at selv lidt regn ikke kunne ændre på det?
Hun hørte Stephens ord...' hvad hun ville med det?' ....æhm...ville hun noget? Hunnhavde allerede fortalt ham hvad hun ikke ville, sååå.
Hun fik et lidt spekulativ udtryk over sig, men forsøgte da at besvarer mandens spørgsmål..
" j-jeg..eh..ville bare...jeg syntes bare...det virkede rigtigt at....Årh Stephen!" opgav hun til sidst og lod sig trille ned af ham.
Hvad skulle hun sige? At hun havde fortabt sig i ham, lidt? Det kunne man da ikke! Det lød som hun var en forelsket skolepige, argh.

Det var ikke meget Stephen fik ud af sit spørgsmål, ud over at Millicent ikke rigtig vidste hvad hun skulle svare. Han så derfor straks sit snit til at flytte magt forholdet, for da hun ikke syntes at have noget imod deres fysiske berøringer, så hvorfor stoppe når de begge kunne lide det? Han lænede sig ind over hende og søgte hendes øjne et kort øjeblik, før han bukkede sig ned til hendes læber. Han nippede en enkel gang i dem, før han trak sig tilbage igen. "Så lad os bare sige det er det rigtige." At modsige sig selv var altid en tegn på forvirring og det skulle nødigt ende ud med en masse hastværk på grund af en flaske vin, så det var måske ikke en god gerning at presse på, men til trods for det så gjorde han det alligevel.

Hendes hjerte bankede, nøjagtigt som i romanerne, da han nærmede sig hendes mund. hun kunne sværge på at en sommerfugl baskede med sine vinger i hendes mave, da han svarede og nippede i Hendes læbe.
Hun tænkte at det nok var her hun burde holde sig på den rigtige side af den hårfine grænse, men imens hun tænkte det, lagde hendes arme sig omkring Stephens hals, og trak ham ind mod hende.Regnen kunne ikke længere komme uden om dem , og landede på dem begge...blidt og stemningsfyldt, og blandede sig mellem deres læber som Millicent havde fået trukket sammen, hvis det var gået som hun ønskede.

God respons, så var der ikke mere at klage over. Stephen sukkede tilfredst og lukkede øjne mens han mærkede deres våde læber mødes. Han slikkede noget af væsken af hendes læber, før han pressede sine læber ind mellem hendes for at skille dem en smugle. "Skal vi tage hjem eller bare blive og blive mere våde?" Mumlede han ind i hendes mund, før han lod sin tunge glide hen over hendes tandsæt. Som altid gav det en spøjs fornemmelse at mærke andres tænder, en fornemmelse som han ikke havde noget imod at mærke. Det virkede sikkert underligt at kunne lide den følelse, men sådan havde alle deres særheder og så Stephen, der fortabte sig helt i følelsen. Der gik næsten flere minutter før han løsrev sig fra følelsen og trak sig tilbage med et stort undskyldende smil.