Utopia - Millicent (!)

Stephen begyndte at forstå at det åbenbart altid måtte være ham der måtte trykke start og stop, et job han endnu ikke var klar over om han var så vild med. Det var til tider dejligt, bevares, men alligevel så føltes det forkert at skulle trykke på knapperne som var de en maskine, men egentligt burde han overhoved ikke klage. Han havde det som blommen i et æg. Da han mærkede hendes tunge mod hans læber sukkede han tilfreds og lod kort Millicent tage rettet mens han lod sig svømme væk i et kort øjeblik før han igen satte sig på kæphesten.
Langsomt og sikkert lod han sine hænder glide op af hendes krop, til de kom op til ansigtet som han blidt kærtegnede, før han gemte sine hænder væk i hendes bløde lange hår.

Hun fulgte hans hænder og deres tur op af hendes krop.Det var en følelse af...hengivenhed..hun synes at have for ham og hun var ved at blve helt ydmyg over for ham.Hvordan havde hun dog fortjent at møde en som ham? Og han var enda...en engel...hvilke hun havde forbavsende let ved at ignorerer.Måske fordi han ikke havde nogle underlige ting...som kold hud eller en menu bestående af blod, jo bevares vingerne...og den lille lyskugle...men det var jo...smukt...og slet ikke farligt.Ikke hvad hun vidste af da.
Hans hænder gled ind i hendes hår og Millicent flyttede for første gang, frivilligt sine læber fra hans.Hun nappede blødt inhans underlæbe, og begyndtevat kysse ham ned af halsen.Små våde kys, der dannede et spor ned til hans skuldre." hvad er det vi laver?" mumlede hun , mest til sig selv , måske?

Da Millicent slap som den første, var Stephen på nippe til at spørge hvorfor, men det var tydeligt at hun havde andre planer i hoved, som hurtig blev udført. "Det ved jeg ikke, fortsætte?" Det var den rene sandhed at fortælle at Stephen stadig følte sig som blommen i et æg, et guldæg hvis det kunne lade sig gøre. Lå og svømmede rundt i den bløde skal med en forførende blondine på skødet, så kunne livet ikke blive meget bedre. Det var ikke første gang det var en blondine, men der var alligevel noget andet ved denne, måske på grund af hendes evne der måske kastede lidt glitterstøv over hende? Han kunne ikke rigtig sætte fingeren på det, men glitterstøvet lød som den mest naturlige måde, hvis det overhoved kunne blive naturligt.
Stephen trak vejret dybt og trak sig en smugle tilbage. Det var fantastisk, ingen herrens tvivl om det og denne gang var de ikke fulde, til forskel fra sidste gang, men i følge den betænksomme engel, måtte de alligevel få lidt på det rene. Han kastede sig ud i det. "Millicent, først. Jeg elsker det her og hvis jeg siger noget der modsiger det, så lyver jeg. Men. Er det en så frygtelig god idé? Det er ikke noget du ... muligvis fortryder i morgen?" Ligesom sidste gang han havde bevæget sig ind på emnet, frygtede han hendes svar, men det kunne ikke gå så galt. Enten sagde hun ja eller nej og så måtte hun respektere det.

Hendes læber og tunge var hele tiden i færd med hans hud...enten på hals eller hen over skulderen.
Hun nød at få lov til det, til at lære ham lidt bedre at kende, hvad kunne han lide og måske ikke lide? Af kys, naturligvis.
Hun kiggede på Stephen, som en lille kattekilling der på uretfærdig vis var fjernet fra sin fløde, og ikke helt forstod grunden...sad hun på i hans skød med hovedet tilted til den ene side..
Hun spidsede øre...såå han kunne godt lide det? Hun strålede men smilet blev lidt flakkende...om hun ville fortryde det..? At de kyssede og kælede lidt...næppe.Det var som at blive taget til himlen.
Så fik hun et rap over nakken, mentalt....han troede vel ikke? Omg! Troede han at de nu...?
Hun blev ret så blufærdig ved tanken alene, men der var ingen vej uden om...denne måtte afklares. " Stephen...jeg harbikke tænkt mig at sove med dig! Øh...jo,det har jeg så..ah,jeg mener...jeg har , vinskal ikke have sex, hvis du tror det?" hun havde ikmlige tænkt over hvor langt det skulle gå, men nu hvor han på en måde næsten spurgte, måtte hun jo svare.Hun turde slet ikke tænke på hvor fantastisk det måtte være...med ham.

Hele situationen gik pludselig fra en smugle akavet til meget pinlig, hvor den lå i få sekunder før den næsten blev som helved. Stephen ville have gjort alt for at kunne spole tilbage, men han måtte tage og redde fiskesnøren mens der endnu var tid, senere kunne han så forsøge at huske sig selv på at han skulle tænke lidt over sine formuleringer før han kastede sig ud i improviserede hvad det så end var han havde kastet sig ud i. "Jeg snakkede ikke lige om sex ..." Isen var så godt som væk. Han ville med sikkerhed falde i. "... okay, det ... nej." Og så var den væk, der kom en hedebølge. "Det var mere bare ... kys. Du ved ... Nej, det gør du ikke." Han ville gerne se på det, men bestemt ikke være i hans egne sko nu, selvom han ikke havde sko på. "Jeg snakker ikke om sex, bare det her. Du ved at kysse. Det er ikke normalt at sidde at gnubbe op af hinanden og kysse når man næsten lige har mødt hinanden. Ikke fordi vi næsten lige har det. Men så har vi alligevel. Vi var sammen første gang og drak og fulde og kyssede. Fair, vi var fulde, men det er vi ikke denne gang. Jeg vil bare ..." I modsætning til så mange andre væsner, blev han nød til at få luft i sin lyn tale hvor ordne væltede over hinanden. Så snart der var kommet luft, fortsatte han hvorfra han havde sat båndet på pause. "... gerne have at du er sikker på det her. At du ikke har en eller anden du skal forklare dig over for. En partner, dig selv, din kat, hvem du nu ellers bor med. Du forstår mig? Nej, sikkert ikke, men prøv." Og så endnu en vejrtrækning før Stephen endelig kunne lade sit stemmebånd der havde været på overarbejde få lidt luft.

Ikke om sex? Åh....jamen det var jo godt.Hun havde lige troet at han nød det her fordi han forventede hele pakken skulle leveres denne aften.Hun slappede helt af i kroppen og sendte ham et kærligt smil. " oh....godt, så vi enige " sagde hun glad og lagde armene omkring ham, dog kun for et øjeblik.De faldt ned...da hun sad og blev mundlam.Hun kiggede ned på sit ene knæ. Og mærkede skammen overvælden hende.
Han havde lige sagt ' det er ikke normalt at sidde og gnubbe sig op af hinanden, ik så tidligt' .
Det var ikke ...normalt?!
Hun satte hånden i sengen, for at støtte sig lidt.Og prøve at finde et godt svar..." jeg har ikke nogen kæreste, tror du så jeg sad her?" mumlede hun og var ved at tilføje hvad han egenlig mente med at hun var unormal.Det der fraholdte hende, var nok at hun slet ikke havde lyst til at høre svaret. Hun var 18 år ...havde aldrig haft en kæreste...hvor vovede han...at...at ...insinuerer.
Hun fik travlt med at prøve at komme ned af ham..." nej..du har ret...jeg forstår ikke" sagde hun lidt tvært.

Da Millicent forsøgte at komme ned, var han klar over at han ikke bare havde brudt isen som han ellers havde skøjtet rundt på, men han havde tydeligvis også trådt godt og grundig i spinaten. Han greb fat omkring hendes ansigt og tvang hende til at kigge på ham, mens han kort undersøgte hendes øjne der lyste af alt andet end sommer og solskind. "Jeg vil ikke have sex, ikke med mindre du selv vil det." ... og og så var det lige lykkes ham at afslører sig selv. "Men. Okay, glem alt omkring sex, det er slet ikke det jeg ville fortælle dig om, det var et sidespor." Man kunne rolig sige at han var Bambi på isen. Ingen stampe til at glide på sine store poter som om det var det letteste i verden. "Det er anden gang jeg ødelægger det her, så jeg burde efterhånden lærer bare at holde min kæft. Selvfølgelig har du ikke en kæreste, det var dumt af mig at tro, men ... jeg vil bare ikke have at du kommer til at fortryde noget i morgen." Da han allerede var så godt i gang, kunne han alligevel også smide de sidste kort på bordet og så afvente Millicents reaktion. "Jeg vil have at du skal tænke på mig som noget godt." Der blev holdt en kort pause, imens han tænkte sætningen igennem. "Okay, jeg er egoistisk nu, men jeg vil virkelig gerne have at du tænker på det her, mig og alt det andet som noget godt og ikke noget du bare 'kom til' at gøre fordi du mødte en engel." Egoisten Stephen kunne han begynde at kalde sig selv, samt en meget dårlig taler.

Millicents ' nedstigning' blev forhindret af hans hænder der holdte hendes ansigt fast.
Smart trick , virkelig...at tvinge hende til at se ind ind i hans øjne. Hun havde allerede givet dem klælanavnet gylden karamel eller flydende karamel... Naturligvis kunne det også være chokolade, og det brugte hun også om dem, selvom karamel var favorit.
Hun hang fast der...i hans øjne, og det var som så han lige igennem hendes sjæl.Det fik hende til at føle sig lidt afklæst- mere end hun var i forveje.
Så han ville have sex? Bare ikke nu ? Det var nu en smule forvirrende at skulle navigerer imellem alle de sagte -og usagte hensigter som de begge to sad og fedtede rundt med.
Men det glædede hende at han...også havde lyst til hende.Så var hun da ikke alene med den tanke, selv om den ikke skulle føres ud i livet- nu." godt...ingen sex, nu" sagde hun stille og forsatte med at lytte til hans lille forklaring.Hvad var der med den dreng her? Hvorfor blev han...ved...med at sige ting , ting hun slet ikke havde forudset komme.Både når han fik sagt noget ( i følge Millicent), men i særdeleshed når han pludselig fik hende til at stoppe op og " falde lidt for ham" .
Det rørte hende faktisk, hans ord med at han ville have hun tænkte på ham...og det her...som noget der var godt.Det rørte hendes hjerte, og det fik hendes forsvar til at smuldrede.
Hun kunne ikke lade vær med igen at ligge sine arme omkring ham , mærke hans varme blæde hud og trække ham ind til sig , i et lille knus." Du....du ..er det bedste der er sket for mig" mumlede hun , ivrig for at han skulle vide , at hun var helt betaget af ham, og af den måde hun fik lyst til at være den bedste pige hun kunne- for hans skyld, for at han skulle ' se hendes vej'.

... og de levede lykkeligt til deres dages ende. Alle Stephens anstrengelser for at holde sig på linen havde givet frugt og nu stod han med et stort jordbær i favnen, lige til at spise, hvilke han dog holdte sig fra. Han var heller ikke sikker på hvor begejstret Millicent ville blive for at blive spist. Hendes ord lød en smugle pompøse og overdrevne og næsten overfladiske i hans ører, men han undlod at sige det i frygt for at deres jordbær situation ville blive mast til marmelade. "Det var godt, jamen skal vi så fortsætte hvor vi slap?" Stephen gav hende et fjoget smil, før han lod sig falde bagover ned i sengen, hvor han så kunne se på hans lille ikke-røde jordbær. Hvor navnet kom fra anede han ikke, men så længe Millicent ikke fandt ud af at han lå og kaldte hende jordbær, så skulle det hele nok gå glat og smertefrit. Håbede han.
Med et fast greb, greb Stephen ud efter Millicents arme for at trække hende ned over sig, før han som toppen lage dynen over dem. "Skulle vi sove, eller er den plan opgivet?"

Hun kiggede lidt mistænksomt på ham.Hun følte lidt at hun havde været et nitendospil, han lige havde sat på pause og nu var klar til at genoptage.
Hun havde lyst til lige at tilknytte en enkelt bemærkning til det - og nåede da også at sige " Jamen , altsår Stephe-" men så hev han hende med ned over sig .
Arh...unfair.Var det fysisk muligt at være sur på ham, når man lå her ovenpå manden? Hun var ikke helt sikker. Hendes lille irritation fordampede i al fald, og hun lagde sig godt tilrette, da han puttede dynen over dem.
Hun hvilede armene på hans overkrop, og kunne mærke hvordan varmen fra hele hans faste og muskuløse krop, stråle op igennem hende. " Mmmm...vi skal sove" medgav hun og sænkede hovedet ned , så hun kunne nå hans læber. Millicent kyssede et par gange på dem...blødt og roligt.Det andet kys var lidt længerre end det første og med et blidt sug fik hun fat i hans underlæbe og nappede lidt i den.

Om det var et godt eller dårligt svar var svært at afgøre, for egentligt ville han stadig ikke, men det lød alligevel som en god idé. Han havde først troet at de faktisk ville ligge sig til at sove, men nej, først et natkys. Et lille smil sneg sig op på hans læber, mens han fulgte hendes læber, men lod hende lege så kunne han være dukken. "Jeg troede vi skulle sove." Mumlede han mens hans trak sin hånd til sig, for at finde en lok af hendes blonde hår som han kunne ligge og lege med imens han fik sig gjort færdig med hans læber. For hans skyld kunne hun fortsætte så lang tid hun ville, han kunne ikke forstille sig at han nogen sinde blev træt af det.
Uanset hvor lidt de ville indrømme det, fandt Stephen det stadig det lidt underligt de så frit kyssede som om de var kærester, hvilke de ikke var. Hvis man troede på skæbnen kunne det være at nogle vil tro at det var deres skæbne at være sammen, men så fantasifuld var han ikke. Han troede ikke på noget overnaturligt i den boldgade. Måske var han engel og alt det stads, men han var stadig lige så kedelig som havde han været et normalt andet menneske.

" Mmmm...vi skal sove, liiige om lidt.Vi...skal lige sige ..pænt godnat først" mumlede hun imod hans læber, mellem de små kys.
Hun begyndte at drysse dem videre ud over ham.Hen over hans kæbe og ned af halsen.Hun kunne mærke en reaktion i hende selv, det var anderledes at kysse ham de steder.Hun afprøvede at slikke ham , bare med et enkelt langsomt strøg med hendes tungespids, op af hans varme hals og hun...kunne lide det.
Forberedt var hun også, hvis han - som sidst- forsøgte at puffe hende ned- ville hun holde sig fast og vise ham at denne gang skulle hun bestemme hvornår det var slut- altsår hvis han tillod det.

Stephen nikkede som om det var en selvfølge. "Selvfølgelig, pænt godnat først." Endnu en gang nikkede han, mens et stort smil lå på hans læber. En behagelig følelse spredte sig i hans krop mens han mærkede hvordan hendes læber undersøgte hans kæbe og videre ned mod hans hals. Det var på ingen måde normalt, men fuck det, handlede det ikke om at nyde livet mens man havde det? En tilfreds lyd slap ud fra Stephens, mens han lukkede øjne og lod hende kysse videre. Han ville være den sidste til at stoppe hende, han nød det i fulde drag og behøvede ikke at røre en finger så hvem nød ikke det?

Han slappede af i kroppen, det måtte nok betyde at han ikke var lige ved at skulle afbryde hende, endnu? Fint.
Han så egenlig også tilfreds ud, ikke sur eller noget, nej.
Så det gav hende lidt mod på at forsætte.
Eftersom han kun havde nogle natbukser på, lå hun på hans bare overkrop.Lige i denne situation betød det en del, fordi hun med garanti aldrig have haft modet til at begynde at fjerne tøj på ham.Men da det allerede var væk, kyssede hun ham hen over krave benet og supplerede fra tid til anden med små strejf af tungespidsen.hun kunne godt lide at bruge sin tunge, det var en anden måde at sanse ham på, havde hun snuset...eller måske slikket sig frem til.
Etlille stykke ned af hans bryst , arbejde hendes læber sifåg deres vej inden hun pauserede, og kiggede op på ham.Var det måske nu hun burde holde.. Hun fornemmede der var en grænse, en usynlig grænse mellem light petting og heavy petting- og måske hørte det at slikke på hans brystb til i anden katagori?

En slikkepind, en saltblok eller bare en mand der blev overslikket og kysset af en kvinde. Hvilke af delene der passede bedst til Stephen og Millicents situation var han ikke helt sikker på, men uanset hvad, så var det behageligt. Ikke kedeligt, men heller ikke for ophidsende, perfekt til at falde i søvn på, hvilke var en løgn. Han ville umuligt kunne falde i søvn mens hun lå og kyssede og slikkede på ham, hvilke egentligt ikke lød særlig behageligt, men uanset hvad folk troede og mente, så var det afslappende på sin egen facon. "Jeg tror ikke det længere er noget pænt godnat, for det begynder at blive et meget anti pænt godnatkys ..." begyndte Stephen ud med, mens han stadig havde lukket øjne. "Lad os mere sige et meget omhyggeligt godnatkys ud over hele kroppen." Et selvsikkert smil spillede i mundvigen, mens han langsomt slog øjne op og kiggede op i loftet.
Da øjne var kommet helt op, satte han sig op og kiggede ned på Millicent.

" noo..det er da et fint lille godnatkys du får " gik hun imd hans postulater.
Ikke at hun forventede at han ligefrem faldt i søvn på dem! Dog mere som en yderst behagelig måde at indlede en ' sove affære' på.
Men...igen! For real den mand var jo umulig at få til at blive på et sted.
Hun havde ikke været hurtig nok, selv om hun forsøgte at gribe ud for at holde hans håndled fast, gled de bare ud af hendes greb. Argh! Men hvad have hun også forventet? At hun fysisk var ham overlegen? Øh...ja, det havde så været planen...og hun havde håbet at overraskelsesmomentet ville give hende en lille ekstra fordel.Men neeej.
Nu sad han op og kiggede ned på hende, der var rutchet ned af ham - da han blev oprejst - og nu nærmest lå på hans lår
Hun skyndte sig at komme oprejst igen og så spørgende på ham.
" og du ønsker at sige... ?"

Stephen kæmpede for at holde latteren inde, da han så hvordan Millicent kom op at sidde så hun ikke længere lå på ham. "Egentligt ikke ikke noget, jeg tænkte bare på at det ikke er helt fair hvis du skal gøre alt arbejdet." Med de ord greb han ud efter hende, så hun sad helt op af ham. Deres natplan gik ikke specielt godt, det måtte de begge sande, derfor kunne Stephen heller ikke se nogle grund til at forsøge at sove. En smugle forsigtigt mødte han Millicent læber for at mærke deres bløde form. Først var det ganske forsigtigt, som om hun var lavet af glas. Han trak sig kort tilbage for at sikre sig at han ikke gjorde noget forkert. Hvis han fik grønt lys, ville han fortsætte var han slap, bare en smugle mere ivrig.
"Vi kunne også helt droppe at sove?" Stephen trak sig væk fra Millicent og kiggede hende i øjne. "Der er ingen af os der skal noget i morgen tidlig, eller har du planer?" Han lænede sig igen ind over hende for at møde hendes læber.

Årh...han morede sig.Jamen...klart nok.Den flab!
Hun havde ikke lige spekuleret på hvem der lavede hvad, men bare været optaget på hvordan det føltes.Og alligevel gav det hende et sus i maven ,da han trak hende op - og ind til sig.
Hun sad helt stilla, da han så blid som en fjer kyssede hende og hun dårlig trak vejret.
" Nej...det er hvad, søndag i morgen? Jeg skal møde på Le Diamante mandag aften, ellers har jeg ingen planer.Hvad vil du så? Ud og danse? " spurgte hun drillende og bed ham blidt i læben og satte herefter sine læber lige under hans hage, skubbede forsigtigt, så Stephen måtte læne hovedet lidt tilbage og trak så et par lidt våde kys ned over halsen hans.

Søndag. Jamen der var nogle der arbejde der! "Nej, ingen planer, men jeg har nogle planer om at binde dig til en stol og håbe du kunne kaste lidt tryllestøv ud over mit musik." Forklarede han og lage hoved tilbage. Kort koncentrerede han sig fuldt ud om hendes kys, før han igen sænkede hoved. "Det var enig meningen at det skulle have været en overraskelse, men det lykkes mig ikke helt. Er ellers stor fan af overraskelses momentet." Forklarede han og lænede sig ind mod hendes læber, som han kort berørte. "Men hvad vil du sige til at vi tager ned på stranden og bader i måneskind?" Han vippede hoved en smugle på sned så han kunne begynde en lille kyssevandring fra Millicents kæbe op til hendes læber.
Det var ikke til at komme udenom. De opførte sig som et ny forelsket par, hvilke de på ingen måder var. Måske var det sært de kyssede, men det emne havde Stephen været inde på et halvt tons gange og der var endnu ikke kommet noget ud af det. "Vi kan også lave noget andet, tage ned og æde os fede i fastfood eller noget helt andet?"

Hun små lo lidt " Først skal jeg være din kysseslave og nu vil du binde mig til en stol! My my, jeg har god effekt på dig hva?" hun strøg en hånd gennem hans hår og næd følelsen .det kildede mellem hendes fingre.
Hun måtte passe på ikke at vælte ham af begejstring, men ideen lød bare så...skøn.
" aften badning? Oh year, den kan du tro jeg er med på.Og bare rolig - jeg er stadig overrasket"
Da han begyndte at kysse hende, blev hun klar over at hvis han kyssede hende sådan ofte, var der nok ikke ret meget hun ville kunne benægte ham. Ikke med mindre det var noget hn var eget , birkelig meget uenig i.
" Jamen ...så lad os få pakket hvad vi skal have med, hvad vi får brug for" forslog hun, og kyssede hans kind imens hun steg ned af ham.

En lille jubelglæde lød inde i Stephens hoved. "Super!" Udbrød han og var næsten lige ved at springe op af sengen af begejstring. "Hvad mener du med stadig overrasket?" Da Millicent forlod hans skød, svang han bene ud over sengekanten og var på få sekunder henne ved skabet, hvor han fandt noget ordentligt tøj at tage på. "Badetøj som det første. Du kan låne en t-shirt hvis du vil." Selv trak Stephen i et par badeshorts og en løs skjorte så han endte ud med at ligne en turist der virkelig skulle ud og bade og nyde solen, hvis den havde været der. "Jeg henter et par håndklæder. Hvis vi skal have noget mad med, så gik i køleskabet og ellers må vi købe noget."
Stephen forsvandt ud på toilettet, hvor han et par badehåndklæder. Det ene med et stort farverigt mønster og det andet med en hvalp. Et af de klassiske billeder af verdens mest bedårende hvalp der kunne smelte hjerter. Det gik op for ham at det var et meget farligt badehåndklæde, men alligevel tog det med så han kunne gemme det væk i en sportstaske.

Hun mobiliserede en næsten childlike iver, og begyndte at glæde sig.hun havde levet et lidt kedeligt og beskyttet liv i den lille landsby.På mange måder.
Hun fulgte Stephen med øjnene, men vendte sig om da han skulle skifte.
" jeg bliver overrasket fordi jeg faktisk aldrig har badet om aftenen før. I min lille by var der et sagn.Et sagn om at ulven eller vampyren....det skiftede lidt...kom og tog de unge piger, hvis de badede ved aftentiden, ved søen...og den tese havde min far ikke lyst til at tjekke ud om var sand" forklarede hun smilende.
Hun modtig tshirten...hvilke var fint, for så ville hun bade i toppen og tage den lidt større bluse på bagefter, men ....underdel manglede hun lidt, da hun bare havde trusser og hot pants? Arh...så måtte hun bade i trusser og tage de små shorts på...uden trusser..bagefter,nå..men det gik jo nok." sååå...bare du lover mig at passe på mig, så ulven ikke tar mig" kvidrede hun og smuttede ud inkøkkenet.To sodavand, en flaskerødvin,en proptrækker,to æbler, nogle grov kiks og noget smørreost, lev stoppet i hendes egen fletkurv, der var perfekt til formålet.Så var der det lange hår...hun tjekkede kurven og hev en børste op, redet hurtigt parykken igennem og fik lavet en lidt ubehjælpelig løs fletning og sat en elastik i.
" Er du klar Stephen?" kaldte hun imens hun stak fødderne i de slidte converse.

Stephen trådte ud i køkkenet til Millicent og kiggede kort på kurven. "Ja, klar på skovtur ved vandet." Han gav hende et stort smil, før han selv fandt noget fodtøj han kunne bruge. "Jeg skal nok passe på dig, så ingen ulve kommer." Han gav hende et stort klem med armen omkring hende, før han greb en jakke og åbnede døren. Det var lang tid siden at han havde lavet noget der bare mindede om en skovtur og selvom det ikke skete i skoven denne gang, så var det alligevel tæt nok på at han ville kategorisere det som en skovtur. Stephen ledte ned af trappe opgangen til de nåde ned til hoveddøren som han skubbede op og førte ud på gaden. "Skal vi tage bilen eller fortrækker du at gå? Der er noget vej, men vi kan sagtens gå."
Selvom Stephen ikke rigtig havde kommenteret det, så havde historien om varulve og vampyren ved stranden hængt sig fast. Han kunne sagtens forstille sig det var sandt og så alligevel ikke. Stranden var sikkert et oplagt sted at jage for vampyrer, men ingen varulv med respekt for sig selv, ville da vade derud og æde. Uanset hvad om det var sandt eller falsk, så var det underligt.

Millicent tog imod knuset og følte sig helt fint tilpas- tilpas, og klart til lidt adventure.
Hun tænkte lidt på om engle og andre væsner overhovedet havde en chance imod en vampyr? Af hvad hun vidste af, kunne de ikke stille meget mere op end helt almindelige mennesker.
Så Stephen skulle også passe på sig selv, ude inden store verden.
De kom ned af trappen og Millicent hævede et bryn..Havde han bil?
Det havde hun bare slet ikke forstillet sig.Hvorfor vidste hun egenlig ikke. han slog hende bare ikke som typen.Hvad en ' bil type' så end lige var.
Hun ville egenlig gerne spadserer, vejret var smukt og de havde ikke noget de skulle nå, men en ting gjore at hun valgte andereldes..." Hvis du har en bil...skal vi så ikke tage den? Jeg mener, det er fint at spadserer...det er mere når vi skal hjem , måske i fugtigt tøj ...så er det nok smart at komme lidt hurtigere hjem, hvis vi nu har et valg?"

Stephen ville have givet Millicent ret hvis han havde været et menneske, men det var ikke tilfælde. "Vil du gerne gå, for det kan vi sagtens." Varmen ville ikke blive noget problem, hvilke han netop havde besluttet sig for at bevise hende. Med et hurtigt knips frembragte han endnu en gang en lyskugle, magen til den han havde vist hende på baren. "Mærk." Kommanderede han og lod kuglen svæve hen til Millicent, hvor hun meget hurtigt ville kunne mærke varmen. "Det er ikke meget nu, men hvis jeg gør kuglen større, så følger varmen med." Forklarede han og lod varmekilden forsvinde efter Millicent var færdig med at studere den.
Da lyset var forsvundet, syntes mørket pludselig endnu mere mørkt i følge Stephen, der ignorerede den ubehagelige følelse. "Så, vil du stadig kører?" Han var selv mest til at kører, men Millicent virkede til gerne at ville gå, hvilke også var langt hyggeligere og muligvis også mere sikkert. Godt nok forventede Stephen ikke at kører gal, men man kunne aldrig vide hvad der ville ske.