Utopia - Millicent (!)

Argh....igen.
The Second time...
Endnu engang var det lykkedes fornhende at overskride sin besøgstid, og ærgelsen vældede op i hende. Hun lærte meget i disse dage, om forventninger, krav, modstand og medgang...men også om sig selv.Hun reagerede voldsomt på afvisninger.Det måtte hun se at få styr på, da hun var rimelig sikker på at hun ville opleve en milliard af dem, hen af vejen.
Hun sukkede, en smule klagende, da Stephen trak sig fri , men på den anden side gav det hende lige en mulighed for at få lidt hold på sig selv.Hun skulle jo ikke forgelemme sig i ham, det havde sldrig været planen.Det var muligt de hyggede sig nu, men i morgen var en anden dag.Bildte hun sig selv ind." Det hele er jo et spørgsmål og udbud og efterspørgelse , ik" sagde hun i så let et tonefald der var hende muligt at levere.
Hun lå på siden og kiggede lidt nysgerrigt ind i hans øjne.Hvad mon han tænkte? Hvorfor havde han vippet hende af? Hun var sikker på han havde kunne lide det, lide at kysse hende...så hvad var hans plan med at afbryde?
" Er det ikke meningen at man i livet skal udnytte alle chancer for at skrabe til sig?" hun mente ikke et ord af denne sætning, og det var absolut ikke det kodex hun levede sit liv efter.,tag hvad du kan få!!
Men det virkede morsomt at sige imens hun strøg sin hånd igennem Stephens hår -uden at slippe hans øjne.

Millicent havde tydeligvis mere styr på forretning og priser end Stephen, som ellers lige havde troet han kunne tage røven på hende, men han måtte tro om igen. Det slag havde han ikke vundet og det var ikke af de større nederlag, så han måtte tage det med oprejst pande, selvom han ikke var vild med at tabe, på nogle måde. "Det ved jeg intet om, men hvis gælder så ..." Stephen trak sig op i armene og lænede sig ind over Millicent med et skævt grin svejset på læberne. "... tror jeg da jeg vil udnytte mine muligheder." Med de ord sænkede han sig ned til Millicents læber, som han en smugle tøvende berørte. Det havde godt nok været ham der havde trukket sig væk, så han burde muligvis ikke være så forsigtig, men man kunne aldrig være forsigtig nok og det kunne være at hun ikke var med på legen.
Hvis han fik grønt lys, ville han ligge hovedparten af sin vægt på Millicents brystkasse, men stadig holde sig nogen lunde oppe via albuerne han havde placeret i madrassen på hver side af hendes kønne ansigt. Imens Stephen lå tilfreds ovenpå Millicents bryster slog den ham igen, at han havde glemt at spørge om de var i gang med dele af kysset, eller om de var i gang med tredje kys som de fleste nok ville mene.

Lidt forretningsans var hun udstyret med, og et knipspids sundfornuft ogå.Dette skulle nok blive behjælpelig når hun engang skulle starte sit eget.Men da Stephen valgte at udnytte det ganske anderledes, fik han hendes lille puls i hopla.Hun fulgte ham med øjnene, slugte ham...ville nogen måske mene, og da han ramte hendes mund løftede hun sig den sidste centimeter, for at mærke ham bedre.Hun gjore det fjerlette kys, en anelse mere fast og mærkede hvordan han sank ned på hendes brystkasse.Måske kunne han mærke hendes hjertebanken, hun havde ingen erindringer om at ligge så tæt med en fyr, og slet ikke i fyrens seng.Selvfølgelig havde hun været meget tæt på Alias, dog under nogle lidt andre forhold.
Millicent kunne ikke finde ord lige nu, og lod istedet hendes hænder glide ind i hans mørke...nærmest sorte hår ,hvor de låste sig fast og kunne styre hans ansigt lidt, holde ham fast imens hendes tunge løb over hans underlæbe og hun sugede blidt på den.

Det var som at smide sig på et bål, våd af benzin. Flammerne slikkede sig næsten i den mest bogstavliste form omkring ham, da Millicents hænder gled op i hans og overtog tømrerne. Et tilfreds suk undslap Stephen, der næsten måtte kæmpe for at huske at han ikke bare skulle splatte ud på hende. Han misundte hende næsten. Hun kunne slappe af, i modsætning til ham, der måtte kæmpe for at holde sig oppe på grund af den gyngende grund under ham. Hendes bryster.
Stephen besluttede sig for en kort pause, hvor han kiggede ned på de blå øjne under ham. "Er det parte eller er det hele kys?" Et drillende glimt kunne ses i hans øjne, før han igen bukkede sig ned mod hendes læber, som han nippede lidt i, men ikke direkte kyssede før han fik en form for svar.

Hun holdte ham hårdt i håret, det ville med garanti efterlade en meget øm hårbund hvis han forsøgte at trække hovedet væk fra hende nu.
Hun tillod dog, at han fik så meget plads at han kunne se hende ind i øjnene og hun mødte hans smukke flydende gyldenbrune af slagsen.Hans nappen i hendes læber, efterlod små gab af længsel...jo mere han ' bed' jo mere ønskede hun.
" Jeg er bange for at det alle er brudstykker af det selvsamme kys , Stephen.Det er jo en alvorlig sag det her, så man afregner i stor mønt" hun gav sig svagt og overvejede om hun skulle få sat sig lidt øverst, bare for at tilbagebetale ham lidt, g claime magten..lidt.

Stephen skulle lige bruge et par sekunder på at finde ud af hvilke ansigt han skulle skabe. "Og hvor mange dele skal der til et hel?" Imens han lod Millicent tænke, sad han selv lidt og overvejede hvilke tidspunkter det måtte være dejligt at være skaldet på. Så var der ingen der kunne rive i ens hår, selvom det endnu ikke var blevet et større problem, men han kunne ikke benægte at det var en smugle hæmmende med en der kunne styre ens hoved som var det det rene ingenting. "Efterspørgslen og valutaen er steget kraftig på det seneste." Mumlede han, før Stephen lage sine sine læber mod Millicent og undersøgte først de snart vante læber med sine egne, før tungespidsen erstattede og gled imellem hendes læber med en krævende spids.
Folk måtte mene hvad de ville, men hvis det stod til Stephen - hvilke det ikke gjorde - så ville han gerne gøre det hele natten. Det virkede nok lidt overdrevet i folks ører, men han kunne lide det og andre folk havde det da på samme måde, når de havde fundet noget de kunne lide.

" Det er meget svært at sige....sådan på stående for, men det tager altsår en del tid...det gør det!" sagde hun muntret.
Hun flyttede blidt hans arm fra hende, og løsnede grebet i hans tykke bløde hår.
Det var fint han havde dynen over sig, så turde hun godt svinge det ene ben hen over ham, og bagefter sætte sig godt tilrette.Hendes ben lå bøjet, på hver side af Stephen, og hende overkrop straktebsig op imod ham, alt imens hendes hænder igen lå støttende pånhans skuldre....og hendes mund ved hans.Stephens tunge gjore hende igen småsagelig, og hun adskildte lydigt sine læber of lod ham komme ind.Millicent næsten lå...eller det gjore hun faktisk...ned over ham og hun mærkede en ændring i kysset, for hende virkede det mere intenst og hun kom til at presse sig lidt ned mod ham.

Hvis det havde været muligt ville Stephen have logret som en anden hund, da han pludselig lå helt perfekt under Millicent, der nu fik æren af at ligge øverst. Da han fik adgang til hendes mund, sukkede han tilfreds og lod sig fordybe i madrassen mens han lod Millicent styre legen hvis hun lystede. Efter et par sekunder hvor han bare havde ligget stille og slappet af, lage han armene omkring hendes talje. Sikkert og stramt, så hun ikke skulle få lov til at løbe nogle veje, med mindre hun virkelig forsøgte.
Da han fik muligheden for at sige noget, hvis han overhoved fik nogle, ville han straks gribe chancen. "Bare du selv holder styr på det, men hvis du lusker bag min ryg, så får du betalt." Det var hun allerede godt i gang med, så han burde egentligt give hende en lille lærestreg med at lege rundt med ham, men det virkede bare til at være for sent at gøre.

Hun dvælede ved følelsen af hans arme omkring hende, det føltes godt og viste hende at han ønskede hende der, at hun ikke overskred en tavs grænse hun burde have hørt.
Millicent kyssede på hans læber, og flere gange enten slikkede hun ham på dem eller lod sin tunge finde ind i hans mund... Da hun skulle have en lille pause, for at få pusten, og sandelig også få styr på hendes krop der begyndte at have en vilje af dens egen og pressede sig lidt ned mod Stephen, da talte han..." Lusker? Deeeeeet kunne jeg da ikke drømme om" slog hun fast og satte et kys på hans kind.." og hvis jeg gjore ville du aldrig få mig til at indrømme det" lænede hun sig helt ned til hans øre og hviskede .

En lyd af en latter forlod Stephen. "Nej nej, så siger vi det. Uskyldig, ja, det var det du er." Mindede han sig selv om, mens han lod sine fingre flette sammen på hendes ryg. Han var nu stadig meget skeptisk, især over det med at være usynlig og det gavnede på ingen måde situationen for hendes uskyldighed ved hendes små luskede tricks. "Skulle vi ligge os til at sove, eller er kysset endnu ikke færdig?" Det var Millicent der havde styr på hvor mange dele et sådan et kys var opdelt i, så det var - desværre - hende han måtte spørge til råds, selvom han ikke havde meget tiltro til hende. Ifølge ham var de langt overskredet det første kys, men han havde også mange flere af give, men det kostede jo noget igen. Sådan var det blevet. Kys var hvad det handlede med. Ifølge folk en sikkert latterlig og næsten sygelig måde at vise at man kunne lide hinandens selvskab på.

Hun lagde sit hived ned og hvilede det ved hans hals, hendes næsetip helt ind til den bløde hud.
" det er jeg faktisk" rendte over hendes læber, og ned til ham.
Om han forstod alvoren i det , eller sandheden vidste hun ikke. Hun kyssede en enkelt gang på hans hals og selv om hun ikke var meget for at stoppe, så vidste hun hvad det rigtige svar var, og handlede derefter." Mon ikke vi burde sove ...bare lidt?" hun løftede sig lidt op, og ventede om han ville låse grebet omkring hende op.
Egenlig kunne hun ligge og nusse..øh...kysse med ham like forever, men skulle det ikke løbe out of control, så burde de nok holde nu.
" Skal vi are sige, at du har lat et pænt bidrag, indtil videre" hun roede kort i hans hår.Stephen var en fantastisk flot fyr, alt ved ham trak hende til ham, som var han en magnet.Hun sukkede lidt, en smule irriteret over den effekt han havde på hende.Hvad kunne det ikke ende med ?

Der lød et opgivende suk fra Stephen. "Godt, så lader jeg dig leve i den tro." Tænkte han højt og slap sit greb i Millicent, så hun kunne ligge sig bedre til rette, hvor hun nu ville gøre det. "Bare en smugle lyder fornuftigt, vi kan jo altid fortsætte i morgen." Det sidste blev tilføjet med et stort smil, mens han trak dynen op under næsen. "... skulle du have så mange dele fordi jeg var dårlig?" Brød han pludselig ud med og gjorde et ihærdigt forsøg på at se såret ud. "Hvis jeg havde været god, havde det så kun været et enkel kys ... jeg mener del ... eller er det omvendt?" Han forsøgte stadig at holde masken mens han fortsatte. "Eller er det fordi jeg er så fantastisk at du bare vil have mere?" Som trold i en kasse sprang Stephen op ved den sidste sætning med et stort smil på læberne.
Stephen måtte indrømme over for sig selv at han på ingen måde var træt. Han havde det som om han havde drukket ren sukker imens de havde drukket te, så han nu levede på et eller andet latterligt sukkerchok der kunne holde ham kørende hele natten, langt ud på den anden side og måske også næste nat med. Han vidste det ikke helt var tilfælde, men hvis han ikke havde vist det, havde han troet det.

" lader mig? " drillede hun igen...." Åh...du bliver så meget klogere Stephen, jeg gør hvad jeg vil....always" sagde hun og lod sig glide ned af ham, imens hendes krop småbrokkede sig lidt over hendes beslutning.
Hun stoppede puden godt ind under hovedet og lå på siden og styderede ham, nærgående næsten. Åh..så mprsom den fyr var..." Du var fuldstændig håbløs....som en morfar...eller oldefar mærmere" løg hun kækt og slog et lille klik med tungen " håbløs, siger jeg dig!" hun rystede på lokkerne og gav en lille opgivende lyd fra sig ...men Stephen var ikke luge tilbat slå ud.Han sprang op og fablede om hvor fantastisk han sikkert var .
Millicent greb ud efter ham g forsøgte vælte ham ned.." har din mor ikke lært dig om beskedenhed lille dren?....." hvis hun kunne nå ham , ville hun trække hans ansigt ned mod hendes og hviske i hans øre " jeg...synes du er fantastisk"

Stephen lage sit ansigt i de rette spørgende folder. "Jeg ville forsøge at svare, hvis jeg forstod det ord du sagde. Hvad kaldte du det, be ... beee ... beskeden ... beskedenheed?" Efter Millicents lille opfordring lænede han sig frem mod hende og studerede kort hendes ansigt helt tæt på. "Ah, godt, det får mig straks til at blive meget mere afslappet." Han trak hoved tilbage, men inden han lod sig dumpe ned i sengen igen, placerede han et let kys på hendes læber. Da Stephen lå ned igen, kunne han straks mærke ADHDen brede sig i hans krop. Møg irriterende og ikke til at slippe af med, men værst af alt var at han ikke anede at han selv havde noget der mindede om det, så han var ikke sikker på at han faktisk havde det. "Du siger jeg er fantastisk, men hvor fantastisk på en skala fra et til ti?"
Stephen måtte indse det. At holde samtalen kørerne med latterlige emner bevidnede bare om hvor lidt han egentligt gad at sove og hvor meget han hellere ville lave noget andet. At fortsætte deres kysseleg lå et sted i toppen, eller over det, men der var ingen chancer for at han ville indrømme det over for Millicent ... eller for den sags skyld ham selv.

Hun rynkede på næsen.." Tænkte jeg det ikke nok. Du kender ikke en gant ordet.Du er en umulig opgave" sagde hun, som var en et stykke møbel der skulle ompolstres.
Han kom nærmere og hendes hjerte var straks oppe på beatet igen. Forræderiske hjerte, skændte hun i tanker imens hun hviskede i hans øre.
Så kom naturligvis hans spørgsmål...hvor fantastisk han var? Millicent synes han var umådelig dejlig,sød,lækker og lidt...fræk.Men om hun havde tænkt sig at sige det? Nooo, naturligvis ikke.
Hun havde lyst til at være all over him, som alle de dråber en bruser ville sende ned over ham....men i dag...i dag ville hun beherske sig og styrer sine tanker....hvis ellers hun kunne.
" årh... Lad os se...hvis vitager det heeeele med....altsår alle de kys vi har delt og dine fantastiske øjne...såååå tror jeg faktisk godt jeg kan klemme dig helt op på....to" grinede hun så, og forsøgte at rulle hurtigt væk, hvis han ville lave ballade, og den tydelige helt ude af trit og urimlige vurdering , hun gav ham.
Hun ville have givet han ti på stedet, efter alt...hun kunne lide ham nok til hun lå her og roede rundt med ham, og det sagde en hel del....når det var Millicent man talte om.

Stephen knep utilfreds øjne sammen. "Kun to, jeg havde forventet mindst ti!" Han satte sig forurettet op og lage armene over kors på brystet. "Måske behøver jeg ingen pandekager i morgen ..." Fortsatte han i sin dybt fornærmet tone. Han måtte finde en måde hvorpå han kunne straffe hende på en ordenlig måde, han skulle bare finde ud af hvilke, for det var mere end sikkert at hun ikke skulle slippe godt fra hendes to tal. Hans hjerne satte i gang på højtryk så man næsten kunne se dampen stige op ud fra ørerne, men uanset hvor hårdt han arbejde, kunne han ikke finde på nogle måde, hvilke gjorde ham mere og mere irriteret. Tænk det kunne være så svært, det var jo bare en afstraffelse! Så pokkers svært kunne det umuligt være!
Til sidst besluttede han at spørge en til råds. Millicent. "Hvad skal min straf være? Du kan godt glemme at du muligvis slippe ustraffet fra det to tal. Nu har du chancen for at bestemme hvad du skal. Den elektriske stol?" Stephen havde vendt sig om og forsøgte at holde en alvorlig maske, mens han kiggede fast på Millicent.

Hans selvsikkre svar var helt som hun havde forstillet sig, og den eneste årsag til hun gav ham sit total." du burde være glad...jeg rundede op, for at være flink" forsøgte hun alvorligt, men flækkede i et grin næsten inden hun havde talt ud.Stephen derimod, var en sand mester i at se alvorlig ud.Millicent kom op og sidde også, og kravlede helt over til ham og gned sin næse mod hans..desværre. Kokken har modtaget din bestilling, så uanset om du spiser eller ej, skal der betales"
Hun trak sig en smule væk fra hans ansigt og forsøgte se skræmt ud, ved hans lidt bryske udseende " ehm..min straf? Arh.....skal man nu straffes for at sige sandheden?" forsatte hun drillende og lagde sit hoved forsonende på hans skulder.

Stephen sukkede halvt opgivende, stadig med sit alvorlige udtryk. "Det handler ikke om sandheden, det handler om at jeg er din herre og du skal værdsætte mig frem for nedsætte." Forklarede han og begyndte at vippe med pegefingeren lige foran Millicents næse. Med et lille ryg med skulderen, fik Stephen fjernet Millicent fra den, hvorefter han greb fat i hende og væltede hende ned i sengen så han kunne nedstirre hende med et triumferende smil. "Men har du nogle ønsker?" Han placerede sine knæ på hver side af hendes lår og hænderne på hver side af hendes ansigt. "Ellers vil du komme til at fortryde at du kun sagde to. Stephen gjorde et ihærdigt forsøg på at fortsætte med at lyde alvorlig, men uanset hvor meget han prøvede, sitrede der altid et smil gemt i hans mundvige, som han forsøgte at skubbe væk, uden større held.

Endnu engang lykkes det for ham at vende bøtten om, og få hende afklædt, mentalt.
Hun hørte hans ord og hendes hage røg lidt ned, så hun havde let åben mund, nogle sekunder inden hun talte.." Min herre? ...og du skal værdsættes? Men...hvordan kom det lige på tal.." hun afbrød sin egen tale og forsøgte fange hans belærende finger.
" p-pas på..." hun røg ned Fra skulderen og Stephen styrede ' faldet' til hun lå i sengen.Årh...det flabede smil på ham, som var han virkelig hendes herre, hun måtte gøre noget. Om hun havde nogen ønsker? Oh jo, men det var nok ikke lige den slags ønsker, som Stephen tænkte på .Hun stønnede lidt forpustet, efter at være blevet væltet brat om og smilede i et lidt sølle forsøg til ham" Men..skatter...der så længe til jul"Og det hun gjore var at måtte se...imens Stephen placerede sig solidt over hende, garanteret mere end parat til at bremse eventuelle morsomme forsøg , fra hendes side af, på at stikke af.
Hendes øjne glimtede mod hans da hun vred sig lidt og sagde " Havde du da regnet med et tre tal?"

Da Millicent begyndte at vride sig, greb Stephen fast i hendes hænder så hun ikke skulle kunne smutte nogle steder. "Ja, men jeg tror du ved hvad jeg fisker efter." Pigen var jo ikke dum og selvom hun spillede kæp høj, måtte han finde en måde at pille det ned på. Hun kunne ikke blive liggende oppe i det samme sky lag som ham, det var slet ikke idéen bag hans lille slave-herre-leg. "Men jeg skal have fundet en passende straf til dig, for vi kan jo ikke have du går og spiller høj hele tiden, vel?" Han løftede et bryn i en kort spørgende mine, før han bukkede sig ned mod hendes læber, som han kort mødte med sine egne. "Du kunne blive min kysseslave ... syntes det lyder som en god idé." I de fleste andre tilfælde ville han føle sig lidt ilde til mode ved at ligge med rumpen i vejret, men det var kravet hvis han skulle kysse sin slave, så han måtte overleve det på den ene eller anden måde.
Igen bukkede Stephen sig ned over Millicent men ikke for at kysse hende, selvom det var ganske tæt på. Hvis hun løftede hoved en smugle, ville deres næser støde sammen, selvom der nok ikke ville ske det helt store.

Han vidste ikke hvad han lavede.Dét måtte være svaret!
Han havde ingen ide om hvad han satte igang, da hans hænder låste hendes fast og holdte hende fast.
Millicent så op på ham, og ville gerne havde svaret ham frækt igen, men hans læber lukkede hendes mund, og hun kort fik vækket begæret efter ham.Vækket det- ikke tilfredsstillet det.Nej.
For han trak sig igen.
Han havde stort set taget alle stik hjem nu...og hans forslag til hun skulle agere kysseslave, gav et lille sug i hendes mave.Et underligt et af slagsen....en sød form for..smerte? Hun måtte være ved at miste forstanden, hvad satte den mand i gang i hende?
Han lå over hende nu...som han demonstrede magten var hans..
Hvad kunne hun gøre for at bløde op og måske udligne balancen lidt?
" slaver er så...besværlige" sagde hun lidt hæst og løftede hoved lidt fra senge, i håb om det var nok til at kunne kræve hans mund, igen.
Stephen havde tændt en ild i hende, så hun håbede ikke han blev bange forbat brænde sig.

En bekræftende lyd kom fra Stephen da han mærkede Millicents læber mod sine. "Helt sikkert." Mumlede han kort og lænede sig længere ind over hende, mens han udforskede de snart ret velkendte læber. Lidt efter tog han skidtet længere og begyndte at smage på dem, hvilke lød underligt i hans hoved. Hvordan kunne man smage dem, smagte de godt? Han kom selv med svaret. "Så bare min kysseinde? Er det bedre?" Fik han presset ind i mellem et par kys, hvor efter han igen krævede hendes læber. En tilfredsstillende følelse løb igennem Stephen mens han lod sig opsluge af kysset som måtte være part nummer mange. Han kunne ikke længere huske hvilke nummer de var kommet til, hvilke han allerede havde glemt ved tredje, eller fjerde eller var det femte?
Langsomt slap Stephen sit greb i Millicents håndled og lod sig glide ned af hende, men stadig uden at slippe hendes læber, hvilke ikke var helt let, så med mindre hun gjorde noget for at gøre det hele en smugle lettere for dem begge, ville Stephen slippe deres læbe kontakt.

Hun lod sig oversvømme i den berusende følelse Stephens kys gav til hende.
Lydigt fulgte hun hans læber og lavede en lille klagende lyd, når han ind i mellem lige stoppede op.
Hun havde intet valg, andet end at overgive sig... Måske hun sender kunne bremse op og stå imod? Men for nu ...havde han hende i sin hånd.
" Mmmm...bedre" hviskede hun til st nye kælenavn.Måske det have en lille smule kincky klang, men hey....at være kincky med Stefan var ikke nødvendigvis en dårlig ting, tvært om.
Da han slap hende og begyndte at glide væk, var hun ikke sen til at reagerer.
Hendes hænder gled op fa hans arme,klemte en enkelt gang ved hans skuldre og smuttede så om og låste sig fast om hans nakke.
Ved hjælp at dette og hendes egne muskler, fik hun hevet sig op fra sengen, uden at miste kontakten med Stephens fortryllende læber, og hun plaserede det ene ben hen over ham, og kom på plads, overskrævs på hans skød og et sagte Mmmmm lød fra hendes mund.


// ja! De sidder så op nu.

Millicent kunne lide navnet, hvilke også havde været meningen og så alligevel ikke. Han kunne ikke helt beslutte sig for om det var godt, men uanset hvad kunne han lide kysset, så fuck om hun kunne lide det eller ej, det var en straf de begge kunne lide og leve med. Da hun smuttede op på hans skød, lod Stephen sine hænder glide op af hendes lår, for at trække helt op, hvor efter han lage armene omkring hendes talje med et løst greb. Han kunne kun blive mere og mere enig med sig selv. Det var fantastisk at kysse Millicent og han kunne klart blive ved med at gøre det i et par år endnu, hans egen personlige morfin der kun en sund vej. Folk sagde det var sundt at kysse, så hvorfor egentligt ikke fortsætte med det. Det gav også en fantastisk følelse af at kunne gå igennem ild og vand og hvilke andre forhindringer der skulle komme i livet. Muligvis var det tvivlende hvor rigtigt det var, men det var ikke en slem følelse.

OOC: And the name is Stephen ... not Stefan ...

// Not Stefan? O.o you sure ? * teasing*


Hans hænder på hendes lår, omend hvor kort det var, udløste en yderst behagelig følelse...en der fik hendes hud til at prikke og stikke, på den dejligeste måde.Hun sukkede tilfreds, da han hjalp hende på plads og nu kunne hun løsne grebet lidt fra hans nakke, og istedet nussede hun på hans skulderblad, med den ene hånd og i nakken ved hårkanten med den anden.
Hun var på en måde en smule egoistisk.Stephen var den første hun kyssede på denne måde...af hvad hun kunne huske...og hun tog bad i den fantastiske følelse han sendte igennem hendes krop.Afprøvende lod hun sin tunge slikke roligt op af Stephens læber ind i mellem de kys hun gav hans mund.