et uventet møde - Elisbeth

"Ak ja, men jeg burde have frygtet mest for Deres død" sagde hun.

"men var jeg død, havde jeg i det mindste ikke forladt dem, jeg forstår godt deres splittede frygt" sagde han og smilede mildt til hende.

Elisabeth så ned på sine hænder "De er for god ved mig"

Han rystede på hovedet, "nej, det er dem der er for god ved mig" sagde han og sukkede svagt, "at tolerere mit selskab selv om de ved hvad jeg er".

Elisabeth rystede på hovedet "det er ren egoisme. Jeg har simpelthen ikke lyst til at undvære deres selskab, også selvom det måske er farligt"

Han lo, "det er jeg glad for" sagde han oprigtigt, "jeg ville også nødigt undvære deres" fortalte han hende. Det var yderst behageligt at være sammen med hende igen, han havde savnet hende, på trods af ikke at have skænket hende mange tanker i de sidste mange år, mærkede han det tydeligt nu hun var her. "Selvom det er selvisk er jeg glad for de hoppede frem til denne tid" sagde han med et svagt, undskyldende smil.

Elisabeth smilede "bedre at nogen er det end ingen" svarede hun "og desuden håber jeg at kunne se fordele i det, når chokket først har lagt sig.. hvis det lægger sig"

Han nikkede, "det håber jeg også de kan, og at det lægger sig, alt andet ville være trist".

Elisabeth så på ham.. "så, blev de gift?" spurgte hun "eller er det ikke noget man gør i vampyrenes verden?"

Han rystede på hovedet, "nej, jeg blev ikke gift. Det virkede ... ligegyldigt, først var der dem, og da de var væk, og der var gået år nok til at jeg vidste de måtte være død, så var jeg så meget vampyr og så lidt menneske at det ikke gav nogen mening" sagde han, "og hvad med dem? nåede de at finde en mand inden de rejste?"

"Nej" svarede Elisabeth "efter deres forsvinden besluttede jeg kun at koncentrere mig om magien.. og jeg ved ikke nu" hun så ud i rummet med en blanding af forvirring og frustration "alting er anderledes nu, mange kvinder langt ældre end jeg er ugifte, og det er normalt"

Han nikkede, "ja, tiderne har skiftet" sagde han, "det er ikke længere krævet af kvinder at de skal være gift i en hvis alder, de har arbejde og stemmeret" sagde han med et svagt smil, "det må være lidt af en omvæltning på så kort tid".

Elisabeth nikkede.. "så nu.. dater folk bare" sagde hun forundret "jeg høre såvel at.. jeg nu må jeg tænke over hvem jeg sidder med" sukkede hun og skiftede emne "hvad går De og laver for tiden?"

Han nikkede, "ja" sagde han tænktsomt, "det er meget ... anderledes". Han smilte svagt, "bare rolig, jeg er ikke sart, jeg har levet i denne tid længere end de, bare sig hvad de vil".

"Det kan jeg ikke" sagde hun tøvende "jeg er trods alt en kvinde, om jeg nu befinder mig i en anden tid eller ej"

Han nikkede forstående, "ja, det er sværer at følge med tiden end man skulle tro" sagde han og sukkede svagt, "men jeg er nu stadig nysgerrig over, hvad de tænkte på".

Elisabeth tog en dyb indånding "folk virker langt mere frisindede.. omkring.. samleje" sagde hun så usikkert "det er ikke længere vigtigt at en kvinde er urørt?"

Han rystede på hovedet, "nej, det er kun de færreste, i hvert fald i dette land, som går op i det ... og dem der gør bliver ofte betragtet som ... gammeldags eller fanatiske"

Elisabeth rystede på hovedet "og De har også tilpasset Dem?" spurgte hun nysgerrigt.

Han overvejede det lidt, "i nogen grad" sagde han med et svagt smil, "de fleste ville nok finde mig en smule gammeldags"

Elisabeth smilede "det må være en underlig følelse.. men De har selvfølgelig haft muligheden for at tilpasse livet efter tiden"

Han nikkede, "underligt er det helt rigtige ord, og selvom jeg ikke har manglet tid, så er det ikke nemt at tilpasse sig" han sukkede svagt, "den tid hvor jeg passede ind er for længst forbi"

Elisabeth lagde trøstene en hånd på hans "jeg er sikker på at De passer ind i hvilken som helst tid De ønsker" sagde hun og smilede til ham.

Han smilede svagt, "gid det var så vel, nej, jeg passer ikke længere ind, men jeg behøver ikke passe ind for at leve her" sagde han med et svagt skuldertræk, "og ikke alle forandringer er til det værre".

"Ja så?" svarede Elisabeth "hvilket forandringer synes De om?"