Et tilfældig møde (Hadrian)

sted: en gade cafe
tidspunkt: 12:30
omgivelser: ved et bor på gade, hvor at sollen skinne fra en sky fri himle
der er sidder en man i et jakke sæt, han sidder for sig selv.
han har et stort glas øl foran sig, og et stor sandvist.
Ulrik havde haft lyst til at tage sit jakkesæt på foren gangs skyld da det var lang tid siden han sidst havde været i det.
han havde haft lyst til en øl og noget og spise. han er har et sort jakkesæt med rød slips og hvid skrote. han har langt hår der er sat op i en hestehale, og han har et fuld skæg.

Der var ikke så mange folk ved cafeen. Hadrian regnede med de fleste var på arbejde men der sad nogle få gæster ved bordene udefra cafeen.
Da Hadrian satte sig kiggede han over mod en mand der sad ved et af de yderste borde. Manden prøvede tydeligvis den samme stil som Hadrian havde men der var ikke tvivl om at manden ikke var af fin stand. Hestehale fuldskæg og jakkesæt det var en mærkelig kombination men øllen gjorde udfaldet. Manden måtte havde været til jobsamtale siden han havde forsøgt at se fin ud.
Hadrain mente derimod han klarede det strålende med hans skræddersyet jakkesæt og skjorte samt røde slips. Solbrillerne var også på i dagens anledning og håret var strøget tilbage.

Hadrian satte sig til at studere menukortet.

Ulrik kigger over mod den ny ankommende mand, han ser en mand i et jakkesæt med rød slips og skjorte. Han lingere en der har stil og han overvej om det er en man kunne falde i snak med, og om at han ville kigge på nogle af de ting som han har i sin butik, da nogle af tinge som, nogle ringe eller noget der lingere. Han tager der sidste tør af sin øl, og så prøver han at få en tjener hen men der går nok noget tid før at der komme en da de er allesammen inde i cafeen.

Hadrian var ikke den eneste der havde problem med servicen kunne han se. Manden der sad ved det andet bord kunne ikke engang få lov at betale og værst af alt kom der ikke en tjener for at modtage Hadrians bestilling.
Hadrian overvejede bare at forlade cafeen igen det var ikke det værd hvis ikke cafeen var interreseret i kunder.
Måske kunne manden ved det andet bord anbefale et andet sted hvis han boede her omkring.

Ulrik ville nu ikke vente mere og rejst sig for at gå ind i cafeen for at betal. Der inde spurgte mande der stod ved kassen "hvorfor er der ikke nogle af tjenerne ude ved dem der sider uden for?", mande svare "Der er simpel hen for mange der er syge i dag og der for har vi så travlet at vi ikke kan nå at komme der du". Ulrik sagde"det er da ligge meget hvor få der er på arbejde, i skal da stadigvæk betjene alle jeres kunder, og så vil jeg godt betal".

Hadrian havde besluttet sig for han heller ikke gad blive siddende. Han havde tændt en cigaret og stod lige udenfor cafeen.
Hadrian ville lige vente på manden som var gået ind for det kunne være han kendte et ordentligt sted at spise. Manden var trods alt den eneste med jakkesæt selvom det nok kun havde kostet 1/10 af hvad Hadrians jakkesæt kostede.

Da Ulrik havde betalt gik and ud af cafeen. Da han kom ude for stod han lidt for at nyde det gode vejr.

Hmm.. Manden gik ud fra cafeen.. " spiser du ofte her? Eller kan du anbefale et andet sted?" sagde Hadrian til manden som netop havde været inde og betale..

Ulrik kigge overasket over mod manden der snakke til ham"øhh jeg spiser her kun en gang i mellem, og jeg tro at vis du skal finde et godt sted at spise så skal du hen til den der ligger 500m fra der hvor jeg bor, det er den jeg plager at spise på når jeg spiser ude".

"du skulle vel ikke være på vej i den retning så kan du lige vise mig den rigtige retning?" Sagde Hadrian spørgende.
Hadrain kiggede samtidig studerende op og ned af manden. Det var stadig svært at regne ud hvad manden var for en type.

"jo det er jeg ligge net op og jeg kan godt vis dig der hen", Ulrik kigger på mand han kunne ikke huske at han havde sanket med eller set ham før.

Hadrian gjorde tegn til at manden bare kunne vise vej mens han talte. "hvad arbejder du med?" spurgte Hadrian nysgerrigt

Ulrik begynd at gå, og så svare han" jeg er smed og våbenhander, havde med dig?

"Jeg driver en hjælpeorganisation i konfliktplagede lande samt diverse investeringer der holder økonomien oppe" Svarede Hadrian selvom det ikke var løgn var det også langtfra hele sandheden.
"Har du da en god forretning kørende som smed og våbenhandler?" spurgte Hadrian til manden for det her kunne nemt blive til et godt samarbejde hvis bare manden var villig til at gå lidt udenfor lovens rammer.

"Ja det gør det", svarede Ulrik med et selvsikkeret smil på læberen."Kunne du tænke dig at se butikken?".

"Jo det kunne jeg da godt lige hvis det ikke er til besvær" Svarede Hadrian
Nu kunne maden vente der var mulighed for at gøre forretning.

"Det til det ikke, men skal vi ikke lige havde noget af spise først? ". Han tænkte at nu ville hen nok få noget mere salg i sin butik.

" Jo det kan vi godt, men havde du ikke lige spist?" Sagde Hadrian som var overbevist om at manden havde spist på cafeen som de netop kom fra.

"Jo men jeg kan lige klæme en bid mad mere ned, og så smager det også det beder".

"Det lyder godt du viser bare vej" Sagde Hadrian som var begyndt at mærke at han var blevet rimeligt sulten.

Ulrik begynde at vis vej hen til der hvor de skulle spise. "Der er ikke så langt igen".

Fantastisk Hadrian kunne ikke vente på at de var fremme han var blevet sulten efterhånden.
Hadrian nikkede bare til det der blev sagt

"Så er vi har", sagde Ulrik og pegede hen mod en lille cafe, vor der står et par borede uden på gade. Der sider ingen ved dem.

" Det var da godt og stedet ser da også hyggeligt ud" Sagde Hadrian som fulgte efter manden over mod et af bordene.

"Det er det også", sagde Ulrik og satte sig ved det bore han palder at side ved. Ulrik kalder på en tjener og siger "det sædvanligvis, og så et menu kort til min ven".