Infomation //Hadrian//

Thomas standsede op et stykke fra det sted der i øjeblikket viste Hadrians location på hans mobilskærm. Han havde løbet helevejen, som kun en vampyr kan løbe. Hadrians store flotte villa på klippetoppen var noget af et skue. Hvis han mente at man kunne gemme sig for nogen som helst her, var han blevet en smugle for arrogant. Huset var trods alt ikke særligt diskret placeret.

Skyerne var tunge og regnen faldt i store dråber der hamrede imod asfalten der ledte op til indkørslen og den store port, der naturligvis var lukket og låst. Thomas havde modtaget en besked fra Hadrian om at han ville tale med Thomas, og Thomas havde sådan set også noget han gerne ville tale med Hadrian om, selvom det ikke var sikkert at han viste noget. Thomas klatrede udenvidere op i det nærmeste træ og sprang over den høje port, så han landede som en kat på den våde asfalt. Han havde sin sorte frakke over sine skuldre, han var begyndt at havde den åben, og under den havde han en hvid T-shirt med gyldne møstre ned af ryggen, og et par sandfarvede shorts med mange lommer. På fødderne havde han et par almindelige sandaler, som han var begyndt at gå i, istedet for sine støvler. Han var oftere og oftere begyndt at forlade sit hjem uden at være bevæbnet med mere end en kniv, men når man havde med folk som Hadrian at gøre, var det nok klogt at ha våben med alligevel. Thomas bevægede sig hen langs skyggerne, han havde set de vagter der gik runde om huset, og han holdt sig kun ude af syne af gammel vane, men der var der ikke nogen grund til i aften, mindede han sig selv om, så han steg ud af skyggerne og sagde mundret. "Go' aften"

Hadrians nye sikkerhedsforanstaltninger havde været en stor succes, nu var den eneste vampyr som Hadrian havde frygtet ville kunne nærme sig uset blevet opdaget men systemet havde også været dyrt. Hele skoven i en kilometers afstand var blevet udstyret med bevægelses sensorer og huset var udstyret med, overvågning og både AURA V.1 og V.2. (Hadrians egen maskine og den som Thomas havde været med til) Som sporede alt overnaturlig aktivitet. Det kunne godt være at Hadrians skjulested ikke længere var så skjult men det havde været skjult længe nok til at blive lavet til en fæstning.

Det var 3. dag med sådan et vejr og det var et godt spørgsmål om det nogensinde ville stoppe. Hadrian var gået ned i entreen så snart hans vagtcentral havde informeret ham om at Thomas nærmede sig. Hadrian var klædt som han plejede i et sort jakkesæt med hvid skjorte og rødt slips. Der var ikke mange udenfor denne bygning der havde set ham i andet tøj og der var også godt for ens omdømme at man så seriøs ud når man foretog handler.

Vagterne havde kort forinden fået beskeden fra deres walkie talkie om at en vampyr nærmede sig men at de intet skulle foretage og alligevel var de to vagter blevet lidt overraskede da vampyren var kommet så tæt på uden problemer men de formodede at kommando centralen havde alt under kontrol og de to vagter trådte til side mens den ene samlede mod og svarede " Go ' aften "

Thomas hævede et øjenbryn. "Nå... skal jeg bare stå her i regnen eller bliver jeg inviteret inden for? jeg bliver ikke yngre..." Sagde Thomas overlegent. "...Selvom det sikkert er heldigt nok." Tilføjede han tænksomt. Han stod og ventede på at nogle gøre noget, det var langt mindre ukonfortabelt at stå i den sigelene regn, end det var for vagterne. Han stod med hænderne i lommen, med vand sit sorte hår, og et charmerende, selvtilfreds smil om munden.

Vagterne stod lidt måbende og vidste ikke helt hvad de skulle gøre men ham der havde talt tidligere tog et skridt frem og sagde " Følg med " og viste vej til hoveddøren som automatisk åbnede sig og viste vej ind til entreen. Samtidig havde den anden vagt svært ved at forstå at den lille dreng var en vampyr men han fulgte også med mod hoveddøren hvor de gav tegn til at Thomas skulle gå ind.

Hadrian ventede selv i entreen men uden en overlegen militærstyrke bag sig som han havde haft ved andre besøg. Hadrian havde givet Thomas nok med chancer til at foretage et eventuelt attentat og han forventede ikke at vampyren havde besluttet sig for at dræbe ham denne gang. Forhåbentligt havde Thomas nogle opdateringer til AURA V.2.

Hadrian ventede tilfreds til Thomas kom og hvis/når Thomas trådte sagde Hadrian

" velkommen til mit nye hjem "

Thomas smilede. "Mange tak, Hadrian... Sikken et vejr vi har, det må være tredie nat i træk." Han trådte ind over dørtærsklen og videre ind Hadrians hjem. "Du har virkelig fået bygget dig et fort herude." Thomas tog sin frakke af og hang den på en knage, det kunne ikke undgå nogens blik at hav havde sit sværd spændt fast på ryggen, under den. Thomas begyndte derefter at rode i sit hår for at få det værste vand ud af det. "Jeg her fået fikset problemet med den nye kodning, det med når to forskællige racer dukker op på samme punkt, det har været et problem når man har med en blandings racer at gøre, maskinen registrerer to racer på samme tid, og kan ikke beslutte sig fro hvilken en den skal vise."

Hadrian gik hen mod en dør som åbnede automatisk på høre side i entreen tæt på den knage Thomas hang hans frakke på. På den anden side var der en stor spisesal med store vægmalerier på den ene side og store vinduer på den anden. Hadrian viste vej dering mens han talte.

" Stedet her kan klare en hel hær, så der er ingen grund til at skjule sig mere nu hvor sikkerheden er funktionel... Jeg har også selv opdaget et problem med AURA V.1 når der er forskellige racer, men det har været blanding mellem elver og mennesker og da min gamle maskine ikke registrerer mennesker men kun magi har den svært ved at opdage det på lang afstand så jeg ser frem til din opdatering og jeg har lige fået lavet de første computere der benytter dit system 100% uden hybriden som fylder enormt meget"

Sagde Hadrian afslappet og lod sig ikke forstyrre af sværdet da det mægtigste våben i villaen var villaen selv og den fjernbetjæning der styrede den.
Med de nyeste vampyr lammende ultraviolette som huset var udstyret med skulle der kun et klik til for at få gjordt Thomas ukampdygtig. Selv hvis Hadrian skulle tabe fjernbetjeningen ville hans vagter styre sikkerheden fra commando-centralen.

Thomas gik afslappet ind i stuen, han mente ikke at have noget at frygte fra Hadrians side, så længe han og Hadrian havde fælles interesser, han havde heller ikke i sinde at dræbe Hadrian, han var faktisk holdt op med at dræbe, undtagen i visse tilfælde. Ting som hævn, trusler og mystik var ikke længere noget Thomas gad spekulerer på.

"Jeg fandt en løsning, det er faktisk temmelig simpelt. Den nye opdatering viser blandings racer i to forskællige farver, alt efter hvad de er en blanding af. Jeg har også tilføjet Havfolk, selvom jeg ikke forstår hvad du vil med dem, de er trods alt ude i havet det meste af tiden."

Hadrian smilte da Thomas nævnte havfolk. Netop disse havde ingen betydning men det var bare forretning.

" Havfolk skal kun være der fordi der er mulighed for at nogle der køber maskinen er interreseret i dem, jeg har ingen personlig interesse, men det er en praktisk løsning du har på blandingsracerne "

AURA V.1. kunne godt snart ryge helt ud af systemet og Hadrian ville udskifte bilens og yachtens AURA maskine med V.2.
Hadrian så mange fordele ved maskinen men vatikanet som Hadrian ikke måtte sælge til havde også vist sig at være dårlig forretning. Hadrian havde nemlig solgt AURA V1. den maskine han selv havde udviklet og vatikanets fanatiske vampyrjægere havde næsten udryddet en af de store europæiske vampyrklaner med den og hvis de fortsatte med det tæmpo ville der ikke være brug for hans våben meget længere for der ville ikke være noget at skyde på i europa.

" Jeg skal lige være sikker, hvor mange racer kan maskinen opfange nu? "
Spurgte Hadrian nysgerrigt for han havde ikke fulgt med i hans teknikeres arbejde da han havde travlt med hans nye fæstning.

"Dem allesammen, i hvert fald alle dem du har nævnt for mig, den kan ikke opfange kaniner, men de tænkende racer du har nævnt." Thomas tænkte det samme som Hadrian, hvad angik Vatikanet. "Jeg fik at vide at Vatikanet ikke ar fået den maskine vi har lavet... men det var ikke for "lack of trying" fra din side, hvilket rådet ikke er glade for." Thomas smilede. "De har vist besluttet sig for ikke at gøre noget ved det... men der er alligevel noget jeg ville spørge dig om."

Hadrian var godt tilfreds med maskinene nye opdateringer.
" Sig frem hvad vil du vide? "
Hadrians afslappede tonefald viste intet tegn på at hans hjerne kørte på højtryk og han prøvede at finde ud af hvad Thomas kunne finde på at spørge om. Var det noget om maskinen? noget med hans kunder? noget med villaen som var bedre beskyttet end et fort? hvis ikke det var noget af dette havde Hadrian ingen anelse, medmindre Thomas ønskede at købe noget af ham.
Hadrian havde ikke selv haft nogle sammenstød med rådet endnu men det kunne vel kun være et spørgsmål om tid medmindre at de ikke havde nogen egentlig magt eller selv så fordele i at kunne være hans kunder.

Thomas vente sig imod Hadrian. "Du er opregnelig italiener ikke sandt? Vatikanet har lavet nogle bevægelser på amerikansk grund fornylig. For et par dage siden stjal jeg noget fra dem, som de havde erhvervet sig på amerikansk grund, noget som de forsøgte at smugle ud af landet. Der har været flere vampyrjægere i byen end nogen sinde før, jeg har været nødt til at opspore og dræbe flere af dem. Du må ha' en eller anden form for viden, spioner ude?"

Det kom som et slag og Hadrian trådte et skridt tilbage, jo ganske vidst kom der flere jægere til men det var langtfra alle der arbejdede fra vatikanet og problemet var at Hadrian sendte hans våben til Italien så han ville ikke nødvendigvis vide hvis de var i USA. Det kunne meget vel være frygten for vatikanet der blev brugt som skræmmehistorie når der kom dygige freelance jægere til byen så Hadrian var nød til at få det bekræftet. USA var jo også et stort land og Thomas nævnte ikke specifikt at det var i Aterswell at vatikanets folk var, men bare at der var vampyrjægere i byen.

Hadrian trådte et skridt tilbage uden at tænke over det

Hvis vatikanet var i byen kunne der være flere grunde og Hadrian havde kvalificerede bud men Hadrian måtte vide mere før han gættede. Hadrian havde hørt rygter fra hans spioner, men intet var sikkert. Modbydelige rygter.

" Jeg ville skyde mig selv i foden hvis jeg begyndte at sladre om mine bedste kunder, men hvis du fortæller hvad de hentede her i USA så kan jeg også fortælle lidt "

Det var ikke hvad Hadrian havde forventet at Thomas ville spørge om

"Så du ved altså noget." Hadrians udtryk var tydeligt. "Hvis du vil vide det så var det en gammel ægyptisk guld skarabe, brugt til at vægge de døde kroppe til live. Du ved nok, en af de gamle måder at lave en levende mumie på, for at beskytte mod gravrøvere. Vampyrjægerne havde på en eller anden måde opdaget dens eksistens, jeg hackede deres systemer og fandt ud af at paven havde dømt den til at være vanhellig så han beordrede jægerne til at stjæle den så de kunne transportere den tilbage til Vatikanet. Jeg går ud fra at de ville til intet gøre den der, for så gammel magi er ikke lige sådan at slippe af med. Jeg brød ind på båden for at stjæle den, og dræbte i forbifarten den jæger der havde ansvaret for dens tilbagelevering. Han ligger nu og rådner på bunden af industri havnen hvis ikke myndighederne har fundet ham, der tvivler jeg nu på de har." sluttede han tænksomt. "Du ved noget Hadrian, du ved altid noget."

Det var småting i forhold til de andre muligheder Hadrian havde forestillet sig.

" Så hvad har du helt præcis tænkt dig med den skarabe, for du skal ikke tro at paven har sendt hans bedste folk som de første, og paven har gennem tiden fordømt flere tusinde magiske genstande, jeg havde frygtet at det kunne være meget værre men eftersom du blandede dig i vatikanets opgaver så bliver inkvisationen nok de næste der bliver sendt hvis den skarabe overhoved er vigtig, og du skal også være opmærksom på at nogle freelance jægere udgiver sig for vatikanets jægere "

Hadrian havde selv nogle af de genstande som var fordømte men det var bare vigtigt ikke at prale med at man havde det og så var der ikke nogen fare, eller sådan havde Hadrian det og vatikanet var heller ikke interreseret i at stoppe handlen med ham.
Paven var nok det mægtigste menneske der havde kendskab til den magiske verden så Hadrian formodede at Thomas allerede ville være død hvis paven personligt ønskede det.

"jeg kan godt kende forskæld, der var sådan set ikke det der var pointen." Thomas var vandt til ikke at blive taget alvorligt, men ikke destomindre var det irreterende. "Pointen er at de er begyndt at arbejde i byen, det har de ikke gjort i 50 år, ikke siden vi drev dem ud sidst. Desuden har jeg haft med inkvisitionen at gøre før, de finder højst sandsynligt ikke ud af at det var mig, og de gør er jeg ikke den første de kommer til at tænke på. Jeg kom for at høre hvad du ved om det, for du ved altid noget." Thomas lagde armene over kors, han var endelig begyndt at ligge krige og kampe bag sig, men hvis det hele brød ud igen ville han blive nødt til at gå tilbage til det igen."

" Troede i da at de ville holde sig væk? selvom der gik 50 år"
Hadrians tonefald var truende men samtidig var han også selv lidt nervøs, han ville ikke afsløre for meget overfor Thomas, hvis der kom krig, Hadrian vidste at det ville være vatikanet der købte hans våben og vampyrer der ville dræbe ham.
Det var ikke fordi Hadrian selv havde noget imod vampyrer men de foretrak oftest at klare sig selv og ikke være afhængig af dødelige og hvis vatikanet gik i krig med dem her i byen ville Hadrian være i farezonen.

Hadrian frygtede ikke hvad Thomas ville bruge oplysningerne til men hvis han fortalte noget nu var der chancer for at de forkerte fik noget at vide. Hadrian ville dog godt fortælle mere hvis Thomas selv kunne udregne hvad der gjorde Aterswell specielt.

" Hvad er der specielt her i byen som ikke er nogle andre steder i verdenen "

"Ikke meget ud over den meget store koncentration af magi her, ikke meget." Thomas ignorerede Hadrians første kommentar, selvfølgelig havde de regnet med at Vatikanet ville prøve at komme tilbage. "Jeg vil bare vide om du ved noget, hvorfor nu, og hvad giver dem en ide om at de har en chance?" Thomas lød en smugle ophidset, han var meget uinteresseret i en krig, nu hvor han havde lagt det hele bag sig. Han ville ikke jages for ting der var sket for mange år siden og som ikke længere havde betydning for nogle. Han ville ikke jages bare for at være vampyr, og han ville uden tøven dræbe enhver der forsøgte.

" De gør ikke noget hvis de ikke ved de har en chance, og de har vel gode grunde til at slå til nu " Sagde Hadrian afslappet og håbede på at Thomas ville være tilfreds med dette. Hadrian vidste godt hvorfor vatikanets folk mente de havde en chance for at vinde, og det havde i høj grad noget at gøre med ham selv og de våben han solgte.

" Teknologien udvikler sig, men vatikanet mener nok ikke at vampyrerne udvikler sig, jeg kan jo bare se på dit foretrukne våben "

Sværd, Hadrian afskyede sådan nogle våben og ville aldrig betragte det som et seriøst våben, men mere som et samleobjekt, og dem havde Hadrian nok af. Hvis alle vampyrerne benyttede sådan nogle våben ville de blive slagtet når inkvisationen kom til byen med deres flammekastere og andet isenkram som Hadrian havde udviklet til dem og som han inderligt havde håbet at de ville beholde i europa.

"Årh hold op, jeg bruger sværdet her fordi du ikke finder så god kvalitet magi, andre stæder." Hvis Hadrian troede at sværdet var Thomas eneste våben så tog han grusomt fejl. Sværdet var ganske rigtig magisk, og kraftigt endda. Han havde får længe siden fundet beskyttelse mod både sollys og flammekastere. Han havde endda opfundet en spærre mekanisme imod Hadrians AURA V.2, siden det var Thomas der havde opfundet maskinen, selvom han ikke viste om Hadrian havde holdt sit ord over for ham, og ikke solgt det til Vatikanet. Frakken han havde fået af Rose, beskyttede ham imod ild og skydevåben. "Vampyrer er ikke gammeldags, har du glemt at jeg er computer ekspert? Jeg vil vide om du kender til deres hemmelige våben og om du eventuelt har et modsvar."

Hadrian ignorerede kommentaren om sværdet, der var intet der kunne overbevise ham om at det vile være bedre end et moderne våben.

" Vatikanets hemmelige våben?.. Hvad får dig da til at tro at de ikke blot bygger deres fordel på antal, organisering og flammekastere "
Samtalen var begyndt at komme ind på ting Hadrian ikke gad at tale om, ting der involverede det amerikanske militærs våbenforskning og måder som vatikanet ville udnytte det på når Hadrian solgte stærkt modificerede udgaver til dem. Hvis Hadrian talte højt om de nyeste projekter så kunne han jo bare lukke forretningen.
Indtil videre havde han ikke fortalt Thomas noget konkret, AURA maskinen var en taktisk fordel men for at vinde en krig skulle man jo bruge noget andet og det var ting som Hadrian holdt for sig selv. Ting som var bedre end flammekastere og træpæle.

Hadrian var dog overbevist om at dem der satte sig imod vatikanet både ville se og føle Hadrians kommende produkt når det var færdigudviklet.
" og jeg har ikke glæmt at du er computer ekspert, men det tror jeg stadigvæk, ikke der er mange vampyrer der er "

"Det kan godt være de har mange mænd, men der er meget få rigtige vampyrjægere tilbage, de fleste er soldater der endnu ikke ved at vi eksisterer, eller også har de aldrig mødt en vampyr og derfor er har de ikke en chance." Thomas lagde armene over kors og så en smugle ud som om han var skuffet over Hadrian. "Hvis ikke du vil fortælle mig hvad du ved Hadrian så er det din sag, men vær så vendlig ikke at gå ud fra at jeg ikke ved hvad jeg taler om. Tror du at du går smertefrit fra en konforntation her i byen?" Han lod den sidste kommentar hænge i luften.

" Så hvis du ved så meget kan det vel ikke tage så lang tid for dig at finde ud af hvad de planlægger, og jeg er jo blot en forretningsmand så jeg skal nok slippe smertefrit, selvom det måske kommer til at koste lidt "

Hadrian var netop kommet til Aterswell for at slippe for at blive fanget i midten af en krig hvor han forsynede alle. Selvom vatikanet måske ville beskytte ham da de var afhængige af ham så skulle han aldrig være sikker og de lavede også deres egne våben selvom Hadrian ikke mente det var ligeså banebrydende som det han lavede.

Hadrian havde jo også altid mulighed for at flytte til Afrika eller noget og han ville kun være i fare udenfor hans fæstning. I mellemtiden sænkede Hadrian bare skuldrene og virkede afslappet, han havde ingen planer om at fortælle mere, også selvom han gerne ville se reaktionen hvis han gjorde.

Thomas blik var som knust is. "Tror du virkelig at de vil lade dig forblive en uafhængig forretningsmand? Jeg har set det før menneske, jeg er mere end 100 år gammel, med al den erfaring der følger med. Vi taler om religiøse fanatikerer her, de vil fange dig og tvinge dig til kun at arbejde og sælge til dem, de vil bruge tortur om nødvendigt. Så hvorfor spare du mig ikke for en masse unødvendigt arbejde og redder samtidig dit eget skind."

" Det vil de jo, jeg er mere end 30 år gammel og man behøver ikke så lang tid for at lære sådan noget.... og jeg har en god evne til at flygte, hyre lejesoldater og dukke op et andet sted, og indtil videre føler jeg mig ret levende og fri så noget tyder på at de ikke har haft succes med den billige løsning, og chancerne for at de forsøger nu er nok ikke større end da jeg boede i europa så hvad tror du selv?.. du tror vel ikke at jeg ene mand er skyld i alt det grej der bliver solgt til vatikanet?.. det er mit netværk de skal bruge"

Hadrian kunne ikke forstå at han skulle stå og fortælle det åbenlyse. Hvis vampyrerne havde så meget erfaring så undrede det Hadrian at de ikke kontrollerede verdenen for længe siden. Hadrian undlod også lige at forklare at hvis de jo havde fanget ham så ville man nok ikke kalde det at sælge det til dem. Der var også en anden vigtig ting og det var de teknikere, forskere og andre kloge folk der arbejdede for Hadrian og han ville hellere gasse dem end at lade vatikanet tage dem. Hadrian havde det virkeligt som om han talte til et tolv årigt barn...

"Hvis det er sådan du vil ha' det." Sagde Thomas iskoldt. "Så er der vel ikke mere at sige, jeg havde håbet at vi kunne komme hindanden til gode, men hvis du ikke er villig til at samarbejde." Thomas havde glemt alt om computerprogrammet, og vente sig nu om for at gå tilbage til hoveddøren. "Men imodsetning til sidst ved de nu hvor de kan finde dig... dig personligt... og de ved også hvor de skal lede næste gang du forsøger at skjule dig. De er sure på dig og jeg lader som om jeg har regnet ud hvorfor, selvom jeg tror jeg har misforstået noget."