Maybe we aren't so different Hadrian...

Dag + Dato: 15 september.
Tid: 23:58
Omgivelser: Mennesker, væsner der fester på en lidt mere... 'classy' måde. Der er i hvertfald ikke mangel på champagne og dyr russisk vodka.
Vejret udenfor: Overraskende nok, styrtende regnvejr. Overskyet.


Alessandro sad i den bordeaux polstrede lænestol. Der i højere grad lignede en trone. Rummet var afskåret fra clubben, et baglokale hvor han kunne ordne ting der ikke vedkom andre. Og der var ting der i høj grad ikke vedkom andre... En mand med en besynderlig forbinding påkinden kom luntende ind. Musikken buldrede ind udefra, og Alessandro løftede hovedet som fra en døs. Han så blot på manden der var omkring de tredive, han havde været så uheldig at få skudt kinden af for ikke så længe siden ved et uheld i en forlystelsespark. Manden i døren rømmede sig "Aless... Chef... Var det muligt at vi kunne -"begyndte han hakkende, men Alessandro løftede hånden og afbrød ham "Ikke idag. Jeg venter gæster. Vigtige gæster." mumlede han bare, han havde hovedpine, og manden i døren hjalp ikke til "hent nogen forfriskninger istedet, vi kan jo ikke have at de går herfra med uforstillet tørst" sagde han og rejste sig og gik hen til vinduet. Han betragtede regnen med udtryksløs mine...

Ude foran klubben parkerede Hadrians kortege. Hadrians egen Farrari var forrest og bagved var hans vagter i to jeeps.
Hadrian strøg en hånd gennem håret og steg ud af Farrari'en. En af Hadrians folk havde allerede forladt jeepen og stod med en paraply for at holde Hadrian tør. Den invitation som Hadrian havde fået var dog mere end nok til at Hadrian ville føle sig sikker når han først var indenfor i klubben. Derfor ville Hadrian efterlade hans folk ved bilerne foran klubben.
Hvis Mafiaen ville handle med Hadrian så var stedet sikkert topsikret og hvis de forsøgte med kidnapning eller afpresning så ville Hadrians folk storme stedet.
Hadrian var klædt som normalt i fint jakkesæt, rødt slips og hvid skjorte. I hånden holdt han den lille håndkuffert med forretningshemmeligheder.
En af Hadrians folk hoppede i mellemtiden ud af jeepen og gik hen og talte til dørmanden: " Hadrian Fioravanti er ankommet, du skal føre ham til din overordnede " Hadrian afventede bare at blive ført ind til ham der bestemte. Det her skulle nok blive en god aften tænkte Hadrian, god for økonomien.

Alessandro fulgte bilerne med øjnene da de trak ind langs med kantstenene. Han tog en dyb indånding og tændte en cigaret, de ville blive ført sikkert til kontoret, det havde han sørget for. Intet skulle gå galt. Det ville være fatalt hvis sådan en vigtig aftale gik tabt, Hadrian Fioravanti var et af de førende navne inden for våbenindustrien og han sled sig frem som et af navnene.. Alessandro havde en vis fornemmelse af at han havde ting som andre ikke havde... han glædede sig til mødet.
Til gengæld vidste han også at der altid var visse detaljer ved den slags handler der gjorde det hele farligere... Alessandro frygtede det nu ikke, det ville komme til at forløbe glat, det skulle han nok sørge for.
Dørmanden nikkede hurtigt til de ordrer han fik, og henvendte sig til en anden der skulle overtage døren "Denne vej Hr. Fioravanti, de er ventet" sagde han kort og holdt døren åben, mens et par andre kom til, for at hjælpe med at skubbe folk lidt til side og gøre plads til at Hadrian og hans folk kunne komme til. Alessandro vendte sig væk fra vinduet, og så på sit ur... lige til tiden. Han tjekkede kort lokalet.. præsentabelt.. Idet kom manden med bandage ind og satte nogen glas og drikkevarer af forskellig slags. Han nikkede kort i og med at han var tilfreds.. Det var bedst at starte ud med at komme overens.

Dørene blev åbnet for Hadrian og hans folk. Alt var godt og mafiaen i byen havde forstand på hvordan man opførte sig ved vigtige forretningsmøder, Hadrian var sikker på at de ville gøre deres bedste for et godt førstehåndsindtryk for at kunne få gode handler. Nu hvor Hadrian var inde i klubben var der ingen problemer, da Hadrian mest frygtede for sit liv når han var på farten. Her ved klubben ville intet overraske Hadrian end ikke en Dæmon....
To af Hadrians bedste vagter fulgte med ind i klubben, og deres våben var selvfølgelig skjulte, men ikke så skjulte at de ikke kunne opdages hvis man kiggede efter dem. Hadrian havde ikke planer om at skjule våbenene for mafiaen men blot så almene folk ikke så dem og så at Hadrians folk til vær en tid havde overtaget i en ildkamp.
Hadrian blev ført ind i et kontor som lå i klubben, nu begyndte det seriøse og Hadrian tænkte på dengang det var spændende vær gang der skulle foretages nye handler og vær gang der skulle tales med nye kunder, Hadrian tænkte på dengang det var farligt.... Det var det ikke mere, nutildags var det bare forretning, og Hadrian var stoppet med at tænke over politi eller efterforskere, de havde jo ikke været så meget som tæt på at stoppe Hadrian.

Alessandro rettede på sin hvide skjorte, og så hele menneskeparaden komme gående. Hans egne folk var dårligt udstyret, det var faktisk derfor han havde brug for aftalen med Hadrian, aldrig havde den russiske mafia Krzysztof haft et så skidt våbenlager, men Rusland var langt væk, og amerikanerne var nogen svin når det kom til at handle udenlands, tolden var urimelig, og politiet tjekkede en i hoved og røv. Han knyttede sin ene hånd.. forbandede idioter.. Men sådan var det, nu fik han muligheden for at handle indenlands, med en der forhåbentlig havde det der skulle til.
Selv havde han ikke den store interesse i våben... Han havde sine egne evner at bruge hvis det blev nødvendigt, men det blev det som regel ikke. Han smilede da Hadrian trådte ind i lokalet, og ventede til hans mænd var kommet indenfor, inden han nikkede til sine mænd om at lukke døren, og dermed lukke støjen og nysgerrige blikke ude. Så nikkede han til et par af dem, som forlod lokalet til der stod 3 tilbage som stilte sig lidt fjernt i hjørnet... Alessandro hadede at være omklamret. Han tog et par skridt hen mod de nyankomne.
"Velkommen Hr. Fioravanti, De har været ventet.." sagde han og rakte sin blege hånd frem mod Hadrian. "Er der noget jeg kan byde herskaberne på inden vi begynder?" spurgte han så. Han henvendte sig naturligvis kun til Hadrian... De andre vidste at de kunne hjælpe sig selv hvis det var, men der var vel ingen uvedkommende der turde gøre noget, bare det at trække vejret var risikabelt.

Hadrians to egne folk splittede op og den ene var blevet udenfor døren mens den anden gik hen i hjørnet til mafiaens mænd. " Mange tak, og du må være Krzustof's søn, ikke sandt " Sagde Hadrian afslappet mens han gav hånd til Alessandro.
" hvis du har vin fra Italien så siger jeg ikke jatak men ellers har jeg ikke lyst til noget " Hadrian vurderede at det var godt at se hvor godt forberedte de nu var også selvom det bare drejede sig om forfriskninger.
Hadrian prøvede at vurdere de folk som mafiaen havde, om de var godt trænet eller godt udstyret? under alle omstændigheder ville det nok ikke være nær det samme som Hadrians folk. Hadrian havde trods alt også brugt en hel del flere penge på hans vagtkorps end nødvendigt for Hadrians folk var ikke på bandeniveau. Hadrians sikkerhedskorps var sammensat af brutale typer som havde gjort tjeneste i diktaturstater verdenen over. Eksempelvis havde Hadrian et par stykker fra Irak som blev hyret efter at USA væltede styret og Hadrian havde arrangeret deres flugt fra landet. Der ville forhåbentlig ikke blive brug for vagtkorpsets færdigheder i aften.

Alessandro nikkede "Jo, det er mig" sagde han let.Han nikkede kort til en af de der stod henne langs væggen "Vino.." sagde han bare, det forstod han udemærket.. Han forsvandt hurtigt ud af en af de andre døre der førte ind til rummet. Alessandro klemte kort Hadrians hånd, inden han slap den, og gik hen til bordet "Sid ned, vi har jo en del at tale om" sagde han og nikkede mod stolen på den ene side af skrivebordet, mens han selv plantede sig i sin egen stol.
Han lænede sig lidt tilbage, da hans mand kom tilbage med en vin. "Jeg håber den falder i din smag, det er chianti fra Toscana...97'er.." sagde han og stillede to vinglas frem. Alessandros mor var af italiensk afstamning, hun var desværre afgået ved døden da han blev født, men det havde alligevel givet ham en del med i bagagen, en masse kultur.. samt en Italiensk familie, der var på samme niveau som hans fars. Det var almindelig høflighed i Rusland at drikke det samme som gæsten.
Han skænkede lidt op til sig selv, og til Hadrian inden han satte flasken fra sig og foldede sine hænder og lænede sig tilbage "Jeg har hørt en lille fugl synge om at du skulle have en del at byde på.." sagde han roligt, som for at sætte Hadrian i fokus... han ventede sig en salgstale der var værd at bruge penge på... det var jo en temmelig dyr sag, de stod overfor, og han forventede at Hadrian var en kompetent sælger. Han fik fat i sit glas og fulgte kanten med en bleg pegefinger mens han var fokuseret på forhandleren på den anden side af bordet.

Hadrian tog plads i stolen og han kunne ikke lade være med at smile da der kom vin på bordet men det virkede ikke som om at Alessandro havde tænkt sig at tage sig god tid. Hadrian tog lige en tår af vinen mens Alessandro talte færdig. Russere havde åbenbart også forstand på vin, han måtte havde lært det fra andre end hans far.
" Det er en god vin " Sagde Hadrian afslappet mens han tog håndkufferten op på bordet.

" Og hvis du har hørt jeg har en del at byde på så kan jeg forsikre dig om at du ikke har hørt forkert, for jeg råder ikke bare over våben som politiet ikke kan spore via serienumre. Jeg kan forsyne våben til alle behov, endda militær eller brugertilpassede våben. Nævn et hvilket som helst våben af enhver kaliber og så kan jeg fremskaffe det på kort tid og uden risiko for at du som køber risikere noget, så jeg er sikker på jeg har noget som falder i din smag "

Hadrian smilte da han havde fyret hans salgstale af, og det var kun toppen af isbjerget. Hadrian havde slet ikke fortalt noget om de mere unormale våben endnu, men det var heller ikke sikkert det var sådan nogle ting som mafiaen skulle bruge.
Hadrian lænte sig tilbage i stolen for at virke afslappet, for hvis Hadrian skulle handle med mafiaen i fremtiden var det bedst at få et godt forhold til dem.

Alessandro nikkede, det var godt Hadrian brød sig om den. Det var også en vigtig faktor. Han lyttede til salgstalen som han havde ventet på, og afbrød ham ikke en eneste gang. Alessandro vidste at hans svaghed lå i at han ikke selv brugte våben... våben som knive og revolvere var selvfølgelig en del af det han altid var udstyret med, men det var nu ikke det han ville købe af Hadrian... eller jo, pistoler af nyere dato var en af tingene på ønskelisten.
"Jeg skal bruge lidt af hvert..." mumlede han og lænede sig en smule ind over bordet og lænede sine albuer på bordet og sine pegefingre mod sin hage. "Der er utrykt et stort ønske blandt mine mænd om noget nyere udstyr, det gælder specielt skydevåben..." sagde han. "Noget der ikke er for tungt, noget der kan skjules.." sagde han og strøg sig over hagen mens han tænkte.
"Desuden er der småting som røgbomber og diverse... der kan komme til stor fordel" udtrykte han, nærmere ville han ikke beskrive sin families opgaver og handler. Men Hadrian vidste nok naturligt, hvad der skete bag de lukkede døre. Han smilede let, som for at trykke alvoren lidt til side. "Har du noget du kan anbefale? Brugertilpassede våben... det er jo meget eminent.." sagde han og nikkede bifaldene.. det var ikke tit man ligefrem kom i snak, med den der også producerede våbenene, designeren. "Jeg kommer til at tænke på.. når du siger brugertilpassede... om dine våbn virker på mere end...mennesker" det sidste sagde han meget lavere.

Hadrian vidste godt hvor Krzustof jr. ville hen med den snak men, Hadrian ville godt lige tale lidt udenom bare for at gøre kunden endnu mere nysgerrig, Hadrian rettede sig op i stolen. Nu skulle det egentlige udvalg af våben på banen, " Jeg ville anbefale M9 som standart håndvåben og eventuelt vector nfa maskinpistoler som hæftigere skyts, men sidstnævnte er meget dyrt, jeg kan også skaffe Mp-5 eller 9, men det kommer meget anpå økonomi og hvordan styrkeforholdet mellem din virksomhed og politiet forholder sig og om du i det hele tager gider benytte militære våben som vil kunne sætte større eftersøgninger igang hvis det opdages at din virksomhed besidder dem "
Hadrian var på banen og han vidste præcis hvad han sku sige, men lige nu ville Hadrian helst sælge ting som kunne holde mafiaen kørende uden at politiet ville skabe for mange problemer for mafiaen. Nu skulle de mere specielle ting jo også lige omtalen og Hadrian var lidt i tvivl hvor interreseret Alessandro var i netop det.
" Jeg har brugertilpassede våben til alle behov, om du mangler fingre til at holde på våbenet eller om du skal bruge våben mod bestemte mål så har jeg det eller så kan jeg få det lavet " Hadrian smilte da han nævnte det sidste, for det var netop den service med at Hadrian aldrig havde syntes at en bestilling var for besværlig som var skyld i Hadrians succes.

Alessandro lyttede som sædvanlig opmærksomt til taleren, og betragtede ham indgående imens... det var nemt at spotte løgn ud fra usikkerhed, og nemt at spotte usikkerhed ud fra ansigtsudtryk, men heldigvis virkede Hadrian til at være en kompetent sælger.. med forstand på det han solgte. Han rynkede sine øjenbryn i en tænksom mine da han spurgte ind til økonomi, og forholdene.. "Du har ret, militære våben ville få os i søgelyset.." mumlede han og rejste sig og gik lidt frem og tilbage før han lagde nakken tilbage og sukkede. "Penge er intet problem.. til rimelighedens grænser selvfølgelig, det bedste er det der kan skjules, både i købsaftale og i brug.." sagde han "politiet skal helst ikke have nys om nye våben, det ville få dem på tærerne med det samme, og aflytning har vi nok af, det og razziaer.. så det at det kan skjules og våbenene er lette er helt klart en fordel" forklarede han "men m9 lyder ikke dumt" sagde han eftertænksomt.
Han nikkede det lød fint at Hadrian også behandlede handicaps i sin forretning, det var der også mange gange brug for i hans branche, der var gerne en del der manglede et par fingre eller to når de havde arbejdet hos mafiaen længe nok. "Udemærket, det kan jeg velsagtens få brug for, ellers vil jeg henvise de der har problemer af den slags til dig, og din forretning" sagde han med et smil.

Hadrian lænede sig igen tilbage da Alessandro talte og nikkede forstående da politiet blev nævnt. Det havde jo været muligt at mafiaen havde folk indenfor politiet som var med til at gøre den korrupt, men det var vidst ikke tilfældet. Alessandro havde dog ikke nævnt maskinpistolerne så Hadrian ville prøve nogle mere konkrete og ikke militære forslag. Det var dog helt sikkert at m9 pistolerne var solgt.
" Hvis du også søger noget lidt hæftigere skyts så er der den mini eller micro UZIen som også er at finde i bandemiljøet og som ikke i sig selv ville vække opsigt, så det bliver op til dig om i bruger den så hyppigt at politiet bliver mistænksomme, og det er muligt at fremskaffe rifler i AK serien med kolber som kan foldes sammen. " Hadrian smilte og låste håndkufferten op men uden at åbne den. Den var med til at skabe nysgerrighed så Hadrian ville vente lidt.
" Mine specialfremstillede våben er i øvrigt ikke noget der er billigt, men jeg ville da være taknemmelig hvis du anbefalede mig til andre " Hadrian ville lige få solgt det helt store før han ville gå i detaljer med hans specielle våben. Hadrian ville senere afsløre hvor specielle hans egne våben var for det var langtfra bare våben til at hjælpe handicappede tosser.