Forretninger //Hadrian//

Tid: 00:23
Sted: Lystbåde Havnen
Vejr: Stjerneklart med fuldmåne

Thomas gik hen af molen, og ledte mellem bådene efter den der havde det rigtige navn. Han fulgte en pludselig indskydelse og kiggede efter den største, og dyreste båd han kunne få øje på. Og ganske rigtigt, den mest højrøvede båd havde det rigtige navn, dette var Hadrians båd. Thomas havde ikke ringet til det nummer han havde fået, hvis Hadrian ville have noget som helst ud af Thomas, måtte han finde sig i en lidt eksegetisk vampyr. Thomas tjekkede sin telefon, for at undersøge om Hadrian nu også boede her, den magiske app som thomas havde opfundet, og selv samme genstand Hadrian var interesseret i, afslørede adskillige skydevåben. Thomas havde selvfølgelig medbragt sit Weapon of Choise sammen med en del andre våben, for det meste kastevåben, og ingen skydevåben.
Thomas stod lidt og scannede båden for våben, hvorefter han sprang fra molepæl til molepæl og landede som en kat på bådens dæk. Han gik lidt langs bådens dæk indtil han nåede døren, hvorefter han bankede på.

Omkring 12 tiden havde Omar vækket Hadrian. Det havde sku vist sig at være praktisk at installere den samme maskine som Hadrian havde i jeepen.
Maskinen i båden var både større og bedre men det ville aldrig betale sig at sælge den for den maskine Hadrian havde i båden var bare for dyr.

Det resulterede da også i at Hadrian opdagede vampyren på lang afstand dog uden at vide hvilken vampyr det var. Hadrian kendte dog en ting der var en sikker vinder mod vampyrer og da det bankede på døren stod Hadrian lige indenfor med kontrolleren i hånden og med Omar ved hans side som var bevæbnet med anti vampyr granatkasteren.
Det kom dog som et chok at der blev banket og at døren ikke blev blæst ind. Vampyren som Hadrian havde talt med igår skulle ringe så det kunne da ikke være ham. Det var jo også meningen han skulle ringe meget tidligere.
Hadrian stod lidt og betragtede glasdøren sog dog havde et gardin rullet for så han ikke kunne se den anden side. Hadrian råbte " Kom ind! " og håbede på det bedste

Thomas hørte Hadrians stemme på den anden side af døren, og han kunne se skyggerne af to personer på den anden side af døren. Han trykkede langsomt ned i dørhåndtaget og trykkede døren indad, klar til at undvige hvis Hadrians bodyguard skulle finde på et eller andet. Han lod døren svinge helt op og stod i døråbningen.

Da vampyren trådte ind genkendte Hadrian ham med det samme. Problemet var bare at det slet ikke var her vampyren skulle være. Vampyren skulle havde ringet så snart han var stået op og Hadrian havde forventet det var ved solnedgang men det her var forkert tidspunkt og sted.
" Hvad laver du her? du skulle havde ringet " Snerrede Hadrian da knægten trådte ind.

Omar som stod med granatkasteren prøvede intet for det her var Hadrians hjemmebane og konsollen / fjernbetjeningen i Hadrians hånd havde magten. Spørgsmålet var bare hvad vampyren håbede at få ud af at komme til her.

Thomas så bare på Hadrian med falsk venlighed i ansigtet. "Vil du ha' jeg ringer til dig nu?" Spurte han næsvist og smilede fjollet til Hadrian. Han så over på manden der stod med... Ja hvad var det manden stod med..? En Bazooka? "Tror du det er klogt at bruge den slags våben ombord på et skib?" Spurte Thomas og pegede med tommelfingeren over mod den stærk bevæbnede mand. Han havde ikke regnet med at finde så tungt skyts i Hadrians privat bolig, hans telefon var ikke kalibræret til at opfange så tunge våben. "Jeg kom her for at sikre mig at du ikke lavede nogle numre." Tilføjede vampyren, fordi han ikke stolede på at Hadrian bare ville turde mødes med ham, og diskutere sagen.

" Det er netop derfor at jeg har den her " Sagde Hadrian og viste fjernbetjeningen i hans hånd. " Prøv at kigge op " Sagde Hadrian mens han stirrede stift på vampyren. " Det er noget med at vampyrer ikke tåler sol så gæt hvilke lamper jeg har... numre har jeg altid " Sagde Hadrian i et hoverende tonefald.

Oppe under loftet af båden langs rummets vægge sidder der en lang række af små slukkede lamper ved siden af den normale belysning. Godtnok har de kraftige modificerede UV-lamper ikke de helt samme egenskaber som solen men det er rigeligt til at lamme en vampyr længe nok til at spidde den med en træpæl.
Vampyren måtte lave noget bedre research næste gang han planlægger at lave uventet besøg. Han var nok kun i live fordi ingen gider skade et lille barn indtil de opdager det er for sent.

"Jeg troede du var interesseret i at handle, men jeg tog åbenbart fejl Hadrian." han stod med hænderne i lommen og knugede om noget, noget der ville kunne forsvare ham, selv imod den brændene sol, han kunne hele Hadrians varelager hvad angik anti-vampyr våben, måske med undtagelse af det allernyeste, men UV-lamper var ikke noget nyt, Hadrian undervurderede Thomas lige som alle andre gjorde når de mødte ham... typisk. Den lille glaskugle han hold i hånden, ville sprede en mørk magisk røg, der var umulig for sollys at trænge igennem, men røgen var også temmelig giftig, og virkede lidt ligsom carbonoxid, hvilket ville gøre både Hadrian og hans hjælper øre i hovedet.

" Nej det er snarer dig der har misforstået noget for det her var ikke en del af aftalen, du skulle havde ringet for jeg er ikke ligefrem glad for at enhver vampyr i byen potentielt set ved hvor jeg bor " Sagde Hadrian i et hårdt tonefald.
Det var et enormt sikkerhedsbrist at vampyren var her nu. Hadrian ville ikke sove på båden så meget som en nat mere. Hadrian prøvede konstant at regne ud hvordan vampyren havde fundet frem til båden og ikke Hadrians falske lejlighed fyldt med fælder.
Man kunne roligt sige at Hadrian havde noget mod at tage arbejdet med hjem..

"hmm... Jeg viste ikke at jeg lige pludselig, var blevet til alle vampyrer i hele byen!" Thomas begyndte at forstå hvor paranoid Hadrian egentlig var, hvilket kunne falde ud til hans fordel. Han var klar til at undvige ethvert andgreb fra Hadrian, og hans butlers side. "Du ville vel ha' fortrukket, at vi mødtes i et gammelt varehus et sted, med 10 store stærke mænd, der var klar til at overfalde mig, hvis ikke jeg gav dig programmet... Not going to happen.

På en gang var Hadrian fornærmet og forundret. Det var tæt på det vampyren sagde men Hadrian ville nok havde haft 20 folk og styrke havde ingen værdi for Hadrians folk skulle håndtere tekniske våben ikke køller og det ville ikke havde været et varehus men meget pænere omgivelser for Hadrian ville ikke true en vampyr da det har det med at give dårlige konsekvenser hvilket var 1 af flere grunde til at Hadrian ikke længere boede i europa.
Hadrians svar ville nok være noget i retning af at han ville overøse vampyren med alt hvad han forlangte for knægten havde sandsynligvis ingen anelse om hvad maskinen var værd.

" Der er nok ikke noget jeg kan sige for at overbevise dig om det modsatte så jeg gider ikke forsøge på den måde men hvis du agter at gøre forretning så lad os da sidde ned " Sagde Hadrian og pegede mod bordet. Det virkede somom at vampyren allerede havde bestemt sig for hvad han mente om Hadrian så spørgsmålet var bare om vampyren var grådig nok til at se bort fra dette.

Thomas gik hen til bordet og trak en barstol, fra Hadrians hjemme bar, hen til bordet for at kunne sidde højt nok oppe. Han hoppede op på stolen og satte sig, i skrædder stilling, med hænderne på sine støvler. "Nåh, hvad er det så helt nøjagtigt du vil med mit program?" spurte han og lagde hovedet på skrå, så han næsten så lige så uskyldig ud som en rigtig 11 årig.

" Jeg vil havde at du bruger din viden om hvordan magi og teknologi kan bruges til at gøre min maskine mindre og bedre uden at man behøver være magiker for at betjæne den. For så vidt jeg har forstået kan du få magi og teknologi til at samarbejde ved hjælp af programmet " Sagde Hadrian en anelse lettet.
Hvis vampyren kunne gøre det samme med Hadrians maskine som han havde gjordt med sin egen mobil kunne Hadrian opnå to ting. Han kunne sælge maskinen i lommeudgave og han kunne lave en maskine der var lige så stor som den nuværende men meget kraftigere.

"Udemærket, men der er nogle ting vi skal have på det rene først. Jeg har allerede patenteret min program type, så du skal ikke bryde dig om at forsøge at stjæle kodningen. Jeg sælger dig ikke rettighederne men jeg vil lave en forretnings aftale, der lader dig, videreudvikle og sælge de programmer lavet med kodningen som jeg har givet lov til, du kommer dermed ikke til at lave nogle nye opfindelser med min kodning, uden min tilladelse. Samtidig beholder jeg æren for at have opfundet kodningen, samt en hvis procent del af de samlede indtægter. Desuden er den katolske kirke, helt strøget fra kundelisten, både over og under bordet. Jeg kan ikke forhindre enhver idiot der kalder sig selv for vampyr jæger, i at få fat i en udgave, men de store kanoner skal ryddes af listen med det samme." Thomas så på Hadrian uden at fortrække en mine. Hvis Hadrian gik med til at dette forslag, ville Thomas beholde kontrollen over programmet, og samtidig kunne tjene en masse penge på det. Samtidig ville han kunne holde øje med alt hvad kodningen skulle bruges til, og forhindre at det kunne misbruges.

*MØG* Hadrian havde lyst til at råbe højt for den katolske kirke var ikke bare nr. 1 kunde de var ca 50% Hadrians samlede indtægt. Det var gennem dem Hadrian i sin tid opdagede branchen. Det virkede ikke som det helt store problem men knægten havde allerede narret ham en gang ved at dukke op her. Hadrian var uforberedt på alle kravende og sad lidt og tænkte det igennem.
" Kan det forhandles? Hvor meget går du op i at racen ikke kommer til skade, og hvor meget går du op i at du ikke kommer til skade? vil det være muligt at sælge maskinen i europa til alle kunder? hvor kendt er du egentlig for du skal nok se at det med at du får æren vil skaffe dig mange fjender så er du sikker på det?" Sagde Hadrian hurtigt og hårdt han ville håbe at vampyren i det mindste kunne trække nogle krav tilbage eller gøre undtagelser.

"Hadrian, jeg ville med glæde lade dig sælge, opfindelsen til hvem end det passede dig, men dette er ikke min beslutning." Thomas andsigts udtryk havde forandret sig fra et forhandlende udtryk, til et udtryk af utilfredshed. "Vampyrernes råd har også noget at skulle ha' sagt her. Tro mig når jeg siger, at det ikke altid er lige så sjovt at være vampyr. Det kan blive så voldsomt kedeligt når man ikke er nødt til at gøre andet, end at jage en gang imellem, og at man forøvrigt har resten af evigheden til at gøre det i. At myrte mennesker, der tror de kan hamle op med en vampyr, bevæbnet med middelaldervåben, og når vampyren har mere end 100 års kamp, er noget af det sjovestem og mest spændende man kan finde på. Men vampyrernes råd har en anden mening om den sag. De har pålagt mig at gøre alt hvad jeg kan for at programmet ikke falder i de forkerte hænder, men derud over kan jeg gøre hvad jeg vil med det. Hvad angår æren, så er der jo ikke meget godt i en opfindelse, hvis ikke man får æren for den, men jeg troede at du kun var interesseret i penge." Thomas sad og talte med en ganske anden stemme end han havde brugt tidligere, ikke længere drillende og selvsikker, men en irriteret hvæsen.

Hadrian havde nu ikke tænkt over knægten som en person som gik meget op i ære og regler. Det var jo også lidt svært at regne ud hvad han var for en type da han lignede en forbandet 12 årig og Hadrian var jo ikke ligefrem pedagog.
Det med vampyrenes råd var derimod meget interresant for som knægten havde nævnt så levede vampyrer længe og knægten sagde ikke at Hadrian ikke kunne bruge maskinen til at finde vampyrer selv. For når man lever en evighed har man også en evighed til at samle ting sammen, kostbare skatte og relikvier kunne meget vel være noget af det måske endda magiske artefakter men det var fritidsbeskæftigelse.
" Okay du får det som du vil men det med patentet så kan jeg godt sige dig at maskinen ikke kommer forbi et check hos dem så jeg tror ikke patentkontoret hjælper dig, og hvor mange procent af overskydet taler vi om jeg tænker noget i retning af 2 procent, det med at få æren ved jeg ikke helt hvad du mener har du planer om at dit navn skal skrives på maskinen? hvor meget bliver prisen så?" sagde Hadrian i et koldt og hårdt tonefald. Nu var der ikke så meget mere at ordne nu skulle prisen bare på plads.

Thomas så indgående på Hadrian. "Betalingen og procentdelen afhænger af, hvor meget arbejde du kræver af mig. Hvis du kun vil have lov til at bruge og sælge min opfindelse, skal snakker vi ikke mere end 5 %, det er trods alt dig der står for alt arbejdet med at få tingende solgt, og jeg ejer jo bare produktet, men hvis du vil have min hjælp til at bruge min opfindelse, så snakker vi meget mere. Jeg vil faktisk anbefale dig at modtage min hjælp, for jeg er den der forstår programmet bedst, og du finger ikke mange computerprogrammøre der er så gode som mig, og som samtidig kender til magi, selvom jeg ikke kan bruge magi, har jeg en vis forståelse af den.

" Jeg vil havde at vi sammen bygger maskinen fra bunden med din ekspertise og dit program der kan få den til at yde meget mere, det skal nok ende med at du kommer til at lave det meste, men når der er 1 perfekt maskine burde jeg være istand til at kopiere den.. Kræver det i øvrigt meget at kunne få magi og teknologi til at samarbejde? Jeg vil også foretrække at jeg egentlig bare gav dig en engangsbetaling som var stor for hvis du skal til at checke hvor meget jeg har solgt så kan det godt blive besværligt med de der procenter da jeg foretrækker at holde mine forretninger hemmelige... hvis du ikke selv kan lave magi hvordan skabes der så magi til programmet? " Sagde Hadrian stadig køligt men lidt mere roligt

Thomas lo, en latter der tilhørte et barn, men alligevel var forvrænget "Det kan jeg sagtens forstille mig du ville Hadrian, du ville elske bare at slippe af med mig, på den måde. Jeg tror ikke på at du ikke holder styr på, præcis hvor meget du køber og sælger, du gør det ikke nødvendigvis personligt, men du er ikke typen der lader dine forretninger køre vildt, uden at holde styr på hvor meget du bruger og tjener." Thomas holdt en pause og fortsatte så. "Hvordan der pustes magi i min maskine, snakker vi om når vi har fået det kedelige på plads."

" Jeg tror du misforstår for jeg har helt styr på alle jeg sælger til det jeg har noget imod er hvis andre skal til at holde styr på det så hvordan undgår jeg du får for meget insigt i mine forretninger? " Sagde Hadrian roligt. Hvis vampyren havde styr på alle Hadrian solgte til ville vampyren kunne overtage hans forretning eller bare være meget besværlig.

Thomas smiglede, han havde ikke nogle planer om at overtage Hadrians forretning, og han var også temmelig sikker på at det ikke var det Hadrian var bekymret for. "Simpelt jeg har ikke, brug for at læse om alle dine forretninger, bare dem der omhandler min kodnings type. Resten af hvad du så end måtte have af forretninger, kan du beholde for dig selv, men du slipper ikke for at jeg kigger i regnskaberne, jeg skal jo alligevel holde øje med du ikke sælger det til nogle , der ikke må få fat i det, og dette er den eneste måde at gøre det på."

" Godt så må det være sådan det bliver og var det 2 % vi aftalte? og hvad vil du havde i kontant nu? 250.000, en kvart million? det syntes jeg er fair " Hadrian syntes det var et fint forslag så nu håbede han ikke vampyren havde for høje tanker om sig selv eller hans værdi.

"Det var 5%... og $250.000 lyder rimeligt." Hvis Hadrian ville lave flere penge på hans opfindelse var det fint nok. "Jeg skriver en kontrakt og kommer til dig med den." Han rejste jeg fra barstolen, og så på Handrian.

" Kontrakt? der skal ikke være nogen kontrakt for en kontrakt er sådan noget som ingen af os kommer til at bruge da vi ikke er interreseret i at domstolen håndhæver den! Hvad ville du da bruge en kontrakt til? det er et stykke papir så du kan hive mig i retten hvis jeg bryder den, og jeg tror ikke du har helt godt af at møde op i løbet af deres åbningstider hvis du forstår og i øvrigt så ville jeg heller ikke acceptere en kontrakt af sådan en slags hvis den går i detaljer for så kommer der til at stå en del info om min maskine hvis kontrakten skal definere hvilken del af maskinen du har rettigheder på. Sådan som man handler her er at hvis folk bryder kontrakten så gør man livet surt for den anden, du ville nok sige det til dit vampyr råd og jeg kalder bare vatikanet... Det er den eneste form for sikkerhed man får "
Sagde Hadrian koldt og hårdt mens han gav tegn til bodyguarden der satte en metal kuffert på bordet. Hadrian havde allerede forberedt sig på at prisen ville være de 250.000 $

"Det var en prøve, jeg ville undersøge om dine intentioner var rene nok til at du ville skrive under på en kontrakt, men det er de tilsyneladende ikke, hvilket vil sige at der er dele af vores aftale du ikke har tænkt dig at overholde, så hvad er det ved vores aftale der ikke behager dig? Er det fordi jeg ikke vil sælge, til en af dine bedste kunder? Er det fordi jeg er vampyr? Eller er du bare uærlig? Hvad er det?" Han lagde sine arme over kors og så på Hadrian.