gode forretninger - Anna Rose

Tid: 13:30

Vejr: solskind, vindstille

Vandet i bugten er roligt og solen spejler sig i vandoverfladen. Den smalle stentrappe snoer sig op af klippevæggen og som står med udsigt over bugten er bygget i lyst træ, gråbrune sten og med de grønne tagsten. Villaen står mellem klipperne og skoven og en privat vej går gennem skoven op til villaen. Det er i udkanten af Aterswells bygrænse og villaen er et perfekt sted for en velhavende forretningsmand der skal ligge problemerne bag sig eller skjule sig i Hadrians tilfælde. Villaen havde opsat stilads rundt omkring og stedet var i fuld gang med at blive renoveret. Det havde længe stået i forfald men huset var blevet købt af Hadrian da han havde brug for at lægge byen bag sig.

Hadrian selv sidder i kontoret og ordner nogle praktiske ting mens han nyder at overvågningen og forsvarsværkerne omkring villaen er funktionelle og godt skjulte. En del af de håndværkere der bevæger sig omkring i bygningen er også Hadrians vagter og hvis der endelig er store problemer så sidder elitegruppen i 'kommando centeret' og er klar til at komme frem. Hadrian var som sædvanlig klædt i sit jakkesæt, hvid skjorte og rødt slips.

Stedet har mange funktioner da det er en enorm villa, den ene halvdel af villaen er Hadrians private bolig men resten af villaens lokaler er indrettet med vigtige funktioner. Der er alt fra mødelokaler og fangekælder. Bygningen er derfra hvor Hadrian driver sine forretninger og det er det sikreste sted som Hadrian kan forestille sig hvis der er nogle der ønsker at handle med ham.

Anna Rose kom gåne op af trappen, hun var lidt forviret men havde fået afvide det var denne vej hun skulle gå hvis hun ville lave forhandlinger, hun havde sorte bukser på og en rød bluse der havde ærmer men stadigvæk viste hendes skuldre og hals, hun havde dog et halsteklæde på som skjulte mærkerne på hendes hals, mærkerne der havde ført hende til dette sted, de mærker som hun aldrig ville havde igen. Hun gik stille og rolig for hun var usikker på hvor hun var og kiggede på adressen igen som var på det parpir hun havde i tasken.

Hadrian havde fået besked om at der var kommet besøg og Hadrian havde fundet overvågningskameraet på sin computerskærm som viste pigen der kom gående op af trappen, Hadrian regnede med at hun nok ikke var kommet med båd så hun måtte havde gået langs stranden eller skoven for at komme til trappen tænkte han. De overvågningskameraer der var langs stentrappen var dårligt skjult og pigen ville helt sikkert opdage at kameraerne drejede og fulgte hende mens hun gik.
For enden af trappen kommer man op til villaen hvor der er en svømmingpool og en stor træterasse hævet lidt over jorden og et udendørs havebord befinder sig under den åbne havepavillon som giver skygge fra solen. Hadrian ville lige vente lidt med at forlade kontoret for det ville komme til at tage noget tid at komme op af trappen.

Anna Rose opdaget kameraene der fulgte efter hende og begynte at rødme kraftiger og begyndt at gå hurtiger, dette ende galt da hun endte med at snuble og rulle en meter ned af trappen før hun fik stolled sig selv. Ærmene på hendes trøje var ikke så lange så man kunne se hun havde fået rafter på albuerne og hun sukkede og rejste sig op og gik videre *Jeg bliver sikkert grinet af når jeg kommer der op* Hun rødmede mede og gik stille og rolig igen.

Hadrian havde aldrig forestillet sig at der ville være folk der tilfældigt kom forbi villaen men da han så hvor klodset og ung pigen var så blev han næsten sikker på at det var en der enten ville havde job som rengøring eller var faret vild i skoven. Hadrian besluttede at det nok ville tage noget tid før hun kom hele vejen op så hanbesluttede sig for at gå ud til bordet under pavillonen og få sig noget frokost. Han ville ikke overse pigen når hun kom for Hadrian havde god udsigt over hele haven og stedet hvor trappen sluttede.

Anna Rose gik bare stille rolig, hun følte sig lidt truet og hun var fuld af enagi så hun kunne ligeså godt beskytte sig selv, hun lukkede øjne et øjeblik og gik så videre, et trænet øje ville lække mærke til der var noget galt med hendes hud nu, men kun hvis det blev nær studeret, hvis nogen rørte hende ville de dog opdage med det samme noget var galt, selv hvis det kun var hendes hår ville der blevet givet mistanker om der var noget galt.

'Kommando centralen' der blinkede rødt i bunkeren under villaen, rød alarm A.U.R.A (Automatic Unnatural Radar Analyser) maskinen havde opdaget magisk energi fra pigen. Pigen måtte være menneske men hun kunne magi kunne computeren se og Omar som var Hadrians sikkerhedschef måtte tænke hurtigt for der var kun kort tid til at Pigen som befandt sig på trappen ville komme op.
Hadrians mobil vibrerede da han lige havde sat sig ned ved pavillonens bord og afgivet bestilling til hans private tjener. -kode rød, finskyttedække- stod er i beskeden. Hadrian kunne hurtigt regne ud at hans folk havde set pigen som en trussel og han blev afventende siddende for Hadrian vidste at hans folk havde styr på alt.

Hadrian var rolig der var ingen grund til panik og selvom pigen kunne magi var hun næppe snigmorder når hun ikke engang kunne komme op af en trappe tænkte Hadrian.

Godt skjult sad de to finskytter med de nyeste sniper rifler indenfor i villaen og sigtede ud over haven. De ville ikke skyde pigen når hun kom op medmindre Hadrian selv gav ordren eller hvis hun udgjorde en trussel mod ham.

Anna Rose kom op og var lidt forpusted og tog sig til halsen, hun læsnede halsteklæde lidt og så sig rundt, hun fornemmede faren igen hun var blevet trænet til at lægge mærke til men valgte at inorere den og så om hun kunne finde denne foratnings mand hun skulle tale til.

//Jeg logger af nu og kommer først på i morgen//

Hadrian sad ved bordet under pavillonen og en tjener stod ved hans side ifærd med at servere frokost i form af lasagne. Hadrian betragtede pigen da hun stod i enden af haven der hvor trappen sluttede. Hadrian var dog langtfra den eneste der betragtede hende for de to finskytter som sad i skjul havde allerede fundet deres mål og var klar til at skyde. I kommando centralen blev alt nøje overvåget vha. skjulte og mindre skjulte kameraer og elitestyrken stod klar til at storme ud af døren i nødstilfælde.
Udenfor var alt roligt og det ville ikke være svært for pigen at få øje på Hadrian som sad ved bordet og der stod desuden en indbydende kande kold vand, og glas.

Hun så på ham og tog tøvene et skrid frem, hun var på en fremmeds mands grund og vidste ikke helt hvordan hun skulle gribe det her an, hun bid sig i læben og så meget tøvene ud før hun begynde at gå stille og rolig mod ham, nogen ville stoppe hende hvis hun ikke måtte gå frem.

//Over vejer at lave lidt balade xD hun kan måske godt få jobb som body guard da hun vil være god til det men hun ville ikke være det når han handler våben eller andre "Ulovlige" ting//

Hadrian afventede blot at pigen kom hen til bordet og finskytterne ville kun skyde hvis pigen trak våben for det ville blive det sidste hun gjorde. Hadrian var spændt på hvad pigen mon egentligt ville for det var noget af en tur hun havde taget op af trappen. Imens skænkede tjeneren et glas vin op til Hadrian og gik tilbage i villaen.
Nu var det kun Hadrian og pigen tilbage i haven og hvad end pigen ville måtte hun havde en god grund til at være her tænkte hadrian.

// Du bestemmer selv hvis du laver ballade men det kan meget hurtigt komme til at blive et dårligt træk for dig, og du bestemmer egentligt selv hvor meget du egentlidt ved om min karakter for det er ikke alle der ved hvad Hadrian handler med men det kan godt være at du har nogle kontakter der har fortalt dig det. //

//Derfor ville jeg heller ikke lave ballade Ville bare se deres ansigt utryk hvis nogen prøvet at angribe mig//

Anna Rose gik til hun var 2 meter vær fra bordet og så på manden der sad der, hun vidste ikke meget om hvad han lavede men hun havde hørt han solgte ting man kunne bruge til at forsvare sig, det kunne jo være alt? men hvis han ikke vidste noget til magiske venner kunne han ikke hjælpe hende "God eftermiddag" sagde hun stille og ventede på svar.

" God eftermiddag, hvad briner dig herud " Sagde Hadrian nysgerrigt. Hadrian prøvede at regne ud hvad hendes formål var allerede før hun talte og selvom hans første gæt havde været en der søger arbejde så var Hadrian begyndt at overveje andre muligheder nu hvor han så pigen foran sig. Muligheden for at det var en der søgte arbejde blev mindre for så måtte hun da havde sendt en mail eller ringet først.
Kunne det være at hun var en snigmorder i forklædning eller en som fejlagtigt troede at hun havde råd til de ting Hadrian solgte. Der måtte jo være en god grund til at der var rød kode så Hadrian formodede at hun kunne magi men han kunne ikke vide hvad der havde alarmeret hans folk i kommando centralen.

"Jeg har hørt du sælger ting og fik afvide jeg skulle gå her hen for at købe" hun så på ham og holdte rykken rank og så stille og roligt på ham, hun var ikke særlig bange og alt hun ville havde var noget mod vampyre, men hvordan skulle hun sikre sig han kendte til vampyre, hun var ikke sikker.

" Vær venlig at tage plads " Sagde Hadrian afslappet. Hun gik åbenbart lige til sagen så Hadrian formodede at det var en personlig interesse i Hadrians forretninger der havde bragt hende herop. Det kunne stadig være en snigmorder for hun havde ikke spurgt om Hadrians navn og det kunne være at hun allerede vidste hvordan han så ud. Hun stod også rank så det var endnu en ting der talte for at være snigmorder ellers var det fordi at hun ville havde hævn over nogen og skulle bruge Hadrians våben.
Hadrian overvejede de mange muligheder og personer afslørede oftest hvad de ville før de åbnede munden. Hadrian var dog aldrig helt sikker men ligemeget hvad så følte han sig ikke truet og han havde en afslappet holdning der viste at han havde alt den tid i verdenen han skulle bruge.

Anna Rose satte sig elegant, noget hun havde lært for barndommen og aldrig var kommet af med, hun så på ham men ikke i hans øjne, hun vidste stadigvæk ikke hvordan hun skulle vide om han kendte til magi, måske bruge lidt? det ville være for risikabelt, hun overveejet det hurtigt mens hun så på ham, det var hans ejendom så han havde stadigvæk ordet, hun lænede sig tilbage og ventede. Man kunne se at hun var fra en fin familie fra hendes holdning og måde at tale på, det var noget hun prøvet at skjule og prøvet at lade vær med men hun gjorder det stadigvæk af dårlig vane.

" Hvem er du i øvrigt? og hvad fik dig dog på den skøre tanke at gå hele vejen op af den trappe? " Sagde Hadrian afslappet for at finde ud af hvad grunden til at hun var her var. Nu hvor hun sad ned virkede hun langt mindre klodset end han havde set vha. overvågningen på trappen og hun viste at hun havde holdning. Hadrian afventede spændt hendes svar og han forventede også at før eller senere ville hun spørge om hun måtte få et glas vand fra kanden på bordet.
Hadrian betragtede det som at jo længere hun venter jo vigtigere er hendes erinde. Hvis det næste hun spurgte om var vandet kunne han ligeså godt bede hende gå igen. Hadrian var også overbevist om at hans egen afslappede holdning irriterede pigen da hun gerne ville lige til sagen tænkte Hadrian.

"Mit navn er Anna Rose" hun sagde kun sit fornavn, det ville skabe problemer hvis hun brygte sit mellem navn eller efter navn "Og jeg fik af vide det var den vej man skulle gå op, vidste dog ikke du havde overvågning men det byrte jeg havde regnet med" hun så sig over skulderen mod trappen og så tilbage på ham "Er det rigtig hvad jeg høre om du sælger beskyttene ting" Hun så roligt på ham "Du ved ting til at beskytte sig mod andre menesker der angriber en"

" Mit navn er Hadrian og dette er mit hjem og jeg sælger ikke ting der beskytter mod MENNESKER, så jeg er ked af at skuffe dig, men du skal nok besøge en våbenhandel " Sagde Hadrian afslappet men lagde ekstra tryk på da han sagde mennesker for hvis hun var her efter Hadrians våben så var det ikke mennesker hun ville beskytte sig mod.
Hadrian regnede med at hun blev utålmodig snart og sagde alt hvad hun i virkeligheden ville. Hadrian bevarede dog sin afslappede attitude og ventede på at Anna Rose tabte fatningen. Det her sted var Hadrians hjemmebane og han havde ikke travlt og han regnede ikke med at Anna Rose havde penge til at betale så spørgsmålet var om hun havde evner.

Hun kiggede på ham med et mørkt blik "hvad så mod vampyre" hun lagde albuerne på boredet og så ham lige i øjne og der kom noget mørk om hende mens hun smilte, men så rattede hun sig op og det forsvandt "Undskyld" hun så på ham og så på hans ansigt udtryk og ventede på han skulle svare.

Det var netop sådanne evner Hadrian tænkte på. Han havde ingen anelse om hvad der lige var sket med Anna Rose men Hadrian måtte kunne udnytte det på en eller anden måde. Det måtte dog lige vente lidt for Hadrian måtte vide hvor meget pigen vidste om ham og han ville se hvor forvirret hun blev.

" Undskyld den må jeg lige havde igen? jeg fortsår ikke hvad du mener men jeg kan fortælle dig at jeg ikke sælger noget, jeg driver en hjælpeorganisation i Afrika ikke en butik " Sagde Hadrian provokerende afslappet og lød ikke som om han ikke havde hørt hvad der blev sagt men mere som en person der ikke troede på det som lige var blevet sagt.

Løgn var nemt nok hvis personer ikke forventede at man ville lyve og endnu nemmere når det var delvist sandt, for Hadrians hjælpeorganisation solgte i virkeligheden våben til diktatorer og oprører over hele det Afrikanske kontinent.

Anna Rose smilte venligt og rejste sig op "Så er jeg vel gået forkert, jeg må helere finde nogen andre der kan hjælpe mig, pengene skal jo bruges på et eller andet" sagde hun med et sødt uskyldigt smil og vente sig om for at gå, Anna Rose kendte ikke megeet til denne verden men nok om lugten af store penge ville få mange til at råbe deres små hemligheder op, og hvis han ikke ville det kendte hun andre steder i byen hun kunne handle ind.

Hadrian vidste for godt at der ikke var andre der kunne hjælpe på samme måde som han selv kunne men det der irriterede Hadrian var at Anna Rose mente hun havde råd. Hadrian havde forventet at han skulle være nød til at smide hende ud fordi hun ikke havde råd. Var der konkurrenter i byen som Hadrian ikke kendte?
" Jeg ved ikke hvad du forventer, men jeg ved at hvis du først kommer her er det fordi der ikke er andre der kan hjælpe dig. Du ville ikke havde råd til min hjælp, prøv at se dig om tror du at jeg går og mangler penge " Sagde Hadrian afslappet og triumferende. " Hvis du vil bruge en træpind mod vampyrerne så er det fint nok med mig men jeg siger dig at der er vampyrer der kan gribe træpæle som flyver med 200 i timen lige mod deres hjerte. Jeg ved du kan magi, men jeg ved ikke hvilken slags.. Det har nok ikke reddet dig siden du står her, du er ikke professionel vampyrdræber du er ikke snigmorder du har brug for mine ting hvis der er vampyrer efter dig og en træpæl duer ikke. Jeg er blot blevet fornærmet over at du tror at du kan narre mig og lokke mig for dem der kommer til mig vil ikke finde den bedste pris men de bedste varer og det er der ikke andre der har " Sagde Hadrian i et koldt og hårdt tonefald for hele pigens holdning var fornærmende.
Hun havde ingen anelse om hvem hun havde med at gøre hvis hun troede at Hadrian blot var endnu en svindler der påstod han kunne sælge ting mod vampyrer.

"Siger du jeg ikke har råd til dine ting" hun så på ham og tog en hånd på tasken "bare så du ved det jeg kom her først fordi jeg fik afvide du havde lidt stil over dig og ikke bare stod og solgte ting i en gyde, men hvis du prøver at lege lege med mig og sige du ikke kender til vampyre først og bagefter sige du kan bliver jeg irreteret, jeg kan godt beskytte mig selv ville bare købe noget for at være sikker og hvis du ikke mender jeg har råd må jeg bare finde en anden som er intresert i at handle mere end at fornærme sine kunder" sagde hun i det samme tone fald som ham "Jeg kan passe på mig selv"

" Undskyld hvor gammel er det lige du er? Hvad ved du egentligt om mig siden du kommer her for der står ikke overnaturlig våbenhandler i telefonbogen. Så for at være helt ærlig ligner du en der ikke engang har kørekort så ja jeg siger du ikke har råd, men du er ikke så dum som jeg troede. Du har altså ikke bare tænkt dig at købe et våben og drage på hævntogt mod en vampyr? for det får dig helt sikkert dræbt. " Sagde Hadrian meget afslappet. Hun skulle ikke lære ham om god opførsel med den åbningsreplik hun havde startet med da hun kom.