Uventet besøg //Sebastian//

Thomas lå på sin lædersofa i sit hjem. Han hvilede sig efter i løbet af natten, at have jaget, solgt adskillige ting og sager til suspekte kunder og givet en vampyr der var lidt for sløset med maskeraden, et par på skrinet. Musikken spillede fra computeren ved på skrivebordet der stod op af den ene væg ved siden af et skab, der var bygget ind i væggen. Den var indstillet på en nat radiokanal der spillede et par sløve toner, og ind imellem lød en blød kvindelig radioværts plapren. Rundt om i stuen stod en masse skabe og hylder med alt skins magiske genstande ragelse. Tryllestave, masker, bøger, skriftruller, trææsker, krukker og et enkelt skab fuld af eliksirer prydede væggen ved siden af døren ud til gangen. I den fjerne ende af stuen i forhold til døren stod et stort akvarium der husede en mangfoldighed af mangefarvede gobler, der dovent flød rundt i tanken, hver af dem afgav et sit eget farvede lys og gjorde anden belysning af tanken overføldig. Rumment lå henlagt i mørke og luften var fyldt med duften af røgelse.
Thomas selv var iført et par løse bukser og en Mørkegrøn T-shirt. Han havde bare fødder men derudover lignede han sig selv.

Sebastian kom halv løbende op fra trappen i bygnings komplæksed, han trampede op af trapperne. han havde sin noget så gennem hullet trench coat på, og en sort T-shirt med motivet af en nøgen gotik pige på, hans bukser var de samme stramt sidene læder bukser, og self hans bastardsværd og pistol i sin hystered ved sin side.
Sebastian kom op til den rette adresse før han hammered på døren til Thomases hjem.
Oven i det stod han og så ned af træppen mens han mumlede for sig self, "Thomas værd nu hjemme..." han sukkede og bankede videre på døren.

Thomas hørte det banke på hoveddøren. Det var underligt, der er var som regel ikke nogen der bankede på hans hoveddør. Alt den trivielle gøren og laden blev ordnet af den ældre dame der boede i en af de nederste lejligheder sammen med alle sine katte. Hun troede at Thomas mor var syg og derfor aldrig var at se, så derfor tog hun sig af den slags, fordi det var underligt hvis et barn tog imod håndværkere og andet hjemmebesøg. Han sprang ud af sofaen og gik ud til den dør der førte ud til entreen. Disse døre var lavet så den ene ikke kunne åbnes hvis den anden var åben, en slags lys-sluse om man vil.
Thomas åbnede først den ene dør, lukkede den bag sig og åbnede hoveddøren. "Sebastian?" Sagde han overrasket.

Sebastian så ned på Thomas da han åbnede dørren og gav et let smil fra sig før han bare smuttede ind i gangen, hans hud var utrolig bleg, og han havde flere skud huller i sig, tydeligt han havde været i nogle form for kamp, "hey Thomas," han sukkede og der på gangen satte han sig bare ned og sukkede.
"Hvad så?" han smite stille og sukkede. "har du noget mad?" spurgte han bare lige ud, det var tydeligt at han havde været i en strisset situation.
Han så sig rundt i Thomases værelse mens han bare sukkede.

"Kom indenfor" sagde Thomas overføldig, med et drilsk tonefald. Han lukked døren bag Sebastian så han kunne åbne den anden. Bare lig jakken og set dig ind i stuen så finder jeg noget. Han viste at det var bedst først at udspørge Sebastian efter at han havde spidst, for ellers kunne han risikere at Sebastian gik amok. Han gik ud i køkkenet, fandt en termokande fra køleskabet og to krus fra et køkkenskab. Thomas var egentlig ikke sulten, men han var opdraget englender, så han gjorde sig selvfølgelig selvskab.

Sebastian nikkede og Rejste sig op for at tage jakken af og hænge den på knagen, for at vente på at thomas åbnede døren til stuen hvor han så gik ind og satte sig på sofaen, og lyttede lidt til den stille musik der var der han tog også stille sit sværd af og stillede det lige op af sofaen hvor han sad, så det heletiden var inde for hans rekevide.
Han lyttede til hvordan Thomas rumsterede ude i køkkenet, mens han bare ventede på at han ville komme tilbage. Sebastian var sulten, og det var Rigtig sulten, Han så rundt på alle hans hyller skrift ruller og what not han havde, hvordan kunne Thomas holde ud at læse sådan noget gammelt noget? hmm det var han ret så nyskerig over.

Thomas vente tilbage til stuen, med te krus og kande. Han stillede krusene foran sig og helte en velkendt mørkerød velduftende væske op i hver af dem, inden han slidede den første af dem over mod Sebastian. "Nå... spill the beans, hvad er der så skedt med dig?" Sagde Thomas konverserende og lod sig dumpe ned i en lænestol af samme læder som sofaen. Hvorefter han tog en sip af sin drink, den var kold og kedelig, men den var alligevel forfriskende.

Sebastian så til mens Thomas kom ind i stuen med kanne og krus, han smilte lidt, kunne allerade dufte væsken, mens han så til mens det blev skænket op, han nikkede still og tog imod kruset for at tage en stor slurk af indeholdet. "well.. Du kan godt huske den dag ved varehuset og vertikatet ik?" han smilte stille og lænede sig tilbage i sofaen, mens han sukkede. "jeg blev lige overfaldet af et par paladiner, som der endte med at få nogle klaps, men også mig lidt." han så ned af sig selv for så at kigge tilbage til Thomas. "men det andgå det der sværd." han kiggede igen rundt i thomas stue for at se om han kunne spottet det sværd han talte om.

Thomas så afventene på Sebastian. "Du sikrede dig vel at der ikke var nogen der fulgte dig her til, for jeg vil ikke ha nogen af dem til at vide hvor jeg bor, hvordan fandt du forresten ud af det?" Han tog en slurk mere af sit ejet krus. "Og ja så er der der, sværet hvad er der med det?" Spurte han. Sværet var ikke at se i stuen, det var ikke et trofæ det var en forfærtelig abomination, der skulle udraderers, men indtilvidere opbevarede han det et sikkert sted.

Sebastian nikkede, "Jeg tvivler på at du kan føgle mig med manglene knæskaller." han grinte stille og tog endnu en slurk af kruset, mens han så rømmede sig, "joo vertikatet vil gerne have nallerne i det, så de har samtlige spioner ude i byen nu." han sukkede og kiggede tilbage på Thomas, mens han tømte sit krus og satte det tilbage på boret.

Thomas rynkede panden. "Og du tror ikke at de kan ha lavet det setup for at kunne følge efter dig, hertil?" Spurte Thomas. Han viste godt han lød lidt paranoid, men det var nøjaktig den slags tricks de kunne finde på. "Jeg ved godt at de er ude efter sværdet, det er grunden til at jeg har gemt det.

"Jeg tvivler på du kan GÅ efter jeg har hammerede mit sværd i gennem låret på en af dem sparket knæskallerne ind." han sukkede og smilte til Thomas, mens han så lidt rundt i lokalet, han havde fået noget farve tilbage i huden, igen. "Men som sagt der er jærgere i byen. så vær varsom." Sagde han stille.

"Hvis nogen fulgte efter dig har de nok ikke deltaget i kampen vel, de ville ha dig såret nok til at du var nødt til at vende hjem, og hvis det er sådan har du fulgt dem her til." Sagde Thomas roligt. "Så hvordan er du sikker på at ingen er fulgt efter dig?"

Seabstian sukkede lidt og rullede med øjnene. "at føgje mig når jeg hopper fra trebygninger ned i en gyde for at komme til dig. jeg tror ikke de har kunne komme efter" han sukkede stille mens han still kørte sin hånd gennem sit hår.

Thomas smilede. "Det var godt, men man skal ikke lade dem ude for tidligt." Sagde han. "Men ja jeg har stadig sværdet det er gemt væk, for tid og evighed, hvis ikke jeg kan smadre det."

Sebastian nikkede og smilte "ja sant nok" han så ud af vinduet forudsat der ikke var gardiner for. "Hmm well det lyder godt nok, men stadig vi skal finde ud af om vi ikke mulig vis kan lave magien i det våben om til vores fordel." han så tilbage til Thomas med et lumsk smil.

Thomas så på Sebastian, med et skeptisk blik. Der var ikke nogen vinduer i stuen, det eneste vindue var blevet tapet til, og var dækket af det store akvarium. "Det er en stor ide, det har du ret i, men du glemmer at vi er vampyrer, vi er ikke troldmænd, vi kan ikke lave om på det sværd, om vi så havde kundskaberne til det som vi sagtens kunne grave frem, ville vi ikke kunne udføre transformationen."

Sebastian smilte stille og sukkede mens han ville rette sig op i sofaen. "må man tag en kop til?" spurgte han høfligt, mens han så på Thomas, "Men ja siden vi ikke kan magi vil jeg forslå at vi måske tager det til en mørkemagiger og betaler ham en sum penge for det?" han smilte stille og så på Thomas mens han klødede sig i nakken.