Life on the Road - Millicent

Nico grinte og fjernede så tøjet: "Godt, men du tager den selv med Stephen omkring det - og ja, jeg er en hvidhaj når det gælder damer." Knurrede han lavt det sidste, før han binkede til Millicent og smuttede forbi hende for at slå sig ned ved bordet og knappede en øl op. "Hun er afgjort til øl, sidste gang jeg prøvede at hælde vin i hende, kastede hun op." Han grinte fjoget.
Informationen Millicent kom med, valgte Nico i strakt arm, selvom det i første omgang kom bag på ham. "Jamen hvis du vil lege med, så er du da velkommen, men igen, du tager den selv med Stephen. Jeg ved ikke om i har et åbent forhold."
Han grintede igen og stoppede så munden til med øl.

Argh...det var ikke let at score i Nicos mål! Millicent lavede en grimasse.
Her havde hun håbet på at gøre ham en smule forlegen og så vendte han bare det hele om.
" Hun får brug for mange øl, for at kunne følge med dig, Haj" forsøgte hun igen .
" Lege med? .....behøver jeg fortælle Stephen noget.....altså, hvis han alligevel hænger der på det store kors, så kan jeg sku nok godt luske lidt væk, uden han opdager noget.
Hun sendte ham et stort smil, glad for han havde den samme tossede humor som Millicent selv.
Om Stephen ville finde joken sjov, var ikke sikkert. Han vidste naturligvis at Nico bare jokede og Millicent det sammen, men der havde trods alt været een ven der havde ladet livet, grundet en lidt for tæt head to head med Millicent. Så måske var det ikke det sjoveste emne at joke med?
" Glæder mig til at hilse på hende.Mon jeg skal tage brækposer med....bare for at være på den sikkre side ? " drillede hun og begyndte at vaske den smule op, som stadig stod der.

Stephen sagde ikke så meget. Han koncentrerede sig om at køre og lod de andre fjolle rundt. Selvom han ikke ville indrømme det, var hans tanker en smugle bekymrende omkring det kors. Han forstod ikke hvorfor det skulle have så meget taleplads i Millicents mund, men da hun begyndte at vaske op skubbede han tanken væk og kørte fortsat.
Det næste hold var i en mellemstor by. De skulle spille på et lille sted, så der var rigtig mulighed for at komme ud til folk. Dette udnyttede drengene, som slog sig ned på et par høje barstole til koncerten, valgte at springe over det fine kluns og spurgte så deres fans hvad de ville høre og gav en mindre demonstration af alle deres talenter, let krydret med sniksnak af alverdens art. Nico førte ordet uden problemer - og syntes slet ikke at tænke over at Kim var tilstede i rummet.

Dada daam , baby liften stod parkeret omme backstage , hvor nogle af de ansatte stod i kø for at se og holde øje med den lille. Aftalen var de hentede Millicent, hvis Samuel vågnede.
Millicent sad nede bagerst i et hjørne , her havde hun fået både rødvin og isvand og en skål med lidt godter serveret.
Hun havde en kongeblå kjole på i satin, med stropper der krydsede op over det bare stykke foran. Og blev fæstnet i en sløjfe i Millicents nakke.
Håret var flettet og en tyk lang fletning hang ned af hendes meget bare ryg. Hud farvet net strømper og blå sko med en uanstændig høj hæl , var hun trukket i. Make uppen var diskret og holdte i rosa nuancer.

Bandet var i hopla, og Millicent fandt sig endnu engang en smule forblændet af dem alle , men mest af Stephen. Hans udstråling penetrerede det intime lokale, hvis man spurgte hende.

Millicent holdte øje med Kim , og håbede at finde hende - så hun kunne inviterer hende ned at sidde ved sit bord. Hun var sikker på drengene kom derned og nappede en enkelt øl, efter koncerten ... Hvis ... Og der var et stort hvis ... Alle deres fans kunne respekterer deres privat zone.

Efter et par numre, lod de deres fans vælge tre instrumenter og hvem der skulle spille på dem. Så ville de spille et kort stykke jazz, helt opdigtet på scenen. Lige efter kunstens regler. I starten lød det ikke just harmonsik, men da de fandt hinanden kom de ganske godt ud af det, med trombone, guitar og slagtøj. Det var ellers ikke noget de tre musikanter troede de kunne få noget godt ud af, men det lykkes nogenlunde.
Efter yderlig tre kvarter med musik, endte koncerten med et vildt strygernummer, som så sluttede med at lokalet blev helt mørklagt. Da lyset igen blev tændt, stod de og bukkede, tog imod klapsalverne og var så ellers hurtig til at fordufte. Efter lidt tid, hvor de havde været oppe og få noget mere drikke vendte de tilbage til koncerten og Millicent.
"Nå, hvad er dommen fra vores mest kritiske anmelder?" Lød det spøgene fra Jack, mens Stephen købte noget at drikke til dem og Nico var udkigt på Nico, samt smide autografer efter nogle af pigerne.

Millicent nød koncerten, og det klædte fyrene at være lidt på slap linie.
Det hele spillede sammen.
Endelig var de ved at samles , og Millicent smilede varmt og ærligt op til Jack, som hun trak en stol ud til. " i var brand gode....faktisk skulle i lave en smule mere af de shows her....publikum ELSKEDE det" hun lagde hovedet på sned. Det føltes bare SÅ dejligt at kunne rose, når der virkelig var grund til det.
" Jeg har siddet og luret, men kan ikke genkende Kim ..." Lænede hun sig mod Jack og betroede ham.

Oppe ved Nico var der ved at danne sig en ring omkring ham.
Pigerne mistede deres pli , og så på ham med drømmende øjne. Stephen var skåret i bandet, men at Nico var den eneste single, hjalp gevaldigt på hans popularitet .
En pige trak ned i den i forvejen nedringet teeshirt og ønskede hans autograf der, på hendes bryst.
Ved siden af hende, måbende ....og noget usikker, stod en Kim ....hun var måske ikke så blød en pige som Millicent.slet ikke.
Men ....hun havde kørt meget langt og meget længe - og hun havde forstillet sig at HUN skulle være sammen med Nico.
Kim rømmede sig, og rettede på den knald røde skjorte og de stramme sorte smalle jeans .

Nico forsøgte at tilfredsstille pigerne, men det var ikke nemt, for de skubbede og maste til hinanden så det var umuligt for ham at holde styr på tingende. Derfor bemærkede han i første omgang ikke Kim, men før eller siden bemærkede han den røde kjole og derefter pigen i den. Han ansigt lyste op i et stort grin. "Hej Kim!" Udbrød han og så var alle andre piger glemt.
Henne ved bordet fik de hurtigt en introduktion af Kim og derefter var der fest i gaden. Hurtigt fik Stephen skænket op til Kim og bød hende velkommen, men lod ellers Nico klare sig af sin veninde.
Selv vente han tilbage til Millicent og lænede sig ind over hende, for at hviske ind i hendes ører: "Hvordan har du det?" han håbede hvad hun vidste hvad han mente, han ville ikke grave yderligt i det mens de sad sammen med de andre. Han var dog meget sikker på at forståelsen ville komme ind.

Kim smilede , lidt usikkert men så tog fanden ved hende og hun gav en skulder til en anden fan, og mævede sig helt hen til Nico og slog armene omkring hans nakke.
Kim vidste ikke at det var de andre der havde skrevet til hende.Hun troede det var Nico , og det betød vel en varm velkomst var på sin plads. Han havde jo savnet hende.
Hun pressede sine imødekommende læber mod hans erfarene og kyssede ham foran en kø af rødmosset piger med åbne munde.
" Hej Nicci og tak for invitationen " smilede hun stort, da kysset først var endt.

Ved bordet var Kim velkommen. Og Millicent gav hende et lille knus og sagde dte var dejligt hun kunne komme og hjælpe med at styre hele mandeflokken .
Millicent der var placeret mellem Jack og Stephen , havde også lige fat i Jacks ærme og hviskede til ham at der intet var der hed 5 hjul og han bar skulle blive her og hjælpe med at holde styr på Stephen.
Bagefter...da alle var i gang med at samtale, gled hendes øjne over til Stephen, der hviskede i hendes øre. Hans ånde så tæt på, kildede hende altid så sødt, uanset hvilke ord han hviskede....okay , nogle ord ville summe mere end andre, but still.
Hun så ind i hans mørke øjne og smilede varmt.." jeg har det....pragtfuldt."
Hun studsede lidt..." Bedre end jeg har haft det længe , så lad os nyde aftenen " svarede hun og lagde en hånd ned på hans lår , afslappet....og nød det følelse hans stærke fast lår gav.
Kims stemme skar igennem bordet, da der lige var et sekundts stilhed ..." Mine forældre bor tæt ved, måske vi kunne besøge dem i morgen Nicci? "
Millicent så på Stephen og mimede " Nicci??" Og smågrinede så.

Stephen kiggede kort tavst tilbage på Millicent, før han så nikkede en enkel gang og vente sig imod Nico, der levede i sin egen verden. Det var alligevel imponerende mente han. Aldrig før havde han set ham så opslugt af en pige. Måske var det et godt tegn? Han ville dog ikke sælge skindet før bjørnen var skudt.
"Vi kunne også gøre det i nat." Svarede han kækt igen, med et glimt i øjet.
Stephen kiggede kort imod Millicent igen, bare for at sikre at der ikke blev nævnt noget kors. Var det tilfælde, ville hans hånd lukke sig om hendes mund - og der ville den blive til han var sikker på hun ikke sagde noget. Ført der ville han slippe og så koncentrere sig om sin øl.
"Jeg er sikker på at Stephen og Millicent kan holde Jack underholdt i aften, vi må jo tage den på tur." Lød det fortsat fra Nico. Var Kim med på idéen, ville hun blive fulgt med udenfor, hvor Nico så gerne ville have lidt privat tid sammen med hende, bare lidt på gåturen hjem.
Efter Stephen havde drukket færdig, rejste han sig op og forklarede at han lige ville gå ud og hente noget. Hvad det var ville han ikke sige, men han sendte derimod Millicent et hemmelighedsfuldt smil og forsvandt så ud imellem de mennesker der var til stede.

Hun strøg sine fingre gennem hans mørkebrune hår og grinede..."vi har planer Igen i nat ....bvis du min kæbe kan klare det ?" Hviskede hun drillende til Stephen. Hun gned sin hage og kinder insinuerende og klemte ham uhårdt, på hans lår - og blev så afbrudt af Nico...
" Shyyss.." Tyssede hun på ham, da de ikke skulle sidder der og tale om ...ja..om at have sex på skift.
Det var jo ved at blive en syndflod af hormoner der skvulpede rundt.
" Jack er høre til hos os, i må slet ikke få ham " smilede hun til de to nyforelskede.
Kim smilede over hele femøren og flettede fingre med Nico..." Du Så dejlig skat" mumlede pigen og var stort set ved at forlade bordet, for at få Nico helt for sig selv.
Millicent daskede Stephens hånd væk, og skændte blidt på ham.
Med Jack vendte hun nogle ideer til ændringer i deres almindelige set up, og kiggede lidt forvirret efter Stephen. Vard er noget med Samuel ? Hun tjekkede kort indgangen til backstage , men der var ingen tegn på uro - og hun vidste de ville hente hende , straks barnet slog stemmebåndet til eller øjnene op.
Nå...måske skulle han bare på toilettet. Hun trak på skuldrene , da hendes øjne stødte ind i Jacks.

Efter et kvarters tid kom værten for spillestedet ned til bordet hvor Jack og Millicent sad.
"Hey! Undskyld jeg ikke kunne komme før, men jeg blev lige forhindret. Hvor er de to andre gutter henne?" Lød det fra en kvinde med blondt krøllet hår i slutningen af tredverne. "Nå, men mine planer for i aften er lidt presset, min mand er til julefrokerst så jeg skal hjem til ungerne. Men i skal vide at jeg var vild med jeres koncert. Kom endelig igen - og hils de to andre."
Med de ord forsvandt kvinden ud imellem gæsterne, der i løbet af en times tid forduftede og blev erstattet med unge mennesker der skulle være der rasten af aftenen og feste igennem.
"Nå, jeg tror jeg vil begynde at pakke sammen, hvis du finder Stephen, så sig lige at han skal lette røven og komme op til mig, jeg har absolut ingen planer om at rydde op efter deres leg helt for mig selv." Lød det fra Jack, der trak sit store korpus op fra stolen og gik hen imod scenen for at begynde at pakke ned.

Millicent fandt det ikke påfaldende til at starte med. Men da den blonde bestyrer kom over for at takke for denne gang, satte det de første tanker i sving om hvor Stephen egentlig blev af?
Millicent lod Jack tale for bandet, og bød herefter selv ind med det var et rigtig stemningsfuldt spillested de havde, og hun havde nydt aftenen.
Efter lidt snak med Jack, hvor hun var blevet lidt rastløs og begyndt at sidde på nåle, fandt hun det besynderligt at Stephen ikke var vendt tilbage. Da Jack forlod bordet nikkede Millicent til ham og sagde ” Jeg skal nok bede ham hjælpe, men jeg tror jeg lige går en runde for at se hvor han bliver af…du ved..lige tjekker om han er ok.”
Hun rejste sig efter at have tømt sit glas. En mærkværdig følelser havde erstattet den ellers så muntre.
Hvad der opholdte ham havde hun ingen ide om, og Millicent var mere bange for om han sad og var dårlig.
Måske på et toilet et sted….uden toiletpair?
Hun begyndte at snuse rundt…både inde og ude hvis det krævede det.

Stacey der havde fået Samuel tjansen, sad ved siden af barnevognen og læste en bog, da ungen slog øjne op og tændte for højtalerne. Som skudt ud af en kanon fløj hun op og skyndte sig at kigge ned til bordet hvor Millicent havde sagt hun ville sætte sig. Men der sad ingen. Med et forsøg på at tysse babyen, ringede hun op til Millicent.
Tog hun telefonen, ville Stacey række røret hen til ungen, der stak i et hyl igen. Det burde være nok.
Da Millicent kom, var Stacey lettet over at komme af med barnet. Hun blev aldrig den store børne elsker, selvom hun ikke havde noget direkte imod ham.

Millicent havde kun tilbage at lede efter ham under gulvbrædderne, mere eller mindre.Stephen var som sunket i jorden. Da mobilen gav lyd, blev hun meget lettet.
”Stephen, Hvor eer…” samuels gråd ramte hendes øre…
Årh, det var ikke Stephen, men Sam er var vågnet. Shit.
Hun lagde mobilen i tasken og styrtede nu ud til den lille, som hun strak samlede op og begyndte at lulle op og ned , trøstende. ” Tusind tak for hjælpen …du..du har vel ikke set min mand?” spurgte hun fortabt.
Ellers måtte hun tilbage til bilen, og sms til Jack og Nico, at Stephen var væk.

Stacey ånde lettet op da Millicent kom. Et lille smil var på hendes smalle læber, før hun så hastigt forsvandt og var lettet for at slippe af med ungen.
Jack stod på scenen og samlede ledninger, imens han snakkede med alverdens folk, han bemærkede derfor ikke at der kom en sms eller nogle der ringede. Nico var i gang med sin veninde, havde næsten allerede smidt tøjet og bemærkede derfor heller ikke sin telefon.

Millicent havde det ikke helt fint med situationen. Hvad hvis der var sket noget alvorligt ? Mere alvorligt end diarrae? Hvad hvis Stephen var slået ned ? Hun rynkede på de lyse bryn og automatisk begyndte hun at five Sam mad og bagefter en ren ble.
Hun ville five det en halv time mere før hun .... Ja hvad ? Hun kunne da ikke ringe til politiet og sige at hendes kæreste havde været væk i små to timer ? De ville da dø af grin.
Hun anede ikke hvad hun skulle stille op og hun kastede sig over at sende SMS til Stephen.
Samuel kom i barnevogn og hun kørte lidt op og ned af vejen, rastløst og ganske urolig.

Hvor er du ?
Stephen er du okay ?
Er der noget galt ?
Undskyld hvis det er mig ?
Samuel savner sin far !
Stephen - jeg er virkelig virkelig bekymret. Please svar mig.

Dette var et udpluk af de SMS der blev sendt til hans mobil.

Nej, egentlig ikke.
Ingen anelse.
Ja.
Nej, det er ikke dig.

Okay.
Det var officielt ikke sjovt - for enten havde han fået en tung genstand i hovedet , udviklet hjernerystlse og var underlig - elles var han slået ned og nogle unger sad og SMS på hans mobil.
Hendes hjerte hamrede hårdt mod brystet.
Hun var ikke vant til det her ... Hurtigt trykkede hun hans nummer , for at se om det VAR ham i den anden ende - eller en anden der havde mobilen.

En ru mandestemme lød i den anden ende: "Goddag Millicent, hvad kan jeg hjælpe dig med?"
Stemmen var høflig og hvert ord blev udtalt med omhu.
"Du behøves ikke bekymre dig om Stephen, han har det nogenlunde. Bare hver glad for at vi ikke også fik fat på Samuel. Det ville jo slet ikke være godt." Trods emnet var stemmen stadig den samme, blottet for personlige følelser.
"Vidste du at Stephen er stærk nok til at helbrede dig? Ved du hvor mange penge det vil give? Der udover at han selvfølgelig er en engel. Delikatesse for vampyrer."

Millicent blev spægelses hvid i ansigtet , så snart mandestemmen lød. Alt snørrede sig sammen og hun følte det var en dårlig film. Et levende mareridt. Hun trak barnevognen helt tæt til sig og begyndte små løbe i retning af klubben , hvor Jack burde være endnu.
" lad ham gå ! Vil du ikke nok ! Hvad vil du have ?" Tiggede hun med gråd i stemmen.
Det her var helt galt. De kendte til hendes sygdom. Til Samuel og til stephens evner. Det hele. Det havde været planlagt . Hun mærkede kvalmen presse sig på og ville sikkert brække sig inden for få minuttet. Pulsen var al for hurtig. Hun var da ligeglad med han kunne helbrede hende - lige nu var det Stephen det handlede om. " Vær sød...ikke ... Gøre ham... Fortræd " nu var hendes stemme hæs og ordene klistrede i hendes hals.
"Jeg ved ikke hvor stærk han er .. Men han er en FAR FOR GUDSSKYLD
... " hun kunne se klubben foran sig nu. Hendes tanker kredsede om Jack og om at få fat i noget politi.

Der kom en dæmpet latter fra telefonen. "Du burde vide at det interessere ikke os udødelige væsner. at lave en god profit i de næste hundrede år er hvad det handler om. Men jeg er overbevist om at du kan passe på din søn til han er gammel nok til at du kan overdrage ham til os, ikke? Jo, det lyder godt."
Der lød lidt larmen i den anden ende af røret, hvor man svagt kunne høre en anden stemme. Derpå vente manden tilbage til telefonen. "... nå, men nu er han vågnet. Jeg skal nok hilse."
Med de ord blev røret lagt på.

Jack kom ud lidt efter, på vej hen til autocamperen med en taske over skulderen. Da han så Millicent, løb han hen imod hende. "Hvad er der sket? Du ser ikke ud til at have det så godt."

Millicent knuede så hårdt om den lille mobil.
" DU RØR IKKE STEPHEN ... Og du holder min søn ud er det her , er du med ? Hør nu .. Du kan bare lade ham gå , så glemmer vi alt " gispede hun ind i røret , men fyren var kold.
Da hun hørte en rumsterer skreg hun stephens navn , hvorefter manden afbrød, da Stephen rigtig nok var ved at vågne.
Hun tabte mobilen , og så i det sammen Jack nærme sig.
Millicent nåede lige at hviske " få fat i politiet ... Nogen har taget Stephen " før hun tømte hele maveinholdet ud over Jacks mave.
" De har... taget.. Stephen begyndte hun at græde.

Jack gloede målløst da han så hvordan Millicent fik tømt sin mave. Først sagde han ikke noget, men efter lidt tid lage han en arm omkring hende. "Lad mig lige skifte tøj - og du kan tage på toilettet, så ringer jeg til politiet." Han gav hende et lille klem, før han hastigt luntede over imod autocamperen.

Stacey, der var kommet ud sammen med Jack, løb hen til Millicent efter Jack var gået. "Jeg skal nok passe på Samuel i mens du lige får vasket munden." Lød det blidt fra hende mens hun forsigtigt prøvede at overtage barnevognen.

Hun rystede bare på hovedet og brugte ærmet til at tørre sin mund. " Undskyld...undskyld men Jack???J-jeg tror de...åh nej nej.....Sstephen " små klynkede hun bare og lod sig kort støtte og trøste lidt af Jack.
At mærke hans varme arm omkring sig ganske kort, fik hende til at tage sig bare lidt sammen.
Skulle hun kunne hjælpe , nyttede det jo ikke hun brød sammen, så kunne hun intet gøre.
Men tanken om nogle havde magt over Stephen netop NU og gjore ham fortræd, lammede hende og fyldte hende med en angst så stor som hun aldrig havde oplevet før.
" Ja , skift du og få politiet herhen.." Sagde hun hæst..." Jeg er okay" forsøgte hun at få sig selv til at tro ved at sige det højt".
Da Stacy kom , skubbede ..ikke puffede ...men skubbede Millicent hende SÅ hårdt at hun nemt kunne tumle bagover og vælte..." du rør ham ikke! Du kommer ikke ET skridt nærmere min søn " snerrede hun og forsøgte tyde Stacys aura , om den afslørede ondt i sinde, men alt var en stor farvelagde plet, sikkert fordi både Stacy og Millicent var påvirket af situationen.
Millicent maste hele barnevognen med ud på toilettet og hun veg ikke fra Samuels side.
Nogen havde forrådt dem, Stephen....og ikke mange vidste han var en engel, så det kunne være hvem som helst egenlig, og hun gav bare ikke Samuel fra sig nu.
Hun overvejde at tilkalde William. Kunne politiet ikke hjælpe, så var hun sikker på at han kunen- hvis altså han ville.
Hun sjaskede med lidt vand og rensede sin mund, men hendes hænder rystede og tårene ville ikke standse.
Hvad skulle hun gøre....hvem var han..og ...." JACK!!! JAAAAACKK!!!!kan vi ikke spore hans mobil " kom hun brasede ud fra toilet med vognen foran sig.

Udenfor dametoilettet placerede en høj bredskuldret mand sig. Han havde mørkt hår og næsten sorte øjne, men huden var hvid som sne. Han bar en mørkeblåt stribet smoking og i lommen lå Stephens telefon. Selvfølgelig var han ikke så dum at lade telefonen spores. De ville i hvert fald finde den lige ved siden af dem selv, hvis de endelig gjorde.
Egor havde ikke forventet at Millicent havde taget barnevognen med, så da den kom flyvende ud af døren, fløj han med en vampyrs fart til siden. Til trods for den grumme overraskelse var han hurtigt tilbage på sine ben, denne gang omme bagved Millicent.
"Ikke så højt, Jack kan alligevel ikke høre dig. Men jeg kan føre dig til Stephen hvis du er interesseret - og tag da endelig din søn med." Lød hans ru stemme, som ligesom i telefonen kælede for hvert ord. "... der er ingen grund til at ringe til politiet. De vil alligevel ikke kunne hamle op med os. Vi er ni vampyrer, alle meget gamle. De vil ikke have en chance."