Life can be so simple.

Det havde været et rent helvede bare at komme gennem menneskemængden. Det var tydeligt at mærke The Bloody Moon, som stedet nu engang hed, var mere eller mindre populært. Nok mest på grund af der ikke rigtig var nogen aldersgrænse på stedet. Og alkoholen var også relativt billig dette sted. Så stedet var vel det perfekte sted for unge drenge og piger der ønskede at drikke røven af og feste hele natten. Men det var nu ikke derfor at Audrey nu befandt sig blandt de festende unge.
Hvordan kunne nogen overhoved holde ud at være her inde. Man blev hele tiden mast af dansende fulderikker. Og med hendes lave og spinkle kropsbygning var det nemt for hende at blive klemt væk. Dog var hun i øjeblikket ikke alene. Hun havde et godt greb i en noget højere dreng der så ud til at være på samme alder som hende. Han så forfærdelig ud med det uglede kommunefarvede hår, rødblusende ansigt og savl- og ølpletter på den halv åbne skjorte. Samt det helt friske blå øje han havde fået sig i den åndsvage slåskamp han var endt i. ”..’amen, det var ham der sjarted’..” Ren tåge snak som hun kun lige kunne forstå. ”Kom nu bare..” mumlede hun dog bare som svar. Lettere irritabelt. Hun forsatte derefter bare videre med den vaklende unge mand. ”Aarjj.. Come on. ’eg vil bar’ party!” Det var ikke et mysterium at han ikke have flere arbejdsværdige hjerneceller tilbage. Det var blot torsdag og han kunne da virkelig ikke fungere lige nu.
Den sædvanlige lille overraskelse kom igen først da de begge endelig kom udenfor og mødtes med den kolde vind. Efteråret var virkelig på vej. Også selvom det kun lige var startet. I en hurtig bevægelse trak Audrey sig mere tilbage, stadig med et godt støttende greb i Josh, idet hele dagens indtægt blev vendt i maven og det tynde opkast røg pludselig op og landede på asfalten foran ham. Og som den dumme person han var tørrede han sig bare om munden med skjortens ene ærme. ”J’ups..” var det eneste der kom fra ham mens han stirrede forundret på hvad der lige var blevet sendt retur. Med et suk og en mere eller mindre foragtet mine så hun kort væk inden hun igen førte ham af sted. Mod muren. ”Sit!” kommanderede hun ham og heldigvis var der ikke specielt meget kamp om at få ham ned på røven. Hun rettede sig efterfølgende op og strakte ryggen lidt. ”Jeg.. vil prøve og få fat på en taxi.” Da hun så ned på Josh igen var han helt væk. Den idiot var faldet i søvn.
Endnu et opgivende suk forlod hendes bløde læber. Et var utroligt hvorfor det hele tiden var hende der blev ringet op når der var problemer. Hun var ikke engang en af hans bedste venner. Hun var nok bare den eneste af hans venner der ikke befandt sig på en bar hver eneste dag. Som ud af det blå nyste hun bare. Et lille uskyldigt nys. Det fik hende hurtigt til at trække den store trøje tættere omkring hendes overkrop. Godt op omkring ørerne. Stille og roligt blev derefter en af hendes hænder ført gennem det bløde, men fyldige hvide hår. Det var sent. Og det var begyndt at blive koldt. Hvorfor tog hun ikke bare hjem..